Melasma

Melasma er en almindelig, godartet hudtilstand, hvor der opstår symmetriske brune eller blågrå pletter, primært i ansigtet. Tilstanden skyldes en overproduktion af melanin og udløses især af UV-stråler, hormonelle forandringer og genetiske faktorer. Melasma er kronisk, kan forværres om sommeren og påvirker især kvinder i den fødedygtige alder.

• Forekomst: Rammer 90-95 % kvinder, hyppigst 20-40 år, især ved medium til mørk hudtype
• Udløsende faktorer: UV-stråler, graviditet, p-piller, genetik
• Symptomer: Symmetriske, uregelmæssige brune eller blågrå pletter i ansigtet (kinder, pande, overlæbe, næse)
• Varighed: Ofte kronisk, forværres om sommeren, kan aftage efter graviditet
• Behandling: Blegecremer, solbeskyttelse, laser; typisk 3-6 behandlinger, 1.500-4.000 kr. pr. session
• Risici: Kosmetisk generende, ikke farlig eller kræftfremkaldende

Hvad er Melasma?

Melasma er en pigmenteringsforstyrrelse, hvor huden udvikler uregelmæssige, symmetriske pletter med øget farve (hyperpigmentering). Typisk ses melasma som brune, gråbrune eller blågrå områder, især på de dele af ansigtet, der udsættes for sollys: kinder, pande, næseryg og overlæbe. Tilstanden kan også forekomme på andre soludsatte områder som underarme og hals, men ansigtet er klart hyppigst ramt.

Melasma klassificeres som en epidermal, dermal eller blandet type, afhængig af, hvor i huden pigmentet primært ophobes. Epidermal melasma (overfladisk) er karakteriseret ved overskud af melanin i hudens øverste lag, hvilket ofte gør den mere modtagelig for blegecremer og behandling. Dermal melasma (dybere) skyldes pigment i de dybere hudlag og er typisk mere behandlingsresistent. Blandet type er den mest almindelige, hvor både overfladisk og dyb pigmentering forekommer.

Tilstanden har flere synonymer, herunder chloasma, chloasma faciei, og på dansk “svangerskabsmaske” eller “maske graviditet”. Især hos gravide kvinder kendes melasma som “mask of pregnancy”, da hormonelle udsving i denne periode ofte udløser forandringerne.

Melasma betragtes som en godartet og ikke-farlig tilstand, men kan være kosmetisk generende og have betydelig psykisk og social indflydelse. Det er væsentligt at skelne melasma fra andre pigmentforstyrrelser (som lentigo, postinflammatorisk hyperpigmentering eller hudkræft), hvorfor en korrekt diagnose fra en hudlæge er vigtig. Diagnosen kan blandt andet stilles ved brug af en Wood-lampe, der hjælper med at vurdere pigmentdybden.

Symptomer og tegn

Melasma viser sig typisk som uregelmæssige, men klart afgrænsede, symmetriske pletter, der varierer i farve fra lysebrun til mørkebrun og i nogle tilfælde blågrå. Pletterne sidder næsten altid på begge sider af ansigtet i samme mønster (symmetrisk), og de rammer især områder, der er udsat for sollys. De mest almindelige områder er:

• Kinder (ofte det mest udtalte område)
• Pande
• Overlæbe (danner ofte et “overskæg”-lignende mønster)
• Næseryg
• Hage

I sjældnere tilfælde kan melasma også optræde på hals, underarme eller andre soludsatte områder, særligt hos personer med stærk UV-eksponering.

Pletterne er altid flade og føles ikke anderledes end den normale hud. Der er ingen kløe, smerte, sårdannelse eller andre fysiske symptomer forbundet med melasma. Ændringerne er udelukkende kosmetiske.

Melasmas pigmentering varierer i intensitet gennem året og forværres ofte i sommerperioden, hvor UV-stråling er mest intens. Om vinteren kan pletterne aftage i farve. Efter graviditet eller ophør med p-piller ses ofte en gradvis oplysning af pletterne, men fuldstændig forsvinden er sjælden uden behandling.

