Q&A med sygeplejerskerne - Permanent hårfjerning

Q&A med sygeplejerskerne - Permanent hårfjerning

 

Permanent hårfjerning er en meget populær behandling hos både kvinder og mænd. Men som med alle andre kosmetiske behandlinger, er det noget, man typisk overvejer grundigt, inden man går i gang. Det er en rigtig god idé, da der er mange vigtige ting, som man bør vide om behandlingen først.

 

Derfor har vi lavet en Q&A med vores kosmetiske sygeplejerske Malou, hvor hun besvarer de typiske spørgsmål, som vores kunder stiller omkring permanent hårfjerning hos Cosmo Laser.

Q: Hvad er permanent hårfjerning?

A: Permanent hårfjerning er en behandling med laser, som gør, at du kan slippe af med uønsket hårvækst én gang for alle.

Behandling med permanent hårfjerning virker ved, at hårsækkene opvarmes og hermed destruerer laseren de hårsække, der er i den aktive fase, når behandlingen udføres.

Man kan få permanent hårfjerning på de fleste steder af kroppen. De mest populære områder for kvinder er: armhuler, bikinilinje, tanga og brazil. De mest populære områder for mænd er: Ryg, skuldre, nakke og intimområdet.

Se videoen med Malou her, hvor hun uddyber, hvad permanent hårfjerning er, hvordan behandlingen virker og hvilke områder man kan få behandlet.


Q: Hvem kan få lavet permanent hårfjerning?

A: Permanent hårfjerning er en populær og effektiv behandling for både mænd og kvinder. Det afgørende ved, om man kan få lavet behandlingen er ens hudtype og farven på hårene.

Hvis du skal have lavet permanent hårfjerning, er det meget vigtigt, at du ikke har fået sol 4 uger forud for behandlingen. Hvis du har det, må du ikke få behandlingen, da der vil forekomme en øget opvarmning af huden, som kan give bivirkninger i form af forbrændinger.

Det er som udgangspunkt bedst og nemmest at udføre permanent hårfjerning på personer med lidt lysere hud og mørke hår, fordi kontrasten mellem huden og hårene dermed er størst og det er nemmere at lave en specifik opvarmning i pigmentet i hårsækken og ikke i huden. Hos Cosmo bruger vi dog laseren ND:YAG, som gør, at vi kan lave en mere skånsom opvarmning, hvilket betyder, at vi både kan behandle lyse og mørke hudtyper (hudtype +4).

Permanent hårfjerning virker ikke godt på lyse hår, da laseren går efter pigmentet, dvs. farven i dit hår og der er ikke nogen farve i de røde, lyse eller grå hår, som laseren kan opfange.

Se videoen med Malou her, hvor hun fortæller nærmere om, hvem der kan få lavet permanent hårfjerning, hvad der er afgørende for, om du kan få behandlingen og hvad du skal tage højde for, inden din behandling.

 

Q: Hvad er prisen på permanent hårfjerning?

A: Fra-prisen på permanent hårfjerning hos Cosmo Laser er 500 kr., men varierer alt efter, hvilket område du skal have behandlet. De mindre områder som f.eks. armhuler eller overlæbe koster 500 kr. Større områder som f.eks. ryg og underben koster 2.000 kr. Se vores priser på permanent hårfjerning her.

Prisen afhænger også af, hvor mange behandlinger du skal have. Det kræver i langt de fleste tilfælde 8-12 behandlinger for optimalt og langvarigt resultat. Dog er det vigtigt at understrege, at antallet af behandlinger det kræves for at blive permanent hårfri er meget individuelt fra person til person.

Se videoen med Malou her, hvor hun fortæller nærmere om, hvad prisen på permanent hårfjerning afhænger af og hvilke faktorer, der har betydning for, hvor mange behandlinger man skal have.


Q:
Hvad er forskellen på IPL, laser og SHR permanent hårfjerning?

A: Forskellen på IPL og laser er, at IPL behandler med flere forskellige farver af lys på flere forskellige bølgelængder. Laser behandler med én farve lys på én enkelt bølgelængde.

IPL laver en mere uspecifik opvarmning på et lidt større område, hvor laser går mere koncentreret og specifikt ned i et lille område, hvilket giver en mere effektiv behandling.

For langt de fleste vil IPL også være forbundet med lidt højere smerte end laser grundet den mere uspecifikke opvarmning. Laser centrerer sin energi på et mindre område, hvilket gør behandlingen mindre smertefuld.

Vi har aktivt valgt at benytte laser fra GentleLase, frem for IPL, da laser udsender et mere målrettet lys, og derfor er mere effektiv på den enkelte hårrod, samt kan anvendes på flere hudtyper (hudtype +4).

SHR er ikke en selvstændig teknologi, men en metode, hvor man enten bruger IPL eller lasersystemer til at fjerne hår. Ved SHR bruger man en lavere mængde af varme, hvor man forsøger at lave en vævsopvarmning til at destruere hårsække.

Fordi man bruger så lav en varme ved SHR, skal man køre apparatet over huden mange gange for at få samme effekt som ved IPL og laser. Til at fjerne hårsække effektivt, skal man bruge en høj varme og derfor er SHR ikke lige så effektiv som hverken IPL eller laser.

Se videoen med Malou her, hvor hun uddyber nærmere, om de forskellige typer af udstyr, som man kan lave permanent hårfjerning med og hvilket vi bruger hos Cosmo Laser.



Få professionel rådgivning

Vi håber, at du er blevet meget klogere på permanent hårfjerning. Hvis du gerne vil høre nærmere om behandlingen, så book en gratis og uforpligtende konsultation. Her vil en af vores kosmetiske sygeplejerske guide og rådgive dig om behandlingen samt planlægge et eventuelt behandlingsforløb sammen med dig. Book en gratis og uforpligtende konsultation her.

  

 

Vi håber at se dig i klinikken

De bedste hilsner
Malou
Kosmetisk sygeplejerske
Cosmo Laser

 



PS. lige nu kan du spare 50 % på permanent hårfjerning ved køb af minimum 2 områder. Du kan også spare 65 % på udvalgte pakketilbud. Tilbuddet kan købes t.o.m. 31. oktober 2024 og dit køb kan anvendes i 12 måneder - t.o.m. oktober 2025. Køb tilbuddet her ->>

 

Derfor skal du vælge Cosmo Laser

Cosmo Laser er stedet for dig, der ønsker at bringe dit indre frem i dit ydre med effektive, diskrete og naturlige resultater, som ingen andre end dig kender hemmeligheden bag.

Alle vores behandlere er specialuddannede sygeplejersker og hjælper dig med at skræddersy et behandlingsforløb efter dine ønsker og behov.

Vi har siden 2009 udført mere end 250.000 behandlinger og er nogle af de mest erfarne i branchen.

Hos Cosmo Laser tilbyder vi mange forskellige behandlinger, som f.eks. permanent hårfjerningbotox, filler, fjernelse af karsprængninger og behandling mod pigmentforandringer.