Hos Cosmo Laser anvender vi udelukkende det bedste udstyr på markedet. Vi vil nemlig være din garant for en tryg og effektiv behandling. Til permanent hårfjerning bruger vi en GentleMax laser fra Candela, som kan behandle alle hudtyper, stort set smertefrit!
Du har måske hørt folk sige, at hårfjerning med laser gør vildt ondt, men ofte opstår denne fortælling, fordi mange klinikker anvender IPL til hårfjerning - og det kan godt gøre rigtig ondt.
IPL er ikke en laser, men derimod Intense Pulse Light - og uden at gå for nørdet ind i det, så adskiller IPL sig fra laser ved at udsende en bred vifte af lysbølgelængder på én gang, hvor laser udsender en meget specifik bølgelængde af lys i én retning. Dette gør lasere mere præcise og mere målrettede mod fx hårsækken.
Vi har også IPL hos Cosmo, men vi bruger udstyret til ujævnheder og diffus rødme i ansigtet - her er den nemlig rigtig effektiv, da den går efter de farver i huden, der ikke er hvide/lyse.
9 ud 10 kalder behandlingen smertefri
Vores GentleMax laser udsender en meget specifik bølgelængde af lys, der går målrettet efter hårsækken, uden at skade huden.
GentleMax er et laserteknologisystem, der kombinerer to forskellige lasertyper: Alexandrite-laser og Nd:YAG-laser. Alexandrite-laseren er mest effektiv til hårfjerning på personer med lysere hudtyper, mens Nd:YAG-laseren er mere velegnet til mørkere hudtyper.
GentleMax har, udover bølgelængderne, også den fordel, at der er et indbygget nedkølingssystem, som blæser kold luft på huden, så behandlingen stort set ikke kan mærkes. Faktisk siger 9 ud af 10 af vores kunder, at behandlingen ikke gør ondt. Der kan være områder, hvor huden er meget tynd/der er knogler (skinnebenet fx) eller hvor hårene er mere grove (intimområdet), hvor man kan mærke en lille prikken, men smerten er ofte mild-moderat. Dog har vi alle forskellige smertetærskler, så oplevelsen af behandlingen kan variere.
Den bedste laser på markedet
GentleMax har ry for at være den bedste laser på markedet til permanent hårfjerning! Udstyret har nemlig gennemgået en række uafhængige studier, det er FDA-godkendt og omtales desuden som "The Golden Standard" inden for hårfjerningsudstyr. Læs mere her.
Med GentleMax skal du regne med at skulle have ca. 8-12 behandlinger for en permanent hårvækstreduktion på 70 %. Laseren kan kun tage mørke hår, da den går efter pigmentet i håret, som leder energien ned til hårsækken. Derfor lover vi heller aldrig, at du bliver 100 % hårfri, da der ofte vil være lyse/fine hår, som laseren desværre ikke kan opfange.
Og støder du på klinikker, der lover 100 % - så er det for godt til at være sandt, det er nemlig yderst sjældent muligt.
Resultaterne kommer løbende, og mange oplever allerede en stor reduktion i hårvæksten efter 1-3 behandlinger.
Book en gratis og uforpligtende konsultation
Vil du gerne høre mere om behandlingen og finde ud af, om du er egnet til permanent hårfjerning? Så book en gratis og uforpligtende konsultation hos en af vores specialuddannede kosmetiske sygeplejersker - her kan du få svar på alle dine spørgsmål til behandlingen.
Vi har klinikker i København K, København N, Hørsholm, Rødovre, Roskilde, Aarhus og Vejle.
Vi håber at se dig i klinikken
De bedste hilsner
Malou
Kosmetisk sygeplejerske
Cosmo Laser