Pityriasis versicolor

Pityriasis versicolor er en almindelig, ikke-smitsom svampeinfektion i huden forårsaget af gæren Malassezia. Tilstanden viser sig som flade, skællende pletter med ændret pigmentering – ofte lyse, brune eller lyserøde – især på overkrop, ryg og overarme. Infektionen medfører sjældent andet ubehag end mild kløe og behandles effektivt med svampemidler.

• Type: Overfladisk svampeinfektion (hudinfektion)
• Forekomst: 0,5-4 % i Skandinavien; hyppigst hos teenagere og unge voksne
• Typiske symptomer: Skællende, pigmentforandrede pletter (hypo- eller hyperpigmenterede)
• Varighed: Skælling forsvinder på 1-4 uger; pigmentændringer kan vare 1-6 måneder
• Pris i Danmark: 300-800 kr. for topikal behandling, 400-1.200 kr. for systemisk behandling
• Behandling: Topikale eller systemiske svampemidler; recidiv risiko især om sommeren
• Ikke smitsom: Gæren findes naturligt på huden

Hvad er Pityriasis versicolor?

Pityriasis versicolor, også kendt som tinea versicolor eller blot versicolor, er en overfladisk svampeinfektion i huden. Tilstanden skyldes overvækst af gæren Malassezia, der normalt findes som en del af hudens naturlige mikrobiom. Når denne gær skifter fra gærform til mycelial form under bestemte forhold – eksempelvis varme, fugt og øget talgproduktion – kan den forårsage karakteristiske pigmentforandringer og skællende pletter på huden.

Infektionen klassificeres som en hudinfektion og tilhører gruppen af overfladiske svampeinfektioner (mykoser). Det er en godartet, ikke-smitsom tilstand, hvilket betyder, at man ikke kan overføre infektionen til andre, da Malassezia allerede findes naturligt på huden hos de fleste mennesker.

Der findes varianter af pityriasis versicolor afhængig af pigmentforandringerne. Den hypopigmenterede form kaldes pityriasis versicolor alba, hvor pletterne fremstår lysere end omgivelserne. Der kan også ses hyperpigmenterede (mørkere) eller erytematøse (rødligt farvede) pletter, afhængigt af hudtype og individuelle reaktioner. Navnet versicolor henviser til de forskellige farvenuancer, tilstanden kan præsentere sig med.

Tilstanden ses hyppigst hos teenagere og unge voksne, hvilket kan forklares ved øget talgproduktion i puberteten, men den kan også ramme børn og ældre. Prævalensen er 0,5-4 % i Skandinavien, men langt højere i tropiske og subtropiske områder, hvor varme og fugt danner optimale vækstbetingelser for Malassezia.

Historisk har pityriasis versicolor været kendt og beskrevet i dermatologien i mange årtier. Trods sin udbredelse er der ikke tale om en farlig sygdom, men pigmentforandringerne kan opleves kosmetisk generende, især om sommeren, hvor forskellen i hudfarve bliver mere synlig.

Andre navne for tilstanden inkluderer tinea versicolor og, i tilfælde med hypopigmentering, pityriasis versicolor alba. Den adskiller sig fra andre svampesygdomme som dermatofytoser (fx ringorm) ved ikke at være smitsom og ved at skyldes en gær, som er en naturlig del af hudens flora.

Sammenfattende er pityriasis versicolor en godartet, kosmetisk generende, men harmløs hudinfektion, som kan behandles effektivt og som sjældent giver varige gener.

Symptomer og tegn

Pityriasis versicolor viser sig først og fremmest ved karakteristiske hudforandringer, som for de fleste er lette at genkende. Det mest markante symptom er flade, skællende pletter med ændret pigmentering, der kan variere i farve fra hvidlig over lyserød til brun, afhængigt af personens hudtype og graden af pigmentforstyrrelse.

De typiske steder på kroppen, hvor pityriasis versicolor opstår, er på den øvre del af torsoen (bryst og ryg), nakken, skuldrene og overarmene. Pletterne kan i sjældnere tilfælde spredes til maven, ansigtet eller andre områder, men forekomsten er lavere uden for de klassiske zoner. Pletterne har ofte uregelmæssige kanter og kan flyde sammen til større områder, især hvis tilstanden har stået på i længere tid uden behandling.

