Acne

Acne er en kronisk inflammatorisk hudsygdom, der opstår, når talgkirtler og hårfollikler tilstoppes med overskydende talg og døde hudceller, hvilket fører til hududslæt og bumser. Tilstanden rammer især ansigt, bryst og ryg og kan variere fra lette komedoner til dybe, smertefulde cyster. Acne kan påvirke både teenagere og voksne og kræver ofte længerevarende behandling.

• Type: Inflammatorisk hudsygdom, især hos teenagere og unge voksne
• Forekomst: 80-90% af teenagere globalt, 10-20% af voksne i Danmark
• Varighed: Typisk 4-10 år hos unge; behandling varer ofte 3-6 måneder
• Behandling: Medicin (fx isotretinoin), laser, peeling; priser fra 1.200-10.000 kr.
• Resultater: 50-80% reduktion af udbrud efter 3-6 måneder; ar kan forbedres 30-70% med laser
• Bivirkninger: Tørhed, irritation, sjældent alvorlige bivirkninger (fx depression ved isotretinoin)
• Regulering: Kræver autoriserede behandlere; medicinske behandlinger kun via speciallæger

---

Hvad er Acne?

Acne, også kaldet akne vulgaris eller bumpesygdom, er en kronisk, inflammatorisk hudsygdom, der primært optræder i ansigt, på bryst og ryg, hvor talgkirtlerne er mest aktive. Tilstanden er kendetegnet ved forskellige typer af hududslæt, herunder komedoner (hudorme), papler, pustler (bumser), noduli og cyster. Acne kan variere i sværhedsgrad fra lette, overfladiske udbrud til dybe, smertefulde læsioner, der kan efterlade ar.

Acne klassificeres typisk ud fra sværhedsgrad: - Mild acne: Domineres af komedoner (åbne og lukkede hudorme) og enkelte små bumser. - Moderat acne: Flere inflammatoriske læsioner, såsom papler og pustler, samt begyndende ar. - Svær acne: Mange og store inflammatoriske læsioner, dybe noduli eller cyster, ofte med betydelig risiko for ardannelse.

Der findes også undertyper, såsom: - Acne fulminans: Akut, alvorlig acne med feber og systemiske symptomer. - Acne conglobata: Kronisk, svær acne med sammenflydende bylder og ar. - Voksenacne: Acne der fortsætter eller opstår efter 25-års alderen, ofte med dybe cyster på kæbe og hals.

Acne bliver ofte omtalt som “uren hud”, men det er en medicinsk tilstand, ikke et resultat af dårlig hygiejne. Tilstanden begynder typisk i puberteten, hvor hormonproduktionen stiger, men kan fortsætte langt ind i voksenalderen – hos ca. 10-20% af voksne danskere forekommer der fortsat acne, ofte i mildere form.

Acne kan have en væsentlig psykosocial betydning, især for unge, idet synlige udbrud kan påvirke selvværd og socialt liv. Derfor søger mange behandling, ikke kun af kosmetiske årsager, men også for at forhindre ar og forbedre livskvalitet.

De mest anvendte betegnelser for acne omfatter: akne vulgaris, bumpesygdom, uren hud, samt acne på engelsk og acne vulgaris på latin.

---

Symptomer og tegn

Acne viser sig primært ved følgende udslæt og hudforandringer: - Komedoner: Små, tilstoppede porer, enten åbne (sorte hudorme) eller lukkede (hvide hudorme). - Papler: Ømme, røde knopper uden pus. - Pustler: Røde knopper med hvidligt pus (klassiske bumser). - Noduli og cyster: Dybe, ømme og ofte større knuder under huden, som kan være smertefulde og have tendens til at danne ar.

Udbredelsen af acne afhænger af alder og hormonpåvirkning. Hos teenagere opstår acne typisk i T-zonen (pande, næse, hage), mens voksne kvinder ofte får udbrud på kæbe, hals og kinder. På kroppen ses acne især på ryg og bryst.

Acnesymptomer kan variere betydeligt: - Let acne: Primært hudorme og få bumser, typisk uden gener eller ar. - Moderat acne: Flere bumser, tydelig rødme, eventuelt begyndende ar og ømhed. - Svær acne: Mange og store bumser, bylder, cyster og ofte tydelig ardannelse.

Huden kan føles fedtet, øm eller irriteret, især omkring udbrudsområder. Nogle oplever kløe eller svie. I svære tilfælde kan acne medføre pigmentforandringer, såkaldt post-inflammatorisk hyperpigmentering, især hos personer med mørkere hud.

