Urticaria

Urticaria, også kendt som nældefeber, er en inflammatorisk hudlidelse karakteriseret ved hurtig opståen af kløende, røde hævelser (kvadler) og nogle gange dybere hævelser (angioødem). Tilstanden kan være akut (under 6 uger) eller kronisk (over 6 uger), og rammer op til 20% af alle mennesker mindst én gang i livet. Kvadlerne forsvinder typisk inden for 24 timer, men nye kan opstå andre steder på kroppen.

• Forekomst: 15-20% oplever akut urticaria, kronisk form ses hos op til 1%
• Varighed: Akut (<6 uger), kronisk (>6 uger); hver kvadel varer 30 min-24 timer
• Symptomer: Kløende, hævede, røde områder (kvadler); evt. angioødem
• Behandling: Antihistaminer, undgå udløsere; specialistudredning kan være nødvendig
• Priser: 200-800 kr. for recept eller konsultation; specialist 500-2.000 kr.
• Risici: Sjældent angioødem i luftveje (akut fare) eller urticariel vaskulitis

Hvad er Urticaria?

Urticaria er en hyppig inflammatorisk hudsygdom, der viser sig som pludseligt opståede, kløende og rødlige hævelser kaldet kvadler. Disse hævelser opstår på få minutter, forsvinder typisk igen inden for 24 timer, men nye kan opstå andre steder på huden. Urticaria kaldes også nældefeber og kan i nogle tilfælde ledsages af angioødem, hvor hævelsen sidder dybere i huden, typisk omkring øjne, læber eller kønsdele.

Der skelnes mellem flere former for urticaria: - Akut urticaria: Varer mindre end 6 uger. Oftest forårsaget af infektioner, fødevarer, medicin eller insektstik. Forekommer hyppigst hos børn og unge voksne. - Kronisk urticaria: Symptomer i mere end 6 uger, ofte uden synlig årsag. Kan inddeles i: - Kronisk spontan urticaria (CSU): Kvadler opstår uden ydre påvirkning, ofte autoimmun baggrund. - Kronisk inducerbar urticaria (CIndU): Udløses af fysiske faktorer som tryk, kulde, varme, vibrationer eller sollys. - Urticaria med angioødem: Dybere hævelser i underhud, ofte mere smertefulde og kan vare længere (op til 72 timer). Angioødem kan i sjældne tilfælde påvirke luftvejene og kræver akut behandling.

Globalt vil op mod 20% af alle mennesker opleve en form for urticaria i løbet af livet. Akut urticaria er langt den hyppigste og rammer især børn i forbindelse med infektioner (op til 80% af børnetilfælde). Kronisk urticaria er mere sjælden, men kan være langvarig og invaliderende.

Diagnosen stilles typisk ud fra sygehistorie og det karakteristiske udslæt. I sjældne tilfælde, fx ved mistanke om urticariel vaskulitis (hvor kvadler varer >24 timer), kan der være behov for hudbiopsi.

Klassifikationen af urticaria bygger på varighed (akut/kronisk), udløsere (spontan/inducerbar) samt tilstedeværelse af angioødem. Denne opdeling har betydning for valg af behandling og opfølgning.

Symptomer og tegn

Det mest karakteristiske symptom ved urticaria er pludseligt opstående, kløende hævelser i huden, kaldet kvadler. Disse kvadler varierer i størrelse fra få millimeter til flere centimeter, har ofte en bleg midte og en rød kant, og kan flytte sig rundt på kroppen i løbet af dagen.

Typiske symptomer:

• Kvadler: Hævede, røde eller blege områder, der klør intenst. De kan coalesceere (flyde sammen) til større plamager.
• Kløe: Ofte meget udtalt, kan forstyrre søvn og dagligdags funktion.
• Angioødem: Dybere hævelser, især omkring øjne, læber, hænder, fødder eller kønsorganer. Kan føles ømme snarere end kløende.
• Varighed: Hver kvadel forsvinder som regel inden for 24 timer (typisk 30 minutter til 12 timer), men nye kan opstå andre steder. Angioødem kan vare op til 72 timer.
• Ingen ar: Når kvadlerne forsvinder, er huden oftest normal uden mærker.

Grader og variationer:

• Mild urticaria: Enkeltstående, mindre områder, let kløe, minimal påvirkning af dagligdagen.
• Moderat urticaria: Flere kvadler, udbredt kløe, betydelig ubehag og mulig søvnforstyrrelse.
• Svær urticaria: Store sammenflydende kvadler, kraftig kløe, evt. angioødem, forstyrrelse af søvn, arbejde og sociale aktiviteter.

