Milia

Milia er små, hvide eller gullige cyster under huden, der dannes, når keratin og døde hudceller bliver fanget lige under hudens overflade og ikke afstødes naturligt. Milia optræder hyppigst i ansigtet, især omkring øjnene og kinder, og er en uskadelig tilstand, der ofte forsvinder af sig selv uden behandling. Milia er kosmetisk generende, men kræver sjældent medicinsk intervention.

• Definition: Små, keratinfyldte cyster under hudens overflade, typisk 0,5-2 mm i diameter
• Forekomst: Meget almindelig hos spædbørn (40-50%), men ses også ofte hos voksne
• Varighed: Forsvinder ofte spontant på uger til måneder; hos spædbørn typisk inden for 2-4 uger
• Symptomer: Hårde, hvide eller gullige knopper primært i ansigtet, oftest uden gener eller smerte
• Behandling: Kosmetisk fjernelse mulig (fx ved nåleprik, laser eller curettage); priser fra ca. 1.000-3.000 DKK pr. session
• Risici: Hjemmefjernelse kan give ar eller pigmentforandringer; rødme og irritation efter professionel fjernelse ses lejlighedsvis
• Andre navne: Talgknopper, mælkepletter, milk spots, oil seed, milium

Hvad er Milia?

Milia er en almindelig, godartet hudtilstand, der viser sig som små, hvide eller let gullige cyster på hudens overflade. Disse cyster dannes, når keratin – et hårdt protein, som findes naturligt i hud, hår og negle – samt døde hudceller bliver indkapslet i de øverste hudlag (epidermis), og ikke kan udskilles gennem hudens naturlige afskalningsproces. Milia ses hyppigst i ansigtet, især omkring øjnene, på kinderne og næseryggen, men kan forekomme overalt på kroppen.

Milia er klassificeret som en type overfladisk cyste og er hverken forbundet med betændelse, infektion eller hormonelle ubalancer. De er faste, runde og føles ofte som små perler under huden. Milia er ikke det samme som bumser, akne eller whiteheads, selvom de ligner hinanden visuelt. Whiteheads skyldes ophobning af talg og bakterier i hårsækkene, mens milia opstår fra fangede hudceller og keratin.

Der findes flere typer af milia: - Primær milia: Opstår spontant uden kendt årsag, typisk hos spædbørn og voksne på områder med tynd hud. - Sekundær milia: Udvikles efter hudskader, forbrændinger, brug af tunge hudplejeprodukter eller efter dermatologiske procedurer såsom laser eller dermabrasion. - Neonatal milia: En variant, der ses hos nyfødte, især på næsen, og som forsvinder spontant i løbet af få uger uden behandling. - Multiple eruptive milia: Sjælden form, hvor milia opstår i klynger over større hudområder, ofte på overkrop eller arme.

Klassifikationen afhænger af årsag og lokalisation. Hos voksne optræder milia oftest som isolerede knopper, mens de hos børn og spædbørn er mere udbredte, men forbigående. Milia er kosmetiske forandringer og medfører ikke helbredsmæssige risici.

Milia omtales også under navne som talgknopper, mælkepletter, milk spots eller oil seeds, men bør ikke forveksles med talgkirtelcyster eller andre hudsygdomme.

Symptomer og tegn

Det mest karakteristiske symptom på milia er små, hvide eller gullige knopper, der ligger lige under hudens overflade. De måler typisk mellem 0,5 og 2 mm i diameter og føles faste og glatte, næsten som små perler eller sandkorn, når man stryger en finger hen over huden. De er ikke røde, ømme eller betændte, hvilket adskiller dem fra bumser eller akne.

Milia forekommer hyppigst i ansigtet, særligt omkring øjnene (periorbitalt), på kinderne, næseryggen og panden. Hos spædbørn er næsen det mest almindelige sted, mens voksne ofte får milia i øjenomgivelserne eller på kinderne. Milia kan dog også udvikle sig på øreflipper, hals, bryst, arme eller endda på slimhinder, hvis huden har været udsat for skader eller irritation.

De fleste mærker intet til milia ud over det visuelle udtryk, da de sjældent er forbundet med kløe, smerte eller ubehag. I sjældne tilfælde kan milia dog give anledning til kosmetisk gene, hvis de sidder meget synligt eller i større antal.

