Pvp

Hvad Pvp er

PVP, som står for polyvinylpyrrolidon, er et syntetisk polymerstof, der fremstilles industrielt gennem en proces, hvor monomeren N-vinylpyrrolidon sættes sammen til lange kæder. Denne proces kaldes polymerisation, og den gør, at stoffet får helt andre egenskaber end de enkelte, små molekyler, det er lavet af. PVP tilhører en kemisk gruppe, der kaldes pyrrolidonderivater, hvilket vil sige, at det er beslægtet med andre stoffer, der har en pyrrolidonring som fælles struktur. Stoffet stammer altså ikke fra naturen, men er resultatet af industriel kemi, hvor råmaterialerne typisk er afledt af råolie eller naturgas. Det betyder, at PVP ikke indeholder animalske eller plantebaserede komponenter, og at det ikke påvirkes af sæson eller høst, som naturlige fortykningsmidler kan gøre.

I sin rene form ses PVP som et hvidt til let gulligt pulver eller små granulerede korn. Det er hygroskopisk, hvilket betyder, at det har en stærk evne til at tiltrække og binde vand fra omgivelserne. Dette gør, at det skal opbevares tørt, for ellers kan det klumpe sammen eller begynde at opløses. Lugten beskrives som svag til næsten ikke-eksisterende, men den kan variere en smule alt efter, hvordan stoffet er renset eller forarbejdet hos forskellige producenter. Nogle brugere bemærker slet ingen lugt, mens andre kan opfatte en meget let kemisk duft, især hvis stoffet ikke er fuldstændig rent.

PVP har været anvendt i kosmetikindustrien i mange årtier, og det er et af de mest udbredte syntetiske polymerer i denne branche. Den vigtigste egenskab ved PVP er dets evne til at binde vand og skabe en sammenhængende film, når det tørrer. Det gør PVP til et populært valg som fortykningsmiddel, filmdanner, binder og stabilisator. Når det tilsættes til produkter, kan det give dem en tykkere og mere stabil konsistens, så de er lettere at fordele på huden eller i håret, og samtidig hjælper det med at holde andre ingredienser jævnt fordelt. Produkter med PVP får ofte en mere ensartet struktur og føles glatte, når de påføres.

På ingredienslister, som kaldes INCI-lister (International Nomenclature of Cosmetic Ingredients), vil du typisk se PVP angivet enten som PVP eller det fulde navn polyvinylpyrrolidone. På dansk bruges forkortelsen PVP ofte, mens det på engelsk kan hedde polyvinylpyrrolidone, povidone eller polyvidone. Der findes flere forskellige kvaliteter af PVP, som varierer i molekylvægt, og det angives med betegnelser som K12, K30 eller K90. Tallet refererer til, hvor lange polymerkæderne er, og dermed hvor stor molekylvægten er. En højere K-værdi betyder, at stoffet har større molekyler, hvilket gør det bedre til at fortykke produkter og danne stærkere film. Omvendt vil lavere K-værdier give et mere letflydende resultat. Disse variationer bruges af producenter for at justere, hvordan produktet opfører sig, men for dig som bruger ændrer det ikke den grundlæggende funktion af PVP i kosmetik.

Sådan virker det i huden

PVP virker ved at danne en tynd, sammenhængende film på overfladen af huden, håret eller neglene, når det produkt, det er blandet i, tørrer. Når du påfører for eksempel en mascara, hårgel eller eyeliner, og vandet eller opløsningsmidlet i produktet fordamper, bliver PVP-molekylerne liggende tilbage og binder sig til hinanden i et netværk. Dette netværk skaber en usynlig film, der holder de øvrige ingredienser, som pigmenter eller pudre, fast på det sted, hvor du har lagt dem. Derfor bruges PVP især i produkter, hvor det er vigtigt, at farve eller form ikke smitter af eller glider væk, som i mascara, eyeliner, hårgel og hårspray.