Graden af melasma kan variere fra diskrete, lette pletter til markante, mørke områder, der dækker store dele af ansigtet. Der findes ingen internationalt anerkendt skala til sværhedsgradering, men i klinisk praksis vurderes udbredelse, farveintensitet og dybde (epidermal, dermal eller blandet) for valg af behandling.

Melasma kan ligne andre pigmentforstyrrelser, herunder lentigo (alderspletter), postinflammatorisk hyperpigmentering og i sjældne tilfælde visse former for hudkræft. Derfor anbefales det altid, at nye eller ændrede pigmentforandringer vurderes af en hudlæge for at udelukke alvorlige tilstande.

Årsager og risikofaktorer

Melasma opstår som følge af en kompleks samspil mellem genetiske, hormonelle og miljømæssige faktorer, der tilsammen stimulerer hudens pigmentceller (melanocytter) til at producere for meget melanin.

Hormonelle påvirkninger

Den væsentligste risikofaktor for melasma er hormonelle ændringer. Østrogen og progesteron, som øges under graviditet, ved brug af p-piller eller hormonspiral, kan stimulere melanocytterne. Dette forklarer, hvorfor op mod 90-95 % af alle tilfælde optræder hos kvinder, og hvorfor tilstanden ofte starter under eller efter graviditet (“svangerskabsmaske”).

UV-stråling

Sollys (UVA og især UVB) er en afgørende udløsende og forvær­rende faktor. UV-stråler stimulerer melaninproduktionen og kan forværre eksisterende melasma eller udløse nye pletter. Selv små mængder sollys kan være nok til at aktivere melanocytterne hos disponerede personer.

Genetik

Arvelighed spiller en rolle, idet melasma hyppigere ses hos personer med familiær disposition. Visse etniske grupper og personer med medium til mørk hud (Fitzpatrick hudtype III-IV) er mere udsatte.

Andre risikofaktorer

• Brug af parfumerede eller irriterende hudplejeprodukter, som kan udløse inflammation og dermed sekundær pigmentering.
• Medicin, fx visse antiepileptika, kan sjældent være udløsende.
• Skjoldbruskkirtelsygdomme (hypotyreose) er i nogle studier sat i forbindelse med øget risiko.

Livsstil og miljø

Personer, der opholder sig meget udendørs, især i solrige egne, eller arbejder i miljøer med øget UV-eksponering, har større risiko. Manglende brug af solbeskyttelse forværrer risikoen betydeligt.

Melasma er ikke smitsomt, ikke allergisk og ikke relateret til dårlig hygiejne eller kost. Tilstanden kan dog forværres af irriterende hudpleje, peeling eller overdreven eksfoliering.

Behandlingsmuligheder

Behandling af melasma har til formål at mindske synligheden af pigmentpletterne og forhindre forværring, men fuldstændig fjernelse er sjældent opnåelig. Da tilstanden ofte er kronisk og tilbøjelig til recidiv, kræver behandlingsstrategien både tålmodighed og vedvarende indsats.

Medicinske behandlinger

• Blegecremer: Hydrokinon er det mest anvendte stof og ordineres af hudlæger. Andre stoffer som azelainsyre, tretinoin (A-vitamin syre) og kombinationspræparater kan også anvendes. Blegecremer kræver ofte 3-6 måneders behandling for effekt. Bivirkninger inkluderer hudirritation, svie og midlertidig rødme.
• Kemiske peelinger: Mildere syrer som glycolsyre eller mælkesyre kan anvendes hos hudlæge eller kosmetisk klinik. Kan hjælpe, men risiko for postinflammatorisk hyperpigmentering ved forkert brug.
• Laserbehandling og IPL: Specifikke lasere (fx Q-switched Nd:YAG) eller IPL (intens pulseret lys) kan reducere pigment, men resultaterne varierer, og der er risiko for forværring, især hos mørkere hudtyper. Behandling kræver ofte 3-6 sessioner.
• Mikronålning og microneedling: Kan anvendes som supplement, men evidensen er begrænset.

