Dermatitis

Dermatitis er en inflammatorisk hudtilstand, der viser sig som rødme, kløe, tørhed og udslæt i huden. Tilstanden kan være akut eller kronisk og omfatter flere undertyper, herunder atopisk eksem, kontakteksem og seboroisk eksem. Hudbarrieren svækkes, hvilket øger risikoen for infektion og vedvarende irritation.

• Inflammatorisk hudsygdom: Viser sig som tør, rød og kløende hud, ofte med udslæt og evt. blærer.
• Mange undertyper: Omfatter atopisk eksem, kontakteksem, seboroisk eksem m.fl.
• Meget udbredt: Ca. 50% af alle hudsygdomme, 15% af børn i Danmark har atopisk eksem.
• Kronisk eller akut forløb: Kan vare fra dage til år, ofte med perioder af forværring.
• Behandling: Priser på receptpligtig behandling 100-500 kr.; specialbehandling/hudlæge 300-1.500 kr.
• Regulering: Behandling kræver ofte recept og lægetilsyn i Danmark.
• Risici: Sekundær infektion, hudtørhed, irritation og sjældnere alvorlige bivirkninger.

Hvad er Dermatitis?

Dermatitis er en samlet betegnelse for en række inflammatoriske hudsygdomme, der forårsager rødme, kløe, hævelse, tørhed og ofte udslæt eller blærer i huden. Begrebet stammer fra græsk, hvor "derma" betyder hud og "-itis" betyder betændelse. Dermatitis adskiller sig fra andre hudlidelser ved at være karakteriseret af en immunmedieret inflammation, som kan ses både i de øverste hudlag (epidermis) og i det underliggende lag (dermis).

Der findes flere typer dermatitis, hvoraf de mest almindelige er:

• Atopisk dermatitis (atopisk eksem, astmaeksem, børneeksem): En kronisk, ofte arvelig form som især rammer børn, men også voksne.
• Kontakteksem: Udløses ved kontakt med irriterende stoffer (irritativt kontakteksem) eller allergener (allergisk kontakteksem). Håndeksem er en typisk form.
• Seboroisk dermatitis (skæleksem): Rammer især områder med mange talgkirtler som hovedbund, ansigt og bryst.
• Nummulat eksem: Viser sig som møntformede, kløende udslæt, ofte på arme og ben.
• Staseeksem og neurodermatitis: Særlige former, ofte associeret med venøs insufficiens eller gentagen kradsning.

Dermatitis kan klassificeres efter varighed (akut, subakut, kronisk) og udløsende årsager (arvelig disposition, miljø, allergener, irritanter). Fælles for alle former er, at hudbarrieren svækkes, hvilket øger risikoen for infektion og vedvarende irritation.

I Danmark er dermatitis blandt de hyppigste hudsygdomme, og især atopisk eksem rammer op mod 15% af børn og unge. Internationalt vurderes dermatitis ligeledes at udgøre en stor andel af hudsygdomme, men præcise globale tal varierer.

Dermatitis kan have stor indvirkning på livskvaliteten, da symptomerne ofte er synlige og generende i dagligdagen. Forløbet varierer fra kortvarige, akutte tilfælde til langvarige, kroniske tilstande, der kræver løbende behandling og opfølgning.

Symptomer og tegn

Symptomerne på dermatitis varierer afhængigt af typen og sværhedsgraden, men der er en række klassiske kendetegn, som går igen på tværs af de forskellige former. Disse symptomer kan optræde samlet eller hver for sig og svinge i intensitet over tid.

Typiske symptomer

• Rødme (erytem): Huden bliver rødlig på grund af øget blodgennemstrømning i det inflammerede område.
• Kløe (pruritus): Et centralt symptom, som ofte forværrer tilstanden, da kradsning kan øge inflammation og risiko for infektion.
• Tørhed og afskalning: Især udtalt ved atopisk eksem og kroniske former. Huden kan føles ru og skællende.
• Udslæt (eksem): Kan vise sig som små knopper (papler), blærer (vesikler) eller større, afgrænsede plamager.
• Hævelse (ødem): Især ved akut inflammation, hvor væske trænger ud i huden.
• Væskende sår: Ved sværere tilfælde kan huden væske, især hvis der opstår små blærer, der brister.

