Tranexamsyre

Tranexamsyre er en syntetisk aminosyre og antifibrinolytikum, der primært anvendes til at forebygge og behandle blødninger ved at hæmme nedbrydningen af blodets koagler. I kosmetisk sammenhæng findes tranexamsyre i visse hudplejeprodukter, hvor den markedsføres som ingrediens mod pigmentering, selvom den videnskabelige dokumentation for denne effekt er begrænset.

• Også kendt som: TXA, tranexamic acid, syntetisk lysinanalog
• Medicinsk brug: Behandling af blødninger ved kirurgi, hæmofili, kraftige menstruationer
• Kosmetisk brug: Hudplejeprodukter mod pigmentering (begrænset evidens)
• Typisk dosis (medicinsk): 1 g intravenøst før operation eller 2-3 tabletter 2-3 gange dagligt
• Pris i Danmark: 200-300 DKK for tabletter (receptpligtigt); injektionsvæske ca. 234 DKK
• Bivirkninger: Kvalme, opkast, sjældent blodpropper
• Regulering: Godkendt som lægemiddel (receptkrævende); kosmetisk brug reguleres som kosmetik

---

Hvad er Tranexamsyre?

Tranexamsyre, også kendt under forkortelsen TXA eller det engelske navn tranexamic acid, er en syntetisk analog af aminosyren lysin. Dens primære funktion er som antifibrinolytikum, hvilket vil sige, at den hæmmer kroppens evne til at nedbryde blodets koagler (blodpropper dannet under heling og standsning af blødning). Tranexamsyre blev første gang fremstillet i 1960'erne og har siden opnået bred medicinsk anvendelse på hospitaler verden over, især i forbindelse med kirurgiske indgreb, behandling af blødersygdomme som hæmofili, samt ved kraftige menstruationsblødninger.

Kemisk set er tranexamsyre en modificeret form af aminosyren lysin, hvor strukturen muliggør binding til plasminogen og dermed hæmmer dets omdannelse til plasmin, enzymet ansvarligt for nedbrydning af fibrinkoagler. Denne mekanisme er vigtig i hæmostasen, kroppens naturlige proces for at stoppe blødning. Tranexamsyre forekommer ikke naturligt i kroppen, men fremstilles syntetisk til medicinsk brug.

Historisk har udviklingen af tranexamsyre haft stor betydning for behandlingen af patienter med øget blødningsrisiko. Før introduktionen af antifibrinolytika var der begrænsede muligheder for at kontrollere perioperative blødninger, og behovet for blodtransfusioner var større. Studier har vist, at anvendelsen af tranexamsyre kan reducere behovet for blodtransfusioner med 30-40% ved større kirurgi. Stoffet har været anvendt i Danmark i flere årtier under strenge medicinske indikationsområder, men er senere blevet undersøgt for andre mulige anvendelser, herunder inden for dermatologi og kosmetik.

Inden for kosmetisk anvendelse er tranexamsyre de senere år blevet populær som ingrediens i produkter, der påstås at kunne reducere uønsket pigmentering i huden. Denne brug bygger på tidlige laboratoriestudier og enkelte kliniske observationer, men er endnu ikke understøttet af omfattende, uafhængige kliniske undersøgelser. Alligevel indgår tranexamsyre nu i flere hudplejeprodukter, især i asiatiske og amerikanske brands, og markedsføres som et alternativ til traditionelle pigmenthæmmende stoffer.

Sammenfattende er tranexamsyre et lægemiddel med veldokumenteret effekt på blodets størkning, men med mere begrænset og endnu uafklaret rolle i kosmetiske produkter mod pigmentforandringer.

Hvordan virker Tranexamsyre på huden?

