Perioral dermatitis

Perioral dermatitis er en godartet, inflammatorisk hudtilstand, der viser sig som små røde knopper, pustler eller skællende udslæt især omkring munden, næsen og undertiden øjnene, mens huden helt tæt på læberne typisk er fri for forandringer. Tilstanden ses hyppigst hos unge kvinder, kan forveksles med rosacea eller acne, og forværres ofte ved brug af kortisoncremer, kraftig hudpleje eller visse miljøpåvirkninger. Perioral dermatitis kræver ofte længerevarende behandling og undgåelse af udløsende faktorer for at opnå bedring.

• Hudtilstand, der primært rammer unge kvinder (20-45 år), men kan forekomme hos børn og mænd
• Varer ofte uger til måneder, kan blive kronisk eller tilbagevendende
• Typiske symptomer: røde papler, pustler, skællende udslæt omkring mund, næse eller øjne
• Udløses og forværres af steroidcremer, kosmetik, UV-lys og miljøfaktorer
• Behandling via aftrapning af udløsende midler, medicinsk behandling og hudpleje
• Priser for privat hudlægekonsultation i Danmark: 500-1.500 kr.; ofte dækket offentligt ved henvisning
• Reguleres som medicinsk behandling under Sundhedsstyrelsen, ikke kosmetisk intervention

---

Hvad er Perioral dermatitis?

Perioral dermatitis er en inflammatorisk hudsygdom, der især optræder som små røde knopper, pustler og skællende områder omkring munden (perioral) og undertiden næse og øjne. Tilstanden beskrives ofte som godartet, hvilket betyder, at den ikke er farlig, men den kan være meget generende både kosmetisk og fysisk. Perioral dermatitis er klassificeret som en ikke-infektiøs, inflammatorisk hudlidelse og adskiller sig fra både rosacea og acne vulgaris, selvom udseendet kan minde om disse sygdomme.

Der findes flere varianter og betegnelser for tilstanden. Når udslættet især omkranser næse og øjne, bruges betegnelsen periorificial dermatitis. Særligt blandt kvinder i alderen 20 til 45 år er sygdommen hyppigt forekommende, men der ses også tilfælde hos mænd og børn, og forekomsten blandt børn er stigende. I folkemunde kaldes tilstanden undertiden “mundrose” eller “stewardesse-sygdom”, blandt andet fordi den tidligere var hyppig blandt flypersonale, der brugte meget makeup og fugtighedscremer.

I modsætning til atopisk dermatitis (børneeksem) er perioral dermatitis ikke en ægte eksemtilstand, og huden helt tæt på læberne (vermiliongrænsen) er ofte skånet, hvilket er et diagnostisk kendetegn. Sygdommen kan være kronisk eller tilbagevendende og kræver ofte længerevarende behandling, især hvis udløsende faktorer ikke identificeres og fjernes.

Perioral dermatitis kan også forekomme i mere omfattende former, hvor udslættet spreder sig til kinderne, hagen, panden eller omkring øjnene (periorbital dermatitis). Den histologiske undersøgelse viser ofte betændelsesceller omkring hårsække og talgkirtler, hvilket forklarer de kliniske forandringer.

Der findes ingen præcise danske statistikker for forekomst, men internationalt anses tilstanden som relativt almindelig. Behandlingen afhænger af sværhedsgrad, patientens alder og udbredelse samt eventuelle tidligere behandlinger.

Typer og klassifikation

• Klassisk perioral dermatitis: Udslæt omkring munden, næse og evt. hage, uden involvering af huden helt tæt på læberne.
• Periorbital dermatitis: Udslæt omkring øjnene (mindre hyppigt).
• Steroid-induceret dermatitis: Forårsaget eller forværret af brug af topiske steroidcremer.
• Granulomatøs variant: Sjælden type, især hos børn, med små knuder omkring ansigtets åbninger.

Perioral dermatitis er klassificeret som en inflammatorisk dermatose og behandles ofte i dermatologisk regi i Danmark.

