Pigmentpletter

Pigmentpletter er mørke, flade områder på huden, der opstår som følge af en øget ophobning af melanin – hudens naturlige farvestof. De ses hyppigst på soludsatte områder som ansigt, hænder og bryst, og skyldes typisk solskader, alder, hormonelle forandringer eller inflammation. Pigmentpletter er almindelige, godartede og kosmetisk generende, men kan effektivt behandles med laser, IPL eller blegende cremer.

• Hyppigste lokalisation: Ansigt, hænder, bryst og skuldre
• Andre navne: Leverpletter, solpletter, alderspletter, solar lentigo, melasma
• Typisk varighed: Permanente uden behandling; kan reduceres med kosmetiske indgreb
• Prisniveau (DKK): 1.500-4.000 kr. pr. behandling (laser/IPL); 500-2.000 kr. for cremer/peelings
• Årsager: Solskader, aldring, hormoner (fx graviditet), inflammation
• Behandlingsmuligheder: Laser/IPL (1-3 behandlinger), cremer (4-8 uger), kemisk peeling
• Bivirkninger: Rødme, hævelse, midlertidig pigmentforandring, sjældent ardannelse
• Lovkrav: Udføres kun af autoriseret personale i Danmark

---

Hvad er Pigmentpletter?

Pigmentpletter, også kaldet leverpletter, solpletter eller alderspletter, er hudforandringer karakteriseret ved mørkere, ofte klart afgrænsede, flade områder på huden. De skyldes en lokal ophobning af melanin – det pigment, som giver huden dens farve. Pigmentpletter er blandt de mest almindelige pigmenteringsforstyrrelser og klassificeres som hyperpigmentering, hvilket betyder, at huden danner mere pigment end normalt på specifikke områder.

Typer og klassifikation

Der findes flere kliniske typer af pigmentpletter, som inddeles efter årsag og udseende: - Solar lentigo: Også kaldet solpletter eller leverpletter. Flade, lysebrune til mørkebrune pletter, typisk på soludsatte områder hos ældre voksne.
- Melasma (graviditetsmaske): Større, uregelmæssige pigmentforandringer især i ansigtet, ofte udløst af hormonelle faktorer såsom graviditet eller p-piller.
- Chloasma: Betegnelse for melasma opstået under graviditet.
- Postinflammatorisk hyperpigmentering: Mørke pletter efter hudskader, fx akne eller eksem.
- Fregner (efelider): Små, punktformede pigmentpletter, ofte arvelige og udløst af sol.

Pigmentpletter adskiller sig fra modermærker (naevi), vorter og andre hudforandringer ved at være flade, uden fortykkelse eller ujævn overflade. De er næsten altid godartede og udgør ikke nogen sundhedsrisiko, men kan forveksles med tidlige stadier af hudkræft, hvorfor lægefaglig vurdering anbefales ved tvivl.

Forekomst og epidemiologi

Pigmentpletter ses især hos voksne over 40 år og bliver mere udbredt med alderen. Internationalt anslås det, at op mod 90% af kaukasiere over 60 år har én eller flere solar lentigines på soludsatte områder. Mørkhudede personer får oftere postinflammatorisk hyperpigmentering. I Danmark findes ingen præcise opgørelser, men tilstanden er meget almindelig i befolkningen.

Pigmentpletter ses hyppigst i ansigtet (pande, kinder, overlæbe), på håndrygge, underarme, bryst og skuldre – altså de områder, der gennem livet modtager mest sollys.

---

Symptomer og tegn

Pigmentpletter viser sig typisk som flade, runde eller ovale pletter med tydelig afgrænsning til den omgivende hud. Farven varierer fra lysebrun til mørkebrun eller næsten sort, afhængigt af hudtype og mængden af ophobet melanin. Størrelsen spænder fra få millimeter til flere centimeter.

Udseende

• Form: Ofte runde eller ovale, men kan også være uregelmæssige
• Farve: Lysebrun, brun, mørkebrun eller sort; sjældnere grålig
• Konsistens: Flade, glatte og uden fortykkelse
• Afgrænsning: Tydeligt afgrænsede fra den normale hud
• Placering: Ansigt, håndrygge, underarme, dekolletage, skuldre

Pigmentpletter er som regel symptomløse og forårsager ingen smerte, kløe eller ubehag. De er udelukkende et kosmetisk problem, men kan i sjældne tilfælde ledsages af let tørhed eller ruhed, især hos ældre.

