Over 50 % af voksne og især kvinder rammes af karsprængninger. Det er ganske normalt og ikke spor farligt, men alligevel er det et stort kosmetiske problem for mange, især om nu om vinteren når huden bliver bleg og karsprængningerne ekstra tydelige.
Kender du det når røde/lilla/blå mønstre pludselig, uden varsel, forgrener sig i dit ansigt, på dine lår eller underben? Det kaldes karsprængninger og selvom det ikke er en sygdom, så er det en stor lidelse for rigtig mange mennesker. Uden at blive alt for teknisk, så opstår de fordi de tynde kar i overfladehuden, bliver udsat for et højt tryk, så karvæggen brister.
Hvorfor får jeg dem?
Der kan være mange årsager til, at man får karsprængninger. Vi har listet nogle af dem op til dig her – måske kan du nikke genkendende til nogle af dem?
- Det ligger i familien (det er genetisk / arveligt)
- Du er blevet ældre (karsprængninger er en uundgåelig aldersbetinget tilstand)
- Du er blevet gravid eller er gået i overgangsalderen
- Du udsætter din hud for sol, vind og kulde (det er uundgåeligt)
- Du har oplevet sygdomme eller blodpropper
- Du har oplevet overvægt
- Du spiser for meget salt og for lidt fibre (vandet binder væsken i kroppen)
Hvordan undgår jeg dem?
Det er svært at undgå karsprængninger helt, men der er flere ting som du kan gøre for at minimere dem. Det handler om at forhindre dårlig blodgennemstrømning og forbedre blodcirkulationen og det gør du bl.a. ved at
- Bevæge dig – skifte stilling – dyrke motion dagligt
- Undgå høje hæle og stramt tøj, især omkring talje og ben
- Brug støttestrømper, især når du skal flyve
- Brug solcreme, hver gang du er i solen
- Undgå overvægt – spis mindre salt og flere fibre
Har du allerede karsprængninger så lad Cosmo hjælpe dig!
Hvis skaden er sket, så kan vi heldigvis hjælpe dig med at fjerne dine karsprængninger ved hjælp af laser. Resultatet er permanent, så de kar der behandles, ikke udvikler sig til karsprængninger igen. Vi anbefaler typisk 3 behandlinger for et tilfredsstillende resultat, men det er individuelt fra person til person.