Keratosis pilaris

Keratosis pilaris er en almindelig, godartet hudtilstand, der viser sig som små, ru knopper på huden, særligt på overarme, lår eller balder. Tilstanden skyldes ophobning af keratin omkring hårsækkene, hvilket giver huden et sandpapir- eller gåsehudslignende udseende. Keratosis pilaris er typisk ufarlig, men kan give lette gener som tørhed eller kløe.

• Hyppighed: Rammer op til 70% af teenagere og 40% af voksne
• Typiske områder: Overarme, lår, balder
• Varighed: Ofte kronisk, men kan aftage med alderen
• Behandling: Primært hjemmepleje; cremer fra ca. 100-300 kr. pr. tube; kosmetiske behandlinger 500-2.000 kr. pr. session
• Symptomer: Små, hårde knopper, let rødme, eventuelt kløe
• Regulering: Ingen krav om lægelig behandling; kosmetikbekendtgørelsen gælder for cremer

Hvad er Keratosis pilaris?

Keratosis pilaris (ofte forkortet KP) er en meget udbredt, ikke-smitsom hudtilstand, der primært rammer børn, teenagere og unge voksne. Tilstanden kendes også under betegnelser som "chicken skin", "follicular keratosis" og "lichen pilaris". På dansk omtales den ofte som "gåsehudslignende knopper", hvilket refererer til den karakteristiske hudtekstur. Keratosis pilaris klassificeres som en type 3-hudtilstand, med hovedvægten på ændret hudtekstur snarere end egentlig sygdom.

Keratosis pilaris genkendes typisk ved små, faste og ru knopper, der føles som sandpapir ved berøring. Knopperne opstår hyppigst på strækkesider af overarme, lår, balder og indimellem på kinder, især hos børn. Farven kan variere fra hudfarvede til let rødlige eller brunlige afhængigt af hudtypen. Tilstanden er næsten altid asymptomatisk, hvilket betyder, at den ikke giver egentlige smerter, men nogle oplever let kløe, tørhed eller kosmetisk gene.

Der findes flere undergrupper af keratosis pilaris. Den mest almindelige er den klassiske variant på arme og lår. Andre varianter inkluderer keratosis pilaris rubra, hvor der ses mere udtalt rødme, og keratosis pilaris atrophicans, som er sjældnere og kan give let arvævsdannelse og pigmentforandringer. I praksis er det dog ofte svært at adskille varianterne, da de overlapper hinanden.

Keratosis pilaris er ikke farlig og kræver som udgangspunkt ingen medicinsk behandling. Den anses for en normal variant, særligt i barndommen og ungdomsårene, og forsvinder ofte eller mindskes med alderen. Mange oplever markant bedring efter 30-årsalderen. Tilstanden er meget udbredt – internationale studier anslår, at op mod 70% af teenagere og 40% af voksne har keratosis pilaris i større eller mindre grad. Forekomsten er nogenlunde ens i hele verden, dog med en tendens til forværring i tørre og kolde klimaer, hvor hudens fugtindhold falder.

Keratosis pilaris klassificeres dermatologisk som en form for "follicular hyperkeratosis", altså en tilstand hvor keratin (hudprotein) ophobes i hårsækkene og blokerer dem. Dette adskiller sig fra fx akne, hvor der indgår talg, betændelse og bakterier. Mange forveksler tilstanden med akne, men keratosis pilaris giver ikke bumser, bylder eller pus.

På trods af det kosmetiske udtryk er keratosis pilaris fuldstændig godartet og har ingen kendt sammenhæng med alvorlig sygdom. Dog ses ofte en vis arvelighed, og der er association til andre tørre hudsygdomme, såsom atopisk dermatit (børneeksem) og ichthyosis.

Symptomer og tegn

Keratosis pilaris viser sig typisk ved små, ru og ofte let forhøjede knopper på huden, der kan variere i størrelse fra 0,5 til 2 mm. Disse knopper mærkes tydeligt ved berøring og beskrives ofte som sandpapirsagtige eller som gåsehud, der ikke forsvinder. Overfladen kan føles tør eller let skællende, og der ses ofte en samling af knopper i grupper eller bånd på de berørte områder.