---

Symptomer og tegn

Perioral dermatitis præsenterer sig typisk som små røde papler (knopper), pustler (pusfyldte blærer) og nogle gange milde skællende pletter, der især optræder omkring munden. Udslættet kan også brede sig til næsefløje, hage, og i sjældnere tilfælde til områder omkring øjnene (periorbital dermatitis). Et karakteristisk træk er, at huden lige ved læberne (vermiliongrænsen) som regel forbliver normal og ikke rammes af udslættet – dette kan hjælpe med at skelne tilstanden fra andre hudsygdomme.

Udseende og fornemmelse

• Papler og pustler: Små, røde knopper og pusfyldte forandringer, ofte tætliggende.
• Skællende pletter: Let afskalning kan forekomme, men er typisk sparsom.
• Rødme: Området omkring udslættet er ofte rødt og irriteret.
• Ingen komedoner: I modsætning til acne ses der ikke sorte eller hvide hudorme.
• Kløe og brænden: Mange oplever let til moderat kløe, svie eller brændende fornemmelse.
• Tørhed og stramhed: Huden kan føles tør, særligt hvis der bruges udtørrende midler.

Grader og sværhedsgrad

Perioral dermatitis kan variere fra mildt til svært:

• Mild: Enkelte papler omkring mundvigene, let rødme.
• Moderat: Tættere udbrud med flere papler/pustler og udtalt rødme.
• Svær: Udbredt udslæt på kinder, næse, pande eller øjenomgivelser, evt. med betydelig irritation.

Hos nogle patienter kan udslættet brede sig videre til kinder eller pande, især hvis behandlingen forsinkes eller udløsende faktorer fortsætter. I sjældne tilfælde ses granulomatøs perioral dermatitis, som især rammer børn med små knudrede forandringer.

Varighed

Uden behandling kan tilstanden vare fra uger til flere måneder og i visse tilfælde blive kronisk eller tilbagevendende. Mange oplever, at symptomerne forværres periodisk, f.eks. i forbindelse med stress, menstruation, klimaændringer eller anvendelse af bestemte hudprodukter.

Påvirkning af livskvalitet

Selvom perioral dermatitis ikke er farlig, kan sygdommen være kosmetisk generende og påvirke selvopfattelsen, især i sociale sammenhænge. Kløe, svie og irritation kan forstyrre daglige aktiviteter, og stigmatiseringen af synlige hudforandringer kan føre til psykologisk belastning.

Differentialdiagnoser

Perioral dermatitis kan let forveksles med:

• Rosacea: Ofte mere udbredt rødme og teleangiektasier (synlige blodkar).
• Acne vulgaris: Karakteriseret ved komedoner og ofte mere udbredt.
• Seborrhoisk dermatitis: Fedtet, gullig skællende udslæt, især ved næsefløje og øjenbryn.
• Kontakt- eller atopisk dermatitis: Udbredt kløe og eksemforandringer.

En grundig klinisk vurdering er nødvendig for korrekt diagnose og behandling.

---

Årsager og risikofaktorer

Den præcise årsag til perioral dermatitis er ukendt, men der antages at være et samspil mellem interne og eksterne faktorer, der skader hudbarrieren og fremkalder betændelse i huden omkring ansigtets åbninger.

Mulige udløsende faktorer

• Topiske steroider: Anvendelse af kortisonholdige cremer i ansigtet er den hyppigste udløsende faktor. Mange patienter har brugt disse midler mod andre hudproblemer og oplever forværring, når cremen seponeres (“rebound”-effekt).
• Hudplejeprodukter: Hyppig brug af fede cremer, kosmetik, makeupfjerner, tandpasta med fluor eller visse solcremer kan irritere huden og udløse udslættet.
• Miljøpåvirkninger: UV-lys, kraftig blæst, kulde, varme eller høj luftfugtighed kan forværre tilstanden.
• Hormonelle faktorer: Kvinder i fertil alder er mest udsatte, og nogle oplever forværring op til menstruation, ved graviditet eller p-pillebrug.
• Mikrobiologiske faktorer: Overvækst af hudbakterier eller svampe mistænkes, men er ikke påvist som primær årsag.
• Fluorholdig tandpasta: Mistænkes for at medvirke til irritation hos nogle, dog ikke dokumenteret hos alle.
• Mekanisk irritation: Hyppig berøring, gnidning eller barbering kan forværre symptomerne.

