3 veje til den bedste laserbehandling … kender du dem alle?
Mange har den opfattelse, at en laserbehandling “bare” er en laserbehandling. Og at det bl.a. ingen betydning har, hvornår man får den, og hvor lang tid der går mellem behandlingerne.
Men det er faktisk langt fra sådan!
For i virkeligheden afhænger dit resultat af 3 simple ting. Læs videre og se om du følger de anbefalede guidelines til det mest optimale behandlingsforløb.
Sådan får du mest ud af dine laserbehandlinger
#1 Følg de angivne solregler
Regler lyder lidt hårdt. Så lad os hellere kalde det anvisninger.
Du har måske allerede hørt nogen sige; “den bedste tid til laserbehandling er vinterhalvåret!” Da en stor del af laserbehandlinger kræver, at man holder sig ude af solen – før og efter sine behandlinger.
Men sådan er det ikke altid!
For ikke alle laserbehandlinger er ens. Det kan derfor være lidt forvirrende. Men hey, så er det jo godt, at du har mig til at forklare det i dag!
Ved skin tightening bliver huden ikke lysfølsom, og derfor behøver du ikke bekymre dig om solen før eller efter denne opstrammende laserbehandling.
Den hudforfinende laserbehandling, MatrixRF, kan udføres, selv når du lige har været på solferie. Her er det blot i de efterfølgende uger, du skal holde dig ude af solen.
Ved karsprængningsfjernelse og laserbehandling af solskader er det generelt et no-go at have været i solen i mindst 4 uger inden og 4 uger efter behandlingen.
#2 Få det anbefalede antal behandlinger
…og helst med 4-8 ugers mellemrum. Mange tror, at én behandling er nok, men der skal faktisk minimum tre behandlinger til, før det har en evidensbaseret virkning – pånær ved permanent hårfjerning, som kræver 8-12 gange.
Det er lidt ligesom at tage ud at spise en 3-retters, men forvente, at du får samme smagsoplevelse og mæthedsfornemmelse af bare at vælge en forret.
Istedet giver det dig bare en lille smagsprøve på hvad du kan forvente.
Derfor er det en god tid at starte op nu, hvor vi går mod de køligere måneder, da det giver rig mulighed for at få alle tre behandlinger i forlængelse af hinanden – uden påvirkning af solen.
#3 Forstærk dit resultat med god pleje
Laser er en utrolig skånsom behandling mod MANGE forskellige problemstillinger. Men samtidigt er det en effektiv og dybdegående behandling, som sætter gang i en masse processer i din krop og hud.
Med den rette hudpleje vil du derfor bl.a. opleve at laserbehandlingen effektiveres, huden heler hurtigere og resultatet holder længere.
Derfor er det en god idé, at følge de anvisninger din behandler vejleder dig i – når det kommer til den rette hudpleje, både før, under og efter dit afsluttede forløb.
Jeg ved, at mange har den holdning, at de ikke har lyst til at bruge penge på hudpleje, når “laserbehandlingen jo burde være nok”. Men det gør virkelig en forskel for dit resultat, og er faktisk er med til at udskyde (og nogle gange cancellere) dine fremtidige laserbehandlinger.
Book en gratis konsultation
Døjer du med ar efter akne, grov hudtekstur eller karsprængninger? Eller er du generelt nysgerrig på laserbehandling?
Så book en gratis konsultation hos en af vores kosmetiske sygeplejersker og bliv klogere på, hvad laserbehandling kan gøre for dig (og din hud).
Konsultationen varer ca. 20 minutter og er gratis og HELT uforpligtende.
Ha’ en dejlig dag,
Mai
Kosmetisk Sygeplejerske
Cosmo Laser