Psoriasis

Psoriasis er en kronisk, inflammatorisk hudsygdom, hvor hudcellerne deler sig op til ti gange hurtigere end normalt, hvilket giver velafgrænsede, røde og skællende pletter på huden. Sygdommen er arveligt betinget, ikke smitsom og varierer fra milde udbrud til svære former, der kan dække store hudområder.

• Prævalens: Rammer 3-4% af den danske befolkning (ca. 150.000-175.000 personer)
• Varighed: Kronisk sygdom; udbrud varer fra uger til måneder, remissioner forekommer
• Typer: Pletpsoriasis (psoriasis vulgaris), guttat, pustuløs og erytroderm psoriasis
• Debut: Hyppigst i alderen 10-30 år; rammer mænd og kvinder lige ofte
• Behandling: Topikale midler fra ca. 500 kr./session privat; systemisk behandling op til 20.000 kr. årligt
• Regulering: Kræver recept og lægelig vurdering; behandling dækkes ofte offentligt
• Risici: Kan medføre ledsmerter (psoriasisartrit) og øget hjerte-kar-risiko

Hvad er Psoriasis?

Psoriasis er klassificeret som en kronisk, inflammatorisk hudsygdom, hvor immunsystemet forårsager en unormalt hurtig celledeling i overhuden (epidermis). Dette resulterer i dannelsen af velafgrænsede, røde pletter med sølvhvide, tørre skæl. Psoriasis er blandt de mest almindelige ikke-infektiøse hudsygdomme på verdensplan, og i Danmark anslås det, at 3-4% af befolkningen lever med sygdommen. På verdensplan er mere end 60 millioner mennesker ramt.

Sygdommen er arveligt betinget, men udbrud og sværhedsgrad påvirkes af miljøfaktorer såsom infektioner, stress og visse former for medicin. Psoriasis optræder hyppigst på albuer, knæ, hårbund og lænden, men kan i svære tilfælde brede sig til hele kroppen. Sygdommen kan debutere i alle aldre, men oftest mellem 10 og 30 år.

Psoriasis kan forekomme i flere kliniske former:

• Psoriasis vulgaris / pletpsoriasis: Den hyppigste form, kendetegnet ved store, røde, skællende pletter.
• Guttat psoriasis: Små, dråbeformede pletter, ofte udløst af infektion, især hos børn og unge.
• Pustuløs psoriasis: Karakteriseret ved pusfyldte blærer (pustler) og kan optræde lokalt (hænder/fødder) eller mere udbredt.
• Erytroderm psoriasis: En sjælden, alvorlig form med udtalt rødme og afskalning på over 75% af huden.

Sygdommen kan forveksles med andre hudlidelser som eksem eller seborrhoisk dermatitis, men psoriasis er kendetegnet ved sin skællende og ofte symmetriske udbredelse. Ud over huden kan psoriasis også føre til negleforandringer og ledsmerter (psoriasisartrit).

Psoriasis klassificeres som type 3-hudtilstand i kosmetiske sammenhænge og indgår i gruppen af inflammatoriske hudsygdomme. Sygdommen har et kronisk, ofte svingende forløb med perioder med udbrud afbrudt af mere rolige faser (remission).

Symptomer og tegn

Psoriasis viser sig typisk som velafgrænsede, røde pletter dækket af tykke, hvide eller sølvfarvede skæl. De mest almindelige steder er albuer, knæ, hårbund, lænd og nederste del af ryggen, men udslættet kan forekomme overalt på kroppen, herunder negle, ansigt og kønsorganer.

De vigtigste symptomer omfatter:

• Rødme og fortykkelse: Pletterne er ofte hævede, røde og tydeligt afgrænsede fra normal hud.
• Skæl: Den hurtige celledeling medfører ophobning af døde hudceller, som viser sig som tørre, hvide eller sølvfarvede skæl.
• Kløe: Mange oplever betydelig kløe, svie eller brændende fornemmelse, især under udbrud.
• Sprækker og sår: Huden kan revne, især hvor udslættet sidder på hænder og fødder, hvilket kan give smerte og øget infektionsrisiko.
• Negleforandringer: Op til 50% har fortykkede, misfarvede negle, evt. med små fordybninger eller løsning fra neglelejet.
• Ledsmerter: 10-30% udvikler ledsymptomer (psoriasisartrit), primært i fingre, tæer eller ryg.

Sygdommens sværhedsgrad varierer betydeligt fra person til person:

• Mild psoriasis: Mindre end 3% af kropsoverfladen ramt; let kløe og irritation.
• Moderat psoriasis: 3-10% af huden involveret; øget kløe, evt. smerter og kosmetisk gene.
• Svær psoriasis: Over 10% af kropsoverfladen; kan inkludere hele kroppen (erytroderm form) og være livstruende uden behandling.