Priser og tilgængelighed i Danmark

• Blegecremer: 200-800 kr. pr. tube (receptpligtige/lægeordinerede)
• Laser/IPL: Typisk 1.500-4.000 kr. pr. session, afhængigt af område, klinik og erfaring. Flere behandlinger (ofte 3-6) kræves for synlig effekt.
• Kemisk peeling: 800-2.500 kr. pr. behandling
• Offentlig dækning: Nej – melasma anses som kosmetisk; behandling betales som udgangspunkt selv, medmindre der er særlige medicinske forhold.

Hjemmebehandling

• Solbeskyttelse: Højfaktor solcreme (SPF 50+) året rundt er den vigtigste og mest veldokumenterede indsats. Bør suppleres med bredskygget hat og undgåelse af direkte sol.
• Milde blegecremer: Kan købes i håndkøb (fx med niacinamid, C-vitamin), men effekten er ofte begrænset uden lægeordinerede midler.

Resultater og realisme

• Tidshorisont: 3-6 måneder før synlig forbedring, ofte længere ved dybere pigmentering.
• Fuld fjernelse: Sjældent mulig; de fleste oplever reduktion, men pletter kan vende tilbage, især ved fornyet UV-eksponering eller hormonpåvirkning.
• Bivirkninger: Primært irritation fra cremer og risiko for forværret pigmentering ved aggressive behandlinger.

Melasma adskiller sig fra andre pigmentforstyrrelser ved at være hormonelt udløst og ofte kronisk. Andre tilstande (fx postinflammatorisk hyperpigmentering) kan være mere overfladiske og lettere at behandle.

Forebyggelse og daglig pleje

Forebyggelse af melasma og beskyttelse mod forværring kræver en konsekvent og helhedsorienteret tilgang til hudpleje, solbeskyttelse og livsstil.

Solbeskyttelse

• Daglig brug af bredspektret solcreme med minimum SPF 50, også på overskyede dage.
• Genpåføring hver 2. time ved udendørs ophold, og altid efter badning eller sved.
• Brug fysisk beskyttelse som bredskygget hat, solbriller og tøj, der dækker ansigt og nakke.
• Undgå direkte sol i tidsrummet kl. 11-15, hvor UV-strålingen er stærkest.

Rutiner og produkter

• Mild hudpleje: Undgå produkter med parfume, alkohol eller irriterende syrer, der kan udløse inflammation og forværre pigmenteringen.
• Daglig fugtighedscreme beskytter hudbarrieren og mindsker risikoen for irritation.
• Supplerende ingredienser: Produkter med niacinamid, C-vitamin, arbutin og lakridsrodsekstrakt kan have en let blegende effekt.
• Makeup: Dækkende foundation eller concealer kan anvendes til at skjule pletter, men bør fjernes grundigt hver aften.

Livsstil og hormonel påvirkning

• Overvej alternativer til hormonel prævention ved tendens til melasma (i samråd med læge).
• Undgå unødig eksponering for varme (fx sauna, dampbad), da varme kan forværre pigmenteringen.
• Regelmæssig hudkontrol: Nye pletter eller ændringer bør vurderes af hudlæge.

Langtidshåndtering

Melasma kræver ofte livslang forebyggelse for at undgå tilbagefald. Selv efter vellykket behandling kan pletter vende tilbage ved fornyet UV-eksponering eller hormonel påvirkning. Vedholdende solbeskyttelse og mild hudpleje er derfor centrale elementer i dagligdagen for personer med melasma.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Melasma?

Melasma er en almindelig, godartet hudtilstand, hvor der opstår symmetriske brune eller blågrå pletter, især i ansigtet på kinder, pande, næse og overlæbe. Tilstanden skyldes en overproduktion af melanin i huden og udløses ofte af UV-stråler, hormonelle forandringer som graviditet eller p-pillebrug samt genetiske faktorer. Melasma er ikke farlig, men kan være kronisk og påvirke livskvaliteten på grund af de kosmetiske forandringer.

Hvordan opstår Melasma?

