Eksem

Eksem er en kronisk, inflammatorisk hudtilstand, der forårsager tør, rød, kløende og ofte skællende eller væskende hud. Tilstanden skyldes en svækket hudbarriere og kan ramme både børn og voksne, ofte med perioder af opblussen og ro. Den mest almindelige form er atopisk eksem, der ses hos op mod 15% af børn i Danmark.

• Forekomst: 15% af børn og unge i Danmark har atopisk eksem; 2-4% af befolkningen har parfumeallergi, der kan udløse eksem
• Typer: Atopisk eksem, kontakteksem, nummulat, seborrhoisk, dyshidrotisk, steatotisk eksem
• Symptomer: Tør, kløende, rød og ofte revnet eller væskende hud
• Behandling: Fugtgivende og steroidholdige cremer; priser typisk 100-500 DKK per tube (apotek)
• Varighed: Kronisk, men 50-70% af børn vokser fra atopisk eksem i voksenlivet
• Risici: Sekundære infektioner, fortykket hud, forværring ved ridser og allergener
• Regulering: Behandling foregår medicinsk; receptkrævet for stærkere midler; dækkes ofte delvist af sygesikringen

---

Hvad er Eksem?

Eksem er en samlebetegnelse for en række inflammatoriske hudsygdomme, der alle har til fælles, at de involverer irritation og betændelse i hudens overflade (epidermis). Eksem kaldes også dermatitis, hvilket direkte betyder hudbetændelse. Tilstanden er karakteriseret ved perioder med kløe, rødme, tørhed og skældannelse, og kan i sværere tilfælde føre til blærer, væskende sår eller fortykkede hudområder. Eksem er ikke smitsomt, men det kan have betydelig indflydelse på livskvalitet, søvn og daglig trivsel.

Typer af eksem

Der findes flere underkategorier af eksem, som adskiller sig ved udseende, udløsende faktorer og lokalisation:

• Atopisk eksem (børneeksem): Den mest almindelige form, ofte kronisk og relateret til en genetisk svækket hudbarriere. Forekommer ofte hos børn, men kan fortsætte ind i voksenalderen. Typisk lokaliseret til ansigt, bøjefurer (albuer, knæ) og hænder.
• Kontakteksem: Opstår, når huden reagerer på kontakt med et allergen (allergisk kontakteksem) eller et irriterende stof (irritativt kontakteksem), fx parfume, nikkel eller rengøringsmidler.
• Nummulat eksem: Kendetegnet ved møntformede, røde, væskende eller skællende pletter, ofte på arme og ben.
• Seborroisk eksem (skæleksem): Ofte ses i ansigtet (især ved næsefløje, øjenbryn og hårbund) og skyldes overfølsomhed for gærsvampe.
• Dyshidrotisk eksem: Små, væskefyldte blærer, især på hænder og fødder.
• Steatotisk eksem: Tynd, revnet og meget tør hud, typisk hos ældre.

Klassifikation og diagnose

Eksem klassificeres typisk efter varighed (akut, subakut, kronisk) og morfologi (udseende). Akut eksem viser sig med rødme, hævelse, blærer og væskende sår, mens kronisk eksem har fortykket, tør og skællende hud. Diagnosen stilles klinisk, ofte suppleret med allergitest (fx lappetest) ved mistanke om kontakteksem.

Eksem er en af de mest udbredte hudsygdomme i Danmark, især blandt børn, hvor atopisk eksem anslås at ramme ca. 15%. Hos voksne er kontakteksem og nummulat eksem hyppige. Tilstanden kan være forbigående eller kronisk og kræver ofte langvarige plejetiltag.

---

Symptomer og tegn

Eksem viser sig typisk som tør, rød, kløende og irriteret hud. Udseendet og symptomerne varierer afhængigt af eksemtypen, sværhedsgraden og patientens alder, men der er en række fællestræk, som kendetegner tilstanden.

Typiske symptomer

• Tørhed: Huden føles ru, stram og kan skalle af. Tørhed forværres ofte om vinteren eller i tørre miljøer.
• Kløe: Intens kløe er det mest fremtrædende symptom. Kløen kan være så generende, at den forstyrrer søvn og dagligdags funktioner, især hos børn.
• Rødme: Områder med eksem fremstår ofte røde og hævede, især under opblussen.
• Skællende hud: Overfladen kan virke skællende, især ved kronisk eksem.
• Blæredannelse og væskende sår: Ved akut eksem eller opblussen kan der opstå små blærer, som senere brister og væsker.
• Revner og sår: Tør og fortykket hud kan sprække, især på hænder, fødder og i bøjefurer.
• Fortykkelse (lichenifikation): Ved langvarig kløe og kradsen bliver huden fortykket, grov og mørkere.