Udslættet optræder oftest symmetrisk på kroppen, og der kan ses det såkaldte Koebner-fænomen, hvor nye pletter opstår efter hudskader (f.eks. rifter, solskoldning eller tatovering). Udbruddene kan variere i intensitet og varighed, og perioder med symptomfrihed (remission) kan vare fra uger til flere år.

Psoriasis har stor indvirkning på livskvaliteten, ikke kun på grund af kløe og smerter, men også på grund af kosmetiske gener, social isolation og øget risiko for depression og angst. Alvorlige former kan kræve indlæggelse og intensiv behandling, især ved udtalt erytroderm psoriasis.

Årsager og risikofaktorer

Psoriasis skyldes en kompleks kombination af genetiske, immunologiske og miljømæssige faktorer. Sygdommen opstår, når immunsystemet overreagerer og aktiverer bestemte hvide blodlegemer (T-celler), som frigør signalstoffer (cytokiner) – især TNF-α og IL-17. Disse stoffer forårsager en unaturligt hurtig vækst af hudceller: hudens normale cellefornyelse på cirka 28-30 dage forkortes til kun 3-4 dage ved psoriasis. Denne acceleration fører til ophobning af umodne hudceller, der danner de karakteristiske skæl og fortykkelse.

De væsentligste årsager og risikofaktorer er:

• Genetisk disposition: Cirka 44% af patienterne har mindst én førstegangs-slægtning med psoriasis, hvilket dokumenterer en stærk arvelig komponent. Flere gener, herunder HLA-Cw6, er forbundet med øget risiko.
• Miljøfaktorer: Udbrud kan udløses eller forværres af infektioner (især halsbetændelse med streptokokker), stress, hudskader (Koebner-fænomen), rygning, alkohol og visse lægemidler (fx beta-blokkere, litium, malariamidler).
• Hormonelle ændringer: Sygdommen kan debutere eller forværres under pubertet, graviditet eller overgangsalder.
• Overvægt: Højere BMI øger både risikoen for at få psoriasis og sværhedsgraden af sygdommen.
• Livsstil: Rygning og højt alkoholforbrug har veldokumenteret sammenhæng med både udvikling og forværring af psoriasis.
• Kronisk stress: Psykisk belastning kan både fremkalde og forværre udbrud.

Selvom psoriasis ikke er smitsom, har personer med sygdommen øget risiko for følgesygdomme, især psoriasisartrit (ledbetændelse), hjerte-kar-sygdomme, metabolisk syndrom og depression. Over halvdelen har årligt mindst ét udbrud, og sygdommen kan debutere i alle aldre, men ses hyppigst mellem 10 og 30 år.

Nye forskningsresultater understreger betydningen af immunologiske mekanismer og har ført til udvikling af målrettede biologiske lægemidler. Alligevel er årsagsmekanismerne kun delvist kortlagt, og sygdomsforløbet påvirkes af både arvelige anlæg og ydre faktorer.

Behandlingsmuligheder

Behandlingen af psoriasis tilpasses individuelt og afhænger af sygdommens type, sværhedsgrad, udbredelse og patientens livssituation. Målet er at reducere symptomerne, forlænge perioder uden udbrud (remission), og forbedre livskvaliteten. Behandling kan foregå både medicinsk, kosmetisk og via hjemmepleje.

Medicinsk behandling

• Topikale midler: Førstevalg ved lette til moderate former. Omfatter kortikosteroider (hormoncreme), vitamin D-analoger og kombinationspræparater. Priser privat: 500-2.000 kr. per konsultation eller kur.
• Lysbehandling (UVB/PUVA): Anvendes ved mere udbredt psoriasis. Ofte 2-3 gange ugentligt over flere uger. Pris privat: typisk 500-900 kr. per session.
• Systemiske lægemidler: Tabletter eller injektioner (fx methotrexat, acitretin, ciclosporin) ved svære tilfælde. Biologiske lægemidler (målrettede immunmodulerende stoffer) anvendes især ved utilstrækkelig effekt af andre behandlinger. Årlige omkostninger kan være 5.000-20.000 kr. privat, men behandlingen dækkes ofte af det offentlige i diagnosticerede tilfælde.
• Biologics: Moderne behandling, der målretter specifikke dele af immunsystemet. Dokumenteret høj effekt ved svær psoriasis, men kræver tæt lægelig opfølgning og monitorering for bivirkninger.