Et kendetegn er den fine, let afskallende overflade på pletterne, som særligt ses, hvis man gnider let på huden (den såkaldte "skæleffekt" eller "chipstegn"). Skællene er meget fine og kan være svære at se ved første øjekast, hvorfor tilstanden i nogle tilfælde overses eller forveksles med andre pigmentforandringer.

De fleste oplever ingen eller kun lette subjektive gener. I nogle tilfælde opstår mild kløe, særligt efter svedproduktion, fysisk aktivitet eller varmepåvirkning. Kløen er dog sjældent udtalt og forekommer hos mindre end halvdelen af de ramte.

Der skelnes ikke mellem grader af pityriasis versicolor i klassisk forstand, da tilstanden generelt betragtes som mild og overfladisk. Dog kan udbredelsen variere betydeligt: Nogle har få små pletter, mens andre kan have store sammenflydende områder. Hos personer med mørkere hud kan de hypopigmenterede pletter være meget synlige, mens hos lyshudede kan pigmentforandringerne først træde frem ved solbadning, hvor de afficerede områder ikke bliver solbrune som resten af huden.

Pigmentforandringerne (hypopigmentering eller hyperpigmentering) skyldes Malassezias dannelse af metabolitter som azelainsyre, der hæmmer produktionen af melanin – hudens naturlige pigment. Efter svampeinfektionen er behandlet og skællingen forsvundet, kan pigmentforandringerne dog ofte vedvare i uger til måneder, før huden gendanner sit normale farvespil.

Det er vigtigt at skelne pityriasis versicolor fra andre hudlidelser, der kan give lignende forandringer, fx vitiligo (hvor pigmentet forsvinder helt), pityriasis alba (en mild eksemform hos børn), pityriasis rosea eller postinflammatorisk hypopigmentering. Hudlægen kan ofte stille diagnosen ud fra det kliniske billede, eventuelt suppleret med mikroskopi eller Woods-lampe.

Tilstanden er ikke forbundet med smerte, feber eller systemiske symptomer. Man bør dog være opmærksom på, at langvarige eller udbredte pigmentforandringer kan have en vis psykosocial betydning, især for unge i puberteten.

Sammenfattende indebærer symptomerne på pityriasis versicolor: - Flade, skællende pletter med ændret pigmentering (hvidlige, lyserøde eller brune) - Lokalisation primært på overkrop, ryg, nakke og overarme - Ofte let kløe, ellers symptomfri - Ingen systemiske symptomer eller smerter - Pigmentforandringer kan vare måneder efter behandling

Årsager og risikofaktorer

Pityriasis versicolor skyldes overvækst af gærarten Malassezia, som findes naturligt på huden hos næsten alle voksne. Under normale forhold lever denne gær fredeligt som en del af hudens mikrobiom, hvor den ernærer sig af lipider (fedtstoffer) i hudens talg (sebum). Infektionen opstår, når gæren formerer sig i mycelial form og danner metabolitter, som påvirker pigmentproduktionen i huden.

Flere faktorer kan øge risikoen for, at Malassezia overgår fra harmløs gærform til sygdomsfremkaldende mycelium. Disse faktorer inkluderer:

Miljømæssige forhold

• Varme og fugt: Pityriasis versicolor ses hyppigst i varme, fugtige klimaer, da disse forhold fremmer vækst og formering af Malassezia. Sved og varme somre øger risikoen for udbrud, og recidiv ses ofte i sommermånederne.
• Tøjvalg: Brug af tætsiddende, ikke-åndbare materialer (fx syntetisk sportstøj) kan skabe et fugtigt miljø på huden, som fremmer gærovervækst.

Livsstil og personlige vaner

• Høj fysisk aktivitet: Personer, der dyrker meget sport eller sveder meget, har øget risiko, da fugtig hud giver bedre vækstbetingelser for gæren.
• Hygiejne: Overdreven brug af fede cremer og olier kan i visse tilfælde forværre tilstanden, da Malassezia ernærer sig af lipider.

