Matrix RF - En skånsom videreudvikling af CO2 laserbehandling
Døjer du med grove porer, rynker samt træt og grålig hud, der mangler glød? Eller har du dybere linjer eller skæmmende ar i ansigtet, som du gerne vil til livs?
MatrixRF Fractional skin resurfacing er en videreudvikling af den traditionelle CO2-laserbehandling. Her får du alle de gode egenskaber fra en virkelig effektfuld behandling og minimal downtime i dit helingsforløb.
Effektiv behandling med mindre "downtime”
CO2 laserbehandling er en rigtig effektiv behandling, men for mange er den også meget omfangsrig, da der er en lang helingstid – det vi kalder ”downtime”. Derudover er huden meget sart og tynd efterfølgende, da CO2 laserbehandling gør din hud meget modtagelig i tiden efter behandlingen og derfor kræver ekstra beskyttelse.
Hvis man ønsker en laserbehandling med mindre downtime er Matrix RF-laser behandling derfor et godt alternativ, da den i store træk kan afhjælpe mange af de udfordringer som en rigtig CO2 laserbehandling kan. Den er blot mere skånsom og der er langt færre risici.
Fordelene ved Matrix RF laserbehandling er mange!
Fordelen ved MatrixRF frem for traditionel CO2 laserbehandling er, at indgrebet ikke er nær så drastisk, og dermed er helingsforløbet lettere og hurtigere, ligesom risikoen og bivirkningerne er mindre. Til gengæld er det ofte nødvendigt at gentage MatrixRF 2-3 gange med nogle måneders mellemrum for at opnå de samme resultater.
Efter forløbet med 2-3 behandlinger er det for de fleste fint at få lavet 1-2 om året for at holde resultatet ved lige og booste sit ansigts hud med fornyet glød og en flot overflade.
Sådan virker din Matrix RF Laserbehandling
Princippet ved behandlingen er, at Matrix RF ved at lave nogle mikroskopiske sår i de øverste lag af huden, stimulerer til en regeneration af hudens øverste lag samt en opstramning af bindevævet.
Populært sagt får man udjævnet hudens rynker og ar samtidig med, at man får sin ungdommelige glød igen. Derudover vil skader i huden som følge af for meget sol, såsom brune skjolder (pigmentpletter) og store porer også forsvinde ved laserbehandlingen og man får derfor en flottere og mere ensartet hud.
Det er således hudens øverste lag, der forbedres. Der er ikke tale om et egentligt ansigtsløft, men behandling af eksempelvis rynker i panden, arreduktion eller en forbedret hudstruktur helt generelt.
Kom forbi til en snak omkring dine ønsker
Vi tager altid en snak med dig omkring dine ønsker og forventninger. Dette gør vi både ved vores gratis konsultation og til selve behandlingen. Vi tilbyder Matrix RF behandling i vores klinik i Aarhus.
Bliv klogere på behandlingen
Før din behandling
En forudsætning for at opnå det bedste resultat er, at huden er så bleg som muligt.
Der må derfor ikke anvendes selvbruner 2 uger før behandlingen, ligesom behandlingsområdet ikke må udsættes for UV stråler (sollys og solarium) 4 uger før behandlingen. Af samme årsag kan det være vanskeligt at behandle folk med en mørkere hudtone. Ved din konsultation vil sygeplejersken tage stilling til, om vi kan tilbyde dig behandling.
For de fleste vil denne behandling være forbundet med en del ubehag. Der er til behandlingen afsat tid til, at sygeplejersken kan påsmøre en lokalbedøvende creme, der kan nå at virke i 15 minutter, men hvis du har mulighed for det, er du meget velkommen til at komme 30-45 minutter før din behandling og få den maksimale effekt. Du skal blot henvende dig i receptionen og bede om at få hjælp til at få lagt bedøvende creme på.
Behandlingsområdet skal være intakt, uden infektioner, sår eller irritation ligesom det anbefales at sørge for, at huden er velplejet, inden man starter på behandlingen.
Overholdes ovennævnte forholdsregler ikke, må behandlingen aflyses eller udskydes. Vi aflyser i de tilfælde, hvor vi vurderer, at der er øget risiko for bivirkninger. Vi forbeholder os desuden ret til at udskrive et gebyr på dkk 500,-, såfremt man hjemsendes og tiden må aflyses senere end 24 timer før behandlingen. Dette gælder også ved udeblivelse eller afbud senere end 24 timer før behandlingen.
Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes før en behandling kan påbegyndes.
Under din behandling
Før behandlingen opstartes, bliver huden afrenset og sprittet af, for at minimere risikoen for infektioner.
Matrix RF anvender laserlys til at lave små varmeskadede vertikale kanaler i huden. Både tætheden samt dybden af behandlingen kan tilpasses den enkelte kundes behov.
Man vil normalt behandle jævnt i hele behandlingsområdet. Enkelte steder kan det dog være nødvendigt at behandle tættere - f.eks. omkring dybe furer/ rynker og ved dybere ar.
Efter din behandling
Huden vil være irriteret efter behandlingen, og den vil fremstå rød, varm, svidende og lidt hævet.
Det er nødvendigt med nedkøling af huden, hvorfor du efter behandlingen får isposer til at køle behandlingsområdet med, samt en ekstra du kan bruge og genbruge hjemme, ved at komme den i fryseren igen når den er tøet op. Den brændende fornemmelse i huden aftager normalt indenfor 2-6 timer, derefter kan huden føles øm, varm og sensitiv. Efter behandlingen vil sygeplejersken smøre din hud med IS Clinical Sheald, som er en creme til opheling af irriteret og skadet hud.
Det er afgørende, at huden i behandlingsområdet ikke udsættes for sol 4 uger efter behandlingen, og det anbefales at benytte solfaktor med minimum SPF 50. Huden er helt tynd og ny, og er ikke i stand til at beskytte sig mod solens stråler. Helingsfasen varer 4-8 uger, og først der har overhuden genvundet sin naturlige styrke.
Rentefri Finansiering
Hos Cosmo tilbyder vi rentefri finansiering i samarbejde med SPARXPRES. Her har du mulighed for at låne penge til dine behandlinger. Der er ingen renter på dit lån. Læs mere om betingelserne her.
Se vores priser på Matrix RF her
Behandling | Normalpris | MyCosmo Pris |
---|---|---|
Ansigt | 3.600 kr. | 2.700 kr. |
Halvt ansigt | 2.900 kr. | 2.175 kr. |
Enkelt område | 1.900 kr. | 1.425 kr. |
Hals | 3.600 kr. | 2.700 kr. |
Bryst | 2.500 kr. | 1.875 kr. |
Ansigt og hals | 5.700 kr. | 4.275 kr. |
Ansigt, hals og bryst | 6.700 kr. | 5.025 kr. |
Tilkøb - Profhilo 2 ml. | 3.500 kr. | 2.625 kr. |