Videoen viser en Dual Frax behandling med begge Frax-håndtag. Inden behandlingen udføres, får man bedøvelse på, som skal sidde 1 time for at give optimal effekt. Herefter spritter sygeplejersken ansigtet af, inden behandlingen sættes igang. Først med 3 passes med Frax-1550 og herefter med Frax-1940, hvor samme procedure følges.
Det anbefales at anvende Sheald fra iS CLINICAL efter behandlingen, for at støtte hudens helingsproces. Den kan købes her.
Dual Frax
Dual Frax kombinerer to laserhåndtag i samme behandling, så både hudens overflade og de dybere lag bliver behandlet. Behandlingen tilbydes i København, Hørsholm, Aarhus og Vejle.
60 min
Gradvist efter 3-6 måneder
Syv dage
Mulighed for bedøvende creme
-
Professionelle behandlinger
Vi bruger udstyr af høj kvalitet
-
Konkurrencedygtige priser
350.000 behandlinger siden 2009
-
Udvidede åbningstider
Få behandling i ydertimerne i 6 klinikker
Dual Frax behandler både hudens overflade og de dybere lag
På vores klinikker i København, Hørsholm, Aarhus og Vejle behandler vi med Nordlys-laseren. Dual Frax betyder, at vi bruger to forskellige fraktionerede håndtag i samme behandling: Frax 1550, som du kender fra vores Frax behandling, og det nyere Frax 1940.
De to håndtag arbejder i hvert sit lag af huden. Det giver mening, hvis du både har ar eller ujævn hudstruktur, der sidder dybt, og en overflade præget af sol, pigment og fine linjer. Til gengæld er det ikke en behandling, der er overstået på én gang. Vi anbefaler et forløb på tre behandlinger med fire til seks ugers mellemrum, og resultatet kommer gradvist hen over de følgende måneder.
Indholdsfortegnelse
Sådan foregår en Dual Frax behandling Hvad gør behandlingen for min hud? Hvad kan jeg supplere behandlingen med? Hvad er forskellen på Frax og Dual Frax? Bliv klogere på behandlingen Indholdet er gennemgået af Louise Holm Kender du til alle fordelene med MyCosmo? Hvad koster behandlingen? Få en gratis konsultationSådan foregår en Dual Frax behandling

Hvad gør behandlingen for min hud?
Dual Frax er en fraktioneret laserbehandling. Fraktioneret betyder, at laseren ikke behandler hele hudoverfladen på én gang. Den laver i stedet små opvarmede kanaler lodret ned i huden og lader huden imellem dem være urørt. Det er den urørte hud omkring kanalerne, der gør, at huden heler forholdsvis hurtigt.
Begge håndtag er ikke-ablative. De fjerner altså ikke en del af huden, sådan som vores ablative CO2 laser gør. I stedet varmes vævet op, så hudens egen ophelingsproces går i gang, og der dannes nyt kollagen.
Forskellen på de to håndtag er dybden. Frax 1550 når 200 til 800 mikrometer ned, altså ned i læderhuden, hvor ar og dybere ujævnheder sidder. Frax 1940 har den højeste af de to bølgelængder og absorberes næsten helt i hudens vandindhold, så energien bliver oppe i overhuden, omkring 200 mikrometer nede. Til gengæld absorberes den kun i meget begrænset grad i pigment.
Dual Frax stopper ikke hudens aldring. Der kommer stadig nye rynker og nye pigmentforandringer med årene. Behandlingen forbedrer den hud, du har i dag, og de fleste skal have mere end én behandling for at få det fulde resultat.
Hvad kan jeg supplere behandlingen med?
Dual Frax dækker allerede to lag af huden, så der er sjældent grund til at lægge endnu en resurfacing-behandling oveni. Det, behandlingen ikke gør, er at fylde ud. Har du mistet volumen, eller sidder der dybe folder, arbejder Profhilo og filler i vævet under huden, og det går godt sammen med en laserbehandling på overfladen.
Synlige kar og vedvarende rødme er heller ikke laserens felt her. Det behandler vi med IPL, som du kan læse om under karsprængninger i ansigtet og rosacea. Er det først og fremmest pigment, der fylder, kigger vi på det under pigmentforandringer.
Er du i tvivl om, hvad der passer til din hud, så book en gratis konsultation. Så kigger vi på det sammen, før du beslutter dig.
Hvad er forskellen på Frax og Dual Frax?
Det er den samme maskine, og Frax 1550-håndtaget er det samme. Forskellen er, at vi ved Dual Frax lægger et gennemløb med Frax 1940 oveni i samme behandling.
Kort sagt arbejder Frax i dybden. Dual Frax arbejder i dybden og på overfladen. Er det først og fremmest ar eller ujævn hudstruktur, du gerne vil have gjort noget ved, er Frax ofte nok. Er din hud også præget af sol, pigment og en overflade der virker mat og ujævn, er det dér, det ekstra håndtag gør en forskel.
Fraxel er hverken det ene eller det andet. Det er et andet fabrikat, og navnene ligner hinanden mere, end behandlingerne gør. Du kan læse mere om teknikken bag i vores ordbog under Frax laser.