Fysiologiske og hormonelle faktorer

• Alder: Teenagere og unge voksne rammes hyppigst, hvilket hænger sammen med øget talgproduktion i puberteten. Børn og ældre rammes sjældnere.
• Hormonelle forandringer: Graviditet, pubertet eller hormonelle udsving kan øge talgproduktionen og dermed risikoen for Malassezia-overvækst.

Genetik og underliggende sygdomme

• Genetisk disposition: Nogle familier har tendens til at udvikle pityriasis versicolor, men der er ikke påvist stærke arvelige faktorer.
• Nedsat immunforsvar: Personer med nedsat immunforsvar (fx ved diabetes, HIV eller kortikosteroidbehandling) kan være mere modtagelige, men pityriasis versicolor optræder oftest hos raske individer.

Hudtype

• Fedtet hud: Personer med naturligt fedtet hud har øget risiko, da Malassezia trives bedst i et fedtrigt miljø.

Det er vigtigt at understrege, at pityriasis versicolor ikke er smitsom. Man kan ikke "få" tilstanden fra andre, da gæren allerede findes på ens egen hud. Udbrud skyldes ændringer i balancen mellem hudens mikrobiom og ydre/indre vækstbetingelser, snarere end overførsel fra person til person.

Sammenfattende opstår pityriasis versicolor, når miljø, fysiologi eller livsstil skaber et miljø, hvor Malassezia får mulighed for at formere sig og producere stoffer, der forstyrrer pigmentdannelsen i huden.

Behandlingsmuligheder

Behandlingen af pityriasis versicolor har til formål at fjerne overvæksten af Malassezia-gæren og dermed standse udviklingen af nye pigmentforandringer og skællende pletter. De pigmentforandringer, der allerede er opstået, forsvinder dog først gradvist, når huden får gendannet sit normale melaninindhold – en proces, der kan tage uger til måneder.

Medicinsk behandling

Topikale (lokale) midler

• Svampeshampoo: Ketoconazol-shampoo, seleniumsulfid (2,5 %) eller zinkpyrithion bruges ofte som førstevalg. Shampooen påføres de afficerede områder og skal sidde i 5-10 minutter før afvaskning, typisk dagligt i 5-7 dage.
• Antifungale cremer: Imidazolcremer (fx clotrimazol, ketoconazol) kan påsmøres én til to gange dagligt i 2-3 uger.
• Effekt: Skælling forsvinder oftest inden for 1-4 uger, men pigmentforandringer kan vare væsentligt længere.

Systemisk behandling (tabletter)

• Indikation: Ved meget udbredte, recidiverende eller vanskeligt behandlelige tilfælde anvendes tabletbehandling, fx fluconazol eller itraconazol, på recept.
• Behandlingsvarighed: Ofte 1-3 dages kur.
• Pris: Systemisk behandling koster typisk 400-1.200 kr. pr. kur i Danmark, afhængigt af præparat og apotek.

Opfølgning og recidiv

Da recidiv er almindeligt, især om sommeren, kan forebyggende behandling (fx månedlig anvendelse af svampeshampoo) overvejes hos personer med gentagne udbrud.

Hjemmebehandling og kosmetiske tiltag

• Selvbehandling: Mild pityriasis versicolor kan forsøges behandlet med håndkøbsprodukter (svampeshampoo eller -creme), men ved usikker diagnose eller manglende effekt bør man opsøge læge.
• Makeup og camouflage: I tilfælde af udtalte pigmentforandringer kan kosmetisk camouflage anvendes, men dette dækker kun midlertidigt.
• Undgåelse af olieholdige hudplejeprodukter: Dette kan mindske vækstbetingelserne for Malassezia.

Priser og offentlig dækning

• Konsultation og behandling hos hudlæge: 300-800 kr. for topikal behandling; systemisk behandling 400-1.200 kr. pr. kur. Prisen afhænger af behandlingsvalg, områdeudbredelse, og om man vælger offentlig eller privat klinik.
• Offentlig dækning: Behandling er ofte dækket af det offentlige via egen læge eller hudlæge, især hvis der ordineres receptpligtig medicin.
• Faktorer, der påvirker prisen: Størrelse af det behandlede område, valg af behandling, kliniktype og lægens erfaring.