Grader og variationer: - Mild: Enkelte, små cyster i ansigtet, ofte omkring øjnene; ingen symptomer ud over synlighed. - Moderat: Flere milia samlet i klynger, evt. på begge kinder eller næse. - Udbredt/svær: Sjældent; mange milia over et større hudområde, evt. i forbindelse med hudsygdomme, kroniske sår eller efter brandskader.

Milia ændrer sjældent udseende over tid og bliver ikke større eller mere betændte, som det kan ses ved bumser eller hudorme. Ved berøring kan de føles hårde og kan ikke presses ud som almindelige hudorme (komedoner).

Særligt hos spædbørn er milia ofte midlertidige og forsvinder uden behandling inden for få uger. Hos voksne kan de persistere i måneder, men går ofte væk af sig selv uden varige spor.

Alarmerende symptomer som rødme, hævelse, varme eller smerte omkring milia kan tyde på infektion eller fejldiagnose og bør vurderes af en sundhedsprofessionel.

Årsager og risikofaktorer

Milia opstår, når døde hudceller (keratinocytter) og keratin bliver fanget under hudens øverste lag (epidermis) og ikke kan afstødes gennem den normale hudfornyelse. Dette kan ske spontant, men ofte er der faktorer, som øger risikoen for dannelse af milia.

Primære årsager:

• Hudens naturlige fornyelse: Ved langsommere afskalling af døde hudceller eller fortykket hornlag kan keratin indkapsles.
• Hudskader: Brandsår, vabler, kirurgiske ar, langvarige sår eller hudsygdomme som bulløs pemfigoid og epidermolysis bullosa kan udløse sekundær milia.
• Kosmetiske og medicinske indgreb: Laserbehandling, dermabrasion, kemisk peeling eller brug af visse medicinske salver (fx steroidcremer) kan forstyrre hudens barriere og fremme dannelsen.

Risikofaktorer:

• Alder: Spædbørn har ofte milia (neonatal milia), men tilstanden ses også hyppigt hos voksne, især ældre.
• Hudpleje: Tunge, fede cremer, okklusive produkter eller makeup kan blokere hudens porer og øge risikoen for milia.
• Solskade: Kronisk solskadet hud har en fortykket hornlag, hvilket gør det sværere for keratin at afstødes normalt.
• Genetik: Enkelte kan have øget tendens til milia uden kendt årsag, muligvis relateret til individuelle forskelle i hudtype og cellefornyelse.
• Sygdomme: Visse hudsygdomme eller genetiske syndromer kan prædisponere for udbredt milia.

Livsstils- og miljøfaktorer:

• Manglende eksfoliering: Utilstrækkelig eller for hård eksfoliering kan enten ophobe døde hudceller eller irritere huden og bidrage til dannelse.
• Miljø: Høj luftfugtighed eller varme kan medføre ændret hudbarriere og dermed påvirke risikoen.

Hormonelle forhold:

Til forskel fra akne og hudorme er milia ikke relateret til hormonelle forandringer eller talgproduktion. De opstår uafhængigt af pubertet, menstruation eller hormonbehandling.

Det er ofte en kombination af ovenstående faktorer, der udløser milia. I mange tilfælde findes dog ingen entydig årsag, og milia kan opstå spontant uden forudgående hudskader eller brug af kosmetiske produkter.

Behandlingsmuligheder

Milia er en ufarlig tilstand, der ofte forsvinder spontant uden behandling. Behandling vælges primært af kosmetiske årsager, hvis milia opleves som generende eller skæmmende. Valg af metode afhænger af antal, lokalisation, patientens ønsker og eventuelle risikofaktorer.

Professionel fjernelse

• Nåleprik og udtryk: En af de mest anvendte metoder er, at en sundhedsprofessionel eller hudlæge laver et lille hul i cysten med en fin steril nål og forsigtigt presser keratinindholdet ud. Dette sker under sterile forhold og minimerer risikoen for ar.
• Curettage: Brug af en lille skarp ske (curette) til at skrabe cysten ud.
• Laserbehandling: Laserteknikker (fx CO2-laser eller Er:YAG-laser) kan bruges til at åbne og fordampe cyster, især ved mange eller vanskeligt tilgængelige milia. Denne metode giver ofte hurtig og pæn heling.
• Elektrokauterisation: Milde elektriske impulser bruges til at åbne cysten og fjerne keratinet.

