Karsprængninger - Ansigt
Er du plaget af rødme i ansigtet forårsaget af karsprængninger? Så sig farvel til karsprængninger med vores effektive laserbehandling.
20-60 min
Ingen
Ingen
2-3 behandlinger
-
Professionelle behandlinger
Vi bruger udstyr af høj kvalitet
-
Konkurrencedygtige priser
350.000 behandlinger siden 2009
-
Udvidede åbningstider
Få behandling i ydertimerne i 6 klinikker
Hvad gør man ved karsprængninger i ansigtet?
Skiftende temperaturer kan være medvirkende til, at en stor del af den danske befolkning døjer med små blodsprængninger i ansigtet (også kaldet karsprængninger). Disse karsprængninger i ansigtet, som også kan opstå af genetiske årsager, viser sig typisk som rødme på kinderne, hagen og næsen og kaldes diffus rødme. Nogle kan også opleve større karsprængninger, der viser sig som lidt større rødlige forgreninger i huden.
Mange (primært kvinder) forsøger at dække disse små blodsprængninger i ansigtet med makeup, hvilket både kan være irriterende, tidskrævende og ikke mindst besværligt. Men heldigvis er der hjælp at hente, da disse karsprængninger skånsomt og effektivt kan fjernes med laserbehandling.
Indholdsfortegnelse
Vi fjerner karsprængninger Det er enkelt at fjerne karsprængninger i ansigtet Ønsker du at fjerne karsprængninger i ansigtet? Før & efter billeder Indholdet er gennemgået af Ali Tareen Kender du til alle fordelene med MyCosmo? Bliv klogere på behandlingen Hvad koster behandlingen? Få en gratis konsultation
Vi fjerner karsprængninger
Hos Cosmo kan vi med effektiv laserteknologi fjerne blodsprængninger i
ansigtet. Vores karsprængningsfjernelse udføres med Elós laserbehandling og af kosmetiske sygeplejersker. Antal anbefalede behandlinger varierer alt efter størrelsen på karsprængningen. Antallet af behandlinger kan derfor ligge på alt mellem 3-6 behandlinger, afhængigt af hvilken type karsprængninger det drejer sig om. Som regel vil du dog allerede se en effekt efter din første behandling og resultatet, som du opnår, er permanent.
Det er enkelt at fjerne karsprængninger i ansigtet
Ca. 50 % af den danske befolkning har karsprængninger, så du er bestemt ikke den eneste. Er du plaget af store eller små blodsprængninger i ansigtet, kan det afhjælpes med en laserbehandling.
Karsprængninger og ødelagte blodkar (blodsprægninger) fjernes skånsomt og sikkert med laserbehandlinger. For at få behandlet dine karsprængninger skal din hud være så lys som mulig. Jo lysere din hud er, jo hurtigere ses dit resultat. Derfor er efteråret og vinteren et godt tidspunkt at starte dit forløb på.
Med en Elós laserbehandling af små blodsprængninger i ansigtet, kan vi fjerne røde misfarvninger i ansigtet på bare få laserbehandlinger. For mange betyder dette fornyet selvtillid og velvære.
Ønsker du at fjerne karsprængninger i ansigtet?
Døjer du med små blodsprængninger i ansigtet, så book en gratis og uforpligtende konsultation. Her kan du få en snak om dine muligheder hos vores erfarne personale samt stille dine eventuelle spørgsmål.
Har du karsprængninger andre steder på kroppen tilbyder vi også behandlinger målrettet andre områder af kroppen, læs blandt andet om vores behandling af karsprænginger på benene her.
Vi er selvfølgelig registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed og alle behandlinger mod karsprængninger udføres af en læge eller kosmetisk sygeplejerske.
Bliv klogere på behandlingen
Før din behandling
En forudsætning for at opnå det bedste resultat er, at huden er så bleg som muligt. Der må derfor ikke anvendes selvbruner 2 uger før behandlingen, ligesom behandlingsområdet ikke må udsættes for UV stråler (sollys og solarium) 4 uger før behandlingen.
Undgå at tage blodfortyndende præparater såsom fiskeolie, Treo, Ipren, Kodimagnyl og lignende medicin i en uge før behandlingen, da dette kan give et dårligere resultat. Pausering af stærke blodfortyndende midler som hjertemagnyl o.lign. bør ske i samråd med egen læge.