Tranexamsyres primære virkningsmekanisme i medicinsk sammenhæng er hæmning af fibrinolyse, hvilket betyder, at den forhindrer nedbrydning af blodets koagler. Dette opnås ved, at tranexamsyre konkurrerer med fibrin om binding til plasminogen, hvilket forhindrer dannelsen af plasmin og dermed stabiliserer koaglet. I kroppen varer stoffet i cirka tre timer (plasmahalveringstid) og udskilles hovedsageligt via nyrerne.

Når det gælder brugen af tranexamsyre på huden, især i kosmetisk sammenhæng, er mekanismen mindre veldokumenteret. Det antages, at tranexamsyre kan hæmme dannelsen af melanin, det pigment, der giver huden farve, ved at påvirke og dæmpe signalveje, der stimuleres af UV-lys og inflammation. Denne hypotese bygger på laboratoriestudier og observationer, hvor man har set en vis nedgang i melaninproduktion efter lokal eller systemisk behandling med tranexamsyre. Mekanismerne menes at involvere hæmning af visse mediatorer, især plasmin, der indirekte kan stimulere melanocytter (cellerne, der producerer melanin).

Der er dog væsentlige forbehold: Den videnskabelige litteratur indeholder kun begrænsede, små studier af tranexamsyres effekt på hyperpigmentering, fx melasma (en type pigmentpletter i ansigtet). De fleste studier er enten uden kontrolgruppe, baseret på små patientserier eller udført med kombinationsbehandlinger, hvilket gør det vanskeligt at isolere effekten af tranexamsyre alene. Der mangler større, uafhængige, placebo-kontrollerede undersøgelser, der kan dokumentere tydelige og varige resultater på pigmentering hos brede befolkningsgrupper.

Sammenlignet med andre kendte pigmenthæmmere såsom hydroquinon, azelainsyre eller retinoider, vurderes tranexamsyre generelt som mindre veldokumenteret. Dog fremhæves det ofte som mildere og mindre irriterende for huden, hvilket kan være en fordel for personer med sensitiv hud. Effekten – hvis den forekommer – ses typisk gradvist over uger til måneder, og forbedringen er sjældent dramatisk.

Det er vigtigt at understrege, at orale eller injicerbare former af tranexamsyre i Danmark kun må udskrives til medicinsk brug og ikke til kosmetiske formål. Anvendelse af tranexamsyre på huden (topikalt) anses juridisk som kosmetik, men eventuelle bivirkninger eller risici er ikke systematisk undersøgt i denne sammenhæng.

Tranexamsyre i hudplejeprodukter

Tranexamsyre anvendes i dag i en række hudplejeprodukter, især dem der markedsføres som løsninger til at reducere pigmentpletter, ujævn hudtone eller melasma. Typisk findes tranexamsyre i serummer, cremer eller masker, hvor det tilsættes i koncentrationer fra 2% til 5% – dog kan styrken variere, da der ikke er nogen internationalt fastsat standard for koncentration i kosmetiske produkter.

Produkttyper: - Serum: Den hyppigste formulering, hvor tranexamsyre kombineres med fugtgivende ingredienser og ofte med andre aktive stoffer som niacinamid, C-vitamin eller hyaluronsyre. - Cremer: Tranexamsyre indgår i nogle dag- og natcremer, ofte i kombination med solbeskyttelse eller andre pigmentregulerende ingredienser. - Masker: Sjældnere, men enkelte engangs- eller leave-on masker kan indeholde tranexamsyre sammen med beroligende stoffer. - Ampuller: I visse markeder findes koncentrerede ampuller med tranexamsyre, typisk til brug som kurforløb.

Tranexamsyre kombineres ofte med andre ingredienser kendt for at mindske pigmentering, såsom: - Niacinamid (B3-vitamin): Kendt for at hæmme overførsel af pigment til hudens overflade. - C-vitamin: Virker som antioxidant og kan lysne huden. - Azelaic acid: Har både antiinflammatoriske og pigmenthæmmende egenskaber. - Retinol: Øger hudens cellefornyelse, men kan give irritation.