Ardannelse er en hyppig senfølge ved ubehandlet eller svær acne. Ar kan være nedsunkne (atrofiske) eller fortykkede (hypertrofiske/keloide), og kan have betydning for selvtillid og livskvalitet. En anden følgetilstand kan være vedvarende rødme eller mørke pletter efter udbrud.

Acne skelnes fra andre hudsygdomme som rosacea, perioral dermatit og eksem på baggrund af fordeling, læsionstype og alder. Ved tvivl bør diagnosen stilles af en hudlæge.

Acnegrader vurderes ofte med skalaer som Global Acne Grading System (GAGS) eller Leeds-score, der kategoriserer sværhedsgraden og hjælper med at vælge behandling.

---

Årsager og risikofaktorer

Acne opstår som følge af en kombination af flere faktorer, hvor genetisk disposition, hormonelle forandringer og miljømæssige påvirkninger spiller en væsentlig rolle.

Biologiske mekanismer

• Øget talgproduktion: Under pubertet og hormonelle ændringer (fx menstruation, graviditet, P-pille-stop) stimuleres talgkirtlerne til at producere mere talg, hvilket skaber et fedtet miljø i huden.
• Hyperkeratinisering: Overproduktion af hudceller i talgkirtlens udførselsgang fører til tilstopning af porerne.
• Bakterievækst: Cutibacterium acnes (tidligere Propionibacterium acnes), en bakterie, trives i det iltfattige miljø og nedbryder talg til stoffer, som kan irritere huden.
• Inflammation: Immunsystemets reaktion på bakterievækst og tilstopning udløser betændelse og dannelse af bumser, bylder og cyster.

Genetiske og hormonelle faktorer

• Arvelighed: Har en eller begge forældre haft svær acne, øges risikoen betydeligt.
• Hormoner: Androgener (mandlige kønshormoner) stimulerer talgproduktionen. Kvinder oplever ofte forværring før menstruation eller ved hormonelle ubalancer (fx PCOS).

Livsstil og ydre faktorer

• Kost: Forskning peger på, at mejeriprodukter og hurtige kulhydrater (højt glykæmisk index) kan forværre acne hos nogle, men evidensen er ikke entydig.
• Stress: Kan forværre udbrud via hormonelle mekanismer.
• Medicin: Visse lægemidler (fx steroider, lithium, visse antiepileptika) kan udløse acne.
• Kosmetik og hudpleje: Fedtede eller komedogene produkter (”makeup-acne”) kan forværre tilstanden.
• Miljø: Fugttungt klima, forurening og eksponering for olie eller kemikalier kan også bidrage.

Andre risikofaktorer

• Alder: Starter typisk i puberteten, men kan forekomme fra barndom til voksenlivet.
• Køn: Drenge har ofte sværere acne i teenageårene, mens kvinder oftere oplever voksenacne.
• Mekanisk irritation: Tætsiddende tøj, cykelhjelme, eller hyppig berøring af huden kan provokere udbrud (acne mechanica).

Det er vigtigt at understrege, at acne ikke skyldes manglende hygiejne. Overdreven vask eller skrubning kan tværtimod irritere huden og forværre problemet.

---

Behandlingsmuligheder

Behandling af acne afhænger af sværhedsgrad, udbrudstype, alder og patientønsker. Målet er at reducere udbrud, forebygge ar og mindske psykosocial belastning. Ofte kombineres flere behandlingsmetoder for at opnå bedst mulige resultat.

Medicinske behandlinger

• Topikale midler: Creme eller gel med retinoider (fx adapalen), benzoylperoxid, azelainsyre eller antibiotika. Effektiv til mild og moderat acne; bruges dagligt i 3-6 måneder. Udgifter: ofte dækket delvist som receptpligtig medicin.
• Systemisk behandling: Ved svær eller udbredt acne kan lægen ordinere antibiotika (tetracykliner) eller isotretinoin (A-vitaminpræparat). Isotretinoin reducerer talgproduktionen markant (op til 90%), men kræver tæt lægekontrol pga. bivirkninger (fx tørhed, teratogenitet, depression). Et typisk forløb koster ca. 3.900-10.000 kr. og varer 4-6 måneder.

Kosmetiske behandlinger

• Laserbehandling: Forskellige lasertyper (fx fraktioneret laser, IPL) bruges til både aktiv acne og aknear. Behandlingen reducerer bakterier, inflammation og talgproduktion. Typisk 3-5 behandlinger med 1-7 dages downtime per session. Pris: 1.200-2.500 kr. pr. gang; pakker på 3-5 behandlinger koster 4.000-7.500 kr. Effekten er 30-70% reduktion i ar og pigmentforandringer.
• Kemisk peeling: Syrer (fx salicylsyre) eksfolierer huden og mindsker tilstopning. Effektiv ved mild til moderat acne og pigmentering.
• Microneedling: Små nåle stimulerer kollagen og kan forbedre ar og hudstruktur.

