CO2 laserbehandling hos Cosmo Laser

Hos Cosmo Laser tilbyder vi CO2 laserbehandling. CO2 laser er ideel til overfladebehandling af solskader, pigmentpletter, grove porer, let kreppet hud samt dybere hudforandringer som ar, fine linjer og rynker på små eller større områder. Derudover er behandlingen særligt velegnet til dig, som ønsker at reducere ujævnheder i huden og få en glattere og fastere hudtekstur samt en smukkere og mere ensfarvet glød i huden.

Læs alt hvad du skal vide om behandlingen her:

#1 Kort fortalt

Expand FAQ

CO2 laser er den mest potente og hudforyngende laserbehandling på markedet. CO2 laseren er ideel til overfladebehandling af solskader, pigmentpletter, grove porer, let kreppet hud samt dybere hudforandringer som ar, fine linjer og rynker på små eller større områder. Derudover er den særligt velegnet til at reducere ujævnheder i huden og give en glattere og fastere hudtekstur samt skabe en smukkere og mere ensfarvet glød i huden.

CO2 laser er en ablativ laser, som betyder, at laseren fjerner en mindre del af huden. Fraktioneret betyder, at kun en mindre del eller fraktion af huden behandles direkte af laseren, hvorimod størstedelen ikke behandles direkte.

Ved fraktioneret CO2 laser opvarmes punkter i huden, som fordamper og efterlader små huller i 1-2 mm dybde. Ved at behandle huden punktvis sikrer man en mere skånsom behandling med en hurtigere opheling og færre gener i efterforløbet.

Vi anvender en af de nyeste CO2 lasere, som efterlader meget fine huller med en diameter på 0,16 mm. Derfor vil huden se mindre prikket ud i månederne efter laserbehandlingen sammenlignet med ældre teknologi.

Ved selve opvarmningen fjernes en mindre del af overhuden. Huden stimuleres herefter til at gendanne sig og synlige skader på huden formindskes. Den indirekte varme i de dybere hudlag øger dannelsen af kollagen og elastiske fibre, som får huden til at trække sig lidt sammen, hvorved linjer, rynker og ar udglattes. Dannelse af glykosaminer øges i huden. Dissevirker som fugtbindere og forbedrer hudens fugtindhold.

#2 Før behandlingen

Expand FAQ

Forud for første behandling fremmøder man til en lovpligtig forundersøgelse hos vores erfarne hudlæge. Her vurderes huden og en behandlingsplan gennemgås med udgangspunkt i dine ønsker. Vi vejleder ydermere til, hvordan huden optimalt kan plejes op til laserbehandling.

Desuden gennemgår vi, hvilken smertestillende og evt. antibiotisk behandling, du bør have. Recepter udskrives til dette. For at opnå det bedste resultat af behandlingen og samtidig reducere risici for komplikationer, er det en forudsætning, at huden er så bleg som mulig. Derfor bør man undlade at solbade, gå i solarium eller anvende selvbruner fra 4 uger før behandlingen og til 4 uger efter behandlingen. Såfremt at forholdsregler overholdes og man har anvendt solcreme med faktor 50 med både UVA og UVB filter, så kan vi behandle dig hele året.

Behandlingsområdet skal være intakt, uden infektioner, sår eller irritation ligesom det anbefales at sørge for, at huden er velplejet, inden man starter på behandlingen. En velplejet hud responderer bedre på behandlingen, og er også i stand til at restituere på kortere tid.

Overholdes ovennævnte forholdsregler ikke, aflyses eller udskydes behandlingen. Og
vi aflyser i tilfælde, hvor vi vurderer, at der er øget risiko for bivirkninger.

Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes, før en behandling kan påbegyndes.

#3 Under behandlingen

Expand FAQ

Det er en fordel at fremmøde uden makeup på dagen. Senest 1 time inden behandling afrenses huden. Herefter påsmøres en lokalbedøvende creme på huden, som skal virke i 1 time, inden behandlingen påbegyndes.

Behandlingen kan føles som en let varmende og prikkende fornemmelse. Nogle hudområder kan være mere følsomme end andre, men smertestillende tabletbehandling forud er som regel ikke nødvendig.

