Det er nok ikke alle, der ved, hvad Rosacea er og om der er noget man kan gøre ved den kedelige hudsygdom. Rosacea er nemlig ikke kun et fysisk problem, men kan også have en psykologisk indvirkning på dem, der lever med det. Derfor dykker vi i dette blogindlæg ned i, hvad Rosacea præcist er, og hvordan det påvirker dem, der lider af denne hudtilstand.
Hvad er Rosacea?
Rosacea er en kronisk hudtilstand, der primært påvirker ansigtet. Hudtilstanden varierer i sværhedsgrad og symptomer fra person til person og er karakteriseret ved følgende symptomer:
- Rødme i ansigtet som oftest ses på næsen, kinderne, panden og hagen.
- Synlige blodkar typisk på næsen og kinderne.
- Betændte bumser og knopper, som kan minde om akne.
- Tykkere hud især på næsen.
- Øjenproblemer såsom tørhed, irritation og hævede, røde øjenlåg.
Hvem får typisk hudsygdommen?
Rosacea er en almindelig hudsygdom, som rammer ca. 10 % af den danske befolkning. Tilstanden kommer oftest i 30-50 års alderen og ses hyppigere hos kvinder end hos mænd. Til gengæld har mænd typisk en sværere grad af Rosacea, som kan blive værre i forbindelse med talgkirtler på næsen.
Den præcise årsag til Rosacea er ukendt, men flere faktorer menes at bidrage til tilstanden, såsom genetisk disposition, miljøfaktorer som sollys, ekstrem varme eller kulde samt luftforurening.
Visse fødevarer og drikkevarer, stress, motion og alkohol kan også udløse eller forværre symptomerne.
Sådan kan Rosacea påvirke ens hverdag
Det kan have en alvorlig indvirkning på en persons selvværd og følelsesmæssige velbefindende, hvis man til dagligt døjer med Rosacea. Udseendet af rødme, bumser og i nogle tilfælde synlige blodkar kan nemlig føre til, at personer med Rosacea føler sig yderst selvbevidste og utilfredse med deres udseende. Dette kan resultere i et lavt selvværd og en følelse af utilstrækkelighed.
På grund af bekymringer om deres udseende kan folk, der har Rosacea ofte have lyst til at undgå sociale interaktioner, arrangementer eller offentlige sammenkomster. Dette kan føre til isolation og ensomhed, som yderligere kan forværre deres psykiske sundhed.
Behandling af Rosacea
Der findes desværre ikke nogen kur mod Rosacea, men en kombination af livsstilsændringer og medicinsk behandling kan i nogle tilfælde hjælpe med at kontrollere symptomerne. Derudover har IPL laserbehandling også vist sig at kunne hjælpe med at reducere symptomer på Rosacea.
Laserbehandling med intens pulseret lys (IPL) kan være en effektiv måde at reducere symptomerne på Rosacea. IPL er en type lysbehandling, der bruger et bredt spektrum af lys til at målrette og reducere visse hudproblemer.
IPL behandling reducerer rødme og synlige blodkar ved at sende lys gennem huden, som absorberes af blodkarrene. Dette kan hjælpe med at reducere inflammation og forbedre hudens udseende.
Book en gratis konsultation og hør nærmere
Hvis du tror, du kan have Rosacea, er det vigtigt at søge råd hos en hudlæge for en korrekt diagnose og behandlingsplan.
Inden du skal ind til laserbehandling med henblik på at få reduceret dine Rosacea symptomer, skal du til en gratis og uforpligtende konsultation hud vores hudlæge. Her vil din hudtype og sværhedsgraden af din Rosacea vurderes for at bestemme, om IPL er den rigtige behandling for dig.
Book en gratis konsultation her ->>
Jeg glæder mig til at se dig!
Malou
Kosmetisk sygeplejerske
Cosmo Laser
PS. har du hørt om vores MyCosmo App? Via vores gratis app kan du optjene point, der svarer til 10 % rabat hver eneste gang, du får en behandling i klinikken! Læs mere om appen her ->>