Ledige stillinger hos Cosmo

Vi søger aspiranter til Cosmo Academy med opstart 12. november 2026. Læs mere her.

Følg med på LinkedIn, hvor vi løbende lægger nye stillinger op. 

Kosmetisk laserbehandling hos Cosmo Laser: Behandler klargør klient til behandling.

Hvordan får jeg et job hos Cosmo?

Send en uopfordret ansøgning til job@cosmolaser.dk. Vedhæft CV og et vellignende billede, og skriv hvilken afdeling du søger i.

Vi kigger på mennesket, ikke på papirerne. Vi leder efter kollegaer, der byder ind, handler frem for at planlægge, og trives med frihed under ansvar. Faget skal du brænde for, og du skal have lyst til at blive dygtigere.

Vi arbejder hele tiden med at løfte teamets kompetencer, både det sygeplejefaglige og salg, service og kundeoplevelse. Dit drive afgør, hvor langt du kommer. Læs om vores mission, vision og værdier.

Send ansøgning
Kosmetisk konsultation hos Cosmo Laser: Kunde og behandler gennemgår laserbehandlingsplan.

Job som kosmetisk sygeplejerske

Du skal have en registrering til det felt, du arbejder med, før du må udføre kosmetiske behandlinger i Danmark. Hos Cosmo arbejder vi med permanent hårfjerning, karsprængninger, milde rynker og injektionsbehandlinger med Botox og ikke-permanente fillers.

Er du sygeplejerske uden registrering, uddanner vi dig selv på Cosmo Academy. Academy er kun for de sygeplejersker, vi ansætter. Vi betaler uddannelsen, og du indgår en klausul, når du starter.

Læs om Cosmo Academy

Aspirant hos Cosmo

Efter forløbet på Academy er du ansat som aspirant og får vagter i klinikken. Du behandler kunder, og du bliver ved med at blive uddannet undervejs.

Typisk åbner der sig en fuldtidsstilling efter 3 til 9 måneder som aspirant. Det kan vi ikke love, men sådan plejer det at gå. Aspirantstillingen kan også passe ved siden af det job, du har i dag.

Vil du være aspirant? Skriv til os i formularen på Academy-siden, så vender vi tilbage.

Kontakt os
Kosmetisk klinik: Cosmo Laser-specialist gennemgår laserbehandling med klient.

Sammenhold hos Cosmo

Hos Cosmo Laser er ingen ‘bare et nummer’, men en vigtig del af det samlede hold. Vi er et familiært sted, hvor vi kender og hjælper hinanden i den enkelte klinik.

Vi har vokset os større, og som enhver familie, der vokser kan det være svært at bevare samme grad af tæt relation, men vi prøver, for alle hos os værdsætter sammenhold. Vi vokser sammen, vi løfter sammen og vi holder sammen i sol og i regn.

Læs mere om Cosmo

Kulturen hos Cosmo Laser - To verdener mødes i dynamisk forening

Hos Cosmo Laser er vores kultur præget af, at vi er et sted, hvor to verdener mødes, nemlig sundhedsfaglig behandling og forretning. For at eksistere, er vi afhængig af begge dele, da vi ikke kan levere behandlinger uden en sund forretning, og vi vil ikke kunne have en forretning uden gode behandlinger. 

Hos Cosmo Laser mødes det bedste fra begge verdener, og når to verdener mødes, kan der til tider opstå sammenstød, men vi prøver at møde det som dynamiske diskussioner, der er med til at udvikle og forbedre Cosmo Laser. 

Vi er forskellige, og har forskellige baggrunde og perspektiver, men vi møder hinanden med gensidig respekt og ved at, når dagen er omme, kæmper vi alle for den samme sag, som er at sikre gode kosmetiske behandlinger i trygge og ordentlige rammer for alle, uanset hvem man er. 


Nede på jorden og plads til alle

Dem der arbejder hos Cosmo Laser, er ikke divaer, men helt nede på jorden. For her er plads til alle, som de er, ingen forlanger en bestemt type eller look. Selvom vi hver dag arbejder med den ydre skønhed, så er den indre skønhed det vigtigste for os. 

Plads til udvikling af potentiale

Hos Cosmo Laser tror vi på, at vi udvikler os sammen. Derfor giver vi mulighed for, at man som medarbejder kan udvikle sit potentiale, når der er mulighed for det, uanset om man er i receptionen, i administrationen eller sygeplejerske. Når der er mulighed for udvikling, forsøger vi at imødekomme det, men siger også ærligt til, hvis ikke muligheden eller tiden er til det. 

Fordi vi sætter pris på sammenhold, stræber vi også efter at være et sted, man har lyst til at arbejde i mange år. Et sted, hvor man kan se sig selv vokse frem for at sidde fast. Vi skaber rammerne for udvikling, at vise tillid og give ansvaret så den enkelte kan se sig selv vokse med Cosmo Laser. 

Kosmetisk laserbehandling hos Cosmo Laser: En behandler viser en klient resultaterne i et spejl.

Vil du være kosmetisk sygeplejerske?

Vi har vores eget Cosmo Academy, hvor vi uddanner vores egne sygeplejersker. Du får teori fra interne og eksterne undervisere, sidemandsoplæring, superviserede behandlinger og træning i teknikker. Vi betaler uddannelsen, og du starter som aspirant bagefter.

Læs mere om Academy