Lokalisering

• Børn: Ofte ansigt, hals, bøjefurer (albuer, knæ) og hænder.
• Voksne: Hænder, hals, ansigt og underben er typiske steder.
• Seborroisk eksem: Hårbund, ansigt (næsefløje, øjenbryn), øregange.
• Nummulat eksem: Arme og ben, ofte som runde møntformede felter.

Grader af eksem

• Mild: Let rødme, tørhed og kløe; begrænset udbredelse.
• Moderat: Mere udtalt kløe, rødme og skældannelse; større områder påvirket; begynder at forstyrre søvn og dagligdags aktiviteter.
• Svær: Store, væskende og inficerede områder; udpræget kløe; betydelig påvirkning af livskvalitet.

Sekundære symptomer

• Infektion: Hyppig kradsen kan føre til bakterielle infektioner (fx stafylokokker), der giver gule skorper eller pus.
• Fortykkelse: Gentagen irritation giver fortykket, læderagtig hud.
• Pigmentforandringer: Mørkere eller lysere områder efter langvarigt eksem.

Før og efter

Ved effektiv behandling ses ofte en markant reduktion af rødme, kløe og tørhed inden for få uger. Dog kan kroniske forløb give varige ændringer som fortykket hud og pigmentforandringer.

Eksem kan ligne andre hudsygdomme, såsom psoriasis, svamp eller allergisk udslæt, hvilket kan gøre diagnosen udfordrende uden erfaring. Udbredelsen og symptomernes sværhedsgrad varierer betydeligt fra person til person.

---

Årsager og risikofaktorer

Eksem opstår som følge af et komplekst samspil mellem genetiske, immunologiske og miljømæssige faktorer, der tilsammen fører til en svækket hudbarriere og inflammatorisk respons.

Genetiske faktorer

• Arvelighed: Børn af forældre med atopisk eksem, astma eller høfeber har øget risiko for at udvikle eksem. Atopisk eksem indgår i den såkaldte “atopiske triade” sammen med astma og allergisk snue.
• Hudbarriere-defekt: Mutationer i filaggrin-genet (vigtigt for hudens barrierefunktion) øger risikoen for atopisk eksem.

Immunologiske faktorer

• Overreaktion: Immunsystemet reagerer for kraftigt på harmløse stoffer, hvilket fører til inflammation og symptomer på eksem.
• Allergi: Særligt ved kontakteksem spiller allergiske mekanismer en rolle, fx mod parfume, nikkel eller konserveringsmidler.

Miljømæssige og livsstilsfaktorer

• Allergener: Kontakt med parfume, nikkel, konserveringsmidler, visse planter eller husstøvmider kan udløse eller forværre eksem.
• Irritanter: Sæbe, rengøringsmidler, uld, syntetiske stoffer og hyppig håndvask kan skade hudens barriere.
• Klima: Tørt og koldt vejr forværrer ofte eksem, mens fugt og varme kan give yderligere irritation.
• Stress: Psykisk stress kan forværre eksem via påvirkning af immunsystemet.
• Hormoner: Svingninger i hormonniveau (fx under graviditet eller menstruation) kan påvirke eksem.

Andre risikofaktorer

• Alder: Atopisk eksem starter ofte i barndommen, men kan debutere i alle aldre.
• Køn: Let overvægt af kvinder ved visse eksemtyper, men forskellene er små.
• Infektion: Hudinfektioner kan både udløse og forværre eksem.

Udvikling og forløb

Eksem udvikler sig ofte i bølger (opblussen og ro). Mange børn vokser fra atopisk eksem: op mod 50-70% får væsentlig bedring eller remission i voksenlivet. For kontakteksem afhænger varigheden af, om udløsende faktorer kan undgås.

Eksem kan ledsages af andre atopiske sygdomme, såsom astma og høfeber, hvilket øger kompleksiteten og behovet for tværfaglig indsats.

---

Behandlingsmuligheder

Behandlingen af eksem sigter mod at lindre symptomer, genskabe hudens barriere og forebygge opblussen. Valg af behandling afhænger af type, sværhedsgrad, alder og eventuelle udløsende faktorer. Behandlingen er ofte langvarig og kræver daglig pleje.

