Sådan anvendes Botox mod øget svedproduktion

Sådan anvendes Botox mod øget svedproduktion

Botox er typisk kendt for sin evne til at udglatte rynker og fine linjer, men dens anvendelser strækker sig langt ud over kosmetiske forbedringer. En af de mest bemærkelsesværdige, men mindre kendte anvendelser, er behandlingen af øget svedproduktion, en tilstand kendt som hyperhidrose. I dette blogindlæg vil vi dykke ned i, hvordan Botox virker mod overproduktion af sved.

Sådan er Botox anvendt gennem årene

Botulinum A toksin, nærmere kendt som Botox, har en fascinerende historie, der strækker sig over flere årtier. Oprindeligt blev toksinet opdaget i slutningen af det 19. århundrede, men det har herefter gennemgået en transformation fra en farlig bakteriel toksin til et af de mest eftertragtede stoffer i både den kosmetiske og medicinske verden.

Udover dets kendte anvendelse til at reducere rynker i ansigtet, har Botox vist sig at være et effektivt middel i behandlingen af en række medicinske tilstande, herunder kronisk migræne, muskelspasmer og selvfølgelig hyperhidrose. Dets alsidighed og effektivitet har gjort det til en revolutionerende opdagelse i den medicinske verden.

Hvad er hyperhidrose?

Hyperhidrose er en tilstand, der medfører unormalt øget svedproduktion, som ikke nødvendigvis er relateret til varme eller motion. Denne tilstand rammer 3-5 % af den danske befolkning og kan være både fysisk ubehagelig og psykologisk belastende. Tilstanden fører ofte til synlige svedpletter og kan påvirke sociale interaktioner samt ens selvværd. Hyperhidrose kan være generaliseret, hvilket påvirker hele kroppen, eller lokaliseret, som oftest forekommer i hænder, fødder, armhuler eller ansigt. 

I lægevidenskaben betragtes hyperhidrose som en hudsygdom, da den øget svedproduktion kommer til udtryk på huden. Ikke desto mindre er der også nogle læger, der mener, at neurologi er en afgørende faktor, idet tilstanden involverer en fejlfunktion i hjernen, der sender overdrevne signaler til svedkirtlerne i kroppen.

Sådan virker Botox

Botox virker ved selektivt at blokere nerveimpulser til de svedkirtler, der forårsager sved. Når Botox injiceres i huden, forhindrer det frigivelsen af acetylkolin, en neurotransmitter, der normalt signalerer svedkirtlerne til at producere sved.

Dette resulterer i en markant reduktion af svedproduktionen i det behandlede område. Denne virkning er både præcis og lokaliseret, hvilket betyder, at det kun påvirker det specifikke område, hvor det er injiceret, og efterlader kroppens andre svedfunktioner uberørt. Dette gør Botox til en ideel løsning for dem, der søger lindring fra lokaliseret hyperhidrose.

Læge gør Botox klar


Potentielle bivirkninger og overvejelser

Selvom Botox generelt anses for at være sikker, kan der være nogle bivirkninger forbundet med behandlingen. Disse kan inkludere midlertidig rødme, hævelse eller ømhed ved injektionsstedet. I sjældne tilfælde kan der opstå mere alvorlige bivirkninger, såsom muskelsvaghed i de behandlede områder. Det er derfor vigtigt, at behandlingen udføres af en erfaren og kvalificeret læge, og at patienterne er fuldt informerede om alle potentielle risici før behandlingen.

Botox-behandling mod øget svedproduktion

Hos Cosmo Laser tilbyder vi Botox svedbehandling under armene. Du skal først og fremmest til en gratis konsultation, hvor vores læge undersøger, om du har hyperhidrose. For at stille diagnosen hyperhidrose, vil lægen vurdere din beskrivelse af symptomerne og tidligere forsøgte behandlinger samt lave en gravimetrisk test. Testen tages ved, at et filterpapir i armhulerne opsamler mængden af sved, der efterfølgende afvejes for at kunne bekræfte hyperhidrose.

Selve behandlingen fortages ved, at der indsprøjtes små mængder Botox i armhulerne. Behandlingen varer ca. 20-30 min og er ikke smertefuld, men mærkes som små prik/stik, der niver og kan svide i få sekunder i huden. Ubehaget vil aftage kort tid efter behandlingen.

Hvis du er er blevet nysgerrig på svedbehandling i armhulerne med Botox, kan du booke en gratis konsultation her >>

Derfor skal du vælge Cosmo Laser

Cosmo Laser er stedet for dig, der ønsker at bringe dit indre frem i dit ydre med effektive, diskrete og naturlige resultater, som ingen andre end dig kender hemmeligheden bag.

Alle vores behandlere er specialuddannede sygeplejersker og hjælper dig med at skræddersy et behandlingsforløb efter dine ønsker og behov.

Vi har siden 2009 udført mere end 250.000 behandlinger og er nogle af de mest erfarne i branchen.

Hos Cosmo Laser tilbyder vi mange forskellige behandlinger, som f.eks. permanent hårfjerningbotox, filler, fjernelse af karsprængninger og behandling mod pigmentforandringer.