Behandlingsområdet skal være intakt, uden infektioner, sår eller irritation ligesom det anbefales at sørge for, at huden er velplejet, inden man starter på behandlingen. En velplejet hud responderer bedre på behandlingen, og er også i stand til at restituere på kortere tid.
Vi forbeholder os desuden ret til at udskrive et gebyr på dkk 500,-, såfremt man hjemsendes og tiden må aflyses senere end 24 timer før behandlingen. Dette gælder også ved udeblivelse eller afbud senere end 24 timer før behandlingen.
Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes før en behandling kan påbegyndes.
Under din behandling
Huden afrenses og der påføres ved nogle behandlinger efterfølgende en speciel gel. Dette er afhængigt af, hvilken maskine, der anvendes til behandlingen. Gelen beskytter huden og optimerer overførslen af lysenergien til huden. Under behandlingen vil du mærke en varme i huden, og der vil forekomme skarpe lysglimt, dine øjne vil være beskyttet af særlige eye pads og vil derfor ikke blive påvirket af lyset.
I visse områder kan det være lettere ubehageligt, men de fleste angiver, at behandlingen bare føles som en varm “prikken” i huden.
Efter din behandling
Huden vil efter behandlingen føles varm, og der kan forekomme let ubehag i det behandlede område, som kan vare et par timer. Herudover kan huden fremstå rød og der kan være lette hævelser. Det er nødvendigt med nedkøling af huden, hvorfor du efter behandlingen får isposer til at køle behandlingsområdet med, samt en ekstra du kan bruge og genbruge hjemme, ved at komme den i fryseren igen, når den er tøet op.
Der kan forekomme en let ru fornemmelse hen over karrene, samt en lettere misfarvning i huden, som i nogle tilfælde først forsvinder måneder efterbehandlingen.
Cremer og makeup kan anvendes umiddelbart efter behandlingen, men undlad hård fysisk anstrengelse i 2-3 dage, da dette kan lægge en unødigt pres på karrene, som kan medvirke til, at de åbner sig igen. Det er afgørende, at huden i behandlingsområdet ikke udsættes for sol 4 uger efter behandlingen, og det anbefales at benytte solfaktor med minimum SPF 50.
Patientinformation
Hvis du vil læse nærmere om behandlingen, kan du læse vores patientinformation om fjernelse af karsprængninger i ansigtet her >>
3 grunde til at blive medlem af MyCosmo
Bliv medlem af MyCosmo25 for 79 kr. om måneden og få følgende fordele:
25 % rabat på ALLE behandlinger (undtaget Fire & Ice og permanent hårfjerning).
10 % rabat på iS Clinical, Rebiome og Beauté Pacifique.
Gratis gave hver 6 måned – værdi +1.000 kr. årligt.
Medlemskabet, der giver dig adgang til lave priser – når det passer dig!
Slip for at vente på kampagner og få adgang til lave priser, når du har brug for dine behandlinger. Lyder det ikke skønt? Så er MyCosmo helt sikkert medlemskabet for dig!
Vi tilbyder to former for medlemskaber. Med vores gratis medlemskab MyCosmo10 kan du via vores app, optjene point til en værdi af 10 % rabat på alle dine behandlinger.
Hvis du vil have endnu flere fordele og adgang til faste lave priser hele året, kan du blive medlem af vores betalte abonnement MyCosmo25.

Hvad koster behandlingen?
Hos Cosmo er vores fra-pris på karsprængningsfjernelse 1.000 kr. Priserne afhænger dog af, hvilket område du skal have behandlet.
Hvis du tilmelder dig vores kundeklub MyCosmo, sparer du 25 % på behandling af karsprængninger og mange andre behandlinger. Du kan også optjene point i vores app til en værdi af 10 % rabat på alle behandlinger. Læs mere om MyCosmo her>>

Indholdet er gennemgået af Ali Tareen
Ali er speciallæge i dermatologi og virksomhedsansvarlig læge hos Cosmo Laser.
Som faglig ekspert og ansvarshavende læge har Ali ansvaret for at opretholde et højt uddannelsesniveau og være daglig sparringspartner.

Få en gratis konsultation
Vi starter altid din første behandling med en gratis og uforpligtende konsultation hos en af vores kosmetiske sygeplejersker. Til konsultationen får du grundig rådgivning, så du kan få en klar ide om, hvilke resultater du kan forvente, hvor langt dit behandlingsforløb vil være, og hvad den samlede pris bliver. Konsultationen varer ca. 20 min. Den er gratis og uforpligtende.
