Fortykningsmidler

Hvad et fortykningsmiddel er

Fortykningsmidler er en funktionsgruppe af ingredienser, der bruges i kosmetik for at styre og øge produktets viskositet. Viskositet betyder, hvor let eller svært et produkt flyder. Et produkt med høj viskositet er tykkere og løber ikke så let, mens et produkt med lav viskositet er tyndtflydende. Gruppen af fortykningsmidler dækker over mange forskellige kemiske typer: både naturlige og syntetiske stoffer. Fælles for dem er, at de gør cremer, geler, shampoo og andre produkter tykkere, mere stabile og lettere at anvende. Når du bruger en creme, kan du mærke, at den ikke løber ud mellem fingrene, og når du påfører shampoo, bliver den i hånden, indtil du masserer den ind i håret. Det skyldes, at der er tilsat fortykningsmidler, som styrer denne konsistens.

De mest almindelige fortykningsmidler i kosmetik tæller blandt andet polysakkarider som Xanthan Gum og Guar Hydroxypropyltrimonium Chloride. Polysakkarider er store kulhydratmolekyler, der kan binde store mængder vand og dermed gøre en væske tykkere. Syntetiske polymerer som Carbomer og Acrylates Copolymer bruges også ofte. Polymerer er lange kæder af gentagne kemiske enheder, som kan danne et netværk i produktet og give en geléagtig struktur. Derudover bruges cellulosederivater, som er ændrede former for cellulose udvundet fra planter, og silikater, som er mineralske stoffer. Gruppen omfatter i alt mindst 25 forskellige stoffer i brug på det danske marked, og det faktiske antal kan være endnu højere, da nye ingredienser løbende introduceres.

Et fortykningsmiddel er ikke én bestemt kemisk familie. Det er snarere et teknisk begreb, der dækker over ingredienser, som gør et produkt mindre flydende, mere ensartet og mere stabilt over tid. Det betyder, at du ikke kan afgøre, om noget er et fortykningsmiddel ud fra dets kemiske opbygning alene, men ud fra den funktion, det har i produktet. Derfor kan både naturlige og syntetiske stoffer, proteiner, gummier, polymerer og mineraler alle være fortykningsmidler, hvis de bruges til at ændre konsistensen i kosmetik.

Sådan virker den i produktet

Fortykningsmidler har en central teknologisk rolle i kosmetik. De ændrer produktets konsistens og sikrer, at det kan doseres, smøres ud og opbevares uden at skille sig. Det sker typisk på tre måder, som hver især har betydning for, hvordan produktet opfører sig i praksis.

• Vandbinding: Mange fortykningsmidler binder frit vand i formuleringen. Når et stof binder vand, betyder det, at vandmolekylerne bliver holdt fast af fortykningsmidlets molekyler. Det får væsken til at flyde langsommere og føles mindre "vandig". For eksempel vil en creme uden fortykningsmidler hurtigt løbe ud af emballagen og føles våd og tynd, mens tilsætning af et vandbindende stof gør den tæt og let at dosere. Vandbindingen gør også, at produktet ikke tørrer ud så hurtigt og holder på fugten.
• Netværksdannelse: Ved en vis koncentration kan molekylerne danne et tredimensionelt netværk. Det sker, når de lange molekyler i et fortykningsmiddel begynder at hægte sig sammen og lave en slags "gitter", som holder væsken på plads. Det gør, at produktet bliver geléagtigt eller cremet og ikke løber ud. Hvis du forestiller dig, hvordan gelé kan holde sin form, skyldes det netop sådan et netværk. I kosmetik betyder det, at en gel ikke flyder ud, når du åbner emballagen, men bevarer sin form, indtil du smører den ud.
• Stabilisering: En tykkere struktur forhindrer, at olie og vand skiller, eller at pigmenter og andre partikler synker til bunds. Når produktet er tykt, bevæger ingredienserne sig langsommere, og det bliver sværere for dem at samle sig i lag eller danne klumper. Det giver en mere ensartet fordeling af ingredienser i hele produktets levetid. For eksempel vil en bodylotion med pigmenter eller perlemor ofte bruge fortykningsmidler for at undgå, at farven samler sig i bunden af flasken.

I praksis betyder det, at du får en konsistens, der er tilpasset formålet: en gel, der ikke løber, en creme, der er nem at smøre ud, eller en shampoo, der bliver i hånden og fordeler sig jævnt i håret. Hvis produktet ikke havde et fortykningsmiddel, ville det ofte være svært at dosere, og ingredienserne ville kunne skille sig eller synke til bunds. Fortykningsmidler er derfor nødvendige for næsten alle typer kosmetik, hvor tekstur og stabilitet er vigtig. De gør det muligt at fremstille produkter, der føles rare at bruge, og som bevarer deres kvalitet, indtil emballagen er tom.