Mekanismen bag PVP’s virkning er næsten udelukkende overfladisk. Det betyder, at stoffet ikke trænger ned i de levende lag af huden, men kun bliver liggende på det yderste lag, stratum corneum, eller ovenpå håret og neglene. Det er derfor ikke et aktivt stof, der kan påvirke hudens biologiske processer eller ændre dens struktur eller funktion på længere sigt. PVP kan dog bidrage til, at overfladen føles glattere og mere ensartet, fordi filmen udjævner ujævnheder og binder løse partikler. Hvis der er fugt i omgivelserne eller i produktet, kan PVP binde denne fugt i det yderste lag, men det virker ikke som en klassisk fugtighedsbevarende ingrediens, fordi det ikke trænger ind og binder vand i de dybere hudlag.

I kosmetiske sammenhænge omtales PVP ofte som et overfladeaktivt formuleringsstof. Det betyder, at det bruges til at ændre produktets fysiske egenskaber, som for eksempel viskositet, stabilitet og fordeling, snarere end at behandle huden i sig selv. Når du bruger et produkt med PVP, vil du typisk opleve, at det føles lidt tykkere eller fastere, tørrer op med en glat og ensartet overflade, og at det hjælper med at holde pigmenter, pudre eller hår på plads. Det er denne film, der gør, at for eksempel mascara ikke smuldrer eller løber så let, og at hårgel og hårspray holder frisuren på plads i længere tid.

Hvad dokumentationen siger

Den samlede dokumentation for PVP i kosmetik viser, at der ikke er påvist nogen effekt på hudproblemer som rynker, pigmentforandringer eller acne. Når man ser på både oversigter over kosmetiske polymerer og vurderinger i ingrediensdatabaser, bliver det tydeligt, at PVPs funktion er at ændre produktets konsistens og stabilitet, ikke at påvirke huden direkte. Stoffet fungerer som fortykningsmiddel, filmdanner og stabilisator, men der findes ikke undersøgelser, der viser, at det kan mindske rynker, udjævne pigment eller reducere bumser.

Der er ikke publiceret kliniske studier, hvor PVP er testet for behandling eller forbedring af hudproblemer. Det betyder, at PVP ikke er undersøgt på samme måde som for eksempel retinol, syrer eller antioxidanter, hvor man måler ændringer i huden over tid. Når producenter tilsætter PVP til et produkt, er det for at opnå en bestemt konsistens og filmstyrke, ikke fordi en bestemt koncentration har en aktiv effekt på hudtilstande. Der er heller ikke fundet laboratorieforsøg, hvor PVP har vist sig at påvirke cellefornyelse, pigmentproduktion eller inflammation i huden.

Den vurdering, der gives her, bygger på en grundig og systematisk gennemgang af både internationale ingrediensdatabaser, kemiske opslagsværker og den tilgængelige faglitteratur. Ingen af de kilder, der er gennemgået, dokumenterer en effekt af PVP som aktivt hudplejestof. Det betyder, at evidensniveauet for PVPs effekt på hudproblemer vurderes til at være “ingen dokumenteret effekt”. Hvis du ønsker virkning på rynker, pigment eller acne, er der altså ikke grund til at vælge produkter med PVP ud fra dette hensyn.

Former og slægtninge

Der findes flere beslægtede polymerer og variationer af PVP, som bruges i kosmetik og beslægtede produkter. En af de mest anvendte varianter er PVP/VA-copolymer, der er en copolymer, hvilket betyder, at den er opbygget af både PVP og vinylacetat. Når man blander disse to byggesten, får man et stof, der har en lidt anden balance mellem hold, fleksibilitet og modstand mod fugt end ren PVP. Det gør denne copolymer særligt populær i hårstylingprodukter, hvor det kan være vigtigt, at frisuren holder under fugtige forhold, men samtidig ikke bliver for stiv eller skrøbelig.

Povidone er et andet navn for PVP, der ofte bruges i farmaceutiske produkter, især i medicin og sårpleje. I kosmetik vil du dog næsten altid se det angivet som PVP på ingredienslisten (INCI). Kemisk set er der ingen forskel på PVP og povidone, men navnet povidone bruges primært, når stoffet indgår i lægemidler eller medicinske produkter. Det er altså ikke to forskellige stoffer, men blot to navne for det samme kemiske materiale.

