Gammelmandsvorter

Gammelmandsvorter, også kaldet seboroiske keratoser, er godartede hudforandringer, der typisk opstår hos ældre som små til større, vorteagtige og ofte pigmenterede pletter på især overkrop, ansigt og ryg. Tilstanden er ufarlig, men kan give kosmetisk gene eller kløe, og fjernes ofte af kosmetiske årsager.

• Type: Godartede, aldersrelaterede hudforandringer (seboroiske keratoser)
• Forekomst: Meget almindelig hos personer over 50 år
• Udseende: Flade eller let ophøjede, skællende/brune til sorte pletter
• Varighed: Permanente, medmindre de fjernes
• Behandling: Fjernelse kræver typisk 1 behandling (laser, frysning, kirurgi)
• Prisniveau: 600–2.500 DKK per behandling (vejledende, afhænger af antal og metode)
• Sundhedsrisiko: Ingen (ikke kræft, men forveksles sjældent)
• Regulering: Skal vurderes af hudlæge ved tvivl om diagnose

Hvad er Gammelmandsvorter?

Gammelmandsvorter er et folkeligt navn for seboroiske keratoser – en af de hyppigste godartede hudtilstande hos voksne og især ældre. De opstår som følge af en overdreven vækst af overhudens keratinocytter (hudceller), som danner fortykkede, pigmenterede pletter eller knopper på huden. Gammelmandsvorter kaldes også ofte “senile vorter” eller blot “vorter”, men det er vigtigt at skelne dem fra almindelige vorter (verrucae), som skyldes virus.

Seboroiske keratoser klassificeres dermatologisk som godartede (benigne) epiteliale tumorer. De kan have mange forskellige udtryk: fra ganske små, flade pletter til store, fortykkede og mørke knuder, ofte med en fedtet eller skællende overflade. Farven varierer fra lysebrun og gul til mørkebrun eller sort. Overfladen kan virke “påklæbet” og let kan kradses af, hvilket adskiller dem fra modermærker og modermærkekræft.

Disse hudforandringer optræder sjældent før 30-års-alderen og bliver mere hyppige med stigende alder. De fleste personer over 60 år har mindst én gammelmandsvorte, og mange har adskillige. Antallet kan variere betydeligt – nogle har kun få, mens andre har snesevis eller flere.

Seboroiske keratoser udgør ingen sundhedsrisiko og udvikler sig ikke til hudkræft. De fjernes kun, hvis de generer kosmetisk, klør, eller hvis der er tvivl om diagnosen.

Typer og klassifikation

Gammelmandsvorter klassificeres udelukkende efter udseende, placering og eventuel pigmentering. De kan opdeles i: - Flade typer: Mindre, let pigmenterede, glatte eller let skællende. - Ophøjede typer: Tykke, knudrede eller vorteagtige med mere udtalt pigment. - Varieret pigmentering: Fra gullig og lys til næsten sort. - Placering: Typisk på overkrop, ansigt, ryg, hænder og arme, men kan forekomme overalt undtagen på håndflader og fodsåler.

Seboroiske keratoser skelnes klinisk fra andre pigmenterede hudforandringer som modermærker (naevi), aktiniske keratoser (forstadier til hudkræft) og malignt melanom (modermærkekræft).

Symptomer og tegn

Det mest karakteristiske ved gammelmandsvorter er deres udseende – og ændringer over tid. De starter ofte som små, flade, lysebrune pletter, der gradvist vokser i både tykkelse og omfang. Overfladen bliver typisk mere ujævn og kan føles fedtet eller skællende. Med tiden kan de blive mere ophøjede og få et “påklæbet” eller vorteagtigt udseende.

Typiske symptomer

• Udseende: Flade eller let hævede, skarpt afgrænsede pletter/knopper med skællende eller fedtet overflade. Farven varierer fra lys beige til næsten sort.
• Størrelse: Fra få millimeter til over 2 centimeter i diameter.
• Placering: Hyppigst på overkrop, ryg, ansigt og arme – sjældnere på ben, hals og hårbund. De findes aldrig på håndflader eller fodsåler.
• Antal: Kan være fra en enkelt til flere snese eller endda hundredevis hos nogle personer.
• Forløb: Væksterne er langsomt voksende og bliver sjældent mindre igen uden behandling.
• Kløe og irritation: Nogle oplever kløe, svie eller irritation – især hvis de sidder, hvor tøjet gnider, eller hvis de bliver kradset.