Derfor står der så mange på etiketten

Det er sjældent, at et kosmetisk produkt kun indeholder ét fortykningsmiddel. Ofte kombinerer man flere for at opnå den ønskede konsistens, stabilitet og følelse. Det skyldes, at de enkelte fortykningsmidler har forskellige egenskaber, og at deres virkning kan forstærkes eller suppleres, når de bruges sammen.

• Bedre viskositet ved lavere samlet mængde: To eller flere fortykningsmidler kan give en mere effektiv fortykkelse, så der ikke skal bruges så meget af hvert enkelt stof. For eksempel kan en lille mængde carbomer sammen med xanthan gum give en høj viskositet, hvor du ellers skulle bruge meget mere af kun det ene stof. Det giver en mere stabil formulering og kan også gøre produktet billigere eller mindre irriterende, fordi der bruges mindre af hvert stof.
• Øget stabilitet: Kombinationer gør produktet mere modstandsdygtigt over for temperaturændringer, rystelser og opbevaring. Nogle fortykningsmidler bliver mindre effektive, hvis produktet udsættes for varme eller kulde, mens andre kan holde konsistensen stabil over tid. Ved at blande dem kan man sikre, at produktet ikke skiller eller ændrer sig, selv hvis det står i et varmt badeværelse eller bliver transporteret. For eksempel kan en kombination forhindre, at en lotion bliver tyndere om sommeren eller danner klumper om vinteren.
• Bedre sensorik: Forskellige fortykningsmidler kan give forskellige teksturer. En kombination kan give en blødere, glattere eller mere geléagtig følelse. For eksempel kan ét stof gøre produktet silkeblødt, mens et andet giver en let og luftig konsistens. Ved at kombinere dem kan man tilpasse oplevelsen, så produktet føles behageligt og let at smøre ud. Det er især vigtigt i ansigtscremer og makeup, hvor følelsen på huden har stor betydning for brugeren.
• Kompatibilitet: Nogle fortykningsmidler fungerer bedst i vandfasen, andre i olie, og nogle påvirkes mindre af salt, pH eller alkohol. Ved at kombinere dem kan man tilpasse formuleringen til resten af ingredienserne. For eksempel kan et produkt indeholde både vandbaserede og oliebaserede ingredienser, og her kan det være nødvendigt at bruge flere forskellige fortykningsmidler for at holde det hele samlet og stabilt. Hvis produktet indeholder meget salt (fx i en skrub), kan nogle fortykningsmidler miste deres virkning, og derfor tilsættes et ekstra stof, der er mere modstandsdygtigt.

Derfor ser du ofte flere forskellige navne på ingredienslisten, selv i produkter med enkel konsistens. Det handler om at opnå det rigtige resultat med mindst mulig risiko for, at produktet skiller eller ændrer sig under brug. Kombinationen af fortykningsmidler er et bevidst valg for at sikre, at produktet fungerer optimalt og føles behageligt for dig som bruger.

Sådan genkender du dem på ingredienslisten

Fortykningsmidler har ikke ét fælles navnemønster i INCI-systemet, men du kan ofte genkende dem på visse ord og endelser. INCI står for International Nomenclature of Cosmetic Ingredients, og det er det system, der bruges til at navngive ingredienser på kosmetik i hele EU. Selvom der ikke er en fast regel for navngivning af fortykningsmidler, er der nogle typiske mønstre, du kan holde øje med.

• Cellulosederivater: Indeholder ofte ord som cellulose, hydroxyethyl- eller hydroxypropyl-. Eksempler: Hydroxyethylcellulose, Hydroxypropyl Methylcellulose, Cellulose Gum. Disse stoffer stammer fra cellulose, som er et naturligt stof fra planter, men de er kemisk ændret for at give bedre egenskaber i kosmetik. De bruges især i shampoo, cremer og geler, hvor de giver en glat og ensartet konsistens.
• Carbomer/polymer: Indeholder carbomer, copolymer, crosspolymer eller polymer. Eksempler: Carbomer, Acrylates Copolymer, Acrylates/C10-30 Alkyl Acrylate Crosspolymer. Disse er syntetiske polymerer, der kan danne meget stabile og klare gels. De bruges ofte i ansigtsgeler, håndsprit og produkter, hvor man ønsker en let og ikke-klæbrig følelse.
• Naturgummier og polysakkarider: Indeholder gum, xanthan, guar eller lignende. Eksempler: Xanthan Gum, Guar Hydroxypropyltrimonium Chloride, Sclerotium Gum. Disse stammer fra planter eller mikroorganismer og bruges både i fødevarer og kosmetik. De er effektive til at give fylde og stabilitet, især i lotioner og shampoo.
• Silikater og ler: Indeholder silicate, hectorite eller montmorillonite. Eksempler: Magnesium Aluminum Silicate, Disteardimonium Hectorite. Disse mineralske stoffer bruges især i makeup, lerbaserede masker og produkter, der skal være ekstra stabile eller have en mat finish.
• Proteinderivater: Nogle produkter bruger Gelatin eller Hydrolyzed Collagen som fortykningsmiddel. Disse stammer fra animalske eller marine kilder og bruges især i specialprodukter, hvor man ønsker en særlig tekstur eller fugtgivende effekt.