Kosmetiske produkter med tranexamsyre markedsføres ofte som et mildere alternativ til hydroquinon, som er forbudt i kosmetik i EU. Der er dog ikke dokumenteret samme effekt som hydroquinon, og resultaterne ved brug af tranexamsyre-baserede produkter er ofte mere beskedne og kræver længere tids anvendelse (mindst 8-12 uger) for at se synlig effekt.

I Danmark findes der endnu ikke mange kosmetiske produkter med tranexamsyre i detailhandlen, men import via udenlandske webshops forekommer. Forbrugeren bør være opmærksom på, at kosmetiske produkter ikke må indeholde medicinsk doserede mængder, og at effekten ikke er garanteret. Desuden bør man altid følge brugsanvisningen nøje og teste for hudreaktioner, da selv milde ingredienser kan give irritation hos følsomme personer.

Hudplejeprodukter med tranexamsyre anses for at være bedst egnet til personer med let til moderat hyperpigmentering, som ønsker et produkt med lavere risiko for irritation, men hvor der ikke forventes dramatiske eller hurtige resultater.

Tranexamsyre i kosmetiske behandlinger

Udover brug i almindelige hudplejeprodukter har tranexamsyre også fundet vej til professionelle kosmetiske behandlinger, hvor det anvendes i højere koncentrationer eller i kombination med andre metoder. Disse behandlinger udføres typisk af hudlæger eller kosmetiske klinikker.

Professionelle behandlingstyper:

• Mesoterapi/injektionsbehandling: Her indsprøjtes små mængder tranexamsyre direkte i huden, typisk i forbindelse med behandling af melasma. Denne metode er dog ikke godkendt til kosmetisk brug i Danmark og er forbundet med risici, blandt andet infektion og irritation.
• Kemiske peelings: Enkelte peelinger kombinerer tranexamsyre med andre syrer (fx mælkesyre, glykolsyre) for at opnå en mere kraftig effekt mod pigmentering. Dette udføres under kontrollerede forhold på klinik.
• Mikroneedling: Her påføres tranexamsyre i forbindelse med, at huden perforeres med små nåle, hvilket øger absorptionen. Evidensen for denne metode er fortsat begrænset, og der mangler store kliniske studier.

Behandlingerne retter sig primært mod personer med svær hyperpigmentering, som ikke har haft effekt af almindelige cremer eller serummer. Fordelen ved professionelle behandlinger er muligheden for højere koncentration og mere målrettet indsats, men samtidig øges risikoen for bivirkninger, især hvis behandlingen udføres af personer uden sundhedsfaglig baggrund.

Kliniske resultater varierer betydeligt. Enkelte studier har vist, at systemisk (oral) behandling med tranexamsyre kan reducere melasma med op til 50% efter 2-4 måneders behandling, men risikoen for alvorlige bivirkninger, især blodpropper, betyder, at denne anvendelse ikke anbefales til kosmetisk formål i Danmark. Orale og injicerbare former kræver recept og lægelig vurdering, og brugen uden for medicinske indikationer er ikke tilladt.

Prismæssigt er professionelle behandlinger med tranexamsyre markant dyrere end almindelige hudplejeprodukter. Prisen for et behandlingsforløb kan variere fra 1.000 til 5.000 DKK afhængig af metode, antal behandlinger og klinikkens prisstruktur.

Det er vigtigt at forstå, at ingen kosmetisk behandling – heller ikke med tranexamsyre – kan garantere fuldstændig fjernelse af pigmentpletter, og vedligeholdende behandling er ofte nødvendig for at forhindre tilbagefald.

Bivirkninger og forholdsregler

Tranexamsyre anses generelt for at være sikkert ved kortvarig medicinsk brug under lægeligt tilsyn, men der er en række bivirkninger og forholdsregler, som forbrugere og patienter bør være opmærksomme på – især ved systemisk (oral eller injicerbar) anvendelse.