Hjemmebehandling og egenomsorg

• Medicinfri behandling: Over-the-counter produkter med salicylsyre, benzoylperoxid eller niacinamid.
• Hudplejerutine: Skånsom rens, fugtighedscreme (olie-fri) og solbeskyttelse.
• Kostændringer: For nogle kan lavt indtag af mejeriprodukter og sukker hjælpe, men dokumentationen er begrænset.

Varighed og resultater

• Synlig effekt ses ofte efter 4-12 uger ved medicinsk behandling.
• Fuld effekt opnås efter ca. 6 måneder.
• 50-80% reduktion i aktive udbrud er dokumenteret ved effektiv behandling.
• Aknear og pigmentering kan forbedres 30-70% efter 3-5 kosmetiske behandlinger.

Priser og tilskud

• Konsultation: 500-2.500 kr. ved privatklinikker.
• Laser/peeling: 1.200-2.500 kr. pr. session; pakker 4.000-7.500 kr.
• Isotretinoin-forløb: 3.900-10.000 kr.
• Offentligt tilskud gives kun ved svær sygdom og behandling via hudlæge.

Særlige forhold

• Behandling med isotretinoin kræver blodprøver, graviditetstest og tæt lægekontrol.
• Laser og kemiske peelinger i kosmetisk regi må kun udføres af autoriserede behandlere ifølge Bekendtgørelse om kosmetiske behandlinger.

---

Forebyggelse og daglig pleje

Effektiv forebyggelse af acne og minimering af udbrud kræver en kombination af omhyggelig hudpleje, sunde vaner og, ved behov, medicinsk behandling. Selvom man ikke altid kan forhindre acne fuldstændigt, er der flere tiltag, der kan mindske risikoen for udbrud og forværrelse.

Hudplejerutiner

• Mild rens: Brug en skånsom, parfumefri ansigtsrens morgen og aften for at fjerne overskydende talg og snavs uden at udtørre huden.
• Fugtighedscreme: Vælg olie-fri og ikke-komedogen fugtighedscreme for at holde huden balanceret.
• Solbeskyttelse: Brug dagligt bredspektret solcreme (SPF 30+), især ved brug af retinoider eller efter laser/peeling, da huden bliver mere følsom.
• Undgå at klemme bumser: Det øger risikoen for infektion og ardannelse.

Produkter og ingredienser

• Over-the-counter midler: Produkter med salicylsyre, benzoylperoxid, niacinamid eller azelainsyre kan forebygge og dæmpe lette udbrud.
• Undgå olieholdig makeup og hudpleje: Vælg produkter mærket “ikke-komedogen” eller “oil-free”.

Livsstilsændringer

• Kost: Nogle oplever mindre udbrud ved at begrænse indtag af mejeriprodukter og sukker, men evidensen er ikke entydig.
• Stresshåndtering: Stress kan forværre acne; teknikker som motion, meditation og god søvn kan være gavnlige.
• Undgå rygning: Rygning er forbundet med øget risiko for acne, især hos voksne kvinder.
• Hygiejne: Skift pudebetræk og håndklæder ofte. Rens mobiltelefon og briller for at undgå bakterieophobning.

Håndtering af særlige situationer

• Træning: Vask ansigtet efter træning for at fjerne sved og talg.
• Barbering: Brug rene, skarpe barberblade og barbergel til sensitiv hud.

Hjemmebehandling og opfølgning

• Ved mild acne kan egenpleje være tilstrækkeligt, men ved moderat til svær acne bør man søge læge for vurdering af medicinsk eller kosmetisk behandling.
• Vær tålmodig – de fleste behandlinger kræver flere ugers brug for at vise effekt.

Forebyggelse af ar og pigmentforandringer

• Undgå at pille eller klemme i læsioner.
• Brug solbeskyttelse for at forhindre mørke pletter og hyperpigmentering efter udbrud.
• Overvej professionel behandling af aknear, hvis ar opstår.

---

---

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Acne?

Acne, også kaldet akne vulgaris eller bumpesygdom, er en kronisk inflammatorisk hudsygdom, der opstår, når talgkirtler og hårfollikler tilstoppes af overskydende talg og døde hudceller. Dette fører til udslæt som hudorme (komedoner), bumser, bylder og cyster, især i ansigt, på bryst og ryg. Acne kan variere fra lette udbrud til dybe, smertefulde læsioner og rammer både teenagere og voksne.

