Fra sygeplejerske til faglig supervisor: Mød Natasia fra Cosmo Academy

Fra sygeplejerske til faglig supervisor: Mød Natasia fra Cosmo Academy


Hos Cosmo Laser er vi stolte af at uddanne branchens dygtigste behandlere gennem vores eget akademi. Mød Natasia, der tog springet fra den traditionelle sygepleje til en karriere inden for den kosmetiske verden – og som i dag ikke bare behandler kunder, men også fungerer som faglig supervisor.

Natasia er 42 år og arbejder til daglig i klinikken i Hørsolm.

Vejen mod den kosmetiske branche

Natasia blev uddannet sygeplejerske i 2010, men det var ikke altid givet, at det var den kosmetiske vej, hun skulle gå. Tanken opstod for ca. 4-5 år siden, da behovet for et sceneskifte meldte sig.

"Jeg trængte til en ny måde at bruge min faglighed på. Jeg er vild med at nørde sygeplejefaglige emner, herunder huden, og jeg elsker, at jeg kan bruge min viden til at strikke skræddersyede behandlingsforløb sammen. Det giver en helt særlig tilfredsstillelse at hjælpe kunderne med at opnå de resultater, de drømmer om – uanset om det er hudforyngelse eller permanent hårfjerning," fortæller Natasia.

Et intenst og lærerigt uddannelsesforløb

I maj 2024 startede Natasia på Cosmo Academy, og hun beskriver forløbet som både professionelt og ambitiøst:

"Oplevelsen på Cosmo Academy var super god. Tilrettelæggelsen var spot-on med en god kombination af teori fra dygtige undervisere, praktisk erfaring, følgedage og intern certificering. Der var stort fokus på høj faglighed, og selvom læringskurven var stejl, følte jeg mig i den grad klædt på til opgaven."

Under sit aspirantforløb valgte Natasia at kombinere de første to måneder med vikararbejde ved siden af. Det gav hende den nødvendige fleksibilitet i overgangsfasen, indtil hun blev tilbudt en fuldtidsstilling hos Cosmo og kunne dedikere sig 100 % til sin nye karriere.

"Jeg har en fest på arbejdet! Jeg arbejder med det, jeg allerhelst vil, omgivet af dejlige kollegaer og søde kunder."

Udvikling og nye ansvarsområder

Udviklingsmulighederne hos Cosmo har for Natasia været over al forventning. Hendes indsats er hurtigt blevet anerkendt, og hun har allerede opnået registrering til en lang række behandlinger, herunder Botox, SkinPen, Profhilo, IPL og Frax. Snart følger også karsprængninger, så snart den formelle registrering er på plads.

Natasias rejse i Cosmo tog et ekstra stort skridt pr. 1. januar 2026, hvor hun tiltrådte som faglig supervisor i klinikken.

"Min udvikling hos Cosmo har været som en drøm. De anerkender ens indsats og tilbyder reelle muligheder for faglig vækst. Jeg er utrolig glad for, at de tror på mig, og det viser de i høj grad ved at give mig det ansvar, jeg har i dag."

En varieret hverdag med høj faglighed

En typisk arbejdsuge for Natasia er alt andet end ensformig. Dagene er en blanding af kliniske behandlinger, løbende undervisning fra både interne og eksterne eksperter, behandlermøder med klinikkens læger samt administrativt arbejde. Som supervisor er hun nu også med til at certificere nye aspiranter, hvilket binder sløjfen på hendes egen rejse gennem akademiet.

Vil du anbefale andre at søge mod Cosmo Academy?

Til spørgsmålet om, hvorvidt andre sygeplejersker bør overveje samme vej, er svaret klart:

"Ja! Gør det! Gå efter din drøm – du vil ikke fortryde det. På Cosmo Academy bliver du uddannet af de bedste i branchen, og du får en faglig ballast med dig, som de færreste kan konkurrere mod."

Kort om Natasias behandlinger:

  • Laver nu: Permanent hårfjerning, Botox, SkinPen, Profhilo/Structura, Fire & Ice, IPL, Frax.

  • Under uddannelse til: Karsprængninger (venter på registrering).

  • Fremtidsønsker: Filler og endnu flere hudforbedrende behandlinger.

Kosmetisk behandler hos Cosmo Laser København viser klient spejl efter laserbehandling.

Derfor skal du vælge Cosmo Laser

Cosmo Laser er stedet for dig, der ønsker at bringe dit indre frem i dit ydre med effektive, diskrete og naturlige resultater, som ingen andre end dig kender hemmeligheden bag.

Alle vores behandlere er specialuddannede sygeplejersker og hjælper dig med at skræddersy et behandlingsforløb efter dine ønsker og behov.

Vi har siden 2009 udført mere end 250.000 behandlinger og er nogle af de mest erfarne i branchen.

Hos Cosmo Laser tilbyder vi mange forskellige behandlinger, som f.eks. permanent hårfjerningBotoxfiller og fjernelse af karsprængninger.