Er det KUN rynkebehandlinger…
… Der kan udføres med Botox?
Eller kan det også anvendes til andet end at fjerne (eller forebygge) mimiske rynker?
Svaret er at Botox KAN anvendes til andet end rynkebehandlinger! Og det kan overraske mange, ved jeg af erfaring. Derfor har jeg sat mig for at fortælle dig lidt om de mange andre muligheder, der findes ved brug af Botox.
Så læs med i dag, og se om du bliver lidt klogere på emnet (…og måske endda inspireret).
Botox til anvendelse af ikke-mimiske rynker
Løft af mundvige
“Hvorfor ser du altid så nedtrykt ud?”… Det er noget, mange af mine kunder, ofte er blevet spurgt om. Og det var ikke fordi de var hverken kede af det eller nedtrykte over noget. Deres mundvige var med årene blot begyndt at være mere og mere nedadgående.
Ved en Botox behandling får man musklerne i mundvigene til at slappe af. Det er nemlig musklerne, der trækker mundvigene nedad, og når disse afslappes, vender mundvigene atter opad – og man ser glad ud igen.
Gummy Smile
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor nogle mennesker nærmest aldrig smiler? Det KAN være pga. et tandkødssmil. Mange af mine kunder kommer hos mig, fordi de er så kede af, at de viser så meget tandkød, når de smiler. Og mange vil faktisk ikke engang have taget billeder.
Livet er for kort til ikke at gå at smile, og det kan heldigvis blive muligt ved hjælp af Botox. Ved at anvende Botox til de muskler som løfter vores overlæbe, kan man sænke overlæben, så tandkødet ikke længere fremstår så synligt, når man smiler (eller taler).
Hagekløft eller nobret hage
Med alderen oplever mange at hagen krænger opad og får hagekløften til at fremstå dybere. Botox får hagemusklerne til at slappe af og der opnås en mindre nobret hage (cellulitis hage). Hagen kommer ned på plads og hagekløften synes ikke længere så dyb.
Behandlingen kan også anvendes hvis man har en vag hage, til at sænke hagen så kæbeprofilen forlænges.
Læbeløft
Læbeløft (også kaldet lip flip) er en super populær behandling til dem, der ønsker en mere synlig overlæbe – især når de smiler eller taler. Med alderen ved man at overlæben i særdeleshed krænger indad.
Ved at lægge Botox langs overlæbens læbekant, opnår man at overlæben afslappes, hvorfor overlæben tippes opad og derved fremstår mere synlig. Nogle vælger faktisk denne behandling fremfor filler i læberne – f.eks. hvis de i forvejen har volume i læberne.
Rigtig mange kunder er specielt så glade for denne behandling, da deres overlæbe ikke længere forsvinder, når de smiler eller taler.
Kraftige halsbånd (Platysma)
Denne behandling er velegnet til alle, der oplever en uskarp kæbelinje, og drømmer om et mere defineret kæbeparti, og hvor filler i kæbelinjen ikke er løsningen. For selvom mange vil undre sig over, hvad halsbånd har at gøre med kæbelinjen, så kan de faktisk have ret stor betydning for, hvor defineret kæbelinjen er hos nogle.
Ved at anvende Botox i halsmusklerne, afslappes disse og hindrer kæben i at blive trukket nedad. Denne behandling suppleres som regel med kæbeløft med Botox, for at opnå den fulde effekt.
Kæbeløft
Denne behandling er velegnet til dem, der begynder at opleve en “sagging” eller udefinerbar kæbelinje, som følge af aldersforandringer. Med alderen søger vores fedtdepoter nemlig sydpå, hagen krænger opad og læberne krænger indad.
Ved at injicere Botox i hagen, mundvigene og langs kæbekanten kan man opnå en skarpere kæbelinje.
Ofte supplerer man med Botox-behandling af kraftige halsbånd, for at opnå yderligere løft af kæbepartiet. Derfor anbefaler vi, at man kombinerer begge behandlinger for at opnå den fulde effekt.
Kraftige tyggemuskler (Massetter)
Nogle er kede af, at de ikke har et særlig defineret kæbeparti. Andre døjer med det modsatte og ønsker smallere kæber, for at opnå et mere hjerteformet ansigtsform (populært kaldet V-shape).
Botox kan anvendes i kæbens tyggemuskler, hvilket gradvist medfører til et blidere og smallere kæbeparti. Denne behandling kan med fordel suppleres med filler i kindbenene, for at op nå en mere feminin V-Shape ansigtsform.
Er du nysgerrig på Botox-behandling?
Book en gratis konsultation
Din konsultation er helt gratis, og blot en uforpligtende snak med vores lægeansvarlige, hvor du kan få svar på alle dine spørgsmål omkring hvad Botox kan gøre for dig. Husk at du skal blot være opmærksom på, at der er 48 timers betænkningstid fra din konsultation til din første behandling.
Spar 25% på Botox. Hele året!
Tænk hvis du selv kunne bestemme, hvornår der var tilbud på dine yndlingsbehandlinger.
(… Psst – det kan du nu!)
Som medlem af MyCosmo får du nemlig adgang til store besparelser på dine behandlinger, samt en masse andre fordele. Altid – lige når det passer dig!
Ha’ en rigtig dejlig dag,
Kamilla,
Kosmetisk sygeplejerske
Cosmo Laser