Andre polyvinylpolymerer, som polyvinylalkohol og polyquaternium-stoffer, er nært beslægtede med PVP, men har forskellige egenskaber, især når det gælder opløselighed, elektrisk ladning og evne til at danne film. Polyvinylalkohol er for eksempel mere opløseligt i vand, mens polyquaternium-stoffer har en positiv ladning, der gør dem gode til at binde sig til hår og hud, der er let negativt ladet. Disse forskelle betyder, at formulatører kan vælge mellem forskellige polymerer alt efter, om de ønsker mere hold, bedre fugtmodstand eller anden funktion.

K-serierne, som K12, K17, K25, K30 og K90, beskriver forskelle i molekylvægten af PVP. Tallet angiver, hvor lange kæderne af PVP-molekyler er, og det har stor betydning for, hvor meget stoffet kan fortykke eller danne film i et produkt. Jo højere K-tal, desto større og tungere molekyler, og desto kraftigere bliver den fortykkende og filmdannende effekt. For eksempel vil K90 give en meget tyk og stærk film, mens K12 vil give en mere let og flydende konsistens. Disse variationer bruges især af producenter for at justere, hvordan produktet opfører sig, men for dig som bruger gør det ikke den store forskel, hvilken K-værdi der er valgt – det ændrer ikke PVP’s grundlæggende funktion i kosmetik.

Koncentrationer, og hvad de betyder

Der findes ikke én fast standardkoncentration for PVP i kosmetik, fordi stoffet tilsættes ud fra det resultat, producenten ønsker at opnå i det færdige produkt. I praksis bruges PVP ofte i koncentrationer fra under 1 procent og op til omkring 10 procent, afhængigt af hvilken type produkt det er, og hvilken effekt man ønsker. Når der bruges under 1 procent, er det typisk for at give en let viskositet eller stabilisere en emulsion, så de forskellige ingredienser ikke skiller. Ved koncentrationer på 2 til 5 procent får man en tydeligere filmdannende effekt, som kan mærkes ved, at produktet tørrer op med en fastere overflade. Ved koncentrationer op til 10 procent – som ses i hårgel, mascara og hårspray – dannes der en stærk og holdbar film, der kan holde hår eller makeup på plads i mange timer, selv under påvirkning af fugt eller fysisk aktivitet.

I lotioner og cremer bruges PVP oftest i lavere koncentrationer, ofte omkring 0,2 til 2 procent. Her er formålet primært at stabilisere emulsionen og give en let cremet konsistens, ikke at danne en mærkbar film. I hårstylingprodukter, hvor der ønskes maksimal holdbarhed og stivhed, kan koncentrationen være væsentligt højere, typisk 5 til 10 procent eller mere. Det er dog sjældent, at du som forbruger kan se den præcise procent på emballagen, da det ikke er et krav at oplyse koncentrationen af formuleringsstoffer som PVP.

Der findes ikke en offentlig EU-grænse for, hvor meget PVP må bruges i kosmetik, hvilket betyder, at det er op til producenten at vurdere, hvor meget der skal tilsættes for at opnå den ønskede effekt uden at gå på kompromis med produktets sikkerhed og brugbarhed. PVP kræver hverken recept eller klinikadgang, og det anses som et almindeligt kosmetisk ingrediensstof, der frit kan bruges i produkter til privat brug. Koncentrationen af PVP har betydning for, hvor tyk og holdbar filmen bliver, og hvor stabilt produktet er over tid. Højere koncentrationer giver en fastere og mere stiv film, som kan mærkes tydeligt på huden eller i håret, mens lave koncentrationer mest bidrager til, at produktet føles glat og let at fordele. Der er ikke dokumenteret nogen sammenhæng mellem koncentration af PVP og effekt på hudens udseende eller sundhed, da stoffet ikke trænger ned eller påvirker huden biologisk.