De mest almindelige lokalisationer er:

• Ydersiden af overarmene (over 80% af tilfælde)
• Forsiden af lårene
• Balderne, især hos børn
• Kinder og sjældnere underben

Farven på knopperne kan variere: De er ofte hudfarvede, men kan fremstå rødlige (især ved lys hud), brunlige (ved mørk hud) eller let pigmenterede, særligt efter sol eller irritation. Nogle oplever en let rødme omkring knopperne, hvilket kaldes keratosis pilaris rubra.

Symptomerne er som regel milde og uden egentlige gener, men op til 10-20% rapporterer let kløe, svie eller irritation – især hvis huden er meget tør, eller der kradses. Hos nogle kan irritation forværres af vintervejr, hyppig vask med sæbe, eller brug af grove skrubbemidler.

Graden af keratosis pilaris spænder fra næsten usynlige knopper til mere markante udbrud med tydelig ruhed, rødme og eventuelt indgroede hår. Tilstanden kan blive mere udtalt i puberteten, hvor hormonelle forandringer påvirker hudens keratinproduktion. Nogle oplever, at knopperne bliver mere fremtrædende om vinteren, hvor luftfugtigheden falder, og huden tørrer ud.

Keratosis pilaris kan være kosmetisk generende, især hvis den optræder på synlige områder som overarme eller kinder. Mange oplever dog, at tilstanden ikke bemærkes af andre og kun sjældent kræver behandling. I nogle tilfælde kan der opstå mørke pletter (hyperpigmentering) eller små ar, hvis der kradses kraftigt i knopperne over længere tid.

Der er ingen sammenhæng mellem keratosis pilaris og infektion, bumser eller betændelse, som man ser ved akne. Knopperne indeholder ikke pus, og der udvikles ikke egentlige bylder. I sjældne tilfælde kan der dog opstå små indgroede hår.

Hos børn kan keratosis pilaris forveksles med andre hudsygdomme, fx børneeksem, men mangler typisk rødme, væskende hud eller revner. Tilstanden er ikke smitsom og spreder sig ikke mellem personer.

I praksis skelnes mellem følgende grader:

• Mild: Få, små knopper, næsten usynlige, let ruhed uden rødme
• Moderat: Tydelige knopper, evt. med rødme eller tørhed, men ingen kløe
• Svær: Tætte knopper, markant ruhed, udtalt rødme, evt. kløe og pigmentforandringer

Forløbet er ofte kronisk, men mange oplever spontan bedring med alderen. Hos børn og unge kan knopper forsvinde helt uden behandling, mens voksne ofte har mildere, vedvarende forandringer.

Årsager og risikofaktorer

Keratosis pilaris opstår som følge af en overproduktion af keratin i hudens yderste lag (stratum corneum). Keratin er et protein, der danner hudens beskyttende barriere, men ved keratosis pilaris dannes der for meget keratin, som tilstopper de små åbninger i hårsækkene. Dette skaber de karakteristiske hårde propper og ru knopper.

Den grundlæggende mekanisme er såkaldt "hyperkeratinisering". Her afstødes hudceller ikke normalt, men ophobes og blokerer hårsækkenes udmunding. Omkring knopperne ses ofte et lille hår, der kan være indgroet. Der er ingen bakteriel eller infektiøs komponent, og tilstanden skyldes ikke dårlig hygiejne.

Genetik spiller en stor rolle. Keratosis pilaris arves autosomalt dominant, hvilket betyder, at hvis én af forældrene har tilstanden, vil cirka halvdelen af børnene udvikle det. Der er fundet sammenhæng med mutationer i filaggrin-genet (FLG), som også kendes fra atopisk dermatit (børneeksem) og ichthyosis vulgaris (arvelig tør hud). Personer med disse sygdomme eller familiær disposition har øget risiko for at udvikle keratosis pilaris.