Særlige former:

• Dermografisme: Kvadler opstår ved let tryk eller ridser i huden (f.eks. ved at tegne på huden).
• Kolinerg urticaria: Udslæt efter varme, sved eller fysisk aktivitet.
• Solurticaria: Udløst af sollys.
• Urticariel vaskulitis: Kvadler varer mere end 24 timer, kan være smertefulde og efterlade mærker.

Symptomerne kan variere betydeligt fra person til person og fra dag til dag. Ved kronisk urticaria oplever mange, at sygdommen svinger i intensitet, med perioder uden symptomer og perioder med opblussen.

Vigtigt: Opstår der hævelser i ansigt, tunge eller luftveje, eller hvis vejrtrækningen påvirkes, skal der straks søges akut lægehjælp på grund af risiko for livstruende angioødem.

Årsager og risikofaktorer

Urticaria skyldes en overreaktion i hudens immunsystem, hvor mastceller frigiver histamin og andre inflammatoriske stoffer. Dette medfører øget gennemtrængelighed af blodkarrene, hvilket får væske til at sive ud i vævet og danner kvadler og hævelse.

Hyppigste årsager:

• Akut urticaria:
• Infektioner: Især hos børn (80% af tilfælde); typisk forkølelse, halsbetændelse eller virale infektioner.
• Fødevarer: Nødder, fisk, skaldyr, jordbær, æg og konserveringsmidler.
• Medicin: Penicillin, acetylsalicylsyre (ASA), NSAID, visse blodtryksmedicin.
• Insektstik/bid: Bier, hvepse.

• Kontakt med planter eller kemikalier: F.eks. brændenælder.

• Kronisk urticaria:

• Autoimmunitet: Op til 50% har autoantistoffer rettet mod egne mastceller eller IgE-receptorer (især CSU).
• Fysiske udløsere: Kulde, varme, tryk, vibration, sollys, vand.
• Stress og hormoner: Kan forværre tilstanden, men er sjældent eneste årsag.
• Ukendt årsag: I mange tilfælde findes ingen klar udløser.

Risikofaktorer:

• Genetik: Sjældent direkte arveligt, men visse former (f.eks. arvelig angioødem) er genetiske.
• Alder: Akut urticaria ses hyppigst hos børn, kronisk form især hos voksne mellem 20-50 år.
• Køn: Kvinder rammes oftere af kronisk urticaria end mænd.
• Andre sygdomme: Forekomsten er øget ved autoimmun sygdom (fx stofskiftesygdom, leddegigt), astma eller allergi.
• Livsstil og miljø: Udsættelse for irritanter, stress, visse fødevarer eller medicin.

Hormonelle og miljømæssige faktorer:

• Graviditet: Kan både forværre eller lindre symptomer.
• Menstruation: Nogle oplever forværring op til menstruation.
• Arbejde: Hyppig kontakt med kemikalier eller rengøringsmidler kan øge risikoen.

Det er vigtigt at understrege, at kronisk urticaria i de fleste tilfælde ikke skyldes allergi, og at omfattende allergiudredning derfor sjældent er nødvendig, medmindre der er tydelig sammenhæng med fødevarer eller medicin.

Behandlingsmuligheder

Behandlingen af urticaria afhænger af typen (akut eller kronisk), sværhedsgraden og om der er identificerbare udløsere. Målet er at lindre symptomer, forhindre opblussen og forbedre livskvalitet.

1. Identifikation og eliminering af udløsere

• Akut urticaria: Ofte muligt at identificere og fjerne årsagen (f.eks. medicin, fødevarer, insektstik).
• Kronisk urticaria: Udløsere er sjældent tydelige; fokus på symptomkontrol.

2. Medicinsk behandling

• Antihistaminer: Førstevalg ved både akut og kronisk urticaria. Bruges non-sederende H1-antihistaminer (fx cetirizin, loratadin, desloratadin). Dosering kan fordobles eller firedobles ved utilstrækkelig effekt efter lægeanbefaling.
• Kortikosteroider: Kortvarig brug i svære tilfælde (ikke til kronisk behandling).
• Biologisk behandling: Ved svær, kronisk urticaria kan omalizumab (anti-IgE) eller ciclosporin anvendes efter henvisning til hudlæge.
• Adrenalin: Ved akut, livstruende angioødem eller anafylaksi.

