"Jeg har siden de første semestre på sygeplejerske-uddannelsen vidst, at jeg gerne ville videreuddanne mig, så jeg kunne blive registreret kosmetisk sygeplejerske."
Maria Giessing er 24 år, og har netop afsluttet uddannelsen til kosmetisk sygeplejerske på Cosmo Academy, hvor hun er blevet registreret i permanent hårfjerning, Botox og filler. I dag arbejder hun som kosmetisk sygeplejerske i vores klinik i Roskilde.
Vi har talt med Maria om hendes overvejelser om at blive kosmetisk sygeplejerske, hvordan uddannelsen har været for hende og hvordan det efterfølgende har været at blive ansat hos Cosmo Laser.
"Jeg har altid haft stor interesse i beauty-branchen, og samtidig altid godt kunne lide at nørde kroppens anatomi og fysiologi. Derfor følte jeg, at et arbejde som kosmetisk sygeplejerske gav rigtig god mening for mig, idet jeg hjælper kunder hver dag med at optimere områder, de ikke er tilfredse med. Hvad end det er permanent hårfjerning, hudforyngende behandlinger eller produktvejledning.
Jeg har siden de første semestre på uddannelsen vidst, at jeg gerne ville videreuddanne mig, så jeg kunne blive registreret kosmetisk sygeplejerske."
Jeg havde forventet mere ”hjemmearbejde” under uddannelsen, end der var – det har derfor godt kunne hænge sammen for mig, selvom jeg havde en fuldtidsstilling ved siden af.
Jeg kan umiddelbart ikke komme på nogle udfordringer, andet end en potentiel økonomisk udfordring, eftersom uddannelsen er selvbetalt."
"Jeg er rigtig glad for mit arbejde hos Cosmo. Jeg går glad på arbejde, fordi jeg er omgivet af søde og dygtige kollegaer, og jeg brænder for det arbejde, jeg yder hver dag.
Jeg var på en følgedag i klinikken i København, inden jeg startede på Cosmo Academy, og det var også efter denne dag, at min mavefornemmelse sagde, at jeg skulle vælge Cosmo. Det var rigtig rart at komme ind og mærke stemningen, og møde nogle af ens potentielle kommende kollegaer."
Hvad er næste step for dig?
"Jeg drømmer om at kunne tilbyde flere forskellige behandlinger inden for det kosmetiske felt, og generelt dygtiggøre mig herfra.
Jeg synes, injektionsbehandlinger er spændende at udføre, fordi jeg finder det fascinerende, at man med fx filler kan fremhæve den enkeltes kunde udtryk i ansigtet, eller skabe/genskabe tabt volumen på en naturlig måde."
Drømmer du om at uddanne dig til kosmetisk sygeplejerske?
På Cosmo Academy bliver du uddannet, som vi uddanner vores egne sygeplejersker. Det betyder den fornødne teori, fra både interne og eksterne undervisere, sidemandsoplæring, superviserede behandlinger og træning i teknikker.
Forløbet tilrettelægges efter dine behov, kompetencer og ønsker til fremtidig karriere. Når du er tilpas erfaren, laver vi en såkaldt Cosmo-verificering – en slags eksamen, hvor du under supervision – demonstrerer dine færdigheder i alle aspekter af behandlingen. Er du tilpas sikker, verificeres du. Dette betyder, at du er fuldt ud uddannet som vores eget personale – og det er det niveau, vi kan stå inde for.