Akutte vs. kroniske tegn

• Akut dermatitis: Præget af rødme, hævelse, blærer og intens kløe. Kan vare dage til uger.
• Kronisk dermatitis: Huden bliver fortykket (lichenificeret), tør, sprukken og kan have pigmentforandringer. Tager ofte måneder til år at udvikle.

Særlige symptomer ved undertyper

• Atopisk eksem: Ofte lokaliseret til bøjefurer (albuer, knæhaser), kinder og hals. Kan ledsages af astma eller høfeber.
• Kontakteksem: Opstår dér, hvor huden har været i kontakt med det udløsende stof. Hænder og ansigt er hyppigst ramt.
• Seboroisk eksem: Fedtede, gullige skæl især i hovedbund, omkring næse, øjenbryn og ører.

Sekundære komplikationer

• Infektion: Kradsning kan føre til bakteriel infektion, typisk med gule stafylokokker. Tegn herpå er øget rødme, varme, pus eller sårdannelse.
• Pigmentforandringer: Langvarig inflammation kan føre til lysere eller mørkere områder i huden.
• Ardannelse: Sjældent, men kan forekomme ved svær kronisk dermatitis.

Grader af sværhedsgrad

Dermatitis kan inddeles i mild, moderat og svær på baggrund af udbredelse, intensitet af symptomer og indvirkning på dagligdagen. Mild dermatitis kræver ofte kun fugtighedscreme og undgåelse af udløsende faktorer, mens svære tilfælde kan kræve receptpligtig medicin og specialistbehandling.

Symptomerne kan variere betydeligt fra person til person og afhænger af både genetiske og miljømæssige faktorer. For mange er kløe og irritation de mest generende aspekter, da de kan forstyrre søvn og daglige aktiviteter.

Årsager og risikofaktorer

Dermatitis kan opstå som følge af en kompleks vekselvirkning mellem genetiske, immunologiske og miljømæssige faktorer. For de fleste former for dermatitis er der ikke én enkelt årsag, men snarere en kombination af disposition og påvirkninger udefra.

Genetiske faktorer

• Arvelighed: Især ved atopisk dermatitis er arvelighed en central faktor. Hvis én eller begge forældre har eksem, astma eller allergi, øges risikoen betydeligt.
• Barriere-defekter: Mutationer i gener for hudbarriereproteiner (fx filaggrin) ses ofte hos personer med atopisk eksem, hvilket gør huden mere sårbar over for udtørring og irritation.

Immunologiske mekanismer

• Hyperreaktivt immunsystem: Særligt ved atopisk og allergisk kontakteksem reagerer immunsystemet overdrevent på harmløse stoffer, hvilket udløser inflammation.
• Lymfocytær inflammation: Ved dermatitis ses en ophobning af lymfocytter i huden, der frisætter signalstoffer og fremmer betændelse.

Miljømæssige og ydre faktorer

• Irritanter: Hyppig kontakt med vand, sæbe, rengøringsmidler eller kemikalier kan udløse eller forværre kontakteksem, især på hænderne.
• Allergener: Nikkel, parfume, konserveringsmidler og visse planter er almindelige udløsere af allergisk kontakteksem.
• Mikroorganismer: Svampe (fx Malassezia ved seboroisk eksem), bakterier eller virus kan medvirke til at udløse eller forværre dermatitis.
• Temperatur og fugtighed: Tør luft, kulde og hyppige temperaturudsving kan forværre hudens tilstand.

Livsstil og adfærd

• Hygiejnevaner: Overdreven vask og brug af skrappe produkter svækker hudbarrieren.
• Stress: Psykologisk stress kan forværre både atopisk eksem og andre former for dermatitis.
• Kost: Der er ikke entydig evidens for, at bestemte fødevarer forårsager dermatitis, men fødevareallergi kan spille en rolle hos nogle børn med atopisk eksem.

Hormonelle og aldersrelaterede faktorer

• Alder: Atopisk eksem starter ofte i barndommen, mens kontakteksem og seboroisk eksem forekommer i alle aldre.
• Hormonelle forandringer: Pubertet, graviditet og overgangsalder kan påvirke hudens modtagelighed for dermatitis.