Grader og sværhedsgrad

Pigmentpletter inddeles ikke formelt i grader, men sværhedsgraden vurderes ofte ud fra: - Antal: Enkeltstående eller multiple pletter
- Størrelse: Små (<1 cm) til store (>2 cm)
- Udbredelse: Lokaliseret (fx kun hænder) eller diffus (flere områder)
- Kontrast: Hvor tydeligt pletterne adskiller sig fra den normale hud

Ved melasma kan forandringerne dække større områder i ansigtet med brogede, asymmetriske mønstre.

Differentialdiagnoser

Det er vigtigt at skelne pigmentpletter fra andre pigmenterede hudforandringer, såsom modermærker, vorter, seborroiske keratoser og tidlige former for hudkræft (malignt melanom). Særligt hurtige forandringer i form, farve eller størrelse bør vurderes af en hudlæge.

---

Årsager og risikofaktorer

Pigmentpletter opstår, når hudens melanocytter (de celler, der producerer melanin) aktiveres til at danne og aflejre mere pigment på et afgrænset område. Flere faktorer kan udløse eller forværre processen:

Solens UV-stråler

Den vigtigste årsag er gentagen og langvarig udsættelse for solens ultraviolette (UV) stråler. UV-stråler stimulerer melanocytterne til øget produktion af melanin for at beskytte huden, men over tid kan denne proces føre til ujævn ophobning af pigment – især der, hvor huden er mest udsat.

Aldring

Med alderen bliver huden mere sårbar over for UV-skader, og evnen til at fordele pigment jævnt reduceres. Det forklarer, hvorfor pigmentpletter ofte først opstår fra 40-årsalderen og fremefter.

Hormonelle faktorer

Hormoner kan påvirke pigmentdannelsen. Særligt kvinders østrogenniveau har betydning: - Graviditet: Kan udløse melasma ("graviditetsmaske") – store, mørke områder i ansigtet
- P-piller: Kan øge risikoen for hormonelt betinget hyperpigmentering
- Menopausen: Ændringer i hormonbalancen kan påvirke pigmentdannelsen

Genetik

Arvelighed spiller en rolle. Nogle familier har øget tendens til at udvikle enten solar lentigines, fregner eller melasma.

Inflammation og hudskader

Pigmentpletter kan opstå efter betændelse, sår eller eksem (postinflammatorisk hyperpigmentering). Dette ses især hos personer med mørkere hudtyper.

Andre risikofaktorer

• Lys hudtype (Fitzpatrick I-III): Øget følsomhed overfor UV-stråler
• Brug af parfume på huden: Nogle parfumer kan gøre huden mere følsom over for sol
• Fotosensibiliserende medicin: Fx visse antibiotika eller vanddrivende midler

Livsstil og miljø

Personer, der arbejder udendørs eller dyrker meget udendørs sport, har øget risiko. Manglende brug af solbeskyttelse forstærker yderligere risikoen.

---

Behandlingsmuligheder

Pigmentpletter er godartede og kræver ikke behandling af sundhedsmæssige årsager, men mange vælger behandling af kosmetiske grunde. Valget af behandling afhænger af type, omfang, hudtype, alder og forventninger til resultat.

Laser og IPL (Intenst Pulseret Lys)

• Hvordan virker det? Laser og IPL nedbryder det ophobede melanin i huden, så det udskilles naturligt.
• Typisk forløb: 1-3 behandlinger med 3-4 ugers interval.
• Downtime: Rødme og let hævelse i 1-7 dage; pigmentpletterne kan mørkne og skalle af.
• Resultater: 50-80% reduktion efter 1-3 behandlinger.
• Pris: 1.500-4.000 kr. pr. behandling for ansigt (større områder dyrere).

Laser og IPL giver ofte hurtigere og mere synlige resultater end andre behandlinger, men kræver, at huden ikke er solbrændt, og at man undgår sol både før og efter. Metoden må kun udføres af autoriseret sundhedspersonale i Danmark.

Blegende cremer og serum

• Indhold: Ofte hydroquinon, azelainsyre, vitamin C, retinol eller niacinamid.
• Forløb: Anvendes dagligt i 4-8 uger, nogle gange længere.
• Effekt: Kan give 20-50% blegning af pigmentpletterne, især ved lettere tilfælde.
• Pris: 500-2.000 kr. for et behandlingsforløb.