Risikofaktorer inkluderer:

• Arvelighed: Tydelig familiær ophobning
• Tør hud: Personer med tendens til tør eller skællende hud er mere udsatte
• Atopisk disposition: Samtidig eksem, astma og allergi øger risikoen
• Alder: Begynder ofte i barndommen, forværres i teenageårene, aftager efter 30 år
• Klima: Forværres om vinteren eller i tørre omgivelser på grund af lav luftfugtighed
• Hormonelle forhold: Pubertet og graviditet kan gøre tilstanden mere udtalt

Livsstilsfaktorer har begrænset betydning, men hyppig brug af udtørrende sæber, for varmt bad eller manglende fugtighedspleje kan forværre ruhed og knopper. Der er dog ingen dokumentation for, at kost, motion eller stress direkte påvirker udviklingen af keratosis pilaris.

Miljømæssige triggerfaktorer er især kolde, tørre vintre, hvor luftfugtigheden falder, og huden udtørrer. Nogle oplever forværring efter solskoldning eller brug af aggressive rensemidler. Keratosis pilaris er ikke relateret til allergi over for fødevarer eller kosmetik.

Der findes sjældne syndromer, hvor keratosis pilaris indgår sammen med andre hudsygdomme, fx ichthyosis eller visse former for arvelige atrofiske dermatoser. I langt de fleste tilfælde optræder dog kun de karakteristiske knopper uden følgesygdomme.

Behandlingsmuligheder

Keratosis pilaris kræver som udgangspunkt ingen behandling, da tilstanden er godartet og ofte aftager spontant med alderen. Mange vælger dog behandling for at forbedre hudens udseende og tekstur, især hvis knopperne er kosmetisk generende eller medfører tørhed og kløe.

Hjemmebehandling og daglig pleje

Den primære behandling består af blødgørende og fugtgivende cremer. Særligt effektive er cremer med indhold af urea (karbamid), mælkesyre (lactic acid) eller salicylsyre, da de både fugter og blidt eksfolierer hudens overflade. Disse produkter kan købes i håndkøb på apoteket og koster typisk 100-300 kr. pr. tube afhængigt af mærke og styrke. Den daglige anvendelse over uger til måneder kan give mærkbart glattere hud hos 50-70% af brugere, men fuldstændig forsvinden af knopper er sjældent.

Eksempler på hjemmeprodukter:

• Urea-creme (5-10%): Opløser keratinpropper, fugter og blødgør hud
• Mælkesyrecreme (5-12%): Mild kemisk eksfoliering, forbedrer tekstur
• Salicylsyrecreme (2%): Opløser døde hudceller, blødgør

Gentagen eksfoliering med milde skrubbecremer eller vaskeklud kan understøtte effekten, men bør ikke overdrives, da det kan irritere huden og forværre rødme.

Medicinske og kosmetiske behandlinger

For sværere tilfælde eller hvis hjemmebehandling ikke giver tilfredsstillende resultat, kan kosmetiske behandlinger overvejes. Disse udføres ofte på private klinikker og er ikke dækket af det offentlige, da tilstanden anses for kosmetisk.

Mulige behandlinger:

• Kemisk peeling: Professionel peeling med fx alfa-hydroxysyrer (AHA) eller trichloreddikesyre, typisk 500-2.000 kr. pr. behandling afhængig af område og kliniktype. Giver midlertidig glattere hud, men effekten aftager over uger.
• Laserbehandling: Fx pulserende farvestoflaser (PDL) eller fraktioneret laser anvendes lejlighedsvis til at reducere rødme og ruhed. Prisen ligger ofte på 1.500-2.000 kr. pr. session. Effekten varierer, og flere behandlinger kan være nødvendige.
• Receptpligtige cremer: Retinoider (fx adapalen eller tretinoin) udskrives sjældent, men kan overvejes ved svære tilfælde. Disse kan give irritation og udtørring, og kræver lægelig vurdering.

Behandlingsforløb varierer, men det anbefales at fortsætte daglig pleje i mindst 2-3 måneder for at vurdere effekt. Resultater opnås oftest gradvist, og tilbagefald ses, hvis behandlingen ophører.