Bivirkninger og risici

• Topikale midler: Mild irritation, tørhed eller kløe kan forekomme.
• Systemisk behandling: Sjældent mavebesvær eller leverpåvirkning, især ved længerevarende eller gentagen behandling.
• Alvorlige bivirkninger: Er meget sjældne. Pigmentforandringer kan dog vedvare efter behandling.

Regulering i Danmark

• Autorisation: Systemisk behandling kræver recept og skal ordineres af autoriseret læge eller hudlæge.
• Aldersgrænse: Ingen fast aldersgrænse, men behandling af børn bør ske i samråd med læge.
• Samtykke: Informeret samtykke er altid påkrævet.

Sammenfattende kan pityriasis versicolor i langt de fleste tilfælde behandles effektivt og hurtigt, især hvis behandlingen påbegyndes tidligt og følges til ende. Gentagne udbrud kan forebygges med vedligeholdelsesbehandling og livsstilsændringer.

Forebyggelse og daglig pleje

Forebyggelse af pityriasis versicolor sigter mod at minimere de faktorer, der fremmer overvækst af Malassezia-gæren, samt at vedligeholde hudens naturlige balance. Selvom det ikke altid er muligt at forhindre tilbagefald helt, kan en række daglige vaner og rutiner nedsætte risikoen betydeligt.

Hudplejerutiner

• Brug af svampeshampoo forebyggende: For personer med gentagne udbrud kan det anbefales at bruge ketoconazol- eller seleniumsulfid-shampoo én gang om måneden, især i sommerperioden eller efter svedige aktiviteter.
• Mild hudpleje: Brug milde, ikke-udtørrende renseprodukter uden stærke parfumer eller irriterende stoffer. Undgå olieholdige eller meget fede produkter, da de kan fremme gærovervækst.
• God hudhygiejne: Regelmæssig vask og aftørring af huden, især efter sport eller svedproduktion, kan mindske risikoen for fugtophobning, som Malassezia trives i.

Livsstilsændringer

• Valg af tøj: Brug løstsiddende, åndbare materialer (fx bomuld) frem for tætsiddende syntetisk tøj, især under sport og fysisk aktivitet.
• Undgå overdreven sol: Selvom sol ikke forårsager pityriasis versicolor, kan solbadning gøre pigmentforandringerne mere synlige, da de afficerede områder ikke bliver solbrune som resten af huden.
• Håndtering af sved: Skift tøj og vask huden efter svedige aktiviteter for at forhindre for meget fugt på hudoverfladen.

Kost og generel sundhed

Der er ikke dokumentation for, at kost har direkte betydning for pityriasis versicolor, men generel sund livsstil med balanceret kost, god søvn og undgåelse af stress kan bidrage til et sundt immunforsvar og hudmiljø.

Særlige forhold hos børn og gravide

Hos børn behandles pityriasis versicolor som udgangspunkt som hos voksne, men børn har sjældent behov for systemisk behandling. Gravide og ammende bør kun modtage systemisk behandling efter lægelig vurdering.

Håndtering af pigmentforandringer

Selvom skællingen typisk forsvinder hurtigt efter behandling, kan pigmentforandringer vedvare i flere måneder. Der findes ingen specifikke produkter, der effektivt fremskynder pigmentnormalisering, men tålmodighed og undgåelse af overdreven solpåvirkning anbefales. Camouflage makeup kan anvendes midlertidigt, hvis pigmentforskellen opleves generende.

Opfølgning og kontrol

Ved gentagne udbrud eller usikker diagnose kan det være relevant med opfølgende konsultation hos hudlæge for at udelukke andre årsager til pigmentforandringer.

Sammenfattende kan følgende tiltag anbefales for at forebygge og håndtere pityriasis versicolor: - Brug svampeshampoo forebyggende ved recidiv - Mild, ikke-olieholdig hudpleje - Løstsiddende, åndbart tøj - Hurtig aftørring af sved og fugt - Tålmodighed i forhold til pigmentnormalisering

Ved vedvarende eller udtalte gener bør man altid søge professionel vurdering.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Pityriasis versicolor?

Pityriasis versicolor er en almindelig, ikke-smitsom svampeinfektion i huden, som forårsages af gæren Malassezia. Tilstanden viser sig som flade, skællende pletter med ændret pigmentering – ofte lyse, brune eller lyserøde – især på overkrop, ryg og overarme. Infektionen giver sjældent andet ubehag end mild kløe og behandles effektivt med svampemidler.