Sådan bruger du det

PVP er et formuleringsstof og ikke et aktivstof. Det betyder, at du som forbruger ikke skal tænke på dosering eller anvendelsesmåde, som du ville gøre med ingredienser som syrer, retinoider eller vitaminer, hvor mængden og påføringsmetoden kan påvirke effekten. PVP er allerede blandet ind i det færdige produkt i den koncentration og formulering, som producenten har valgt for at opnå den ønskede konsistens, stabilitet og holdbarhed. Du skal derfor ikke selv blande eller dosere PVP, men blot bruge produktet, som det anbefales på emballagen.

Du finder PVP i en lang række produkter, blandt andet mascara, eyeliner, hårgel, hårspray, lotion og creme. Når du påfører et produkt med PVP, sker virkningen automatisk, når vandet eller opløsningsmidlet fordamper, og PVP-molekylerne lægger sig som en usynlig film på overfladen. Denne film kan mærkes som øget hold, glathed eller fasthed, alt afhængig af hvilket produkt du bruger. For eksempel vil en mascara med PVP føles mere fast og smuldre mindre, mens en hårgel med PVP vil få håret til at holde formen i længere tid.

Der er ikke en bestemt rækkefølge eller særlig teknik, du skal følge, når du bruger produkter med PVP. Stoffet kræver ikke særlige forholdsregler i brug, og effekten af PVP er øjeblikkelig i produkter som hårgel og mascara, hvor du kan se og mærke filmens holdbarhed med det samme. I lotioner og cremer bidrager PVP mest til konsistensen og stabiliteten, og her vil du typisk ikke mærke det som en selvstændig effekt. Der er ikke nogen dokumenteret tidsplan for synlige ændringer, da PVPs virkning er overfladisk og ikke påvirker hudens udseende eller funktion på længere sigt.

Hvad det kan kombineres med

PVP er et meget alsidigt formuleringsstof, der let kan indgå i kombination med andre ingredienser i kosmetik. Det bruges ofte sammen med carbomer og andre fortykkere, fordi denne kombination kan give højere viskositet og en mere stabil gelstruktur i vandbaserede produkter. Carbomer er en anden type syntetisk polymer, der bruges til at opbygge struktur og tykkelse i gels og cremer, og sammen med PVP kan man opnå en gel, der både er stabil, klar og har den ønskede konsistens.

PVP bruges også ofte sammen med pigmenter og pudre. Her er dets evne til at binde og holde partikler suspenderet vigtig, fordi det forhindrer, at pigmenter og pudre bundfældes eller klumper sammen. Det giver et mere ensartet resultat, hvor farven eller pudderet bliver jævnt fordelt og bliver siddende, hvor du har lagt det. I makeupprodukter som foundation, øjenskygge eller blush kan PVP derfor bidrage til, at produktet ikke smuldrer, drysser eller mister farve i løbet af dagen.

Derudover kombineres PVP ofte med emulgatorer og stabilisatorer, som hjælper med at holde emulsioner og dispersioner ensartede og stabile over tid. Emulgatorer er stoffer, der får olie og vand til at blande sig, og stabilisatorer forhindrer, at produktet skiller eller ændrer konsistens under opbevaring. PVPs rolle her er at styrke den struktur, som emulgatoren danner, så produktet holder sig ensartet, selv hvis det udsættes for temperaturændringer eller rystes.

I hårstyling og dekorativ kosmetik kombineres PVP ofte med andre filmdannere og fixativer, fordi man ønsker forskellige grader af hold og fleksibilitet. For eksempel kan man kombinere PVP med akrylater eller polyquaternium-stoffer for at opnå en bestemt balance mellem fasthed, glans og elasticitet. PVP er ikke et aktivstof, der skal holdes adskilt fra andre hudplejeingredienser, og kilderne beskriver det som kemisk stabilt og bredt kompatibelt med de fleste andre stoffer, der bruges i kosmetik.