3. Kosmetisk og understøttende behandling

• Kølende cremer/gels: Kan lindre kløe midlertidigt.
• Bløde, løse bomuldsklæder: Mindsker irritation.
• Fugtighedscreme: Forebygger udtørring og kløe.

4. Specialiseret udredning og behandling

• Hudlæge eller allergolog: Ved kronisk urticaria, recidiverende angioødem eller mistanke om urticariel vaskulitis.
• Hudbiopsi: Ved mistanke om vaskulitis eller uafklaret diagnose.

5. Priser

• Almen praksis/recept: 200-800 kr. pr. konsultation eller recept.
• Specialistvurdering: 500-2.000 kr. pr. konsultation (afhængigt af region og kliniktype).
• Biopsi/udvidet udredning: Kan koste ekstra, men dækkes ofte i offentligt regi.
• Medicin: Basis-antihistaminer typisk tilskudsgodkendte, men specialmedicin kan være dyrere.

Behandlingen er ofte dækket af det offentlige sundhedssystem, især ved henvisning fra egen læge. For børn under 15 år kræves forældresamtykke til behandling.

6. Resultater og prognose

• Akut urticaria: Symptomer svinder oftest spontant inden for få dage til uger.
• Kronisk urticaria: Kan vare måneder til flere år, men de fleste bliver symptomfri over tid. Ca. 50% er raske efter et år, 80% efter fem år.
• Bivirkninger: De mest almindelige er mild træthed ved visse antihistaminer. Sjældne alvorlige bivirkninger omfatter angioødem i luftveje og urticariel vaskulitis.

Det er væsentligt, at behandling og opfølgning sker efter gældende retningslinjer, og ved alvorlige symptomer bør specialist inddrages.

Forebyggelse og daglig pleje

Selvom urticaria ofte opstår pludseligt og uden tydelig årsag, kan visse tiltag mindske risikoen for opblussen og lindre symptomer i hverdagen.

Forebyggende rutiner:

• Undgå kendte udløsere: Hvis du ved, at bestemte fødevarer, medicin eller miljøfaktorer udløser udslæt, bør disse undgås.
• Skån huden: Brug milde, parfumefri kropsplejeprodukter og undgå overdreven gnidning eller ridser.
• Tøjvalg: Vælg løstsiddende, bløde materialer (f.eks. bomuld) for at mindske irritation.
• Undgå overophedning og sved: Kolinerg urticaria kan forværres ved varme bade, sauna eller intens motion.
• Stresshåndtering: Stress og psykisk belastning kan forværre kronisk urticaria – afspænding, mindfulness eller samtaler kan hjælpe.
• God nattesøvn: Kløe og ubehag kan forstyrre søvn – prioriter faste søvnrutiner og evt. antihistamin om aftenen.

Hjemmepleje og produkter:

• Kølende omslag: Brug isposer (indpakket i klæde) på kløende områder i korte perioder.
• Fugtighedscreme: Påfør dagligt for at styrke hudbarrieren.
• Undgå alkohol og rygning: Kan forværre inflammatoriske processer i huden.
• Regelmæssig opfølgning: Ved kroniske symptomer bør du løbende evaluere behandlingen med din læge.

Forebyggelse hos børn:

• Undgå hyppig brug af sæbe: Brug kun mild sæbe ved behov, og skyl grundigt.
• Begræns kontakt med potentielle allergener: F.eks. uld, stærkt parfumerede produkter eller visse legetøjsmaterialer.
• Opmærksomhed på infektioner: Da infektioner ofte udløser akut urticaria hos børn, kan god håndhygiejne og vaccinationer være relevante.

Livsstilsændringer:

• Sund kost: En varieret, allergivenlig kost kan være gavnlig, især hvis der er kendte fødevaretriggere.
• Vægtreduktion: Ved overvægt kan vægttab reducere inflammation og muligvis forbedre symptomer.
• Motion: Regelmæssig, skånsom motion kan styrke immunforsvaret, men bør ikke udløse symptomer.

Overvågning og hvornår man skal søge læge:

• Ved forværring af symptomer: Opsøg læge, hvis du oplever udbredt hævelse, vejrtrækningsbesvær, feber eller smertefulde udslæt.
• Langvarige eller tilbagevendende tilfælde: Ved symptomer over 6 uger eller mistanke om alvorlig underliggende sygdom skal specialist inddrages.

Langt de fleste med urticaria kan leve et normalt liv med korrekt behandling, opfølgning og tilpasning af daglige rutiner.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Urticaria?