Andre risikofaktorer

• Jobeksponering: Personer, der arbejder med vand, kemikalier eller hyppig håndvask (fx sundhedspersonale, frisører, rengøringsassistenter), har øget risiko for kontakteksem.
• Kroniske sygdomme: Personer med immunsvækkelse eller visse stofskiftesygdomme kan være mere udsatte.

Der er således tale om en multifaktoriel sygdom, hvor både medfødte og erhvervede forhold spiller ind. For mange kan en kombination af arvelig disposition og gentagen udsættelse for irritanter eller allergener være afgørende for udviklingen af dermatitis.

Behandlingsmuligheder

Behandlingen af dermatitis tager sigte på at dæmpe inflammation, lindre symptomer og genoprette hudens barrierefunktion. Valg af behandling afhænger af typen, sværhedsgraden, patientens alder og eventuelle underliggende faktorer. Behandlingen kan opdeles i medicinske, kosmetiske og hjemmebaserede tiltag.

Medicinsk behandling

• Topikale kortikosteroider: Førstevalg ved de fleste former for dermatitis. Påføres direkte på det angrebne område i perioder på få dage til uger. Priser for receptpligtig steroidcreme ligger typisk på 100-500 kr. afhængig af styrke og pakningsstørrelse.
• Calcineurinhæmmere (fx tacrolimus, pimecrolimus): Alternativ til steroider, især i ansigt og på følsomme områder.
• Antimikrobielle midler: Ved infektion (fx gul stafylokok) suppleres med antibiotisk creme eller tabletter.
• Svampedræbende midler: Fx ketoconazol-creme ved seboroisk eksem, pris ca. 150-250 kr. pr. tube.
• Nye midler: Delgocitinib creme til kronisk håndeksem, bruges især hvis andre behandlinger ikke har haft effekt; typisk dyrere (500-1.500 kr. pr. behandling).
• Systemisk behandling: Ved meget svære tilfælde kan tabletbehandling (fx methotrexat, ciclosporin) eller biologisk medicin overvejes, men dette kræver speciallæge og tæt opfølgning.

Kosmetiske og støttende behandlinger

• Fugtighedscremer (emollients): Grundstenen i al eksembehandling. Hjælper med at genoprette hudbarrieren, dæmper kløe og beskytter mod udtørring. Mange produkter kan fås uden recept og koster 50-200 kr. pr. tube.
• Barrierecremer: Specielle cremer til hænder og ansigt, beskytter mod ydre påvirkninger.
• UVB-lysbehandling: Kan tilbydes hos hudlæge ved svær eller udbredt dermatitis. Typisk dækket offentligt ved henvisning.

Hjemmebehandling og egenomsorg

• Undgå udløsende faktorer: Identificer og undgå irritanter og allergener, fx visse rengøringsmidler, nikkel, parfume.
• Blide vaskeprodukter: Brug milde, uparfumerede sæber og undgå langvarig kontakt med vand.
• Korte, lunkne bade: Undgå varme bade og langvarig vandkontakt, som kan udtørre huden yderligere.
• Neglepleje: Hold neglene korte for at mindske hudskade ved kløe.

Priser og tilskud

• Medicinske behandlinger: 100-500 kr. pr. recept for creme; systemisk behandling eller nye midler kan koste 500-1.500 kr. pr. behandling.
• Hudlægekonsultation: 300-1.500 kr. afhængig af klinik og behandling; ofte offentligt dækket ved henvisning.
• Støtte fra det offentlige: Ved kronisk sygdom (fx atopisk eksem hos børn) dækkes behandling ofte helt eller delvist via det offentlige sundhedssystem.

Effekt og forventede resultater

• Tidsramme: Akutte symptomer bedres ofte inden for få dage til uger ved korrekt behandling. Kronisk dermatitis kræver langvarig vedligeholdelse, og tilbagefald er almindelige.
• Evidens: Der er solid dokumentation for effekten af topikale steroider og fugtighedscremer. Nyere midler og systemisk behandling anvendes kun ved svære eller behandlingsresistente tilfælde.

Bivirkninger og risici

• Almindelige bivirkninger: Hudtørhed, lokal irritation, svie eller brændende fornemmelse ved påsmøring.
• Risici ved langvarig steroidbehandling: Fortynding af huden, strækmærker, pigmentforandringer.
• Sekundær infektion: Risiko for bakterieinfektion, især hvis huden kradses op eller behandles forkert.
• Sjældne komplikationer: Allergisk reaktion på behandlingsmidler, generaliseret eksem.

