Derfor fortjener den kosmetiske sygeplejerske langt mere respekt
Der findes en sejlivet myte om, at arbejdet som kosmetisk sygeplejerske er en "hyggetjans" og det bliver ofte set lidt ned på under sygeplejerske-uddannelsen, hvis folk siger, at de drømmer om at blive kosmetiske sygeplejersker.
Men spørger man Louise Holm, faglig chef hos Cosmo Laser, er virkeligheden en helt anden. Det er et fag, der kræver høj faglig indsigt, konstant læring og en teknisk kunnen, der ville overraske de fleste.

Louise Holm, faglig chef
Det er ikke "bare" at trykke på en knap
Mange tror måske, at en laserbehandling er noget, maskinen klarer selv. Men hos Cosmo Laser bruger vi f.eks. GentleLase fra Candela, som kræver, at den kosmetiske sygeplejerske selv kan reflektere over parametre som hudtype og hårtype. Maskinen installerer ikke sig selv - det kræver en dyb teoretisk forståelse for at indstille laseren korrekt til den enkelte kunde.
"Det kræver en del viden at lave permanent hårfjerning hos os. Det er ikke bare plug-n-play - selv hvis man har lavet hårfjerning tidligere i en anden klinik, fordi vores laser er mere avanceret end dem der typisk anvendes. Derfor skal vi også have noget mere teori på, så vi er sikre på, at vores kosmetiske sygeplejersker kan indstille laseren efter de korrekte indstillinger og ikke laver skader på vores kunder." – Louise Holm.
En evig rejse som "faglig nørd"
Det, der gør faget virkelig sejt, er, at man aldrig bliver "færdig". Louise forklarer, at det ville være utroligt kedeligt, hvis man gik på arbejde og kunne det hele fra dag ét.
-
Konstant udvikling: Når der kommer en ny registrering eller teknologi, starter man forfra som "ny" og skal dygtiggøre sig igen. Det tager f.eks. min. 1 år at blive god til at lave filler i hele ansigtet.
-
Ekspertviden: Vi henter de absolut bedste ind til at træne os, som f.eks. Dr. Firaz, som er eksperten ift. den laser, vi anvender til permanent hårfjerning. Dette er for at sikre, at vores viden og behandlinger er baseret på den nyeste evidens og forskning, så kunderne får de bedste resultater.
-
Præcision: Hver behandling følger strikse algoritmer og instrukser udviklet af læger, som sygeplejerskerne skal mestre til punkt og prikke. Derudover skal de vide alt om ansigtets anatomi og kunne bestemme hudtyper og træffe faglige beslutninger ud fra dette.
Et fag med tyngde og ansvar
Bag de smukke resultater ligger arbejdsdage, hvor man står op i mange timer og skal levere en fantastisk service hver eneste gang. Det handler om at balancere etik, sikkerhed og kundens forventninger i et felt, hvor man arbejder med folks ansigter - noget af det mest sårbare, vi har.
"Det er på tide, at vi anerkender de kosmetiske sygeplejersker for det, de er: Knivskarpe specialister, der forener medicinsk ansvar med teknisk præcision og menneskelig indsigt. Og så er det gode, ordentlige og ærlige mennesker - i hvert fald hos os." Afslutter Louise.
Konklusion: Det er ikke bare sejt at være kosmetisk sygeplejerske – det er dybt imponerende.
Drømmer du om en karriere som kosmetisk sygeplejerske? Så læs mere om Cosmo Academy her.
Derfor skal du vælge Cosmo Laser
Cosmo Laser er stedet for dig, der ønsker at bringe dit indre frem i dit ydre med effektive, diskrete og naturlige resultater, som ingen andre end dig kender hemmeligheden bag.
Alle vores behandlere er specialuddannede sygeplejersker og hjælper dig med at skræddersy et behandlingsforløb efter dine ønsker og behov.
Vi har siden 2009 udført mere end 250.000 behandlinger og er nogle af de mest erfarne i branchen.
Hos Cosmo Laser tilbyder vi mange forskellige behandlinger, som f.eks. permanent hårfjerning, Botox, filler og fjernelse af karsprængninger.
