Kemisk peeling fornyer og stimulerer din hud
Kemisk peeling er en kosmetisk behandling, der anvendes til at forbedre hudens udseende og tekstur. Behandlingen involverer påføring af en kemisk opløsning på huden, som får det yderste lag af huden til at skalle af. Når dette lag fjernes, fremkommer der ny, regenereret hud, som ofte medvirker til et glattere og yngre udseende.
Hos Cosmo Laser anvender vi IS. Clinicals Prodigy Peel system til udførelse af kemisk peeling i ansigt, hals og bryst. Behandling med kemisk peeling er ideel for dig, der ønsker at få fornyet og stimuleret din hud. Kemisk peeling kan nemlig reducere ujævn hudtone, ar og fine linjer samt fjerne døde hudceller og er derfor den perfekte behandling til at få bugt med ujævn hudtone og aldersbetinget forandringer i huden.
Hvordan virker behandling med kemisk peeling
Kemisk peeling er en populær non invasiv metode, der anvendes til hudforbedrende behandlinger. Denne proces fjerner døde hudceller, hvilket frembringer den nyere, friskere hud. Her er en mere detaljeret forklaring af, hvordan kemisk peeling virker:
- Eksfoliering af hudens overflade: Ved at påføre en kemisk opløsning på huden, starter en kontrolleret fjernelse af de øverste lag af huden. De anvendte syrer opløser bindingerne mellem døde hudceller, hvilket gør det lettere for dem at løsne sig og falde af.
- Fjernelse af døde hudceller: De døde hudceller, der normalt kan blokere porer og skabe en mat eller ujævn hudtekstur fjernes. Dette resulterer i en renere, glattere overflade og forbedret hudstruktur.
- Stimulering af hudfornyelse: Efter eksfolieringen starter huden en naturlig helingsproces. Denne proces indebærer øget produktion af nye hudceller og kollagen, hvilket fører til en friskere hudoverflade. Ved regelmæssig brug kan kemisk peeling hjælpe med at reducere fine linjer og rynker, da den stimulerer hudens egen fornyelsesproces.
- Reduktion af ujævn hudtone og struktur: Kemisk peeling kan hjælpe med at udjævne hudtonen ved at reducere hyperpigmentering og solskader. Den kan også mindske udseendet af ar, herunder akne-ar, ved at fremme en mere ensartet hudoverflade.
- Behandling af aldersbetingede forandringer: Peeling kan også anvendes til aldringstegn, som tab af elasticitet og fremkomst af alderspletter. Ved at fremme kollagenproduktionen og fjerne døde hudceller, bliver huden fastere og mere strålende.
Hvor mange behandlinger skal jeg have
Det anbefales at få 3-6 behandlinger med 6 ugers mellemrum, hvis man ønsker en hudfornyelse, generel hudforbedring eller opstramning af vævet. Hvis man ønsker at reducere dybere linjer, furer og evt. arvæv, vil 6 behandlinger som oftest være nødvendigt.
Resultatet af behandlingen kommer gradvist i løbet af behandlingsforløbet, men da cellerne arbejder op 3 måneder efter behandlingen, ses det endelige resultat først herefter. Man kan med god effekt supplere med opfølgende behandlinger 2-4 gange årligt efter endt behandlingsforløb.
Bliv klogere på behandlingen
Inden du kommer ind til en behandling med kemisk peeling hos Cosmo Laser, er der nogle forholdsregler, som du skal tage både før, under og efter din behandling. Dem kan du læse nærmere om her.
Før din behandling
Behandlingsområdet skal være intakt, uden infektioner, sår eller irritation ligesom det anbefales at sørge for, at huden er velplejet, inden man starter på behandlingen. En velplejet hud responderer bedre på behandlingen, og er også i stand til at restituere på kortere tid.
Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes, før en behandling kan påbegyndes.
Under din behandling
Huden afrenses og efterfølgende påføres prodigy peel system. Under behandlingen vil du mærke varme og en sviende fornemmelse på huden.
Prodigy peel system er selvneutraliserende, hvorfor reaktionen vil aftage i løbet af 5-10 minutter.
Prodigy peel system kan påføres op til 3 gange i én behandling afhængigt af hudens reaktion. Din behandler vil vurdere behandlingsantallet ved hver behandling.
Efterfølgende påføres Prodigy Boost, som potenterer virkningen af peeling samtidigt med, at den bidrager til ophelingen af huden.
Efter din behandling
Huden vil være irriteret efter behandlingen, og den vil fremstå rød, varm, og sviende. Den brændende fornemmelse i huden aftager normalt inden for 4-8 timer.
Efter behandlingen vil sygeplejersken smøre din hud med IS. Clinical Sheald, som er en creme til opheling af irriteret og skadet hud. Det anbefales at påføre Sheald yderligere i de næstkommende 7 dage.
4-7 dage efter behandling kan huden begynde at afskalle.
Da behandlingen medfører hudfornyelse, er det afgørende, at huden i behandlingsområdet beskyttes for sol med minimum SPF 50. Huden er helt tynd og ny, og er ikke i stand til at beskytte sig mod solens stråler.
Patientinformation
Hvis du vil læse nærmere om behandlingen, kan du læse vores patientinformation om kemisk peeling her >>
Hvad koster kemisk peeling?
Hos Cosmo er vores fra pris på kemisk peeling 1.500 kr. Priserne afhænger dog af, hvilket område du skal have behandlet.
Hvis du tilmelder dig vores kundeklub MyCosmo, sparer du 25 % på kemisk peeling og mange andre behandlinger. Du kan også optjene point i vores app til en værdi af 10 % rabat på alle behandlinger. Læs mere om MyCosmo her >>
Rentefri Finansiering
Hos Cosmo tilbyder vi rentefri finansiering i samarbejde med SPARXPRES. Her har du mulighed for, at låne penge til dine behandlinger. Der er ingen renter på dit lån. Læs mere om betingelserne her.