Hvordan opstår Acne?

Acne opstår, når talgkanalerne i huden tilstoppes af en kombination af overskydende talg og døde hudceller, hvilket skaber et miljø, hvor bakterien Cutibacterium acnes kan trives. Dette udløser en inflammatorisk reaktion, der resulterer i bumser, hudorme og i svære tilfælde cyster. Hormonelle forandringer, især i puberteten, øger ofte talgproduktionen og risikoen for acne.

Hvad koster behandling af Acne?

Prisen for behandling af acne i Danmark varierer afhængigt af metode og omfang. En konsultation koster typisk 500-2.500 kr., mens laser- eller peelingbehandlinger ligger på 1.200-2.500 kr. pr. session, ofte med pakkeløsninger på 4.000-7.500 kr. for tre behandlinger. Medicinske forløb med isotretinoin koster mellem 3.900 og 10.000 kr. for et samlet forløb. Behandlinger er som regel ikke dækket af det offentlige, medmindre der er tale om svær, medicinsk acne.

Er behandling af Acne sikkert, og hvilke bivirkninger kan forekomme?

Behandling af acne er generelt sikkert, men der kan forekomme bivirkninger afhængigt af behandlingsformen. Almindelige bivirkninger er tør hud, irritation, rødme og let hævelse, især efter laser eller peeling, hvor der kan være 1-7 dages downtime. Sjældne, men alvorlige bivirkninger ved medicin som isotretinoin inkluderer depression, leverskade og fosterskader, hvilket kræver nøje overvågning og graviditetstest. Det er vigtigt at undgå sol/UV-stråling efter visse behandlinger og følge lægens anvisninger.

Hvornår ser man resultat af behandling mod Acne, og hvor længe varer effekten?

De fleste oplever synlig forbedring af acne efter 4-12 uger, uanset om der behandles med medicin, laser eller peeling. Fuld effekt opnås typisk efter 3-6 måneders behandling, hvor 50-80% reduktion i udbrud er almindeligt for medicinske behandlinger. Ar og pigmentforandringer kan forbedres med 30-70% efter 3-5 laserbehandlinger. Effekten kan være langvarig, men nogle får tilbagefald og kan have behov for vedligeholdelsesbehandling.

Hvad er forskellen på Acne og rosacea?

Acne og rosacea er begge inflammatoriske hudsygdomme, men de adskiller sig på flere punkter. Acne opstår primært på grund af tilstoppede talgkirtler, overskydende talg og bakterier, og viser sig som bumser, hudorme og cyster, ofte hos teenagere. Rosacea rammer typisk voksne og viser sig som rødme, synlige blodkar og ofte små knopper, men ikke hudorme. Behandlingsmetoderne og årsagerne er derfor forskellige for de to tilstande.

Hvem kan få Acne, og hvem er mest udsat?

Acne rammer især teenagere, hvor 80-90% oplever udbrud i puberteten, men op til 10-20% af voksne i Danmark har også acne. Både mænd og kvinder kan få acne, men hormonelle forandringer, fx i pubertet, menstruation eller graviditet, øger risikoen. Personer med fedtet hud eller arvelig tendens til acne er også mere udsatte.

Hvordan forbereder man sig på behandling mod Acne, og hvad skal man være opmærksom på?

Før en behandling mod acne bør huden være ren og fri for makeup, og det anbefales at undgå solbadning og selvbruner i ugerne op til laser eller peeling. Hvis du skal have medicinsk behandling, kan det kræve blodprøver og eventuelt graviditetstest ved isotretinoin. Efter behandlingen skal du forvente rødme, tørhed eller let hævelse og undgå sol/UV-stråling, da huden kan være ekstra følsom. Følg altid behandlerens instruktioner nøje for at opnå det bedste resultat og minimere bivirkninger.

Er der aldersgrænser eller særlige regler for behandling af Acne i Danmark?

I Danmark skal man som udgangspunkt være over 18 år for at få kosmetisk behandling mod acne uden forældresamtykke. Unge under 18 år kan kun behandles med forældres godkendelse. Medicinsk behandling som isotretinoin må kun udskrives af speciallæger i hudsygdomme og kræver regelmæssig blodprøvekontrol. Der er også særlige regler for brug af laser og peeling, som kun må udføres af autoriserede behandlere.

Relaterede begreber

• Komedoner
• Aknear
• Rosacea
• Seboré
• Talgkirtelhyperplasi
• Perioral dermatit
• Hidradentitis suppurativa
• Psoriasis
• Retinoider
• Hyperpigmentering

---

Kilder

• sundhed.dk
• StatPearls – NCBI