Mød Henriette, som i nogle år har døjet med blå-røde karsprængninger på benene. De fik hende til at føle sig ældre, end hun er og gjorde, at hun ikke helt følte sig tilpas i sommerkjolen. I videoen kan du blive klogere på, hvad du kan forvente af karsprængningsfjernelse, og hvordan behandlingen foregår.
Karsprængninger
Er du plaget af rødme i ansigtet, “portvinstud” eller blålige mønstre på benene? Bare rolig, du behøver ikke leve med de kedelige karsprængninger.
15-45 min
3-6 behandlinger
Permanent
4 uger før/efter
-
Professionelle behandlinger
Vi bruger udstyr af høj kvalitet
-
Konkurrencedygtige priser
350.000 behandlinger siden 2009
-
Udvidede åbningstider
Få behandling i ydertimerne i 6 klinikker
Fjernelse af karsprængninger med laser
Går du aldrig i kjole eller shorts om sommeren, fordi dine ben er misfarvede af blå/lilla blodsprægninger? Synes dine kinder, næse eller ansigt generelt rødt og blussende, så har du højst sandsynligt karsprængninger.
Der er mange, som tror, at de er tvunget til at acceptere denne diffuse rødmen eller de blålige ben til evig tid, og går på kompromis med den forringede livskvalitet det medfølger, men de færreste ved, at der er en meget simpel og sikker måde at reducere dem betragteligt på.
Indholdsfortegnelse
Se Henriette få fjernet karsprængninger på låret Behandling af karsprængninger Sådan fjerner man karsprængninger Vil du høre nærmere om behandlingen? Før og efter billeder af permanent hårfjerning Bliv klogere på behandlingen Ofte stillede spørgsmål til vores læge Indholdet er gennemgået af Ali Tareen Kender du til alle fordelene med MyCosmo? Hvad koster behandlingen? Få en gratis konsultationSe Henriette få fjernet karsprængninger på låret