Kosmetiske og supplerende behandlinger

• Blødgørende cremer og salver: Hjælper med at reducere kløe og afskalning; kan anvendes dagligt.
• Kul-tjære, salicylsyre og badeolier: Traditionelle midler, der blødgør skæl og dæmper inflammation.
• Laserbehandlinger: Anvendes i visse tilfælde, typisk som supplement ved mindre udbredte forandringer.

Hjemmebehandling og egenomsorg

• Daglig fugtighedspleje: Anbefales til alle former for psoriasis for at mindske tørhed og irritation.
• Solforsigtighed: Sollys kan mildne symptomer hos mange, men solskoldning skal undgås.
• Undgå udløsende faktorer: For eksempel rygning, alkohol, stress og visse former for medicin.

Bivirkninger og risici

• Topikale behandlinger: Kan give hudirritation, kløe, forværring ved overforbrug.
• Systemiske midler: Øget risiko for infektioner, træthed, lever- og nyrepåvirkning.
• Sjældne risici: Erytroderm psoriasis kan være livstruende; psoriasisartrit og hjerte-kar-sygdomme er hyppigere blandt patienter.

Priser og offentligt tilskud

• Privat behandling: Topikale og lysbehandlinger ligger typisk på 500-2.000 kr. per session; systemiske midler og biologics op til 20.000 kr. årligt.
• Offentligt dækket behandling: De fleste lægemidler og lysbehandlinger dækkes, hvis diagnosen er stillet af speciallæge; kosmetiske produkter er egenbetaling.

Behandling kræver altid lægefaglig vurdering og følger nationale retningslinjer. Kosmetiske produkter må ikke markedsføres som helbredende, og alle lægemidler kræver recept.

Forebyggelse og daglig pleje

Selvom psoriasis ikke kan helbredes, kan gode rutiner og forebyggende tiltag mindske risikoen for nye udbrud og forbedre livskvaliteten betydeligt. Daglig pleje og livsstilsændringer er centrale elementer i håndteringen af sygdommen.

Rutiner og pleje

• Daglig fugtighedspleje: Brug af parfumefri, blødgørende cremer reducerer tørhed, kløe og afskalning. Påfør gerne straks efter bad for at binde fugt.
• Skånsom vask: Undgå varme bade og barske sæber; brug milde, uparfumerede produkter.
• Neglepleje: Hold neglene korte og brug handsker ved arbejde med vand eller kemi for at forebygge negleforandringer og infektion.

Livsstilsændringer

• Rygning og alkohol: At undgå eller reducere forbruget har dokumenteret positiv effekt på både sygdomsforløb og risiko for følgesygdomme.
• Vægtkontrol: Overvægt øger risiko for både udbrud og følgesygdomme; vægttab kan forbedre behandlingseffekt.
• Stresshåndtering: Afslapningsteknikker, mindfulness og eventuelt psykologisk rådgivning kan lindre stressudløste udbrud.
• Motion: Regelmæssig fysisk aktivitet har generelt positiv effekt på helbred og velvære.

Miljø og udløsere

• Undgå hudskader: Vær opmærksom på, at rifter, solskoldning eller tatovering kan udløse nye pletter (Koebner-fænomen). Beskyt huden og brug solcreme.
• Infektioner: Behandl infektioner hurtigt, især halsbetændelse hos børn og unge med tendens til guttat psoriasis.

Produkter og supplementer

• Kosmetiske produkter: Kun blødgørende og milde produkter anbefales, da aktive ingredienser kan irritere huden.
• Kosttilskud: Der er ikke dokumentation for, at vitaminer eller kosttilskud kan forebygge psoriasis, men sund, varieret kost anbefales.

Opfølgning og kontrol

• Regelmæssig lægekontakt: Ved svær, udbredt eller hurtigt ændrende psoriasis er det vigtigt at have fast kontakt med egen læge eller hudspecialist.
• Monitorering af følgesygdomme: Da psoriasis kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme og ledsmerter, bør der følges op på blodtryk, kolesterol og ledsymptomer.

Effektiv forebyggelse af psoriasisudbrud bygger på et samspil mellem medicinsk behandling, daglig hudpleje og sunde livsstilsvalg. Selv om sygdommen ikke kan kureres, kan de fleste opnå lange perioder med symptomfrihed og væsentligt forbedret livskvalitet gennem konsekvent pleje og behandling.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er psoriasis?

Psoriasis er en kronisk, inflammatorisk hudsygdom, hvor hudcellerne deler sig op til ti gange hurtigere end normalt. Det fører til velafgrænsede, røde pletter dækket af hvide eller sølvskinnende skæl. Sygdommen er arveligt betinget, ikke smitsom, og kan variere fra milde udslæt til svære former, der dækker store dele af huden.

