Fjernelse af karsprængninger i ansigtet hos Cosmo Laser
Hos Cosmo Laser tilbyder vi laserbehandling til fjernelse af karsprængninger i ansigtet. En stor del af den danske befolkning døjer med små blodsprængninger i ansigtet (også kaldet karsprængninger). Disse karsprængninger i ansigtet kan opstå af mange forskellige årsager, f.eks. genetik eller og skader i huden grundet UV-påvirkning, som typisk viser sig som rødme på kinderne, hagen og næsen. Nogle kan også opleve større karsprængninger, der viser sig som lidt større rødlige forgreninger i huden.
Læs alt hvad du skal vide om behandlingen her:
#1 Kort fortalt
Hos Cosmo Laser behandles karsprængninger på ansigt, hals og bryst med Yag laser, eller IPL fra Synerons eMax eller Ellipse Nordlys IPL. Karsprængninger i ansigt, hals og bryst kan skyldes forskellige faktorer. Det kan være en del af aldringsprocessen, men kan også være fremskyndet af for meget sol, solarium, graviditet og visse hudsygdomme, såsom Rosacea. Der er også nogle typer af medicin, der kan være en medvirkende årsag.
Ved behandling for karsprængninger, vil lyset fra laseren søge mod karrenes hæmoglobin (den røde farve i blodet), så det koagulerer og blodkarret ødelægges. Efterfølgende fjernes forandringerne af dit eget immunforsvar.
#2 Før behandlingen
En forudsætning for at opnå det bedste resultat er, at huden er så bleg som muligt. Der må derfor ikke anvendes selvbruner 2 uger før behandlingen, ligesom behandlingsområdet ikke må udsættes for UV stråler (sollys og solarium) 4 uger før behandlingen.
Undgå at tage blodfortyndende præparater såsom fiskeolie, Treo, Ipren, Kodimagnyl og lignende medicin i en uge før behandlingen, da dette kan give et dårligere resultat. Pausering af stærke blodfortyndende midler som hjertemagnyl o.lign. bør ske i samråd med egen læge.
Behandlingsområdet skal være intakt, uden infektioner, sår eller irritation ligesom det anbefales at sørge for, at huden er velplejet, inden man starter på behandlingen. En velplejet hud responderer bedre på behandlingen, og er også i stand til at restituere på kortere tid.
Vi forbeholder os desuden ret til at udskrive et gebyr på dkk 500,-, såfremt man hjemsendes og tiden må aflyses senere end 24 timer før behandlingen. Dette gælder også ved udeblivelse eller afbud senere end 24 timer før behandlingen. Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes før en
behandling kan påbegyndes.
#3 Under behandlingen
Huden afrenses og der påføres ved nogle behandlinger efterfølgende en speciel gel.
Dette er afhængigt af, hvilken maskine, der anvendes til behandlingen. Gelen beskytter huden og optimerer overførslen af lysenergien til huden. Under behandlingen vil du mærke en varme i huden, og der vil forekomme skarpe lysglimt, dine øjne vil være beskyttet af særlige eye pads og vil derfor ikke blive påvirket af lyset. I visse områder kan det være lettere ubehageligt, men de fleste angiver, at behandlingen bare føles som en varm “prikken” i huden.
#4 Efter behandlingen
Huden vil efter behandlingen føles varm, og der kan forekomme let ubehag i det behandlede område, som kan vare et par timer. Herudover kan huden fremstå rød og der kan være lette hævelser. Det er nødvendigt med nedkøling af huden, hvorfor du efter behandlingen får isposer til at køle behandlingsområdet med, samt en ekstra du kan bruge og genbruge hjemme, ved at komme den i fryseren igen, når den er tøet op.
Der kan forekomme en let ru fornemmelse hen over karrene, samt en lettere misfarvning i huden, som i nogle tilfælde først forsvinder måneder efterbehandlingen.
Cremer og makeup kan anvendes umiddelbart efter behandlingen, men undlad hård fysisk anstrengelse i 2-3 dage, da dette kan lægge en unødigt pres på karrene, som kan medvirke til, at de åbner sig igen. Det er afgørende, at huden i behandlingsområdet ikke udsættes for sol 4 uger efter behandlingen, og det anbefales at benytte solfaktor med minimum SPF 50.
#5 Antal behandlinger og forventning
Antallet af behandlinger vurderes individuelt. Typisk tilrådes 3-6 behandlinger med 4–6 ugers mellemrum for et godt resultat.
Vi oplever, at det i nogle tilfælde ikke er muligt at lukke blodkarrene med behandlingen. Såfremt man ikke responderer på behandlingerne, kan vi desværre ikke tilbyde refusion. Årsagen til dette er, at risikoen forbundet med at behandle disse hudtyper er vurderet for stor i forhold til at lave skader i huden.
#6 Bivirkninger og risici
I sjældne tilfælde kan der forekomme forbrændinger, hvor der kan opstå små væskefyldte blærer, sår, lys- eller mørkfarvning af huden og arvævsdannelse.
Disse forbrændinger kan forekomme af flere årsager, men typisk hvis huden har været udsat for sol. I langt de fleste tilfælde vil en forbrænding være af mild karakter, og vil hele op uden arvæv.
Hvis der fremkommer forbrændinger eller på anden måde uventede reaktioner, tilrådes du til umiddelbart at kontakte klinikken og få talt med en læge eller sygeplejerske.
#7 Kontraindikationer
Følgende er årsager til, at man ikke kan godkendes til behandlingen:
- Historik med hud- eller modermærkecancer
- Graviditet eller amning
- Nogle typer receptpligtig medicin mod uren hud
- Kendt tendens til at danne keloid ar
- Antikoagulationsbehandling (blodfortyndende behandling)
- Epilepsi som ikke er velbehandlet
- Blødersygdom/hæmofili
#8 Samtykke
Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling kan du give samtykke til behandling med det samme, når den mundtlige information er givet. En ledsager er altid meget velkommen til at være til stede under konsultation og behandling.
Vi er altid behjælpelige ved yderligere spørgsmål.
Slip af med karsprængninger i ansigtet
Hvis du er plaget af diffus rødme og karsprængninger i ansigtet, så las os hjælpe dig med at slippe af med dem.