Behandling af karsprængninger
Det er enkelt at fjerne blodsprængninger på benene eller i ansigtet med effektiv laserbehandling.
Er du plaget af mindre røde misfarvninger i ansigtet, røde edderkoppespind lignende eller større blågrønne karsprængninger på benene, kan det afhjælpes med en laserbehandling.
Sådan fjerner man karsprængninger
Karsprængninger og ødelagte blodkar (blodsprægninger) fjernes skånsomt og sikkert med laserbehandlinger.
Med en Elós laserbehandling af karsprængninger, kan vi fjerne alle mindre røde misfarvninger på næse, kinder eller andre steder i ansigtet samt på krop, arme og ben. Større blågrønne blodkar og vener på benene kan ligeledes formindskes betydeligt med blot få laserbehandlinger.
For mange betyder dette fornyet frihed til at tage yndlingsnederdelen på, droppe strømpebukserne, hoppe i badetøjet eller droppe den tunge foundation i ansigtet – alt sammen med fornyet selvtillid og velvære.
Vil du høre nærmere om behandlingen?
Hvis du overvejer at få fjernet dine karsprængninger og gerne vil høre nærmere om behandlingen, så book en gratis konsultation og få en snak om dine muligheder hos vores erfarne personale.
Konsultationen er ganske uforpligtende, men er lavet til at du kan komme ind og få svar på dine spørgsmål og finde ud af, om behandlingen kan være noget for dig.
Vi er selvfølgelig registreret hos sundhedsstyrelsen og alle behandlinger mod karsprængninger udføres af en læge eller sygeplejerske.
Behandlingsområder for karsprængninger
Ansigt
Skiftende temperaturer kan være medvirkende til, at en stor del af den danske befolkning døjer med små karsprængninger i ansigtet. De kan dog også opstå af genetiske årsager og viser sig typisk som rødme på kinderne, hagen og næsen.
Næse
Mange (primært kvinder) forsøger at dække karsprængninger på næsen med makeup, hvilket både kan være irriterende, tidskrævende og ikke mindst besværligt. Men heldigvis kan karsprængninger fjernes med effektiv laserbehandling.
Bliv klogere på behandlingen
Før din behandling
En forudsætning for at opnå det bedste resultat er, at huden er så bleg som muligt. Der må derfor ikke anvendes selvbruner 2 uger før behandlingen, ligesom behandlingsområdet ikke må udsættes for UV stråler (sollys og solarium) 4 uger før behandlingen.
Undgå at tage blodfortyndende præparater såsom fiskeolie, Treo, Ipren, Kodimagnyl og lignende medicin i en uge før behandlingen, da dette kan give et dårligere resultat. Pausering af stærke blodfortyndende midler som hjertemagnyl o.lign. bør ske i samråd med egen læge.
Behandlingsområdet skal være intakt, uden infektioner, sår eller irritation ligesom det anbefales at sørge for, at huden er velplejet, inden man starter på behandlingen. En velplejet hud responderer bedre på behandlingen, og er også i stand til at restituere på kortere tid.
Vi forbeholder os desuden ret til at udskrive et gebyr på dkk 500,-, såfremt man hjemsendes og tiden må aflyses senere end 24 timer før behandlingen. Dette gælder også ved udeblivelse eller afbud senere end 24 timer før behandlingen.
Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes før en behandling kan påbegyndes.
Under din behandling
Huden afrenses og der påføres ved nogle behandlinger efterfølgende en speciel gel. Dette er afhængigt af, hvilken maskine, der anvendes til behandlingen. Gelen beskytter huden og optimerer overførslen af lysenergien til huden. Under behandlingen vil du mærke en varme i huden, og der vil forekomme skarpe lysglimt, dine øjne vil være beskyttet af særlige eye pads og vil derfor ikke blive påvirket af lyset.
I visse områder kan det være lettere ubehageligt, men de fleste angiver, at behandlingen bare føles som en varm “prikken” i huden.
Efter din behandling
Det behandlede område kan være rødt og hævet i op til et døgn efter behandlingen. Det er ikke unormalt, at du kan mærke en let overfladisk ru fornemmelse hen over karrene. Det forsvinder i løbet af få dage.
Efter din behandling må du absolut ikke udsætte det behandlede område for sollys i minimum 4 uger.
Du kan med fordel fremme helingsforløbet ved at bruge gode salver eller cremer. Forhør dig gerne hos din behandler, som kan vejlede dig i effektiv hudpleje.
Har du fået behandling af kar i ansigtet, må du bruge makeup 2 timer efter din behandling, hvis ikke andet aftales.
Har du fået behandling af kar på dine ben, skal du være opmærksom på, at holde dem i ro. Vi fraråder træning og længerevarende stående aktivitet i ca. 3 dage efter din behandling, ligesom at varme fra eksempelvis sauna frarådes. Begge dele fremmer risikoen for, at karrene udvider sig igen.
Det er helt almindeligt, hvis du oplever let rødme og hævelse i området efter din behandling.
Hvis huden udsættes for sollys indenfor 4 uger efter behandlingen, er der risiko for at din hud bliver misfarvet eller skjoldet. Det er ligeledes vigtigt, at du informerer din sygeplejerske, hvis du har fået sol forud for din behandling, så vi kan udskyde din behandling. Hvis ikke, er der risiko for at behandlingen giver en forbrænding, sårdannelse med efterfølgende lysfarvning af huden eller, i sjældne tilfælde, ardannelser.
Ved forbrændning eller anden uventet reaktion i huden, skal du kontakte vores sygeplejersker og læge.
Patientinformation
Hvis du vil læse nærmere om behandlingen, kan du læse vores patientinformation om karsprængninger her >>
Ofte stillede spørgsmål til vores læge
Hvad er karsprængninger?
Karsprængninger er en mild form for venøs insufficiens. Der er typisk tale om mindre blødninger i sammenfiltrede grupper af små blodkar lige under hudens overflade, der ofte ligner edderkoppespind eller diffus rødme. Læs mere om, hvad karsprængninger er og hvordan de opstår her.
Hvorfor får man karsprængninger?
Karsprængninger er en uundgåelig aldersbetinget tilstand, fordi vores kar med alderen bliver mere stive og skrøbelige og det skaber en dårlig blodgennemstrømning og cirkulation. Læs mere her om hvorfor får man karsprængninger.
Hvordan behandler man karsprængninger?
Hos Cosmo behandler vi alle former for karsprængninger med effektiv og sikker laserbehandling samt med mikrosklerosering. Læs nærmere her om de 5 ting du skal vide om behandling med karsprængninger.
Kan man forebygge karsprængninger?
Ca. 50 % af den danske befolkning oplever at få karsprængninger. Men man kan faktisk godt forebygge karsprængninger. Læs nærmere om forebyggelse af karsprængninger her.
3 grunde til at blive medlem af MyCosmo
Bliv medlem af MyCosmo25 for 79 kr. om måneden og få følgende fordele:
25 % rabat på ALLE behandlinger (undtaget Fire & Ice og permanent hårfjerning).
10 % rabat på iS Clinical, Rebiome og Beauté Pacifique.
Gratis gave hver 6 måned – værdi +1.000 kr. årligt.
Medlemskabet, der giver dig adgang til lave priser – når det passer dig!
Slip for at vente på kampagner og få adgang til lave priser, når du har brug for dine behandlinger. Lyder det ikke skønt? Så er MyCosmo helt sikkert medlemskabet for dig!
Vi tilbyder to former for medlemskaber. Med vores gratis medlemskab MyCosmo10 kan du via vores app, optjene point til en værdi af 10 % rabat på alle dine behandlinger.
Hvis du vil have endnu flere fordele og adgang til faste lave priser hele året, kan du blive medlem af vores betalte abonnement MyCosmo25.

Indholdet er gennemgået af Ali Tareen
Ali er speciallæge i dermatologi og virksomhedsansvarlig læge hos Cosmo Laser.
Som faglig ekspert og ansvarshavende læge har Ali ansvaret for at opretholde et højt uddannelsesniveau og være daglig sparringspartner.

Hvad koster behandlingen?
Hos Cosmo er vores fra-pris på karsprængningsfjernelse 1.000 kr. Priserne afhænger dog af, hvilket område du skal have behandlet.
Hvis du tilmelder dig vores kundeklub MyCosmo, sparer du 25 % på behandling af karsprængninger og mange andre behandlinger. Du kan også optjene point i vores app til en værdi af 10 % rabat på alle behandlinger. Læs mere om MyCosmo her>>

Få en gratis konsultation
Vi starter altid din første behandling med en gratis og uforpligtende konsultation hos en af vores kosmetiske sygeplejersker. Til konsultationen får du grundig rådgivning, så du kan få en klar ide om, hvilke resultater du kan forvente, hvor langt dit behandlingsforløb vil være, og hvad den samlede pris bliver. Konsultationen varer ca. 20 min. Den er gratis og uforpligtende.