Risikogrupper

• Kvinder (20-45 år): Udgør størstedelen af patienterne, men sygdommen ses også hos mænd og børn.
• Personer med sart hud: Generelt øget risiko ved tendens til eksem eller følsom hud.
• Anvendere af mange hudplejeprodukter: Hyppig brug af makeup, cremer og renseprodukter øger risikoen.
• Personer med sygdomshistorie med rosacea, atopisk dermatitis eller allergi: Kan være mere disponerede.

Genetik

Der er ikke påvist en klar arvelig komponent, men familiær disposition til følsom hud eller eksem kan øge risikoen. Der ses ikke samme genetiske sammenhæng som ved atopisk dermatitis eller psoriasis.

Livsstil og vaner

• Overdreven ansigtsvask: Kan nedbryde hudbarrieren.
• Rygning og alkohol: Kan forværre generel hudtilstand og fremme inflammation.
• Stress: Kan udløse eller forværre udbrud, muligvis via hormonelle mekanismer.

Sammenligning med beslægtede tilstande

Perioral dermatitis adskiller sig fra rosacea bl.a. ved, at der sjældent er synlige blodkar, og fra acne vulgaris ved fravær af hudorme (komedoner). Den kan dog forveksles med begge, især hvis udslættet breder sig til næse eller kinder.

---

Behandlingsmuligheder

Behandlingen af perioral dermatitis sigter mod at fjerne udløsende faktorer og genoprette hudens naturlige balance. Det er afgørende at undgå topiske steroidcremer i ansigtet, også selvom disse midlertidigt kan dæmpe rødme og irritation – de forværrer ofte tilstanden på længere sigt.

Medicinsk behandling

• Aftrapning af topiske steroider: Gradvis seponering for at undgå “rebound”-forværring.
• Topisk antibiotika: Metronidazol eller clindamycin gel/creme kan anvendes i milde til moderate tilfælde.
• Systemisk antibiotika: Tetracykliner (doxycyklin, tetracyklin) i lav dosis over 6-12 uger anvendes ved mere udbredte eller kroniske tilfælde. Makrolider (erythromycin) kan anvendes til børn og gravide.
• Immunmodulerende cremer: Calcineurinhæmmere (fx pimecrolimus) bruges sjældent, men kan forsøges ved svære tilfælde.
• Fugtighedscreme: Skånsom, parfumefri og ikke-fedtet creme kan lindre tørhed og irritation.

Kosmetisk og hjemmebehandling

• Skånsom hudpleje: Brug af milde, parfumefri renseprodukter.
• Undgåelse af makeup: Midlertidigt ophør med foundation, pudder og andre dækkeprodukter.
• Udskiftning af tandpasta: Prøv at skifte til fluoridfri tandpasta, hvis fluor mistænkes som irritant.
• Undgåelse af fede cremer og olier: Disse kan forværre udslættet.

Resultater og forventet forløb

• Tidshorisont: Forbedring ses ofte først efter 4-8 uger; fuld bedring kan tage flere måneder.
• Før og efter: Ubehandlet kan tilstanden blive kronisk, med risiko for tilbagefald. Efter korrekt behandling ses gradvis reduktion af rødme, knopper og irritation. Hudens normale udseende genvindes hos langt de fleste, men enkelte oplever let øget følsomhed efterfølgende.
• Behandlingssvigt: Hvis der ikke ses bedring efter 2-3 måneder, bør diagnosen revurderes, og eventuelle skjulte udløsende faktorer identificeres.