Melasma opstår, når hudens pigmentceller (melanocytter) producerer for meget melanin, hvilket fører til mørke pletter på huden. Denne overproduktion udløses især af UV-stråling, hormonelle ændringer som graviditet eller brug af p-piller, og kan også skyldes genetik eller hudirritation. Melasma kan ramme både det øverste hudlag (epidermis), det dybere lag (dermis) eller begge dele.

Hvad koster behandling af Melasma?

Behandling af Melasma i Danmark koster typisk mellem 1.500 og 4.000 kr. pr. session, afhængigt af behandlingsmetode og klinikkens beliggenhed. Ofte kræves der 3-6 behandlinger for at opnå synlige resultater, hvilket betyder, at den samlede pris kan ligge på 4.500-24.000 kr. Solbeskyttelse og blegecremer kan også indgå i behandlingen, men disse udgifter er som regel mindre. Behandlingen er kosmetisk og dækkes normalt ikke af det offentlige.

Hvilke bivirkninger eller risici er der ved Melasma?

Selve Melasma er en godartet tilstand og er ikke farlig eller kræftfremkaldende, men den kan være kosmetisk generende. Behandlinger, især blegecremer, kan give hudirritation, rødme eller tørhed. Der er ingen alvorlige eller varige risici forbundet med selve tilstanden, men det anbefales at få pletter undersøgt af en hudlæge for at udelukke andre hudsygdomme.

Hvor længe varer Melasma, og hvor hurtigt ser man resultater af behandling?

Melasma er ofte en kronisk tilstand, der kan vare i måneder, år eller endda hele livet, men pletterne kan aftage efter graviditet eller ved ophør af hormonpåvirkning. Ved behandling med blegecremer eller laser kan man forvente synlige forbedringer efter 3-6 måneder, men fuldstændig forsvinden er sjælden. Tilstanden forværres ofte om sommeren og bedres om vinteren, og der er stor risiko for tilbagefald.

Hvem får typisk Melasma?

Melasma rammer primært kvinder (90-95 % af tilfældene), især i alderen 20-40 år og med medium til mørk hud (Fitzpatrick hudtype III-IV). Tilstanden ses hyppigst hos personer, der udsættes meget for sollys, eller som oplever hormonelle forandringer som graviditet eller brug af p-piller. Selvom mænd også kan få Melasma, er det langt sjældnere.

Hvad er forskellen på Melasma og andre former for pigmentforandringer?

Melasma adskiller sig fra andre pigmentforandringer som lentigo eller postinflammatorisk hyperpigmentering ved at være symmetrisk, ofte større og typisk placeret i ansigtet. Melasma udløses især af hormoner og sol, mens lentigo primært skyldes solskader, og postinflammatorisk pigmentering opstår efter hudskader eller betændelse. Melasma er desuden ofte mere kronisk og sværere at behandle end mange andre pigmentforstyrrelser.

Hvad skal man være opmærksom på, hvis man har eller får Melasma?

Det vigtigste ved Melasma er at beskytte huden mod UV-stråler med høj solfaktor (SPF 50+) året rundt, da sollys forværrer tilstanden. Hormonelle præparater som p-piller kan forværre Melasma, så det kan være relevant at drøfte alternativer med sin læge. Det er også vigtigt at undgå hudirritation og at følge behandlingsvejledninger nøje for at minimere bivirkninger og opnå bedst muligt resultat.

Kan Melasma behandles permanent?

Melasma kan i de fleste tilfælde ikke fjernes permanent, da der ofte er en tendens til tilbagefald, især ved fortsat soludsættelse eller hormonpåvirkning. Behandlinger som blegecremer, laser og kemiske peelinger kan reducere pletterne betydeligt, men vedvarende solbeskyttelse er nødvendig for at undgå forværring. Mange oplever, at pletterne bliver mindre synlige, men fuldstændig forsvinden er sjælden.

Relaterede begreber

• Hyperpigmentering
• Chloasma
• Lentigo
• Postinflammatorisk pigmentering
• Solar lentigo
• Vitiligo
• Hormonelle pigmentforstyrrelser
• Fitzpatrick hudtyper
• Melanocytter
• Wood-lampe

Kilder

• sundhed.dk
• dermnetnz.org