Medicinsk behandling

• Fugtighedscremer: Basis i al eksembehandling. Hjælper med at genskabe og vedligeholde hudens barriere. Anvendes flere gange dagligt, især efter bad.
• Steroidcremer (glukokortikoider): Receptpligtige cremer/delvis dækket af sygesikringen. Virker antiinflammatorisk og dæmper kløe og rødme. Anvendes i korte perioder for at undgå bivirkninger som hudtyndhed og strækmærker.
• Calcineurinhæmmere: Alternativ til steroider ved langvarigt eksem på følsomme områder (fx ansigt), især til børn.
• Antihistaminer: Kan dæmpe kløe, især om natten, men har begrænset effekt på selve hudtilstanden.
• Antibiotika: Ved sekundær infektion i huden.

Priser

• Fugtighedscremer: 100-300 DKK/tube (afhænger af mærke og størrelse).
• Steroidcremer: 100-500 DKK/tube afhængigt af styrke og mængde; ofte hel eller delvis dækning via recept.
• Specialcremer (calcineurinhæmmere): Dyrere, men oftest kun brugt ved svære tilfælde og ordineret af hudlæge.
• Offentlig dækning: Egenbetalingssats; børn og voksne med kronisk eksem kan få tilskud til visse præparater.

Kosmetiske og alternative behandlinger

• Lysbehandling (UVB): Bruges ved svær, udbredt eksem, især hos voksne, men kræver specialiseret udstyr og opfølgning.
• Kosttiltag: Ingen dokumenteret effekt hos de fleste, medmindre der er påvist fødevareallergi.
• Naturlige olier og salver: Kan supplere standardbehandling, men bør vælges uden parfume og konserveringsmidler.

Hjemmepleje og egenomsorg

• Daglig fugtpleje: Nøglen til at holde huden modstandsdygtig.
• Undgåelse af udløsende faktorer: Vælg uparfumerede og milde hudplejeprodukter, undgå uld og syntetisk tøj, brug handsker ved rengøring.
• Korte, lunkne bade: Undgå lange, varme bade og brug mild sæbe.
• Negleklipning: For at mindske hudskader ved kløe.

Effekt og resultater

• Inden for dage til uger: De fleste oplever bedring af rødme, kløe og tørhed.
• Kronisk forløb: Kræver vedvarende indsats for at undgå opblussen.
• Risici/bivirkninger: Steroidcremer kan ved langvarig brug føre til hudtyndhed, pigmentforandringer og strækmærker; fugtighedscremer sjældent bivirkninger, men allergi mod indholdsstoffer kan forekomme.

Regulering

Eksembehandling er reguleret som medicinsk behandling i Danmark. Steroidcremer kræver recept, og der er ikke specifikke krav til kosmetiske behandlinger, da eksem ikke behandles kosmetisk men medicinsk. Sundhedsstyrelsen fastsætter retningslinjer for udlevering og tilskud til medicin.

---

Forebyggelse og daglig pleje

Forebyggelse af eksem og opblussen handler primært om at styrke hudens barriere, undgå kendte udløsende faktorer og opretholde gode hudplejerutiner. En konsekvent og tilpasset daglig pleje kan reducere behovet for medicin og forbedre livskvaliteten væsentligt.

Daglige rutiner

• Fugtighedscreme: Bruges flere gange dagligt – altid efter bad og vask. Vælg uparfumerede og fedtbaserede produkter.
• Skånsom vask: Brug lunkent vand og mild, uparfumeret sæbe. Undgå at bade for længe og for varmt.
• Tør forsigtigt: Dup huden tør i stedet for at gnide.
• Tøjvalg: Bomuldstøj foretrækkes frem for uld og syntetiske stoffer, der kan irritere huden.
• Neglepleje: Korte negle mindsker risikoen for at skade huden ved kløe.

Undgå udløsende faktorer

• Parfume og kemikalier: Vælg produkter uden parfume, konserveringsmidler og farvestoffer. Undgå rengøringsmidler og andre irriterende stoffer direkte på huden.
• Temperatur og luftfugtighed: Hold hjemmet tilpas fugtigt, især om vinteren. Undgå overophedning og sved, som kan irritere huden.
• Stresshåndtering: Psykisk stress kan forværre eksem; gode søvnvaner, motion og afspænding kan have positiv effekt.

Livsstilsændringer

• Kost: Ingen generel sammenhæng mellem kost og eksem, medmindre der er påvist fødevareallergi.
• Rygning: Kan forværre hudens helingsevne og bør undgås.
• Sollys: Moderat sollys kan lindre, men overdreven solbadning og solskoldning skal undgås.