Priser for professionel fjernelse varierer afhængigt af behandlingsmetode, antal milia, lokalisation (fx øjenområde) og klinikkens geografiske placering. Typisk ligger prisen for laser- eller nålefjernelse i Danmark på ca. 1.000-3.000 DKK pr. session. Da behandling er kosmetisk, dækkes udgifterne ikke af det offentlige sundhedsvæsen.

Hjemmebehandling

• Undgå selvbehandling: Det frarådes at forsøge at prikke eller presse milia ud selv, især nær øjnene, da dette øger risikoen for infektion, arvæv eller pigmentforandringer.
• Milde eksfolieringsprodukter: Anvendelse af kemiske eksfolianter, fx salicylsyre eller retinol, kan på sigt hjælpe med at afstøde døde hudceller og forebygge dannelse af nye milia, men virker sjældent på eksisterende cyster.
• Fugtighedscremer: Let, ikke-komedogen (ikke-tilstoppende) hudpleje kan understøtte hudens naturlige afskalning.

Resultater og forløb

• Fjernelse hos professionel: Hurtig kosmetisk forbedring; cysten fjernes øjeblikkeligt, og huden heler typisk indenfor 1-2 uger uden varige ar.
• Spontan forsvinden: Særligt hos spædbørn og yngre personer forsvinder milia ofte spontant efter 2-4 uger (børn) eller uger til måneder (voksne).
• Risici: Midlertidig rødme, let hævelse eller irritation; sjældent ar eller pigmentforandringer, især ved selvbehandling.

Evidens og regulering

Der findes ingen medicinsk nødvendighed for behandling, og dokumentationen for effekten af de forskellige metoder bygger primært på observationelle studier og klinisk erfaring. Behandling skal udføres af sundhedsfagligt personale. I Danmark kræves det, at kosmetiske indgreb udføres i autoriserede klinikker med korrekt hygiejne og kompetence.

Kontraindikationer

• Hudinfektioner eller åbne sår i området bør behandles først.
• Personer med tendens til arvæv eller keloid bør være forsigtige.
• Brug ikke selvbehandling nær øjne eller slimhinder.

Forebyggelse og daglig pleje

Selvom milia kan opstå spontant og ikke altid kan forebygges, kan visse hudplejevaner og livsstilsændringer mindske risikoen for udvikling og fremkomst af nye milia. Særligt for personer med tendens til milia eller efter kosmetiske procedurer kan forebyggelse være relevant.

Daglige rutiner og produkter

• Mild, daglig rens: Brug en mild, parfumefri ansigtsrens for at fjerne overskydende olie, snavs og makeup uden at irritere huden.
• Eksfoliering: Regelmæssig, men skånsom eksfoliering (1-2 gange om ugen) med kemiske eksfolianter som salicylsyre (BHA) eller glykolsyre (AHA) hjælper med at fjerne døde hudceller og forebygge ophobning af keratin. Fysisk eksfoliering (scrubs) bør undgås, da det kan irritere og beskadige huden.
• Let, ikke-komedogen fugtighedscreme: Vælg produkter, der ikke tilstopper porerne (mærket “non-comedogenic”), især hvis du har tendens til milia.
• Solbeskyttelse: Brug dagligt en bredspektret solcreme (SPF 30+) for at beskytte mod solskader, der fortykkker hudens hornlag og øger risikoen for milia.
• Undgå tunge, fede cremer og makeup: Især omkring øjnene, hvor huden er tynd, for at mindske risikoen for tilstopning.

Livsstilsændringer

• Undgå rygning og overforbrug af alkohol: Disse faktorer kan forringe hudens barrierefunktion.
• Sund kost: En varieret kost med vitaminer og antioxidanter understøtter hudens sundhed, men der er ingen specifik dokumentation for forebyggelse af milia.
• Vær opmærksom efter hudskader eller procedurer: Efter laser, kemisk peeling eller brandsår bør huden plejes ekstra nænsomt og holdes ren og fugtet.

Andre råd

• Undgå at pille eller prikke i huden: Dette kan føre til betændelse, arvæv eller udløsning af nye milia.
• Vær tålmodig: Hos mange forsvinder milia af sig selv, især hos børn.
• Regelmæssig hudtjek: Hvis milia optræder i stort antal eller ledsages af andre symptomer, kan det være relevant at få vurderet huden af en hudlæge.