Resultaterne er mere gradvise og varierer betydeligt mellem personer. Stærkere blegecremer (hydroquinon) kræver recept.

Kemisk peeling

Kemiske peelinger (fx glykolsyre, TCA) fjerner det øverste lag af huden og kan lysne pigmentpletter. Behandlingen kræver ofte gentagne sessioner og har kortere downtime end laser (2-5 dage med afskalning). Prisen ligger omkring 700-2.000 kr. pr. behandling.

Andre metoder

• Mikrodermabrasion: Mekanisk slibning af det øverste hudlag; moderat effekt på overfladiske pletter
• Cryoterapi: Nedfrysning af enkelte solar lentigines; bruges sjældent kosmetisk
• Kombinationsbehandlinger: Ofte kombineres kemisk peeling, cremer og laser for bedst resultat

Hjemmebehandling og over-the-counter produkter

Mange håndkøbsprodukter lover blegning af pigmentpletter, men effekten er ofte begrænset sammenlignet med medicinske eller kliniske metoder. Solbeskyttelse er dog altid nødvendig, både som behandling og forebyggelse.

Bivirkninger og risici

• Hyppige bivirkninger: Rødme, hævelse, ømhed, let kløe, midlertidig forværring af pigmentering
• Sjældne risici: Blister, ardannelse, hypopigmentering (for lys hud), postinflammatorisk hyperpigmentering (især ved mørk hudtype)
• Kontraindikationer: Aktiv hudkræft, graviditet, fotosensibiliserende medicin, mørk hudtype (Fitzpatrick IV-VI, især ved laser/IPL)

Regulering og lovkrav

I Danmark må behandling med laser og IPL kun udføres af autoriserede behandlere med godkendt udstyr, i henhold til Styrelsen for Patientsikkerhed. Der er 18-års aldersgrænse for kosmetiske behandlinger.

---

Forebyggelse og daglig pleje

Forebyggelse er afgørende, da pigmentpletter har stærk tendens til at vende tilbage efter behandling, især ved fortsat soleksponering. Konsistent solbeskyttelse og korrekt hudpleje kan bremse eller forhindre nye pletter.

Solbeskyttelse

• Daglig brug af bredspektret solcreme (SPF 30-50): Påfør hver morgen, også på overskyede dage
• Undgå sol mellem 11-15: Solens UV-stråler er stærkest midt på dagen
• Brug af solhat, solbriller og tøj: Beskytter udsatte områder som ansigt, hænder og bryst
• Undgå solarier: Øger risikoen for alle former for pigmentforandringer

Hudplejerutiner

• Milde rensemidler: Undgå aggressive produkter, der kan irritere huden
• Fugtighedscreme: Holder huden sund og styrker barrieren
• Produkter med C-vitamin, niacinamid eller retinol: Kan understøtte udjævning af hudtonen
• Peeling (kemisk eller mekanisk): Kan forbedre effekten af blegende produkter, men bør ikke overdrives

Livsstilsændringer

• Undgå parfume på huden: Visse parfumestoffer kan give såkaldt "berloque dermatitis" med pigmentpletter
• Stop rygning: Tobaksrøg kan accelerere aldring og påvirke pigmentering
• Begræns brug af fotosensibiliserende medicin, hvis muligt: Spørg evt. lægen om alternativer

Særlige forhold ved tidligere behandling

Efter laser, IPL eller peeling skal man være ekstra omhyggelig med solbeskyttelse i mindst 4-6 uger, da huden er mere følsom og risikoen for tilbagevendende eller forværret pigmentering er høj. Vedligeholdelsesbehandling med milde blegecremer kan overvejes.

Gravide og ammende

Hos gravide og ammende anbefales kun solbeskyttelse og milde hudplejeprodukter, da mange blegecremer og kemiske peelinger ikke er dokumenteret sikre.

---

---

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Pigmentpletter?

Pigmentpletter er mørke, flade områder på huden, der opstår på grund af en øget ophobning af melanin – hudens naturlige farvestof. De ses oftest i ansigtet, på hænder, bryst og skuldre, og kaldes også leverpletter, solpletter eller alderspletter. Pigmentpletter er typisk harmløse og skyldes primært solskader, aldring, hormonelle forandringer eller inflammation.

Hvordan opstår Pigmentpletter?