Før din behandling
Inden vi kan gå i gang, skal du forbi en hudlæge til en vurdering, så forandringer i huden bliver opdaget, før et behandlingsforløb sættes i gang.
Huden skal være så bleg som muligt, når vi behandler. Derfor må du ikke bruge selvbruner to uger før behandlingen, og behandlingsområdet må ikke udsættes for sol eller solarium fire uger før. Af samme grund kan en mørkere hudtone gøre behandlingen sværere. Ved konsultationen tager sygeplejersken stilling til, om vi kan tilbyde dig behandlingen.
For de fleste er behandlingen forbundet med en del ubehag. Der er afsat tid til, at sygeplejersken kan smøre en lokalbedøvende creme på, som får lov at virke i 30 minutter, inden vi begynder.
Behandlingsområdet skal være helt, uden infektion, sår eller irritation, og det hjælper, at huden er velplejet inden. Er forholdsreglerne ikke overholdt, aflyser eller udskyder vi. Det gør vi i de tilfælde, hvor vi vurderer, at risikoen for bivirkninger er for høj.
Har du tidligere haft forkølelsessår, så sig det til sygeplejersken. En laserbehandling omkring munden kan sætte et udbrud i gang, og det kan forebygges.
Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal området fotograferes, før behandlingen kan sættes i gang.
Under din behandling
Huden bliver renset og afsprittet først, så risikoen for infektion er så lille som muligt.
Sygeplejersken kører derefter håndtaget hen over området i flere gennemløb, altså flere ture hen over det samme felt i samme behandling. Typisk to til tre gennemløb med Frax 1550 og derefter to til tre med Frax 1940. Håndtaget har en rulle og en bevægelsessensor, så laseren kun sender energi ud, mens det er i bevægelse. Det er en sikkerhedsfunktion: den forhindrer, at det samme felt bliver behandlet to gange oveni hinanden.
Tæthed og dybde bliver tilpasset din hudtype og det område, der behandles. Omkring dybere furer og ar kan sygeplejersken gå tættere og bruge en smallere scanningsbredde. Over knoglenære områder som pande og brystben skruer hun ned, fordi lyset kastes tilbage fra knoglen.
Der er indbygget køling i håndtaget. De fleste beskriver behandlingen som en varm, stikkende fornemmelse. I studiet bag kombinationen lå den gennemsnitlige smertescore på 5,3 ud af 10 med bedøvende creme på, og deltagerne oplevede ikke forskel på de to håndtag.
Efter din behandling
Huden er irriteret bagefter. Den er rød, varm, sviende og lidt hævet. Du får isposer med til at køle området, og en ekstra du kan genbruge hjemme ved at lægge den i fryseren igen.
Den brændende fornemmelse aftager normalt inden for fire til otte timer. Derefter kan huden føles øm, varm og sensitiv.
I dagene efter kan du se små brune prikker i huden. De hedder MENDS og er varmepåvirkede celler og pigment, som huden selv skubber ud gennem overfladen. De forsvinder typisk i løbet af 7 til 14 dage. Der kan også komme små skorper, hvor laseren har ramt. Lad være med at pille dem af. De falder selv af i løbet af en til to uger. Kløe, let skæl og en ru overflade hører også med.
Efter behandlingen smører sygeplejersken din hud med iS Clinical Sheald, som er en creme til opheling af irriteret hud. Det er afgørende, at området ikke udsættes for sol i en måned efter behandlingen, og at du bruger solfaktor med minimum SPF 50. Huden er tynd og ny og kan ikke beskytte sig selv.
Der er forskel på restitutionstid og helingsfase, og de to bliver nemt blandet sammen. Restitutionstiden er, hvor længe man kan se på dig, at du har fået lavet noget. Helingsfasen varer fire til otte uger, og først dér har overhuden fået sin naturlige styrke tilbage. Den mærker du ikke, men det er derfor, solbeskyttelsen er så vigtig i hele perioden.
Patientinformation
Inden din første behandling skal du læse vores patientinformation. Den beskriver forberedelsen, selve behandlingen, helingsfasen, bivirkninger og samtykke. Dual Frax er to håndtag i samme behandling, og hvert håndtag har sin egen: læs vores patientinformation om Frax 1550 her >> og læs vores patientinformation om Frax 1940 her >>

Hvad koster Dual Frax?
Prisen afhænger af, hvilket område du skal have behandlet. Vi anbefaler et forløb på tre behandlinger med fire til seks ugers mellemrum, og priserne er pr. behandling.
Er du medlem af MyCosmo, sparer du 25 % på Dual Frax og de fleste andre behandlinger. Du kan også optjene point i vores app til en værdi af 5 % rabat på alle behandlinger.
3 grunde til at blive medlem af MyCosmo
Bliv medlem af MyCosmo25 for 79 kr. om måneden og få følgende fordele:
25 % rabat på ALLE behandlinger (undtaget Fire & Ice og permanent hårfjerning).
10 % rabat på iS Clinical, Rebiome og Beauté Pacifique.
Gratis gave hver 6 måned – værdi +1.000 kr. årligt.
Medlemskabet, der giver dig adgang til lave priser – når det passer dig!
Slip for at vente på kampagner og få adgang til lave priser, når du har brug for dine behandlinger. Lyder det ikke skønt? Så er MyCosmo helt sikkert medlemskabet for dig!
Vi tilbyder to former for medlemskaber. Med vores gratis medlemskab MyCosmo10 kan du via vores app, optjene point til en værdi af 5 % rabat på alle dine behandlinger.
Hvis du vil have endnu flere fordele og adgang til faste lave priser hele året, kan du blive medlem af vores betalte abonnement MyCosmo25.

Indholdet er gennemgået af faglig chef Louise Holm
Louise er kosmetisk sygeplejerske og faglig chef hos Cosmo Laser.
Som faglig chef hos Cosmo Laser, er Louise med til at bidrage til udvikling af behandlingsalternativer og potentiale.
Hvad siger vores kunder?

Få en gratis konsultation
Vi starter altid din første behandling med en gratis og uforpligtende konsultation. Til konsultationen får du grundig rådgivning, så du kan få en klar ide om, hvilke resultater du kan forvente, hvor langt dit behandlingsforløb vil være, og hvad den samlede pris bliver. Konsultationen varer ca. 20 min. Den er gratis og uforpligtende.
