Cosmo Laser – Corona Pressemeddelelse

Danmarks største udbyder af skønhedsbehandlinger frigiver sundhedspersonale i kampen mod Corona

Opfordring til private sundhedsaktører – vi skal tage et fælles ansvar!

I denne tid har vi alle sammen et ansvar.

Og i takt med, at alle ikke-nødvendige operationer og behandlinger bliver udskudt, så må vi i den private sektor, bla. hos Cosmo Laser, også pege indad, da størstedelen af vores personale er sygeplejersker. Derfor har vi i dag opfordret alle vores medarbejdere hos Cosmo Laser, til at stille sig til rådighed for samfundshjælp – og vi opfordrer samtidig alle andre kosmetiske klinikker til at gøre det samme.

Vi besidder sammen en masse vigtige kompetencer, som inden længe kan blive en kritisk mangelvare i Danmark.

Sarah Crone, adm. direktør fortæller om sin beslutning:

”I tider, hvor det kræves, bør vi som virksomhed turde gå forrest, og tænke på det store fællesskab – vores samfund. Dette er i øjeblikket truet af en alvorlig sundhedskrise.

Som privat aktør, med dygtigt sundhedspersonale ansat, føler jeg et stort ansvar for at stille disse til rådighed, hvis den offentlige sektor får brug for dem.

Derfor har vi i dag bedt vores personale registrere sig på vikarlisten til Region Hovedstaden, og melde sig standby til evt. indkaldelse til akuthjælp”.

Vi skal tænke langsigtet og på fællesskabets bedste

Dette kan betyde, at vi i vores klinik, Cosmo laser, i en kortere periode kører med endnu lavere bemanding – end vi allerede gør grundet regeringens nye retningslinjer. Dette kan medvirke til, at vores kunder får sværere ved at få en tid til en behandling.

Vi beder om forståelse, og forsøger naturligvis i høj grad også at sikre flest muligt en tid. Og så tager vi selvfølgelig alle forholdsregler, for at sikre et trygt miljø for alle vores kunder og personale.

Cosmo Laser er en privat virksomhed, og er komplet afhængige af vores omsætning og kunder – så det er med en vis rysten på hånden, vi begynder at kigge denne vej – men hjertet er stålfast – og vi har en samfundsopgave, hvor alle skal træde til, hvor de kan.

Det betyder også, at vi opfordrer ALLE i personalegruppen til at vise det samfundsansvar, og tage akutte opgaver på sig, hvis de kan -naturligvis i koordinering med at vi skal holde vores virksomhed kørende, så vi sikrer alle arbejdspladser er intakte efter Covid-19 ebber ud.

Opfordringen er sendt til alle medarbejdere, sundhedsuddannede eller ej. Dette inkluderer Cosmo Lasers direktør, Sarah Crone, som ikke er uddannet sygeplejerske, men i sin studietid har arbejdet på et plejehjem.

Hun udtaler: ”Vi har opfordret alle vores kunder – som alligevel havde tænkt sig at gøre brug af os i den kommende tid – til at købe et gavekort via vores webshop. Det vil vi sætte stor pris på, da det både støtter os i denne tid, og ikke mindst hjælper os med at hjælpe det danske samfund.

Jeg sætter også en stor lid til de udmeldinger der har været fra regeringens side om hjælpepakker, som er præsenteret i de seneste dage. Det vidner om at vi alle skal rette blikket mod den fælles opgave det er at afbøde smitten, som myndighederne beder os om – og på denne måde forhåbentligt forkorte perioden for udbrud som er strategien.

På denne vis kan vi forhåbentligt snart vende tilbage til normal drift igen”.

Derfor skal du vælge Cosmo Laser

Cosmo Laser er stedet for dig, der ønsker at bringe dit indre frem i dit ydre med effektive, diskrete og naturlige resultater, som ingen andre end dig kender hemmeligheden bag.

Alle vores behandlere er specialuddannede sygeplejersker og hjælper dig med at skræddersy et behandlingsforløb efter dine ønsker og behov.

Vi har siden 2009 udført mere end 250.000 behandlinger og er nogle af de mest erfarne i branchen.

Hos Cosmo Laser tilbyder vi mange forskellige behandlinger, som f.eks. permanent hårfjerningbotox, filler, fjernelse af karsprængninger og behandling mod pigmentforandringer.