Forventede resultater og evidens

Forventninger bør være realistiske: Hudens tekstur kan forbedres markant, men sjældent blive helt normal. I 50-70% af tilfælde ses god klinisk effekt af daglig fugtighedspleje, men der er ikke dokumentation for varig helbredelse. Effekten af kosmetiske behandlinger er dokumenteret i mindre studier og observationer, men store kliniske forsøg mangler.

Ved milde tilfælde kan knopperne forsvinde spontant, især i takt med alderen. Hos voksne er tilstanden ofte kronisk, men i en mildere form.

Priser og dækning

• Håndkøbscremer: 100-300 kr. pr. tube
• Kemisk peeling: 500-2.000 kr. pr. behandling (privatklinik)
• Laserbehandling: 1.500-2.000 kr. pr. session
• Receptpligtig creme: Egenbetaling, typisk 100-200 kr.

Der ydes ingen offentlig tilskud eller dækning, da keratosis pilaris er kosmetisk og godartet. Prisen påvirkes af behandlingsområde, klinikkens specialisering og lægens erfaring.

Bivirkninger

Behandling med fugtighedscremer og milde syrer er overvejende sikker, men kan give let svie, tørhed eller irritation, især hvis doseringen øges for hurtigt. Aggressive eksfolieringsbehandlinger bør undgås ved sart hud, da det kan forværre rødme eller give overfladiske sår.

Der er ingen kendte alvorlige risici forbundet med behandling af keratosis pilaris. Dog kan ukorrekt brug af stærke kemikalier eller overdreven skrubning skade hudbarrieren.

Forebyggelse og daglig pleje

Forebyggelse af keratosis pilaris handler primært om at minimere udtørring af huden og støtte op om hudens naturlige barrierefunktion. Da tilstanden har en stærk genetisk komponent, kan den ikke forebygges fuldstændigt, men daglige rutiner kan mindske symptomerne og forbedre hudens udseende.

Anbefalede rutiner

• Daglig fugtighedspleje: Brug af blødgørende og fugtgivende creme morgen og aften, især urea- eller mælkesyreholdige produkter, hjælper med at holde knopperne nede.
• Milde renseprodukter: Anvend parfume- og sulfatfrie sæber, der ikke udtørrer huden.
• Undgå varme og lange bade: Varmt vand fjerner hudens naturlige fedtstoffer og kan forværre tørhed.
• Skånsom eksfoliering: Brug en blød vaskeklud eller mild skrub 1-2 gange ugentligt for at fjerne døde hudceller. Undgå hårde skrubbemidler, der kan irritere.
• Undgå at kradse: Kradsning kan føre til irritation, rødme og evt. små ar eller pigmentforandringer.
• Tør hud forsigtigt: Dup huden tør efter bad i stedet for at gnide, og påfør straks fugtighedscreme.

Livsstilsændringer og miljø

• Brug luftfugter: Især om vinteren kan en luftfugter i hjemmet forhindre udtørring af huden.
• Bær løstsiddende tøj: Stramme tekstiler kan gnide mod huden og forværre ruhed.
• Solbeskyttelse: Selvom solen ikke forværrer tilstanden, kan solskoldning give øget irritation og udtørring.
• Undgå aggressiv kosmetik: Produkter med alkohol, parfume eller stærke syrer kan forværre tørhed og irritation.

Produkter og ingredienser

Vælg produkter med dokumenteret effekt på ru hud, fx:

• Urea (karbamid) 5-10%
• Mælkesyre (lactic acid) 5-12%
• Salicylsyre 2%
• Glycerin og ceramider, der styrker hudbarrieren

Cremer skal påføres dagligt over længere tid for at opnå effekt. Effektiviteten øges, hvis cremen påføres på let fugtig hud efter bad.

Andre tiltag

Regelmæssig opfølgning eller lægelig vurdering er kun nødvendig ved mistanke om anden hudsygdom, udtalt irritation eller ved samtidig svær atopisk dermatit. Der er ingen aldersbegrænsninger for brug af fugtighedscremer, og produkterne kan anvendes af både børn og voksne.

Der findes ingen dokumenteret sammenhæng mellem kost og keratosis pilaris, men generelt god hudpleje og sund livsstil kan understøtte hudens generelle sundhed.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Keratosis pilaris?