Priser i Danmark

• Privat hudlægekonsultation: Typisk 500-1.500 kr., afhængigt af klinik og specialisering.
• Offentlig behandling: Egen læge eller hudlæge via henvisning – dækket af det offentlige sundhedsvæsen.
• Medicinpriser: Receptpligtig medicin (antibiotika, cremer) varierer i pris, men egenbetaling er ofte lav ved kortvarige forløb.

Bivirkninger og risici

• Almindelige bivirkninger: Tørhed, svie, let kløe, øget følsomhed for hudplejeprodukter.
• Sjældne risici: Spredning til større ansigtsområder, især ved fortsat steroidbrug.
• Kontraindikationer: Topiske steroider bør undgås; gravide og børn bør behandles i samråd med læge.

Regulering

Behandling af perioral dermatitis i Danmark kræver autoriseret sundhedspersonale. Diagnosen stilles og behandlingen ordineres af læge eller hudlæge i henhold til Sundhedsstyrelsens regler. Der gælder ikke særlige alderskrav for konsultation, men børn behandles med samtykke fra forældre.

---

Forebyggelse og daglig pleje

Forebyggelse af perioral dermatitis handler primært om at skåne huden og minimere påvirkning fra kendte udløsende faktorer. En sund hudbarriere er afgørende for at mindske risikoen for udbrud og for at opnå et stabilt resultat efter behandling.

Daglige rutiner

• Mild ansigtsvask: Brug lunkent vand og parfumefri, skånsom rensegel én til to gange dagligt.
• Undgå aggressive hudplejeprodukter: Ingen alkoholholdige tonics, peelings eller rensemaskiner.
• Skån huden for unødig berøring: Undgå at pille, gnide eller skrubbe ansigtet.
• Begræns brug af makeup: Særligt foundation, pudder og dækkecremer bør undgås under udbrud.
• Anvend let, ikke-komedogen fugtighedscreme: Undgå fede eller olieholdige produkter.

Produkter og ingredienser

• Undgå cremer med steroider: Selv svage hydrokortisoncremer kan forværre tilstanden.
• Vælg allergivenlig hudpleje: Ingen parfume, parabener eller unødvendige tilsætningsstoffer.
• Solbeskyttelse: Brug fysisk solfilter (zinkoxid eller titaniumdioxid) frem for kemisk filter, hvis du har tendens til perioral dermatitis.
• Tandpasta: Prøv fluoridfri tandpasta, hvis du oplever forværring omkring munden.

Livsstilsændringer

• Undgå rygning og overdreven alkoholforbrug: Forbedrer generel hudtilstand.
• Reducer stress: Gennem motion, søvn og afspændingsteknikker.
• Undgå ekstreme temperaturer: Beskyt huden mod kraftig blæst, kulde og varme.
• Ved arbejde i udsat miljø: Overvej at beskytte ansigtet med tørklæde eller lignende.

Opfølgning og vedligehold

• Langsigtet hudpleje: Når huden er helet, bør skånsom pleje fortsættes for at undgå tilbagefald.
• Regelmæssig opfølgning: Særligt ved recidiv, bør behandlingsstrategi justeres i samråd med læge.

Forventninger til daglig pleje

Ved korrekt forebyggelse og løbende tilpasning af rutiner oplever de fleste en væsentlig reduktion i antallet og sværhedsgraden af udbrud. Særligt vigtigt er det at være opmærksom på “trigger”-produkter og at reagere hurtigt ved de første tegn på irritation.

---

---

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Perioral dermatitis?

Perioral dermatitis er en godartet, inflammatorisk hudsygdom, der viser sig som små røde knopper, pustler eller skællende udslæt omkring munden, næsen og nogle gange øjnene. Sygdommen rammer især unge kvinder mellem 20 og 45 år, men kan også forekomme hos børn og mænd. Huden lige ved læberne er typisk fri for udslæt, og tilstanden kan ligne rosacea eller akne, men har sin egen karakteristik.

Hvordan opstår og virker Perioral dermatitis?