#4 Efter behandlingen

Expand FAQ

Efter behandlingen med CO2 laser vil nogle opleve en let brændende fornemmelse i huden, som aftager indenfor et par timer. Man kan med fordel gå en tur i køligt vejr for at lindre på dette. Huden vil også blive gradvist rød og hævet over det første døgn samt væske lidt. Dette aftager i løbet af få dage. Man kan med fordel sove med hovedet højt for at begrænse hævelsen omkring øjenomgivelserne.

For at forebygge infektion, får du udleveret en recept på antibiotika tabletter, som du skal huske at tage i 5 dage efter behandlingen.

Dagen efter behandling kan huden skylles indirekte med koldt/lunkent vand. Området fugtes 2 gange dagligt med kogte bomuldsklude badet i lunkent eddikevand (1 hættefuld alm. klar husholdningseddike til 0,5 l afkølet, kogt vand). Dette pålægges huden 2 gange dagligt i 10 minutter ad gangen i 5 dage. Antibiotika salven påføres umiddelbart derefter.

Efter 2-3 dage danner huden små skorper, som føles ru i overfladen og kan klø. Dette er ganske normalt forekommende og skorperne løsner sig indenfor 4-6 dage. Det er vigtigt at tilføre fugt til huden i denne fase og samtidig undgå at pille i huden for at forebygge infektion. På klinikken får du råd og vejledning i den optimale pleje af huden efter behandlingen.

Det er yderst vigtigt at anvende solbeskyttelse, da det minimerer risikoen for visse bivirkninger til behandlingen. Derfor genoptages brugen af solcreme efter 1 uge. Helingen varer typisk op til 1-2 uger før resultatet kan ses. Ved mere potent behandling til mindre områder kan opheling vare længere end 1 uge.

Der aftales klinisk kontrol efter 1 uge ved behov.

#5 Antal behandlinger og forventning

Expand FAQ

Der foretages i gennemsnit 2-3 behandlinger med ca. 10-12 ugers interval.

Til din konsultation vil det blive vurderet, hvor mange behandlinger du har behov for og der vil blive lagt en behandlingsplan.

Det fulde resultat opnås 6 måneder efter sidste behandling grundet den pågående dannelse af nye fibre i huden. Huden kan her se 5-10 år yngre ud, hvilket selvfølgelig afhænger af, hvilken alder man har. Resultatet kan holde i årevis og forsvinder først i takt med, at man ældes.

#6 Bivirkninger og risici

Expand FAQ

I sjældne tilfælde kan der opstå infektioner i det behandlede område med tiltagende varme, smerter, rødme og hævelser eller smertende blæredannelse. Dette bør vurderes af læge og behandles med tabletter. Øget pigmentering efter laserbehandling er en sjælden komplikation, men ses oftere hos personer med mørk hudtype eller med kendt pigmentforstyrrelse i huden.

Disse personer kan med fordel forbehandle deres hud med afblegende behandlinger forud for CO2 laserbehandling for at begrænse deres risiko for pigmentforstyrrelser. Ved en uventet reaktion i huden efter din behandling, er det vigtigt at kontakte klinikken.

#7 Kontraindikationer

Expand FAQ

Følgende er årsager til, at man ikke kan godkendes til behandlingen:

  • Graviditet og amning
  • Brug af medicin/cremer, der forårsager lysfølsomhed.
  • Aktiv infektion eller åbne sår på huden i behandlingsområdet.
  • Kendt tendens til keloid ar.

#8 Samtykke

Expand FAQ

Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling kan du give samtykke til behandling 48 timer efter at den mundtlige information er givet. En ledsager er altid meget velkommen til at være til stede under konsultation og behandling.

Vi er altid behjælpelige ved yderligere spørgsmål.

Få en glattere og fastere hudtekstur

CO2 laser er særligt velegnet til dig, som ønsker at reducere ujævnheder i huden og få en glattere og fastere hudtekstur samt en smukkere og mere ensfarvet glød i huden. Ring til os på telefon: 35 39 44 00 for at booke en tid.

BOOK EN TID