Keratosis pilaris er en meget almindelig, godartet hudtilstand, hvor små, ru knopper opstår på huden – især på overarme, lår eller balder. Tilstanden skyldes ophobning af keratin i hårsækkene, hvilket giver huden et sandpapirs- eller gåsehudslignende udseende. Keratosis pilaris er ikke farlig og giver sjældent andet end let kløe eller rødme.

Hvordan opstår Keratosis pilaris?

Keratosis pilaris opstår, når kroppen producerer for meget keratin, som tilstopper hårsækkene og danner små, hårde propper. Denne proces kaldes hyperkeratinisering og er ofte genetisk betinget, med autosomal dominant arv. Tilstanden ses hyppigere hos personer med tør hud eller atopiske sygdomme som eksem.

Hvad koster behandling af Keratosis pilaris?

De fleste behandler Keratosis pilaris derhjemme med fugtighedscremer, som typisk koster 100-300 kr. pr. tube på apoteket. Hvis man vælger kosmetiske behandlinger som laser eller kemisk peeling på private klinikker, ligger prisen mellem 500 og 2.000 kr. pr. session. Da tilstanden er kosmetisk og ufarlig, dækkes behandling ikke af det offentlige.

Er Keratosis pilaris farligt, og hvilke bivirkninger kan der være?

Keratosis pilaris er helt ufarligt og betragtes som en normal hudvariant. Tilstanden giver sjældent andet end let kløe, tørhed eller rødme, og der er ingen alvorlige risici forbundet. Bivirkninger ved behandling kan være mild hudirritation, især hvis man bruger stærke eksfolierende produkter eller overbehandler huden.

Hvor længe varer Keratosis pilaris, og kan det forsvinde?

Keratosis pilaris er ofte en kronisk tilstand, der starter i barndommen og bliver tydeligere i teenageårene. Hos mange aftager symptomerne efter 30-årsalderen, og i nogle tilfælde forsvinder knopperne spontant. Ved daglig brug af fugtighedscreme kan man ofte se glattere hud efter nogle uger til måneder, men fuldstændig helbredelse er sjælden.

Hvem kan få Keratosis pilaris?

Keratosis pilaris rammer op til 70% af teenagere og 40% af voksne og ses hos både mænd og kvinder. Tilstanden er hyppigst hos personer med tør hud eller atopisk eksem og kan forekomme i alle aldre, men starter typisk i barndommen. Der er en arvelig komponent, så det ses ofte hos flere i samme familie.

Hvordan behandler man Keratosis pilaris derhjemme?

Den mest almindelige behandling er daglig brug af fugtighedscreme, især produkter med urea eller mælkesyre, som blødgør og eksfolierer huden. Man bør undgå aggressiv skrubning, da det kan irritere huden yderligere. Resultaterne kommer gradvist, og det kræver ofte flere ugers regelmæssig pleje for at opnå glattere hud.

Hvad er forskellen på Keratosis pilaris og eksem?

Keratosis pilaris viser sig som små, hårde knopper på huden uden væsentlig kløe eller inflammation, mens eksem ofte giver rød, kløende og skællende hud med risiko for sår og infektion. Begge tilstande kan optræde sammen, især hos personer med atopisk disposition, men behandlingen og symptomerne er forskellige.

Hvad skal man være opmærksom på ved Keratosis pilaris?

Det er vigtigt at vide, at Keratosis pilaris er ufarligt og ikke smitter. Tilstanden forværres ofte om vinteren på grund af tør luft, og overdreven skrubning kan gøre huden mere irriteret. Hvis knopperne ændrer udseende markant eller ledsages af andre symptomer, bør man overveje at få det vurderet hos en læge for at udelukke andre hudsygdomme.

Relaterede begreber

• Atopisk dermatit
• Ichthyosis vulgaris
• Filaggrin-mutation
• Hyperkeratosis
• Follicular hyperkeratosis
• Eksem
• Tør hud
• Goose skin
• Sandpaper-hud
• Retinoider

Kilder

• Sundhed.dk
• DermnetNZ