Produkter og plejemidler

• Fugtighedscremer: Kan købes på apotek eller i supermarked – priser fra 100 DKK og op pr. tube.
• Specialcremer: Efter lægeordination. Ofte tilskud eller dækning ved kronisk eksem.
• Vaskemidler: Vælg uparfumerede og allergivenlige produkter.

Uddannelse og støtte

• Patientuddannelse: Undervisning i korrekt brug af cremer, håndtering af kløe og forebyggelse af infektion kan mindske opblussen.
• Støttegrupper: Tilbydes ofte via patientforeninger.

Ved konsekvent daglig pleje og undgåelse af kendte risikofaktorer kan mange opleve færre og mildere opblussen af eksem. For børn og unge kan god hudpleje betyde, at de vokser fra tilstanden med færre varige mén.

---

---

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er eksem?

Eksem er en kronisk, inflammatorisk hudsygdom, der medfører tør, rød, kløende og ofte skællende eller væskende hud. Tilstanden skyldes en svækket hudbarriere og kan ramme både børn og voksne. Den mest udbredte type er atopisk eksem, som ses hos op mod 15% af børn og unge i Danmark.

Hvordan opstår eksem, og hvad sker der i huden?

Eksem opstår, når hudens naturlige barriere er svækket, hvilket gør det lettere for allergener og mikroorganismer at trænge ind og udløse inflammation. Dette fører til tørhed, kløe og rødme, og hvis man klør sig, kan huden blive mere beskadiget og få revner eller blærer. Tilstanden forværres ofte af genetiske, miljømæssige og immunologiske faktorer.

Hvad koster behandling af eksem?

Behandling af eksem foregår typisk med fugtgivende og/eller steroidholdige cremer, som koster omkring 100-500 DKK per tube på apoteket, afhængig af mængde og styrke. Prisen kan variere alt efter produkt og apotek, og stærkere midler kræver recept. For børn og voksne med lægehenvisning dækkes en del af udgiften ofte af det offentlige via sygesikringen.

Er eksem farligt, og hvilke bivirkninger kan der være?

Eksem er ikke farligt eller smitsomt, men det kan give betydelige gener som intens kløe, rødme, skællende eller væskende hud og i nogle tilfælde sekundære infektioner. Ved svær eksem kan huden blive fortykket, revnet eller få pusfyldte blærer. Langvarig kløe og ridser øger risikoen for yderligere hudskader og infektioner.

Hvor længe varer eksem, og kan det forsvinde?

Eksem er ofte en kronisk tilstand, der kan vare i mange år med perioder med opblussen og ro. Hos børn med atopisk eksem vokser 50-70% fra det i voksenlivet, men for andre kan symptomerne fortsætte. Behandling kan lindre symptomerne inden for dage til uger, men vedvarende pleje er ofte nødvendig.

Hvad er forskellen på eksem og psoriasis?

Eksem og psoriasis er begge inflammatoriske hudsygdomme, men de adskiller sig på flere punkter. Eksem viser sig typisk som tør, kløende og rød hud, ofte med væskende områder, mens psoriasis giver mere velafgrænsede, tykke og skællende pletter. Desuden har eksem ofte en allergisk eller atopisk baggrund, mens psoriasis er en autoimmun lidelse.

Hvem kan få eksem?

Eksem kan ramme både børn og voksne, men atopisk eksem forekommer hyppigst hos børn, hvor op mod 15% er ramt i Danmark. Personer med familiær disposition til allergi, astma eller høfeber har øget risiko. Også personer, der udsættes for irriterende stoffer eller allergener som parfume, kan udvikle eksem.

Hvad skal man være opmærksom på, hvis man har eksem?

Hvis man har eksem, er det vigtigt at undgå kendte irritanter og allergener som parfume og visse rengøringsmidler. Regelmæssig brug af fugtighedscreme og mild sæbe kan styrke hudbarrieren. Ved vedvarende eller forværrede symptomer bør man søge læge for at få den rette behandling og undgå komplikationer som infektion.

Hvilke typer eksem findes der?

Der findes flere typer eksem, herunder atopisk eksem (børneeksem), kontakteksem (allergisk eller irriterende), nummulat eksem (runde udslæt), seboroisk eksem (skæleksem), dyshidrotisk eksem (bobleformede knopper) og steatotisk eksem (tør, revnet hud). Hver type har sine egne udløsende faktorer og symptombilleder.

Relaterede begreber

• Atopisk dermatitis
• Psoriasis
• Hudbarriere
• Kontakteksem
• Seborroisk dermatitis
• Tør hud
• Allergisk dermatitis
• Astma
• Høfeber
• Parfumeallergi

---

Kilder

• Netdoktor.dk
• Sundhed.dk