Urticaria, også kaldet nældefeber, er en hudsygdom, hvor man oplever pludseligt opståede, kløende, røde hævelser på huden, kaldet kvadler. Kvadlerne opstår typisk inden for minutter og forsvinder igen inden for 24 timer, men nye kan dukke op andre steder på kroppen. Tilstanden kan være akut (under 6 uger) eller kronisk (over 6 uger), og rammer op til 20% af befolkningen mindst én gang i livet.

Hvordan virker Urticaria?

Urticaria opstår, når mastceller i huden frigiver histamin og andre stoffer, der får blodkarrene til at lække væske ud i huden. Dette medfører de karakteristiske hævelser (kvadler) og kløe. Ved kronisk urticaria skyldes reaktionen ofte en autoimmun proces, hvor kroppens eget immunforsvar aktiverer mastcellerne, mens akut urticaria typisk udløses af infektioner, fødevarer eller medicin.

Hvad koster Urticaria-behandling?

Behandling af urticaria i Danmark koster typisk mellem 200 og 800 kr. for en konsultation eller recept på antihistaminer i almen praksis. Hvis der er behov for specialistudredning, kan prisen ligge mellem 500 og 2.000 kr. pr. konsultation, afhængigt af om det foregår i det offentlige eller privat regi. Henvisning til specialist er gratis via det offentlige, men der kan være ventetid.

Er Urticaria sikkert? Hvilke bivirkninger er der?

Urticaria i sig selv er oftest ufarligt, men kan give generende kløe, svie eller brændende fornemmelse i huden. Almindelige bivirkninger ved behandling med antihistaminer er træthed, især ved ældre præparater. I sjældne tilfælde kan urticaria ledsages af angioødem i luftvejene, hvilket er en akut og potentielt livstruende tilstand, der kræver øjeblikkelig behandling.

Hvor længe varer Urticaria, og hvornår forsvinder symptomerne?

Enkelte kvadler ved urticaria forsvinder typisk inden for 30 minutter til 24 timer, men nye kan opstå andre steder på kroppen. Akut urticaria varer under 6 uger, mens kronisk urticaria defineres som symptomer i mere end 6 uger. Symptomerne kan lindres inden for timer til dage med korrekt behandling, men den kroniske form kan vare flere måneder eller år.

Hvad er forskellen på Urticaria og angioødem?

Urticaria viser sig som overfladiske, kløende hævelser (kvadler) i huden, der forsvinder inden for 24 timer. Angioødem er en dybere hævelse, ofte omkring øjne, læber eller kønsdele, og kan vare op til 72 timer. Angioødem kan optræde sammen med urticaria, men kan også forekomme alene og udgør en større risiko, især hvis det påvirker luftvejene.

Hvem kan få Urticaria?

Urticaria kan ramme alle aldersgrupper og begge køn, og op til 20% af befolkningen oplever det mindst én gang i livet. Akut urticaria ses hyppigst hos børn, ofte i forbindelse med infektioner, mens kronisk urticaria forekommer hos op til 1% af voksne. Der er ingen specifikke risikogrupper, men personer med allergi eller autoimmune sygdomme kan være mere tilbøjelige til at udvikle kronisk urticaria.

Hvad skal man være opmærksom på, hvis man har Urticaria?

Det er vigtigt at identificere og undgå udløsende faktorer som visse fødevarer, medicin (f.eks. NSAID) eller fysiske påvirkninger som kulde og tryk. Ved tegn på angioødem, især hævelse i ansigt eller vejrtrækningsbesvær, skal man søge akut hjælp. Ved langvarige eller tilbagevendende symptomer bør man overveje udredning hos en specialist, især hvis der er mistanke om underliggende sygdomme.

Hvordan behandles Urticaria, og hvad kan man forvente af resultatet?

Urticaria behandles primært med non-sederende H1-antihistaminer, som effektivt mindsker kløe og hævelser hos de fleste. Hvis antihistaminer ikke er tilstrækkelige, kan behandlingen suppleres med andre lægemidler efter lægens vurdering. De fleste oplever symptomlindring inden for timer til dage, men ved kronisk urticaria kan det tage længere tid at opnå fuld kontrol over symptomerne.

Relaterede begreber

• Angioødem
• Kvadler
• Anafylaksi
• Urticariel vaskulitis
• Dermografisme
• Kolinerg urticaria
• Solurticaria
• Arvelig angioødem
• Mastcelleaktivering
• H1-antihistaminer

Kilder

• sundhed.dk
• netdoktor.dk