Forebyggelse handler primært om at understøtte hudens naturlige fornyelse og undgå faktorer, som kan forstyrre den normale afskalning af døde hudceller. Selvom ingen forebyggelse er 100 % effektiv, kan disse råd mindske risikoen for nye milia og forbedre hudens generelle udseende.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Milia?

Milia er små, hvide eller gullige cyster, der dannes lige under hudens overflade, typisk i ansigtet omkring øjnene og kinderne. De opstår, når keratin og døde hudceller bliver fanget i de øverste hudlag og ikke afstødes naturligt. Milia er en harmløs og almindelig hudtilstand, som ofte forsvinder af sig selv uden behandling.

Hvordan opstår Milia?

Milia opstår, når døde hudceller og keratin bliver fanget under hudens overflade og ikke kan komme ud gennem den normale afskalningsproces. Dette kan ske på grund af fortykket hud, solskader eller brug af tunge hudplejeprodukter, der blokerer porerne. Milia ses især i ansigtet, men kan forekomme overalt på kroppen.

Hvad koster fjernelse af Milia?

Fjernelse af Milia i Danmark koster typisk mellem 1.000 og 3.000 kroner pr. session, afhængigt af antallet af cyster, det behandlede område og klinikkens placering. Prisen kan variere, da Milia ofte fjernes som en kosmetisk behandling og derfor ikke dækkes af det offentlige. Flere cyster eller behandling i følsomme områder som øjenomgivelser kan øge prisen.

Er Milia farligt, og hvilke bivirkninger kan der være ved fjernelse?

Milia er ikke farligt og giver sjældent ubehag, men kan være kosmetisk generende. Efter professionel fjernelse kan der forekomme let rødme, hævelse eller midlertidig irritation i det behandlede område. Hvis man forsøger at fjerne Milia selv, især nær øjnene, er der risiko for ar eller pigmentforandringer, så professionel behandling anbefales for at undgå komplikationer.

Hvor lang tid varer Milia, og hvor hurtigt ser man resultat efter fjernelse?

Milia forsvinder ofte spontant inden for uger til måneder, især hos spædbørn, hvor 40-50 % rammes og knopperne typisk forsvinder på 2-4 uger. Hos voksne kan Milia persistere i flere måneder, hvis de ikke fjernes. Ved professionel fjernelse ses resultatet straks, men huden heler typisk helt op inden for 1-2 uger.

Hvad er forskellen på Milia og whiteheads (lukkede komedoner)?

Milia og whiteheads ligner hinanden, men Milia er små, hårde cyster fyldt med keratin, mens whiteheads er bløde talgpropper i porerne, der skyldes akne. Milia er ikke relateret til inflammation eller bakterier og er ofte mere faste og sværere at fjerne end whiteheads. Whiteheads kan ofte behandles med almindelig eksfoliering, mens Milia kræver mere målrettet fjernelse.

Hvem får typisk Milia?

Milia forekommer hyppigt hos både nyfødte og voksne. Omkring 40-50 % af spædbørn får Milia, men tilstanden forsvinder ofte spontant. Hos voksne ses Milia især hos personer med solskadet hud, efter hudskader, eller ved brug af tunge hudplejeprodukter, men alle kan i princippet udvikle Milia.

Hvordan forbereder man sig på fjernelse af Milia?

Inden fjernelse af Milia bør huden være ren og fri for makeup og cremer. Det anbefales at undgå at pille eller forsøge selvfjernelse, især omkring øjnene, da dette øger risikoen for ar. Professionel behandling bør foretages på en autoriseret klinik, hvor der anvendes sterile instrumenter for at minimere risikoen for infektion.

Kan Milia forebygges, og hvad skal man være opmærksom på?

Det er ikke altid muligt at forebygge Milia, men regelmæssig, skånsom eksfoliering og undgåelse af tunge, fedtede hudplejeprodukter kan mindske risikoen. Solbeskyttelse kan også hjælpe, da solskader øger tendensen til Milia. Man bør undgå at presse eller prikke selv, da dette kan give ar eller infektion.

Relaterede begreber

• Keratin
• Epidermoidcyste
• Whitehead
• Akne
• Hyperpigmentering
• Skin tags
• Neonatal acne
• Solskade
• Eksfoliering
• Svedkirtel

Kilder

• sundhed.dk
• Cleveland Clinic