Hvordan virker psoriasis, og hvorfor opstår det?

Psoriasis opstår på grund af en autoimmun reaktion, hvor immunsystemet aktiverer T-celler, der frigiver betændelsesfremmende signalstoffer. Dette får hudcellerne til at dele sig meget hurtigere end normalt – cyklussen forkortes fra ca. 28 dage til 3-4 dage. Resultatet er fortykket, inflammeret hud med skællende pletter, ofte udløst af arvelige faktorer i kombination med miljøpåvirkninger som infektioner eller stress.

Hvad koster behandling af psoriasis?

Prisen for behandling af psoriasis varierer afhængigt af sygdommens sværhedsgrad og behandlingsform. Topikale behandlinger eller lysbehandling hos private klinikker koster typisk mellem 500 og 2.000 kr. pr. session, mens systemiske lægemidler eller biologiske behandlinger kan koste fra 5.000 til 20.000 kr. årligt. Mange behandlinger dækkes dog helt eller delvist af det offentlige ved lægeordineret behandling.

Er psoriasis farligt, og hvilke bivirkninger kan der være?

Psoriasis er ikke smitsom og er i sig selv sjældent livstruende, men kan give betydelig ubehag og nedsat livskvalitet. Almindelige bivirkninger ved behandling er hudirritation, tørhed og kløe, mens systemiske lægemidler kan medføre træthed og øget infektionsrisiko. I sjældne tilfælde kan psoriasis udvikle sig til alvorlige former som erytroderm psoriasis, hvor mere end 75% af huden er påvirket, eller ledsages af psoriasisartrit, der giver ledsmerter.

Hvor længe varer psoriasis, og hvor hurtigt ser man forbedring?

Psoriasis er en kronisk sygdom, hvilket betyder, at den varer hele livet med perioder af udbrud og remission. Udbrud kan vare fra uger til flere måneder, og mere end halvdelen af patienterne oplever mindst ét udbrud om året. Ved effektiv behandling kan symptomerne ofte reduceres markant inden for få uger, men risikoen for tilbagefald er altid til stede.

Hvad er forskellen på psoriasis og eksem?

Psoriasis og eksem er begge inflammatoriske hudsygdomme, men de adskiller sig i udseende, årsag og behandling. Psoriasis giver typisk velafgrænsede, røde pletter med sølvhvide skæl og skyldes en autoimmun reaktion, mens eksem ofte viser sig som kløende, rød og let væskende hud og skyldes en kombination af allergi, irritation og arvelighed. Behandlingsstrategierne og sygdomsforløbet varierer også mellem de to tilstande.

Hvem kan få psoriasis?

Psoriasis kan ramme både børn og voksne, men sygdommen debuterer oftest i alderen 10-30 år. Mænd og kvinder rammes lige hyppigt, og risikoen øges, hvis der er psoriasis i familien – op mod 44% af patienterne har en slægtning med sygdommen. Miljøfaktorer som infektioner, stress og visse lægemidler kan udløse eller forværre sygdommen hos disponerede personer.

Hvordan forbereder man sig på behandling af psoriasis, og hvad skal man være opmærksom på?

Inden behandling for psoriasis bør man få stillet en præcis diagnose hos en læge eller hudspecialist, da behandlingsvalg afhænger af sygdommens type og sværhedsgrad. Det er vigtigt at informere om eventuelle andre sygdomme, medicinforbrug og tidligere behandlinger. Man bør også være opmærksom på, at psoriasis kan forværres af stress, hudskader og visse infektioner, så livsstilsfaktorer kan spille en stor rolle i sygdommens udvikling.

Er psoriasis arveligt?

Ja, psoriasis har en stærk arvelig komponent, og risikoen for at udvikle sygdommen er større, hvis én eller begge forældre har psoriasis. Omkring 44% af patienter med psoriasis har mindst én slægtning med sygdommen. Selvom arvelighed spiller en væsentlig rolle, kræver det ofte også påvirkning fra miljøfaktorer som infektioner eller stress, før sygdommen bryder ud.

Relaterede begreber

• Psoriasisartrit
• Pletpsoriasis
• Guttat psoriasis
• Pustuløs psoriasis
• Erytroderm psoriasis
• Koebner-fænomen
• Seborhoisk dermatitis
• Eksem
• Hudinflammatoriske sygdomme
• Biologiske lægemidler

Kilder

• sundhed.dk
• ncbi.nlm.nih.gov