På etiketter i Danmark finder du ofte disse blandt de mest brugte: Xanthan Gum (over 1.100 produkter), Carbomer (over 760 produkter), Guar Hydroxypropyltrimonium Chloride, Acrylates Copolymer, Cellulose Gum, Cetrimonium Chloride, Disteardimonium Hectorite og Polyquaternium-7. Når du ser disse navne højt på ingredienslisten, betyder det, at der er brugt en væsentlig mængde til at give produktet sin konsistens. Hvis de står længere nede, er de brugt i mindre mængder, men kan stadig have stor betydning for tekstur og stabilitet.

Ingredienslisten (INCI) skal ifølge EU-reglerne vise alle ingredienser i faldende rækkefølge efter mængde. Det gør det muligt for dig at se, hvilke fortykningsmidler der er brugt, og hvor højt de står på listen. Hvis du har allergi eller vil undgå bestemte stoffer, kan du bruge denne liste til at vælge produkter, der passer til dig.

Er de sikre, og hvem skal passe på

Fortykningsmidler er ikke én kemisk stofgruppe, men en teknisk kategori. Det betyder, at de kan have vidt forskellige kemiske egenskaber og nedbrydes forskelligt i kroppen og miljøet. Sikkerhed vurderes derfor fra stof til stof, ikke samlet for hele gruppen. Når myndigheder og eksperter vurderer, om et stof er sikkert, ser de på den enkelte ingrediens, dens mængde i produktet og hvordan den bruges.

De fleste fortykningsmidler, inklusive de mest brugte polymerer, gummier og cellulosederivater, vurderes af både EU’s videnskabelige komité (SCCS) og den amerikanske Cosmetic Ingredient Review (CIR) som sikre i de koncentrationer, der normalt bruges i kosmetik. For eksempel vurderer CIR, om et stof kan give irritation, allergi eller andre bivirkninger, og SCCS laver lignende vurderinger for EU. For mange er den vigtigste risiko lokal irritation, ikke systemisk toksicitet. Systemisk toksicitet betyder, at et stof optages i kroppen og påvirker organer, men for de fleste fortykningsmidler sker det ikke, fordi molekylerne er for store til at trænge gennem huden.

• Irritation: Kan opstå, især hvis produktet er meget koncentreret eller har ekstrem pH. Det gælder typisk hele formuleringen, ikke kun fortykningsmidlet. Hvis du bruger meget stærke eller sure/basiske produkter, kan huden blive irriteret, og det skyldes ofte kombinationen af flere ingredienser, ikke kun fortykningsmidlet.
• Allergi: Enkelte naturbaserede fortykningsmidler, som visse plantegummier eller proteinholdige ingredienser, kan give kontaktallergi hos disponerede personer. For eksempel kan personer med allergi over for visse planter reagere på gummier udvundet fra dem. Det er dog ikke typisk for hele gruppen, og de fleste oplever ingen problemer.
• Forurening: Syntetiske polymerer vurderes også for restindhold af reaktive stoffer, men det afhænger af råvarekvalitet og selve produktet, ikke af funktionsgruppen som sådan. Nogle polymerer fremstilles ved kemiske reaktioner, hvor der kan være små mængder af uønskede reststoffer tilbage. Myndighederne stiller krav om, at disse reststoffer ikke må være til stede i skadelige mængder.

Der er ikke dokumenteret systemisk sundhedsrisiko ved de almindelige fortykningsmidler i kosmetik, når de bruges som tiltænkt. Hvis du har meget følsom hud, kan du opleve irritation, men det gælder for mange kosmetiske ingredienser, ikke kun fortykningsmidler. Hvis du tidligere har reageret på et bestemt produkt, kan det være en god idé at tjekke ingredienslisten for gentagne stoffer.