Hvordan opstår og virker Pityriasis versicolor?

Pityriasis versicolor opstår, når gæren Malassezia, der normalt findes på huden, vokser ekstra meget under varme, fugtige forhold og øget talgproduktion. Gæren producerer stoffer som azelsyre, der hæmmer hudens melaninproduktion, hvilket fører til pigmentforandringer og fine skæl. Tilstanden er ikke smitsom, da gæren allerede er en naturlig del af hudens mikrobiom.

Hvad koster behandling af Pityriasis versicolor?

Behandling af Pityriasis versicolor i Danmark koster typisk 300-800 kr. for konsultation og topikal behandling hos hudlæge. Hvis der er behov for systemisk behandling med tabletter, ligger prisen på 400-1.200 kr. pr. kur. Prisen afhænger af behandlingstype, hvor stort et område der skal behandles, og om det foregår privat eller i det offentlige.

Er Pityriasis versicolor farligt eller forbundet med bivirkninger?

Pityriasis versicolor er ikke farligt og medfører sjældent andet end kosmetiske gener som pigmentforandringer og mild kløe. Behandling med svampemidler kan give let irritation, tørhed eller kløe i huden, mens systemiske tabletter sjældent kan give mavebesvær. Alvorlige bivirkninger er meget sjældne, men pigmentændringer kan vare ved i flere måneder efter behandling.

Hvor længe varer Pityriasis versicolor, og hvornår ser man resultat af behandling?

Skællingen fra Pityriasis versicolor forsvinder typisk inden for 1-4 uger efter påbegyndt behandling. Pigmentforandringerne kan dog tage 1-6 måneder om at normalisere sig helt, selv efter svampen er væk. Tilstanden har en tendens til at komme igen, især om sommeren, hvor varme og fugt øger risikoen for recidiv.

Hvad er forskellen på Pityriasis versicolor og vitiligo?

Pityriasis versicolor skyldes en svampeinfektion med Malassezia, der giver skællende pletter med både lysere og mørkere pigmentforandringer, ofte ledsaget af let kløe. Vitiligo er derimod en autoimmun sygdom, hvor pigmentcellerne ødelægges, hvilket giver klart afgrænsede, hvide pletter uden skæl. Pityriasis versicolor kan behandles med svampemidler, mens vitiligo kræver helt anden behandling og ofte er mere varig.

Hvem får typisk Pityriasis versicolor?

Pityriasis versicolor rammer især teenagere og unge voksne, men kan ses hos alle aldersgrupper. Forekomsten i Skandinavien er 0,5-4 %, men den er langt hyppigere i tropiske og fugtige områder. Personer med fedtet hud, øget svedproduktion eller som opholder sig meget i varme, fugtige miljøer, har øget risiko for at udvikle tilstanden.

Hvad skal man være opmærksom på, hvis man har eller får Pityriasis versicolor?

Man bør være opmærksom på, at pigmentforandringer kan vare ved i flere måneder efter behandling, selvom svampen er elimineret. Tilstanden er ikke smitsom, men har høj risiko for at vende tilbage, især i varme og fugtige perioder. Det er vigtigt at følge behandlingsanvisninger nøje og undgå overdreven sved og fedtet hud for at mindske risikoen for tilbagefald.

Hvordan behandles Pityriasis versicolor, og hvad kan man forvente af resultatet?

Pityriasis versicolor behandles med svampedræbende midler, enten som shampoo, creme eller tabletter afhængig af udbredelsen. Skællingen forsvinder typisk inden for 1-4 uger, men farveforandringer i huden kan tage op til 6 måneder at normalisere. Risikoen for tilbagefald er høj, og forebyggende behandling kan være nødvendig for personer med gentagne udbrud.

Relaterede begreber

• Malassezia furfur
• Tinea corporis
• Pityriasis rosea
• Vitiligo
• Seborrhoisk dermatit
• Candidiasis
• Dermatofytose
• Hypopigmentering
• Hyperpigmentering
• Antifungale midler

Kilder

• sundhed.dk
• dermnetnz.org