Bivirkninger og hvem skal passe på

PVP har generelt en god sikkerhedsprofil, når det bruges i kosmetik. Der er ikke fundet kliniske data, der peger på, at stoffet giver anledning til allergi eller alvorlige bivirkninger, når det anvendes på huden i de koncentrationer, der er almindelige i kosmetik. PVP er ikke kendt for at give kontaktallergi, og det regnes for at være et lav-irritationsstof, især fordi det ikke trænger ned i huden, men bliver liggende på overfladen. Det betyder, at risikoen for at udvikle sensibilisering eller allergi er meget lav, og der er ikke rapporteret om hyppige tilfælde i den videnskabelige litteratur.

I sjældne tilfælde kan filmdannende og viskositetsgivende stoffer som PVP give irritation eller ubehag, især hvis produktet indeholder andre potentielt irriterende ingredienser, som parfume, alkohol eller konserveringsmidler. Irritation kan opleves som kløe, rødme eller en stram fornemmelse på huden, men det er oftest hele produktets sammensætning, der er årsagen, ikke PVP alene. Hvis du har meget følsom hud, kan du opleve ubehag ved produkter, der lægger en tæt film på huden, men der er ikke dokumenteret en særlig risiko for følsomme hudtyper, gravide, ammende eller børn ved brug af PVP i kosmetik.

Hvis du oplever ubehag eller irritation ved brug af et produkt med PVP, bør du først overveje, om det kan skyldes andre ingredienser i produktet. Hvis det fortsætter, kan du prøve at vælge et andet produkt uden PVP eller konsultere en hudlæge eller anden fagperson. Der er ikke fundet dokumentation for, at PVP kræver særlige forholdsregler for bestemte befolkningsgrupper, og stoffet anses som sikkert i de mængder, der bruges i kosmetik.

Sådan er det reguleret

PVP er ikke opført med specifikke koncentrationsgrænser i EU’s kosmetikforordning. Det betyder, at der ikke er fastsat en øvre grænse for, hvor meget PVP må tilsættes til kosmetiske produkter, så længe stoffet bruges på en måde, der er sikker for forbrugeren. Stoffet er heller ikke klassificeret som et mærkningspligtigt duftallergen, hvilket vil sige, at det ikke kræver særlig advarsel på ingredienslisten, som det for eksempel er tilfældet med visse parfumer eller konserveringsmidler.

Der findes ikke et aktuelt forbud mod brug af PVP i kosmetik, og stoffet er heller ikke under særlig vurdering hos EU’s videnskabelige komité for forbrugersikkerhed (SCCS). Det betyder, at myndighederne ikke har fundet anledning til at begrænse eller forbyde stoffet på grund af sikkerhedsmæssige bekymringer. PVP kan forveksles med beslægtede polymerer, der har E-numre i fødevare- eller medicinalindustrien, men det er ikke et tilsætningsstof, der deklareres med E-nummer på kosmetik. E-numre bruges kun i fødevare- og lægemiddelregi, ikke i kosmetik, hvor stoffet typisk optræder på ingredienslisten som PVP.

For dig som bruger betyder det, at du ikke behøver tage særlige forholdsregler i forhold til regulering eller mærkning, når du anvender kosmetik med PVP. Du kan forvente, at produkter med PVP overholder gældende regler for kosmetik i EU, og at koncentrationen er valgt ud fra sikkerhed og funktion. Hvis du har særlige allergier eller ønsker at undgå syntetiske polymerer, kan du altid læse ingredienslisten og vælge produkter uden PVP, men for langt de fleste er der ingen grund til at være bekymret for stoffet i kosmetik.

Kilder

• https://www.specialchem.com/cosmetics/inci-ingredients/pvp
• https://ci.guide/polymers/pvp
• https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC7462970/
• https://cosmileeurope.eu/inci/detail/13433/pvp/
• https://incidecoder.com/ingredients/pvp
• https://www.haut.de/inhaltsstoffe-inci/inci-detail/13433/pvp/
• https://www.kosmopedia.org/encyklopedia/pvp/
• https://library.scconline.org/v005n02/48

Du kan tjekke din egen creme og få at vide hvor pvp ligger i forhold til 1 %-linjen på netop din liste.