Grader og variation

Gammelmandsvorter varierer betydeligt i udseende: - Lys, flad: Små, glatte pletter, næsten usynlige hos lys hud. - Mørk, ophøjet: Tykke, mørke, vorteagtige knopper, let at mærke med fingeren. - Skællende/flossede: Overfladen kan “skalle” af eller virke løs. - Fedtet: Nogle har en blank, fedtet overflade, som kan give indtryk af at være “våde”.

Det er vigtigt at kende forskel på gammelmandsvorter og mere alvorlige hudsygdomme som basalcellekarcinom (hudkræft) eller malignt melanom. I tvivlstilfælde bør læge altid vurdere forandringen.

Forveksling med andre hudforandringer

Gammelmandsvorter kan let forveksles med: - Modermærker (naevi): Disse har typisk en mere ensartet farve og struktur. - Aktiniske keratoser: Forstadier til hudkræft, ofte mere ru og ikke så “påklæbede”. - Vorter (verrucae): Skyldes virus, ses ofte på hænder/fødder, ikke pigmenterede. - Hudkræft: Mistænkes ved sår, blødning, hurtig vækst eller ændret udseende.

Årsager og risikofaktorer

Gammelmandsvorter opstår som et resultat af en godartet overproduktion af keratinocytter – hudcellerne i det yderste hudlag. Den nøjagtige årsag er ikke fuldt klarlagt, men flere faktorer menes at spille ind.

Genetik og arvelighed

Der ses en vis familiær ophobning af seboroiske keratoser, hvilket tyder på en genetisk disposition. Det betyder, at hvis ens forældre eller søskende har mange gammelmandsvorter, er sandsynligheden for selv at udvikle dem øget.

Alder

Alder er den væsentligste risikofaktor. Hudens celleomsætning ændrer sig med alderen, og omkring halvdelen af alle personer over 50 år har én eller flere gammelmandsvorter. Forekomsten stiger med alderen – næsten alle over 70 år får forandringerne i større eller mindre grad.

Sollys og miljø

Langvarig eksponering for sollys mistænkes for at øge risikoen for visse typer af seboroiske keratoser, især dem, der sidder på soludsatte områder som ansigt, hænder og overkrop. Samtidig opstår mange gammelmandsvorter også på områder, der sjældent udsættes for sol, hvilket tyder på at andre faktorer end netop UV-stråling er afgørende.

Livsstil og øvrige faktorer

Der er ikke dokumenteret sammenhæng med rygning, alkohol, kost eller hormonelle forhold. Gammelmandsvorter rammer begge køn omtrent lige ofte. Hudtype kan dog spille en rolle: Personer med lys hud udvikler ofte flere og mere synlige gammelmandsvorter end personer med mørk hud.

Forløb og udvikling

Gammelmandsvorter starter typisk som små, flade pletter, der over måneder til år vokser i både bredde og tykkelse. De kan forblive små og diskrete eller udvikle sig til store, mørke og fremtrædende knopper. Nogle personer får kun enkelte, mens andre får mange spredt over kroppen.

Forandringerne er godartede og spreder sig ikke til andre dele af kroppen, men nye kan opstå med alderen.

Behandlingsmuligheder

Gammelmandsvorter kræver som udgangspunkt ingen behandling, da de er harmløse og ikke udvikler sig til kræft. Behandling vælges udelukkende af kosmetiske årsager, eller hvis vorten giver kløe, irritation eller bløder. Fjernelse foretages typisk hos hudlæge eller specialiseret klinik.

Kosmetisk og medicinsk fjernelse

1. Kryoterapi (frysning): - Vorten fryses med flydende kvælstof, hvilket får den til at dø og falde af efter få dage til uger. - Velegnet til mindre og ikke for tykke vorter. - Kan give forbigående rødme, let smerte og i sjældne tilfælde pigmentforandring.

2. Curettage (afskrabning): - Vorten skrabes væk med et lille kirurgisk instrument efter lokalbedøvelse. - Effektivt for både små og større forandringer. - Sårhelingsperiode på 1-2 uger, evt. med skorpe.

