Kost og hud – hvad du spiser i dag, viser sig om 10 år

Kost og hud – hvad du spiser i dag, viser sig om 10 år

Hudpleje handler ikke kun om, hvad du smører på huden. Det du spiser hver dag bliver bogstaveligt talt til de byggesten, din hud bruger til at regenerere sig selv. Over tid kan det gøre en forbløffende forskel på, hvordan din hud ser ud og fungerer.

Det gode er, at skin longevity-kosten ikke handler om at udelukke noget eller følge et strengt regime. Det handler om at tilføre de råstoffer, huden har brug for, og dæmpe det, der driver aldring indefra.

Hvorfor kost betyder så meget for huden

Huden er kroppens største organ og i konstant fornyelse. Hudceller skifter ud hver 28. dag, og kollagen bliver løbende nedbrudt og opbygget. Hele denne proces kræver byggesten – aminosyrer, fedtsyrer, vitaminer og mineraler.

Samtidig er huden følsom for blodsukkerudsving, kronisk betændelse og oxidativt stress – faktorer, der i høj grad påvirkes af kosten og vores generelle livsstil.

De vigtigste byggesten til madpakken for din hud

Der er særligt en håndfuld næringsstoffer, der gang på gang dukker op i hudforskning:

•      Protein. Aminosyrer fra kød, fisk, æg, bælgfrugter og mejeriprodukter er byggesten til kollagen og elastin. Uden tilstrækkeligt protein kan huden ikke reparere sig selv optimalt.

•      Omega-3-fedtsyrer. Fra fed fisk, hørfrø, valnødder og chiafrø. Virker anti-inflammatorisk og styrker hudbarrieren.

•      C-vitamin. Nødvendigt for at huden kan danne kollagen. Find det i peberfrugt, citrusfrugter, jordbær og broccoli.

•      Zink og silicium. Mineraler der er afgørende for både sårheling og kollagensyntese. Find det i skaldyr, bælgfrugter og græskarkerner.

•      A-vitamin. Understøtter celleskiftet. Find det i lever, æg og mørkegrønne grøntsager, eller som betacaroten i gulerødder og søde kartofler.

•      Polyfenoler og antioxidanter. Fra bær, grøn te, mørk chokolade, oliven og farverige grøntsager. De beskytter mod frie radikaler og oxidativt stress.

Det, der accelererer aldring indefra

På samme måde som der er kost, der støtter huden, er der kost, der accelererer aldring – primært ved at drive betændelse og glykering:

•      Højt indtag af raffineret sukker og hvidt mel, som får blodsukkeret til at svinge kraftigt.

•      Stærkt forarbejdede madvarer med transfedt og kemiske tilsætningsstoffer.

•      Alkohol i store mængder, der dehydrerer huden og belaster leveren.

•      Regelmæssigt højt indtag af stegte og stærkt varmebehandlede produkter, der danner AGEs (advanced glycation end-products).

Glykering – det usynlige aldringssignal

Glykering er en proces, hvor sukkermolekyler binder sig til proteiner som kollagen og elastin. Det gør proteinerne mere stive og mindre fleksible, hvilket viser sig som mindre elastisk hud, ujævn tone og et mere træt udseende.

Jo mere højt blodsukker du har over tid, jo mere glykering sker der. Derfor er en kost med stabil blodsukkerregulering – fiberrig, proteinrig og med moderate mængder sukker – en af de bedste måder at understøtte skin longevity indefra.

Vand, søvn og tarmsundhed

Væskebalance gør en stor forskel for både hudens udseende og funktion. Du behøver ikke drikke 3 liter om dagen – men sørg for at drikke regelmæssigt, og tilføj gerne væskeholdige fødevarer som agurk, vandmelon og suppe.

Tarmen spiller også en vigtig rolle. Den såkaldte gut-skin-axis viser, at en sund tarmflora er forbundet med mindre inflammation, færre hudgener og bedre hudfunktion. Fermenterede fødevarer, fiber og varieret kost er gode vaner at opbygge, og vær ikke bange for at få sunde fedtstoffer, som fx olivenolie.

Det du spiser er ikke en erstatning for en god hudpleje eller de rette behandlinger. Det er fundamentet, som alt det andet hviler på. Små, stabile vaner i hverdagen gør mere end store, kortvarige kure.

Hvis du vil tale om, hvordan du bedst understøtter din hud med en kombination af livsstil, hudpleje og behandlinger, er du altid velkommen til en gratis og uforpligtende konsultation hos os.

Book tid på cosmolaser.dk.

Ha' en dejlig dag!

Louise Holm
Faglig chef, Cosmo Laser

Kosmetisk behandler hos Cosmo Laser København viser klient spejl efter laserbehandling.

Derfor skal du vælge Cosmo Laser

Cosmo Laser er stedet for dig, der ønsker at bringe dit indre frem i dit ydre med effektive, diskrete og naturlige resultater, som ingen andre end dig kender hemmeligheden bag.

Alle vores behandlere er specialuddannede sygeplejersker og hjælper dig med at skræddersy et behandlingsforløb efter dine ønsker og behov.

Vi har siden 2009 udført mere end 250.000 behandlinger og er nogle af de mest erfarne i branchen.

Hos Cosmo Laser tilbyder vi mange forskellige behandlinger, som f.eks. permanent hårfjerningBotoxfiller og fjernelse af karsprængninger.