Pigmentpletter opstår, når hudens pigmentceller (melanocytter) producerer for meget melanin som reaktion på UV-stråling, hormonforandringer eller inflammation. Melaninet ophobes lokalt i huden, hvilket giver de synlige mørke pletter. Solen er den hyppigste udløsende faktor, men alder og hormonelle ændringer som graviditet eller brug af p-piller kan også bidrage.

Hvad koster det at få behandlet Pigmentpletter?

Behandling af pigmentpletter med IPL eller laser koster typisk mellem 1.500 og 4.000 kr. pr. session for ansigtet, afhængigt af klinikkens beliggenhed og områdets størrelse. Priser for blegende cremer eller kemisk peeling ligger ofte mellem 500 og 2.000 kr. for et behandlingsforløb. Behovet for flere behandlinger kan øge den samlede pris, da der ofte kræves 1-3 sessioner med IPL/laser eller 4-8 ugers brug af cremer.

Er behandling af Pigmentpletter sikkert, og hvilke bivirkninger kan forekomme?

Behandling af pigmentpletter anses generelt for at være sikkert, hvis det udføres korrekt af autoriseret personale. Almindelige bivirkninger omfatter rødme, let hævelse og midlertidig forværring af pigmenteringen, som typisk varer 1-7 dage. Sjældnere kan der opstå blærer, ardannelse eller uensartet pigmenttab, især hvis huden udsættes for sol efter behandlingen.

Hvor længe holder resultatet efter behandling af Pigmentpletter?

Resultatet af behandling mod pigmentpletter er ofte langvarigt, men ikke nødvendigvis permanent, da nye pletter kan opstå ved fortsat soleksponering. Efter 1-3 behandlinger med IPL eller laser ses typisk 50-80% reduktion af pletterne, og det endelige resultat vurderes efter 4-12 uger. For at bevare effekten anbefales det at bruge solbeskyttelse og eventuelt gentage behandlingen ved behov.

Hvad er forskellen på Pigmentpletter og fregner?

Pigmentpletter og fregner ligner hinanden, men har forskellige årsager og udseende. Fregner (efelider) er små, lysebrune pletter, der især ses hos børn og personer med lys hud, og de bliver ofte tydeligere om sommeren. Pigmentpletter (som solar lentigo eller alderspletter) er større, mørkere og opstår typisk senere i livet som følge af solskader eller aldring – og de forsvinder ikke om vinteren.

Hvem får typisk Pigmentpletter?

Pigmentpletter forekommer hyppigst hos voksne over 40 år, især på hudområder, der ofte udsættes for sol. Op til 90% af kaukasiere over 60 år udvikler solar lentigo, men pletter kan også opstå tidligere hos personer med høj soleksponering eller hormonelle forandringer. Mørkere hudtyper har lavere risiko for denne type pigmentpletter, men kan til gengæld opleve andre former for hyperpigmentering.

Hvordan forbereder man sig til behandling af Pigmentpletter?

Før behandling af pigmentpletter bør man undgå solbadning og brug af selvbruner i mindst 2-4 uger, da huden skal være så lys som muligt for at minimere risikoen for bivirkninger. Det anbefales at stoppe brug af produkter med AHA, retinol eller andre aktive ingredienser 1 uge før behandling. Efter behandlingen er det vigtigt at bruge høj solfaktor og undgå direkte sollys for at opnå det bedste resultat og mindske risikoen for nye pigmentforandringer.

Er der nogen, der ikke bør få behandling for Pigmentpletter?

Behandling af pigmentpletter med laser eller IPL frarådes til gravide, personer med aktiv hudkræft, mørk hudtype (Fitzpatrick IV-VI) eller dem, der tager fotosensibiliserende medicin. Personer under 18 år kan kun få behandlingen ved medicinsk behov og med forældresamtykke. Det er også vigtigt at få undersøgt pletterne af en hudlæge, hvis der er mistanke om hudkræft, før man påbegynder kosmetisk behandling.

Relaterede begreber

• Melasma
• Solar lentigo
• Fregner
• Hyperpigmentering
• Hypopigmentering
• Chloasma
• Lentigines
• Hudkræft
• Postinflammatorisk pigmentering
• Vitiligo

---

Kilder

• Sundhed.dk - Diverse pigmenterede hudforandringer og godartede tumorer
• DermNet NZ - Lentigo