3. Laserbehandling (CO2 eller Er:YAG): - Hudforandringen fordamper/fordampes med laserlys, hvilket sikrer præcis fjernelse med minimal skade til omgivelserne. - Især velegnet til ansigt og kosmetisk synlige områder. - Hurtig heling, lav risiko for ar.

4. Elektrokauterisation: - Vorten “brændes” væk med elektrisk strøm, ofte kombineret med curettage. - Hurtig metode, men kan give pigmentforandring hos nogle.

Hjemmebehandling

Der findes ingen dokumenteret effektiv hjemmebehandling for gammelmandsvorter. Forsøg på at fjerne dem selv (skrabe, klippe, fryse med håndkøbsmidler) bør undgås, da det kan give sår, infektion eller forveksling med hudkræft.

Medicinsk vurdering og risici

Hvis der er tvivl om diagnosen, eller hvis en gammelmandsvorte ændrer sig hurtigt, bløder eller sårer, skal den altid vurderes af hudlæge. Sjældent kan hudkræft fejltolkes som gammelmandsvorte, hvorfor hudlægen kan vælge at tage en vævsprøve (biopsi) før fjernelse.

Priser og dækning i Danmark

• Pris: Typisk 600–2.500 DKK pr. behandling, afhængigt af antal, område og metode (vejledende priseksempler fra private klinikker).
• Offentlig dækning: Behandling anses som kosmetisk og er ikke dækket af det offentlige, medmindre der er mistanke om kræft.
• Antal behandlinger: Normalt 1 behandling pr. vorte er tilstrækkelig; sjældent opfølgende behandling.
• Downtime: Kort; de fleste kan genoptage normale aktiviteter samme dag, med mindre sår/skorpe i 1-2 uger.

Før og efter behandling

Før behandling vurderes vorten klinisk for at udelukke kræft. Efter behandling forventes området at hele med minimal ardannelse – især efter laserbehandling. Små skorper eller let pigmentforskel kan ses i nogle uger, men huden normaliseres typisk hurtigt.

Forebyggelse og daglig pleje

Selvom gammelmandsvorter ikke kan forebygges fuldstændigt, kan visse rutiner og plejetiltag hjælpe med at begrænse irritation og fremme hudens generelle sundhed.

Forebyggelse

• Solbeskyttelse: Brug af solcreme (SPF 30 eller højere) kan reducere risikoen for visse pigmentforandringer, om end effekten på gammelmandsvorter er usikker.
• Undgå krads og slid: Undgå at kradse, pille eller gnide på forandringerne. Tøj, der gnider, kan forværre irritation og give sår.
• Hudpleje: Brug milde, parfumefri hudplejeprodukter, der ikke udtørrer eller irriterer huden yderligere.

Daglig pleje

• Fugtighedscreme: Regelmæssig brug af fugtighedscreme kan mindske kløe og tørhed omkring seboroiske keratoser.
• Undgå hjemmebehandling: Forsøg aldrig selv at fjerne gammelmandsvorter; kontakt altid sundhedspersonale, hvis du er i tvivl.
• Vær opmærksom på forandringer: Hold øje med ændringer i størrelse, form, farve eller hvis de begynder at bløde – kontakt læge ved mistanke.

Livsstilsændringer

Der er ingen specifikke kost- eller motionsråd, der kan påvirke udviklingen af gammelmandsvorter. Generel sund livsstil fremmer dog hudens helingsevne og robusthed.

Produkter

Der findes ingen håndkøbsprodukter eller cremer, der dokumenteret kan fjerne gammelmandsvorter. Specialprodukter, der lover “fjernelse af vorter”, er ofte målrettet virusvorter og virker ikke på seboroiske keratoser.

Opfølgning

Personer med mange eller nye gammelmandsvorter bør få huden kontrolleret regelmæssigt, især hvis der er usikkerhed om, hvorvidt en forandring er godartet. Hudlæger kan hurtigt vurdere, om der er behov for fjernelse eller biopsi.

---

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Gammelmandsvorter?