Regulering og adgang

• Receptpligt: De fleste effektive behandlinger (steroider, ketoconazol) kræver recept fra læge.
• Offentlig regulering: Behandlingen er reguleret af Sundhedsstyrelsen i Danmark. Hudlæger foretager allergitestning (lapperprøver) ved mistanke om kontakteksem.
• Alderskrav: Børn behandles ofte gratis eller med tilskud, voksne kan henvises til hudlæge via egen læge.

Behandlingsstrategien bør altid tilpasses individuelt og justeres i takt med sygdommens udvikling.

Forebyggelse og daglig pleje

Forebyggelse og daglig vedligeholdelse spiller en afgørende rolle for at mindske risikoen for opblussen og forværrelse af dermatitis. En veltilrettelagt hudplejerutine og livsstilsjusteringer kan både forbedre symptomer og forebygge nye udbrud.

Daglige rutiner

• Fugtighedscreme: Påfør uparfumeret, fed fugtighedscreme mindst 2 gange dagligt – især efter bad. Dette styrker hudbarrieren og mindsker tørhed.
• Milde vaskeprodukter: Anvend sæber uden parfume eller farvestoffer. Overvej olie- eller syndetbaserede alternativer.
• Korte, lunkne bade: Undgå lange, varme bade som udtørrer huden. Dup huden tør med et blødt håndklæde i stedet for at gnide.

Undgå udløsende faktorer

• Irritanter og allergener: Identificer og undgå kontakt med kendte udløsere som rengøringsmidler, visse metaller (nikkel), parfume og konserveringsmidler.
• Beklædning: Vælg løst, blødt tøj i bomuld frem for uld eller syntetiske materialer, der kan irritere huden.
• Arbejdsmiljø: Beskyt hænderne med handsker ved kontakt med vand eller kemikalier, men undgå at bære tætte handsker i længere tid ad gangen.

Livsstilsændringer

• Stresshåndtering: Lær teknikker til at håndtere stress, da psykisk belastning kan udløse eller forværre symptomer.
• Søvn: Prioritér god søvnhygiejne, da kløe ofte forværres om natten og kan forstyrre søvnen.
• Kost: Selvom der sjældent er direkte sammenhæng mellem kost og dermatitis, kan nogle personer opleve forværring ved bestemte fødevarer. Ved mistanke om fødevareallergi bør dette undersøges i samråd med læge.

Pleje under opblussen

• Undgå kradsning: Hold neglene korte og brug evt. bomuldshandsker om natten for at minimere hudskade.
• Ekstra fugt: Ved opblussen kan det være nødvendigt at øge brugen af fugtighedscreme og evt. supplere med medicinsk behandling efter lægens anvisning.
• Observation for infektion: Hold øje med tegn på infektion (pus, øget rødme, hævelse) og søg læge ved mistanke.

Børn og dermatitis

• Særlige hensyn: Hos børn er det vigtigt med rutiner, der minimerer irritation og kradsning, fx ved at bruge bløde bomuldshandsker og sikre gode søvnforhold.
• Skole og institution: Informér pædagoger og lærere om barnets behov for hudpleje og eventuelle begrænsninger.

Forebyggelse af tilbagefald

• Vedligeholdelsesbehandling: Selv når huden er symptomfri, bør daglig brug af fugtighedscreme fortsættes for at styrke hudbarrieren.
• Regelmæssig opfølgning: Ved kronisk eller tilbagevendende dermatitis kan regelmæssig kontrol hos læge eller hudlæge være nødvendig.

Effektiv forebyggelse kræver ofte en kombination af gode hudplejevaner, undgåelse af udløsende faktorer og – ved behov – medicinsk behandling. Ved at være opmærksom på hudens signaler og handle hurtigt ved de første symptomer, kan mange opblussen og komplikationer undgås.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Dermatitis?

Dermatitis er en inflammatorisk hudsygdom, der viser sig som tør, rød, kløende hud med udslæt, hævelse og nogle gange væskende blærer. Det er en samlebetegnelse for flere undertyper, herunder atopisk eksem, kontakteksem og seboroisk eksem. Tilstanden kan være både akut (dage til uger) og kronisk (måneder til år), og rammer op mod halvdelen af alle med hudsygdomme.