Almindelige bivirkninger:

• Kvalme og opkast: Ses især ved intravenøs indgift eller høje orale doser.
• Mave-tarm-gener: Let diaré, mavesmerter kan forekomme.
• Hovedpine og svimmelhed: Rapporteret, men relativt sjældent.

Sjældne, men alvorlige risici:

• Blodpropper (tromboembolisme): Tranexamsyre kan øge risikoen for blodpropper, især hos personer med tidligere blodpropper, kendte koagulationsforstyrrelser, eller familiær disposition.
• Mikrovaskulær trombose: Kan forekomme ved overdosering eller hos særligt disponerede personer.
• Allergiske reaktioner: Sjældent, men muligt, især ved injektion.

Kontraindikationer:

Personer med følgende tilstande bør undgå tranexamsyre: - Tidligere blodpropper eller arvelig disposition for blodpropper - Dårlig nyrefunktion (da stoffet udskilles via nyrerne) - Uregelmæssige menstruationer eller uforklaret blod i urinen - Kendt allergi overfor tranexamsyre eller tilsætningsstoffer

Ved kosmetisk (topikal) brug er risikoen for alvorlige bivirkninger meget lav, da kun små mængder optages i kroppen. Dog kan lokal irritation, rødme, kløe eller udslæt forekomme, især hos personer med sensitiv hud eller ved kombination med andre aktive ingredienser. Hudtest anbefales altid før fuld anvendelse.

Interaktioner:

Tranexamsyre kan interagere med andre lægemidler, især dem der påvirker blodets størkning, såsom hormonelle præventionsmidler, antikoagulantia eller andre antifibrinolytika. Det er derfor vigtigt at oplyse lægen om al medicinforbrug ved ordination.

Graviditet og amning:

Der er begrænset erfaring med brug af tranexamsyre under graviditet og amning. Medicinsk anvendelse bør kun ske, hvis fordelen vurderes at opveje risikoen.

Regulering:

Tranexamsyre er klassificeret som receptpligtigt lægemiddel i Danmark ved systemisk brug. Til kosmetisk brug (topikal) reguleres det under kosmetikbekendtgørelsen, og der findes ingen specifik aldersgrænse, men børn og unge bør kun anvende det efter lægelig vurdering.

Sammenfattende bør tranexamsyre anvendes med omtanke og under hensyntagen til personlige risikofaktorer – især ved systemisk brug. Kosmetisk brug på huden anses for relativt sikkert, men effekten på pigmentering er stadig under undersøgelse, og forbrugeren bør have realistiske forventninger.

---

---

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Tranexamsyre?

Tranexamsyre er en syntetisk aminosyre, der fungerer som antifibrinolytikum. Det betyder, at den hæmmer kroppens evne til at nedbryde blodets koagler, hvilket hjælper med at stoppe eller forebygge blødninger. Tranexamsyre anvendes primært medicinsk ved kirurgi, hæmofili og kraftige menstruationsblødninger, men findes også i visse hudplejeprodukter mod pigmentering, hvor dokumentationen dog er begrænset.

Hvordan virker Tranexamsyre?

Tranexamsyre virker ved at binde sig til plasminogen og forhindre dets omdannelse til plasmin, som ellers nedbryder fibrin i blodets koagler. Dermed stabiliseres koaglerne, og blødning reduceres, især ved øget risiko for blødning som ved operationer eller blodsygdomme. I kosmetiske produkter markedsføres tranexamsyre som middel mod pigmentering, men den præcise mekanisme og effekt på hudens melaninproduktion er ikke solidt dokumenteret.

Hvad koster Tranexamsyre?

Tranexamsyre i tabletform koster typisk mellem 200 og 300 DKK for en pakke i Danmark, afhængigt af apotek og pakningsstørrelse. Injektionsvæske (Tranexamsyre Pfizer, 10 x 5 ml) koster cirka 234,20 DKK. Præparatet er receptpligtigt og dækkes af sygesikringen ved medicinsk brug, men kosmetiske behandlinger med tranexamsyre er ikke offentligt dækket eller specifikt prissat.