Nogle myter florerer i offentligheden:

• “Fortykningsmidler er altid syntetiske og derfor usikre.” Gruppen omfatter både naturlige og syntetiske stoffer. Sikkerheden afhænger af det konkrete stof og brugen. For eksempel er xanthan gum og guar gum naturlige, mens carbomer er syntetisk. Ingen af dem er automatisk farlige eller sikre alene på grund af deres oprindelse.
• “Jo flere fortykningsmidler, jo større risiko.” Antallet af fortykningsmidler siger ikke noget om risikoen. Flere bruges ofte for at opnå bedre tekstur og stabilitet. Risikoen afhænger af, hvilke stoffer der bruges, og i hvilke mængder, ikke hvor mange forskellige navne du ser på etiketten.
• “De er kun fyldstoffer uden funktion.” Faktisk er de teknologisk nødvendige for at gøre produktet brugbart og stabilt. Uden fortykningsmidler ville mange produkter være for tynde, skille sig eller være ubehagelige at bruge.

EU’s kosmetikforordning kræver, at alle ingredienser skal være sikre i den tilsigtede anvendelse. Hvis et bestemt fortykningsmiddel har kendte risici, er det reguleret særskilt. For eksempel kan der være grænser for, hvor meget der må bruges, eller særlige krav til mærkning. Der er ingen samlet grænse eller forbud for “fortykningsmidler” som gruppe, fordi det er en teknisk kategori, ikke én kemisk familie.

Miljømæssigt diskuteres nogle syntetiske polymerers nedbrydelighed, især hvor de kan havne i spildevandet. Det gælder især de polymerer, der ikke nedbrydes let og derfor kan ophobes i naturen. Det er dog typisk ikke forbundet med akut hudsikkerhed, men med langsigtede miljøspørgsmål. Myndighederne arbejder på at vurdere, om der skal laves særlige regler for disse stoffer, men det påvirker ikke den daglige brug i kosmetik.

Fortykningsmidler i fødevarer og i kosmetik

Mange af de samme kemiske stoffer bruges som fortykningsmidler i både fødevarer og kosmetik. Formålet er dog forskelligt. I fødevarer handler det om mundfølelse, stabilitet og emulsioner. For eksempel tilsættes xanthan gum til dressinger og saucer for at gøre dem tykkere og mere cremede. I kosmetik handler det om påførbarhed, viskositet og stabilitet i emballagen. Her skal produktet være let at dosere og smøre ud, og det må ikke skille sig i flasken eller krukken.

Eksempler på stoffer, der bruges begge steder, er Xanthan Gum, Guar Gum og forskellige cellulosederivater. Disse stoffer er godkendt til både fødevarer og kosmetik, men reglerne for brug og sikkerhedsvurdering er forskellige. Godkendelse og risikovurdering sker separat for fødevarer og kosmetik, og de skal overholde hvert regelsæt. For eksempel kan et stof være vurderet sikkert at spise, men stadig kræve særlige tests for hudsikkerhed, før det må bruges i kosmetik.

I fødevarer vurderes et fortykningsmiddel efter, om det er sikkert at spise og hvordan det påvirker konsistens og smag. I kosmetik vurderes det efter hudsikkerhed og teknisk funktion. Det er ikke alle fortykningsmidler i kosmetik, der automatisk må bruges i fødevarer, og omvendt. Forskellen ligger altså ikke i kemien, men i formål, dosering og regler for brug. For eksempel kan doseringen være meget højere i kosmetik end i fødevarer, eller omvendt, afhængigt af hvad stoffet skal bruges til.

Forskellen ligger altså ikke i kemien, men i formål, dosering og regler for brug. Et stof kan være sikkert i én sammenhæng, men kræve særlige forholdsregler i en anden. Derfor skal producenter følge de relevante regler for det marked, produktet skal sælges på.

Kilder

• https://www.cir-safety.org/
• https://ec.europa.eu/health/scientific_committees/consumer_safety_en
• https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32009R1223
• https://www.personalcaremagazine.com/story/38721/understanding-thickeners-in-cosmetic-formulations
• https://www.sciencedirect.com/topics/chemistry/thickening-agent
• https://www.fda.gov/cosmetics/cosmetic-ingredients/thickeners-cosmetics
• https://www.ulprospector.com/en/eu/PersonalCare/Function/Thickener
• https://www.cosmeticsinfo.org/ingredient-function/thickening-agent/
• https://www.efsa.europa.eu/en/topics/topic/food-additives
• https://www.ewg.org/skindeep/ingredients/701253-THICKENING_AGENT/
• https://www.food.gov.uk/business-guidance/food-additives
• https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4270108/
• https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1878535220300409
• https://ec.europa.eu/health/scientific_committees/consumer_safety/opinions/index_en.htm