Kollektion: Hudpleje til tør hud

Tør hud mangler fedtstoffer og har svært ved at holde på fugt. Den strammer efter rens, kan skalle, og den bliver værre om vinteren.

Her er de produkter vi peger på først. Det vigtigste er ikke ét produkt, men at rutinen er mild nok til at huden får ro til at bygge sig op.

Kvinde med tør og stram hud i ansigtet

25 produkter

Filtrer og sortér

Filtrer og sortér

25 produkter

25 produkter

Viser 25 af 25 produkter

Tør eller dehydreret, og hvorfor det afgør alt

Det er den skelnen flest går galt i, og den bestemmer hvad du skal købe. Tør hud mangler fedtstoffer. Den føles stram og ru, den skaller, og den har det skidt hele året, men værst om vinteren. Dehydreret hud mangler vand og kan sagtens være fedtet på samme tid. Den føles stram og ser samtidig glansfuld ud, og den svinger med årstid, søvn og alkohol.

Tør hud skal have fedt: en rig creme der lægger et lag og bremser fordampningen. Dehydreret hud skal have vand: et fugtgivende serum, og en creme ovenpå til at holde på det. Køber du en tung creme til en dehydreret, fedtet hud, får du tilstoppede porer og ingen effekt. Køber du et fugtserum uden creme til en rigtig tør hud, fordamper det meste inden det gør noget.

De fleste har lidt af begge dele om vinteren, og så er svaret begge trin.

Barrieren er det du reelt arbejder med

Bag tørheden ligger hudens barriere, det yderste lag der holder fugt inde og irritanter ude. Er den intakt, kan huden selv. Er den slidt, taber den vand hele døgnet, og så kan man smøre så meget man vil uden at komme foran.

Derfor handler tør hud lige så meget om hvad du holder op med, som om hvad du køber. De fire ting der oftest gør det værre: for varmt vand, en rens der efterlader huden stram, for hyppig eksfoliering, og for mange aktive stoffer på én gang.

Rutinen der virker

Mild rens om aftenen, vand om morgenen hvis huden er meget tør. Et fugtgivende serum på let fugtig hud. En rig ansigtscreme ovenpå, morgen og aften. Og solcreme som sidste trin om dagen, også om vinteren.

Smør på fugtig hud. Det lyder som en detalje, men det er en af de få ting der giver en mærkbar forskel uden at koste noget: cremen har noget at holde på, i stedet for at skulle tilføre fugten selv.

Er huden meget tør på kroppen og ikke kun i ansigtet, findes der en creme i en stor størrelse, der er tænkt til at blive brugt rigeligt og ofte. Det er ofte det der mangler, snarere end et dyrere produkt.

Årstiden tæller med

Den creme der er nok i juni, er sjældent nok i januar. Kold luft ude og tør varme inde skiftes til at trække vand ud af huden, og det er helt normalt at skifte til noget federe i månederne hvor det står på. Det er ikke et tegn på at det forrige produkt var dårligt.

Ekstra pleje, når grundrutinen kører

En fugtgivende maske en eller to gange om ugen er den nemmeste tilføjelse, og den er behagelig de dage hvor huden er stram. En øjencreme giver mening, når huden omkring øjnene tørrer hurtigere ud end resten.

Eksfoliering kan bruges på tør hud, men skal doseres lavt. Frugtsyrer passer bedre end skrub, og en gang om ugen er rigeligt, når huden i forvejen mangler.

Når det ikke bare er tørhed

Klør huden vedvarende, sprækker den, eller væsker den, er det ikke et hudplejespørgsmål, og så skal du have det set på. Det samme gælder, hvis tørheden er kommet pludseligt uden at noget andet har ændret sig.

Er huden både tør og rød, kan der ligge rosacea bagved, og så er en beroligende creme et bedre sted at starte end en rigere.

Før og efter behandling

Tør hud tåler mindre, og det gælder også i klinikken. Er huden i dårlig stand op til en behandling, får du et dårligere resultat og en længere heling. To til fire ugers konsekvent fugt inden er en reel forberedelse og ikke en formalitet.

Er du i tvivl om, hvad der egentlig står i den creme du bruger nu, så tag et billede af listen bagpå og send den gennem vores gratis ingrediensanalyse.