Er Tranexamsyre sikkert? Hvilke bivirkninger har det?

Tranexamsyre anses generelt for sikkert, når det bruges korrekt og under lægelig vejledning. Almindelige bivirkninger inkluderer kvalme og opkast, især hvis det gives intravenøst. Sjældnere, men mere alvorlige risici, er blodpropper (tromboembolisme) og mikrovaskulær trombose, især ved overdosering eller hos personer med øget risiko for blodpropper. Personer med dårlige nyrer, tidligere blodpropper eller uregelmæssig blødning uden kendt årsag bør undgå stoffet.

Hvornår ser man effekt af Tranexamsyre, og hvor længe virker det?

Effekten af tranexamsyre på blødning ses ofte inden for få timer til et døgn efter indgift, afhængigt af administrationsform og situation. Ved kirurgi eller kraftige menstruationer gives det ofte som en engangsdosis eller i tabletform over nogle dage. Stoffets plasmahalveringstid er cirka 3 timer, men den kliniske effekt kan vare længere, da det stabiliserer blodets koagler, indtil blødningen er stoppet.

Hvad er forskellen på Tranexamsyre og andre blodstandsende midler?

Tranexamsyre adskiller sig fra andre blodstandsende midler ved at hæmme nedbrydningen af allerede dannede koagler, hvorimod f.eks. vitamin K eller koagulationsfaktorer hjælper med selve dannelsen af koagler. Tranexamsyre bruges især ved øget fibrinolyse, mens andre midler bruges ved mangel på koagulationsfaktorer. Til kosmetisk brug mod pigmentering findes alternativer som C-vitamin og hydroquinon, men evidensen for tranexamsyre på dette område er mere begrænset.

Hvem kan få Tranexamsyre?

Tranexamsyre er godkendt til voksne og børn med behov for behandling af blødninger, eksempelvis ved hæmofili, kraftige menstruationer eller efter operationer. Det bør ikke anvendes af personer med dårlige nyrer, tidligere blodpropper eller uforklaret blod i urinen. Til kosmetisk brug er der ingen specifikke alderskrav, men dokumentationen for effekt er begrænset, og sikkerheden for gravide og ammende er ikke fuldt afklaret.

Hvad skal man være opmærksom på, før man bruger Tranexamsyre?

Før man bruger tranexamsyre, bør man informere sin læge om eventuelle nyreproblemer, tidligere blodpropper eller familiær disposition for tromboser. Lægemidlet er receptpligtigt og kræver lægelig vurdering af egnethed og dosis. Ved brug i kosmetiske produkter bør man være opmærksom på, at effekten på pigmentering ikke er veldokumenteret, og at langtidssikkerheden ikke er undersøgt i samme grad som ved medicinsk brug.

Kan Tranexamsyre bruges mod pigmentpletter i huden?

Tranexamsyre findes i visse hudplejeprodukter, hvor det markedsføres som ingrediens mod pigmentpletter og ujævn hudtone. Den videnskabelige dokumentation for effekt på pigmentering er dog begrænset, og der foreligger ikke solide kliniske studier, der bekræfter en markant virkning. I Danmark er tranexamsyre ikke godkendt som lægemiddel til kosmetisk brug, og resultaterne ved topisk anvendelse kan variere betydeligt fra person til person.

Relaterede begreber

• Fibrinolyse
• Plasminogen
• Hæmofili
• Von Willebrands sygdom
• Antifibrinolytikum
• Blodpropper
• Menstruationsblødninger
• Pigmentering
• Melaninproduktion
• Retinol

---

Kilder

• medicin.dk – Tranexamsyre
• Ugeskrift for Læger – Lokal anvendelse af tranexamsyre