Gammelmandsvorter, også kendt som seboroiske keratoser, er godartede hudforandringer, der opstår som følge af en overdreven vækst af hudens overfladiske celler. De viser sig som flade eller let ophøjede, ofte skællende og pigmenterede pletter, typisk i farver fra lysbrun til sort. Gammelmandsvorter er meget almindelige hos personer over 50 år og er ufarlige, men kan give kosmetisk gene eller kløe.

Hvordan opstår Gammelmandsvorter?

Gammelmandsvorter opstår på grund af en godartet vækst af keratinocytter, som er hudens overfladeceller. Mekanismen bag er ikke fuldt klarlagt, men både genetiske faktorer og sollys menes at spille en rolle, dog uden at være direkte arvelige eller forårsaget af solskader. De starter ofte som små pletter og vokser langsomt over tid, især på soludsatte områder som ansigt, ryg og overkrop.

Hvad koster det at få fjernet Gammelmandsvorter?

Prisen for at få fjernet gammelmandsvorter i Danmark ligger typisk mellem 600 og 2.500 DKK per behandling, afhængigt af antallet af vorter, det behandlede område og den valgte metode (fx laser, frysning eller kirurgi). Fjernelse anses som en kosmetisk behandling og er derfor ikke dækket af det offentlige. Prisen kan variere fra klinik til klinik, og ofte er én behandling nok til at fjerne vorten.

Er Gammelmandsvorter farlige, og hvilke bivirkninger kan der være ved fjernelse?

Gammelmandsvorter er godartede og udgør ingen sundhedsrisiko, men de kan forveksles med hudkræft, hvorfor lægelig vurdering anbefales ved tvivl. Ved fjernelse kan der opstå midlertidig rødme, skorpe eller let irritation i området, men alvorlige bivirkninger er sjældne. Det er vigtigt ikke selv at forsøge at fjerne vorten, da dette kan give infektion eller ar.

Hvor længe har man Gammelmandsvorter, og hvor hurtigt ser man resultat efter fjernelse?

Gammelmandsvorter er permanente forandringer, der ikke forsvinder af sig selv, men kan fjernes kosmetisk. Efter professionel fjernelse, fx med laser eller frysning, forsvinder vorten typisk efter én behandling, og huden heler op i løbet af få uger. Resultatet er som regel varigt, og der kommer sjældent ar, især ved moderne behandlingsmetoder.

Hvad er forskellen på Gammelmandsvorter og almindelige vorter?

Gammelmandsvorter (seboroiske keratoser) er godartede vækster, der skyldes overproduktion af hudceller og ikke er smitsomme. Almindelige vorter (verrucae) skyldes derimod en virusinfektion (HPV) og kan smitte ved kontakt. Udseendet kan minde om hinanden, men gammelmandsvorter er ofte mere pigmenterede og findes især hos ældre, mens almindelige vorter typisk ses hos børn og unge.

Hvem kan få Gammelmandsvorter?

Gammelmandsvorter forekommer hyppigst hos personer over 50 år og bliver mere almindelige med alderen. De kan dog opstå hos yngre voksne, især hvis der er genetisk disposition. Der er ingen kendte risikofaktorer udover alder, og både mænd og kvinder kan få gammelmandsvorter.

Hvad skal man være opmærksom på, før man får fjernet Gammelmandsvorter?

Før fjernelse af gammelmandsvorter bør man sikre sig, at forandringen er godartet og ikke kan forveksles med hudkræft – en hudlæge bør vurdere dette, især ved atypisk udseende. Man bør undgå at pille eller forsøge selvfjernelse, da det kan give infektion eller ar. Efter behandling skal man følge anvisninger om sårpleje for at opnå det bedste kosmetiske resultat.

Kan Gammelmandsvorter komme igen efter fjernelse?

Når en gammelmandsvorte er fjernet korrekt, vokser den samme vorte ikke ud igen på samme sted. Det er dog almindeligt, at der kan opstå nye gammelmandsvorter andre steder på kroppen over tid, da tendensen til at danne dem ofte er alders- eller genetisk betinget. Der er ingen garanti for, at man ikke får flere vorter i fremtiden.

Relaterede begreber

• Seborrheisk keratose
• Senile vorter
• Modermærker
• Aktiniske keratoser
• Solar lentigo
• Hudkræft
• Vorter
• Pigmenterede hudforandringer
• Dermatose
• Keratose

Kilder

• sundhed.dk
• mayoclinic.org