Perioral dermatitis opstår, når hudbarrieren omkring mund, næse eller øjne bliver svækket, ofte på grund af brug af steroidcremer, kraftig hudpleje eller miljøpåvirkninger som sol, vind og varme. Hudens reaktion fører til rødme, små knopper og skællende pletter. Den præcise mekanisme er ikke fuldt forstået, men inflammationen minder om rosacea, og forværring ses ofte ved fortsat brug af udløsende produkter.

Hvad koster behandling af Perioral dermatitis?

Prisen for behandling af perioral dermatitis i Danmark varierer afhængigt af om du vælger privat eller offentlig hudlæge. En privat hudlægekonsultation koster typisk mellem 500 og 1.500 kr., afhængig af klinik og specialisering. Ved henvisning fra egen læge dækkes udredning og behandling ofte af det offentlige sundhedssystem, hvilket kan give længere ventetid men lavere egenbetaling.

Hvor længe varer Perioral dermatitis, og hvornår ser man bedring?

Perioral dermatitis kan vare fra uger til flere måneder, og nogle oplever tilbagevendende eller kronisk forløb. Med korrekt behandling og undgåelse af udløsende faktorer ses ofte bedring inden for 4-8 uger, men det kan tage op til flere måneder før huden er helt normaliseret. Uden behandling kan tilstanden vedblive i årevis eller forværres.

Er behandling af Perioral dermatitis sikkert, og hvilke bivirkninger kan forekomme?

Behandling af perioral dermatitis anses generelt for sikker, især når man undgår udløsende faktorer som steroidcremer. Almindelige bivirkninger under behandling inkluderer tørhed, kløe, brændende fornemmelse og øget følsomhed over for hudplejeprodukter. I sjældne tilfælde kan udslættet brede sig til kinder, pande eller øjenlåg, men alvorlige eller systemiske bivirkninger er ikke rapporteret.

Hvad er forskellen på Perioral dermatitis og rosacea eller akne?

Perioral dermatitis ligner både rosacea og akne, men adskiller sig ved typisk kun at ramme området omkring munden, næsen og nogle gange øjnene, mens huden helt tæt på læberne ofte er fri. Rosacea ses ofte på kinder og næse og giver tendens til rødme og synlige blodkar, mens akne har både hudorme og dybere betændte knopper. Perioral dermatitis udløses ofte af steroidcremer, hvilket sjældent er tilfældet ved rosacea eller akne.

Hvem kan få Perioral dermatitis?

Perioral dermatitis rammer primært unge kvinder mellem 20 og 45 år, men kan også forekomme hos børn og mænd. Personer med sart hud eller som bruger steroidholdige cremer i ansigtet er særligt udsatte. Der er ingen kendte genetiske faktorer, og tilstanden kan opstå uanset hudtype eller etnicitet.

Hvad skal man være opmærksom på, hvis man har Perioral dermatitis?

Hvis du har perioral dermatitis, bør du undgå at bruge steroidcremer og skrappe hudplejeprodukter i ansigtet, da disse ofte forværrer tilstanden. Det er også vigtigt at beskytte huden mod sol, vind og varme, da disse faktorer kan irritere og forværre udslættet. Ved mistanke om perioral dermatitis bør man søge vurdering hos egen læge eller hudlæge for korrekt diagnose og behandling.

Hvilke andre navne bruges for Perioral dermatitis?

Perioral dermatitis kaldes også periorificial dermatitis, mundrose, stewardesse-sygdom og, hvis udslættet sidder omkring øjnene, periorbital dermatitis. På engelsk anvendes ofte betegnelsen 'perioral dermatitis' som standardterm. Navnevalget kan variere afhængigt af udslættets placering og hvilke symptomer, der dominerer.

Relaterede begreber

• Rosacea
• Acne vulgaris
• Seborrhoisk dermatitis
• Kontaktdermatitis
• Atopisk dermatitis
• Periorbital dermatitis
• Granulomatøs rosacea
• Steroid-induceret dermatitis
• Facial Afro-Caribbean Childhood Eruption
• Hyperreaktiv hud

---

Kilder

• DermNet NZ
• NCBI StatPearls