Det her holder folk tilbage efter en konsultation
Fire ting går igen, når nogen har siddet til konsultation til permanent hårfjerning og alligevel ikke kommer i gang: tvivl om det virker på netop dem, prisen, tiden, og frygten for at det gør ondt. De er alle sammen rimelige. Her er, hvad vi svarer på hver enkelt, og hvornår vi er enige i, at du skal lade være.
Virker det overhovedet på mig?
Hovedreglen er, at vi kan fjerne dine hår, hvis de er mørkere end din hud. Lyse, grå og røde hår kan laseren ikke fjerne, fordi der ikke er noget farvestof at lede varmen igennem. Er det din situation, skal du ikke i gang, og det er præcis det, konsultationen er til for at afgøre.
Har du en hormonel tilstand som PCO, PCOS eller endometriose, er svaret et andet. Så kan vi højst sandsynligt holde hårene i skak, men du bliver ikke helt hårfri, og det kommer til at kræve opfølgende behandlinger årligt. Det er værd at vide på forhånd frem for at opdage det undervejs.
Det er for dyrt
Prisen ser anderledes ud, når den regnes som et forløb i stedet for en enkelt behandling, og når den holdes op mod en udgift til barbering og voks, der bliver ved år efter år. Men vi ved godt, at et forløb stadig er et beløb, der skal findes.
Derfor anbefaler vi også, at man starter med at købe 3-6 behandlinger til en start, så man deler det lidt op og dermed også sikrer, at man får sine klip brugt inden for tidsfristen på 12 mdr.
Se priserne på permanent hårfjerning her.
Jeg har ikke tid
Et forløb er typisk 6 til 12 behandlinger med 4 til 6 ugers mellemrum, og det lyder af meget. Men hver enkelt gang er kort. Små områder som overlæbe eller armhuler tager 5 til 15 minutter, mens større områder som ben eller ryg tager 30 til 60 minutter.
Forløbet strækker sig altså over lang tid, men det fylder ikke meget i kalenderen. Det, der kræver planlægning, er ikke timerne, det er solen: området skal holdes fri for sol i fire uger både før og efter hver behandling for at undgå forbrændinger og at huden reagerer med pigmentforandringer.
Jeg er bange for, at det gør ondt
De fleste beskriver behandlingen som mild til moderat ubehag, en varm og prikkende fornemmelse, der kun mærkes i det øjeblik, lyset afsættes. Huden nedkøles med kold luft undervejs. Ansigtet og intimområdet er de mest følsomme steder.
Den femte ting, vi sjældent får at vide
At man udskyder. Ikke fordi man har besluttet sig imod, men fordi der ikke er nogen deadline på at lade være. En af vores kunder, Sandra, satte selv ord på det, da hun endelig var kommet i gang:
"Jeg ved egentlig ikke helt præcis hvorfor, jeg ikke bare fik det gjort. Jeg tror nok bare, at jeg både har været lidt bange for, at det ville være smertefuldt, og måske nok også, at det ikke ville virke og jeg ville spilde både tid og penge på det."
At tøve er ikke det samme som at have sagt nej. Men hårene bliver en dag grå, og så virker laseren desværre ikke længere.
Hvornår du skal lade være
Har du lyse, grå eller røde hår, skal du ikke starte et forløb. Det samme gælder, hvis du ved, at du ikke kan holde området fri for sol i fire uger før og efter hver behandling, eller hvis du har en forventning om, at dine hår forsvinder 100 % for evigt og altid. Det sidste sker ikke, og vi vil hellere sige det nu end når du er igang. Opfølgende behandlinger er nødvendigt for de fleste, da kroppen er biologisk.
Vil du høre mere om behandlingen? Så book en gratis og uforpligtende konsultation her.
Derfor skal du vælge Cosmo Laser
Cosmo Laser er stedet for dig, der ønsker at bringe dit indre frem i dit ydre med effektive, diskrete og naturlige resultater, som ingen andre end dig kender hemmeligheden bag.
Alle vores behandlere er specialuddannede sygeplejersker og hjælper dig med at skræddersy et behandlingsforløb efter dine ønsker og behov.
Vi har siden 2009 udført mere end 250.000 behandlinger og er nogle af de mest erfarne i branchen.
Hos Cosmo Laser tilbyder vi mange forskellige behandlinger, som f.eks. permanent hårfjerning, Botox, filler og fjernelse af karsprængninger.