Hvordan virker Dermatitis?

Dermatitis opstår, når hudens immunforsvar overreagerer, hvilket fører til en inflammation i både over- og underhuden. Dette svækker hudbarrieren, så huden bliver mere tør, irriteret og modtagelig for infektioner. Årsager kan være arvelige faktorer, kontakt med irriterende eller allergifremkaldende stoffer, samt miljøpåvirkninger.

Hvad koster behandling af Dermatitis?

Prisen for behandling af dermatitis i Danmark varierer afhængigt af behandlingstype og omfang. Receptpligtige cremer som kortikosteroider eller ketoconazol koster typisk 100-500 kr. per recept, mens specialbehandlinger eller konsultation hos hudlæge ligger på 300-1.500 kr. per besøg. Mange udgifter dækkes helt eller delvist af det offentlige, især for børn og alvorlige tilfælde.

Hvilke bivirkninger og risici er der ved Dermatitis?

De mest almindelige bivirkninger ved behandling af dermatitis er hudtørhed, irritation og risiko for sekundær bakteriel infektion, især hvis man klør sig meget. Sjældnere kan man opleve allergiske reaktioner på behandlinger, kronisk fortykkelse af huden eller generaliseret eksem, især hos ældre. Man bør undgå at bruge visse midler på inficerede områder uden lægens vejledning.

Hvor længe varer Dermatitis, og hvornår ser man forbedring?

Akut dermatitis kan vare fra få dage til et par uger, mens kroniske former ofte varer i måneder eller år og kræver løbende vedligeholdelsesbehandling. Forbedring af symptomer kan ofte ses inden for få dage til uger efter opstart af creme-behandling. Dog kan tilstanden blusse op igen, så mange oplever perioder med forværring og bedring over tid.

Hvad er forskellen på Dermatitis og psoriasis?

Dermatitis og psoriasis er begge inflammatoriske hudsygdomme, men de adskiller sig i årsag og udseende. Dermatitis viser sig ofte som rød, kløende og tør hud med udslæt eller blærer, mens psoriasis typisk giver velafgrænsede, tykke, skællende pletter. Psoriasis er ofte mere kronisk og skyldes en anden type immunrespons end dermatitis.

Hvem kan få Dermatitis?

Alle kan udvikle dermatitis, men visse former er mere almindelige i bestemte aldersgrupper. For eksempel rammer atopisk eksem cirka 15% af børn og unge i Danmark, mens kontakteksem ofte ses hos voksne med meget håndvask eller kontakt med kemikalier. Arvelighed, allergi og miljø spiller en stor rolle for risikoen.

Hvad skal man være opmærksom på, hvis man har Dermatitis?

Det er vigtigt at undgå kendte udløsende faktorer som parfumerede cremer, stærk sæbe eller kontakt med allergifremkaldende stoffer. God hudpleje med fedtcremer og undgåelse af kradsning kan mindske symptomerne og risikoen for infektion. Ved mistanke om infektion eller manglende effekt af behandling bør man kontakte læge for vurdering.

Er behandling af Dermatitis reguleret i Danmark?

Ja, de fleste effektive behandlinger mod dermatitis, såsom kortikosteroidcremer og svampemidler, kræver recept fra læge og er underlagt kontrol af Sundhedsstyrelsen. Behandling af børn prioriteres ofte i det offentlige sundhedssystem, og der er krav om informeret samtykke ved behandling. Kosmetiske produkter må ikke markedsføres som behandling mod dermatitis.

Kan Dermatitis smitte?

Dermatitis er ikke en smitsom sygdom og kan ikke overføres fra person til person. Sekundære infektioner i huden, som kan opstå hvis man klør sig og får sår, kan dog i sjældne tilfælde smitte, hvis de skyldes bakterier som stafylokokker. Selve hudbetændelsen er dog immunmedieret og ikke forårsaget af smitsomme mikrober.

Relaterede begreber

• Atopisk eksem
• Kontakteksem
• Seboroisk eksem
• Håndeksem
• Nummulat eksem
• Staseeksem
• Neurodermatitis
• Psoriasis
• Hudbarrieresvækkelse
• Spongiose

Kilder

• sundhed.dk
• medicin.dk