Kosmetiske behandlinger bliver mere og mere populære, og den stigende interesse har vi også mærket hos Cosmo Laser, hvor antallet af bookinger er steget med 48 % fra november 2021 til november 2022. Derfor udvider vi nu forretningen med en sjette klinik, som kommer til at ligge i Roskilde. Klinikken i Roskilde er intet mindre end den tredje klinik, som vi har åbnet bare i dette år.
Hos Cosmo Laser udfører vi en lang række kosmetiske behandlinger, som blandt andet tæller Botox, filler, permanent hårfjerning, ansigtsbehandlinger, laserbehandlinger m.m. Vi har over en kvart million behandlinger bag os, og uddanner derudover også selv kosmetiske sygeplejersker gennem vores Cosmo Academy. Vi startede Cosmo Laser tilbage i 2009, og har i forvejen klinikker i København, Hørsholm, Rødovre, Aarhus og Vejle.
Vær med til at fejre succesen
Cosmo Laser fejrer åbningen af vores sjette klinik torsdag d. 1. december fra kl. 16-18 på adressen: Borgediget 16B i Roskilde - og DU er inviteret med!
Kom og vær med til at fejre, at Cosmo Lasers succes fortsætter med åbningen af endnu en klinik. Her kan de første 50 kunder se frem til lækre goodiebags, bobler og snacks.
Du kan bl.a. få en snak med Cosmo Lasers personale og høre mere om vores behandlinger og hvad vi kan gøre for dig. Derudover kan vi glæde dig med, at vi giver 25 % rabat på alle vores behandlinger i Roskilde i hele december måned!
Om åbningen af den nye klinik i Roskilde siger Cosmo Lasers direktør, Sarah Crone:
”Vi er meget spændte på åbningen af vores nye klinik i Roskilde d. 1. december og ser frem til at fejre den store festdag, hvor både gamle og nye kunder er inviteret til forkælelse. Vores nye klinik ligger det hyggeligste sted i Roskilde med blot 10-15 minutters gang fra Roskilde Station. Vi har det seneste år prioriteret at åbne nye klinikker lidt ude for storbyerne. Det er fordi, vi ønsker at være let tilgængelige for alle, og så folk, der bor lidt længere ude, ikke altid skal hele vejen ind til byen for at få deres behandlinger. Vi har store forhåbninger for Roskilde området og har også allerede en del kunder herfra, som vi glæder os til at rykke tættere på.”
Sarah Crone, direktør hos Cosmo Laser
Stigende interesse for kosmetiske behandlinger i Danmark
Man skal ikke ret lang tid tilbage, hvor kosmetiske behandlinger var noget, som ofte blev forbundet med en luksuriøs gode for rige mennesker, kendisser og hollywoodstjerner. Dog er det de seneste par år, blevet mere og mere normalt at få foretaget kosmetiske behandlinger i Danmark.
Denne tendens mærker vi også hos Cosmo Laser, hvilket vækker stor glæde hos vores direktør Sarah Crone, som kan mærke, at tabuerne omkring kosmetiske behandlinger, er ved at forsvinde.
”Vi mærker en stigende efterspørgsel på at få lavet flotte og naturlige kosmetiske behandlinger, og alene i 2021 steg antallet af vores bookinger med 46 %. Denne meget positive udvikling betyder dog også, at vi løber ekstra stærkt i alle vores klinikker for at kunne følge med. Derfor er vi meget glade for, at vi nu kan åbne endnu en klinik, hvilket jo også betyder, at vi kan tage endnu flere kunder ind til behandlinger. Hos Cosmo Laser vægter vi højt at skabe naturlige resultater for alle. Vi kan i stor grad mærke, at det er blevet mere normalt at få lavet kosmetiske behandlinger, og vi ser alle typer af mennesker i vores klinikker. Det vækker selvfølgelig en glæde hos os, at tabuerne er på vej væk – og at flere har fundet ud af, at kosmetiske behandlinger ikke er lig med nogle af de skrækscenarier, som vi ser i Hollywood.”
Det er bl.a. nye teknikker og udstyr, som gør det muligt at lave flotte og naturlige resultater, som er svære at ”spotte”. Det er diskrete ændringer, som primært går på at opnå et friskere udseende frem for at lave det om.
Cosmo Laser, klinik i Roskilde
Cosmo Laser opfordrer alle til at tage et kig forbi åbningen
Uanset om du er lige på vippen til at få lavet en kosmetisk behandling, er i overvejelsesstadiet, eller måske knap nok ved, hvad en kosmetisk behandling er, så opfordrer Sarah Crone alle til at deltage i åbningsfesten i Roskilde.
”Når vi slår dørene op for vores nye klinik i Roskilde d. 1. december kl. 16, står vi klar til at give en rundvisning og et større indblik i Cosmo Laser. Vores ansvarlige læge for Roskilde klinikken og vores kosmetiske sygeplejersker vil være til stede til åbningen, så de kan svare på alle slags spørgsmål om vores behandlinger. Jeg vil især opfordre dem, der ikke ved så meget om kosmetiske behandlinger, eller måske endda er lidt skeptiske, til at kigge forbi, så de kan høre mere om branchen og de muligheder, der er. Vi har en rolle i at rådgive etisk og samtidig nedbryde de fordomme, der er om, at man kommer til at ”se behandlet ud”, når man f.eks. får behandling med Botox eller filler. De fleste bliver faktisk overrasket over, hvor stor en effekt et diskret resultat kan have for deres velvære og selvbillede.”, fortæller Sarah Crone.