Receptionist til Cosmo Laser – Roskilde & Rødovre

Receptionist til Cosmo Laser – Roskilde & Rødovre

Vil du være en del af en professionel klinik, hvor høj kvalitet, god service og stærke kundeoplevelser er i fokus?

Hos Cosmo Laser søger vi en engageret og serviceminded receptionist til en fast stilling på 34 timer ugentligt, hvor arbejdstiden fordeles mellem vores klinikker i Roskilde og Rødovre.

Stillingen ønskes besat med opstart i midten af august, hvor du vil gennemgå en grundig introduktion og oplæring i vores arbejdsgange, systemer og daglige rutiner.

Fra 1. september forventer vi, at du selvstændigt kan varetage rollen og blive en vigtig del af den daglige drift.

Om stillingen

Som receptionist hos Cosmo Laser bliver du en central del af kundeoplevelsen. Du vil være blandt de første, vores kunder møder, og du får en vigtig rolle i at sikre en professionel, imødekommende og tryg oplevelse – både ved personlig kontakt, telefonisk og skriftligt.

Du bliver en del af to klinikteams og får en varieret hverdag med ansvar for både kundekontakt, administration og praktiske opgaver i klinikkerne.

Dine primære arbejdsopgaver vil være: 

  • Modtage og servicere kunder ved ankomst 
  • Håndtere booking, kalenderstyring og koordinering 
  • Besvare telefoniske og skriftlige henvendelser 
  • Sikre en professionel og indbydende reception og venteområde 
  • Håndtere betalinger og administrative opgaver 
  • Bidrage til den daglige drift, herunder klargøring, oprydning og lageropgaver 
  • Understøtte en ensartet kundeoplevelse på tværs af vores klinikker.


Om Cosmo Laser

Cosmo Laser har siden 2009 arbejdet med kosmetiske behandlinger med fokus på kvalitet, faglighed og naturlige resultater. I dag består vi af mere end 60 engagerede medarbejdere fordelt på 6 klinikker i Danmark.

Vi er stolte af vores stærke kundetilfredshed, vores fortsatte udvikling og vores ambition om at være en ansvarlig og professionel aktør i branchen. Vores vision “naturlige resultater for alle” afspejler vores tilgang til behandlinger, hvor ærlighed, gennemsigtighed og høj faglig standard er centrale værdier. Som receptionist bliver du en del af et større fællesskab, hvor samarbejde, respekt og gode kundeoplevelser er i fokus. 


Vi tilbyder:

  • En fast stilling på 34 timer ugentligt 
  • Arbejdssted fordelt mellem vores klinikker i Roskilde og Rødovre 
  • Dag- og aftenvagter efter fast plan 
  • Grundig oplæring og introduktion til rollen 
  • En professionel arbejdsplads med fokus på kvalitet og udvikling
  • Et engageret team med gode samarbejdsrelationer 
  • En varieret hverdag med kundekontakt og ansvar
  • Personalegoder og sociale arrangementer.


Vi forestiller os, at du: 

  • Har erfaring med kundeservice, reception eller lignende 
  • Er imødekommende og trives med kontakt til mange forskellige mennesker 
  • Arbejder struktureret og har sans for detaljer 
  • Er stabil, ansvarlig og bevarer overblikket i travle perioder 
  • Behersker dansk flydende og kan kommunikere på engelsk 
  • Har flair for IT og lærer nye systemer hurtigt 
  • Trives med at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team 
  • Er fleksibel og motiveres af en hverdag på tværs af to klinikker.

 

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Send din motiverede ansøgning og CV til job@cosmolaser.dk hurtigst muligt.

Læs mere om os på www.cosmolaser.dk

Ved at sende din ansøgning accepterer du, at Cosmo Laser behandler dine personoplysninger med henblik på rekruttering.

Oplysningerne behandles fortroligt og håndteres i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. Vi ser frem til at høre fra dig.

Kosmetisk behandler hos Cosmo Laser København viser klient spejl efter laserbehandling.

Derfor skal du vælge Cosmo Laser

Cosmo Laser er stedet for dig, der ønsker at bringe dit indre frem i dit ydre med effektive, diskrete og naturlige resultater, som ingen andre end dig kender hemmeligheden bag.

Alle vores behandlere er specialuddannede sygeplejersker og hjælper dig med at skræddersy et behandlingsforløb efter dine ønsker og behov.

Vi har siden 2009 udført mere end 250.000 behandlinger og er nogle af de mest erfarne i branchen.

Hos Cosmo Laser tilbyder vi mange forskellige behandlinger, som f.eks. permanent hårfjerningBotoxfiller og fjernelse af karsprængninger.