Profhilo behandlinger hos Cosmo Laser
Hos Cosmo Laser tilbyder vi hudopstrammende samt hudforbedrende injektionsbehandlinger i ansigtet og på kroppen med Profhilo.
Profhilo er en injicerbar gel udviklet med den patenterede NAHYCO-teknologi. Den består af samme type hyaluronsyre, som allerede findes naturligt i vores bindevæv samt saltvand. Med Profhilo forbedres de hudforyngende vævsprocesser på celleniveau, samtidig med at vævet stimuleres til at generere nye hudceller, der tilsammen skaber en opstramning og forbedret hudkvalitet.
Læs alt hvad du skal vide om behandlingen her:
#1 Kort fortalt
Profhilo er ikke-stabiliseret, hvilket betyder, at den ikke tilføjer volumen. Profhilo er en biostimulator med en unik sammensætning af hyaluronsyre molekyler, med en af de højeste koncentrationer af hyaluronsyre, som giver huden et boost og øger hudens fugtniveau.
Dette giver huden mere glød og flottere overflade, samtidig går den ind og remodellerer det aldrende og slappe væv. Den giver derfor både effekt på hudens overflade og i dybden.
Profhilo kan anvendes i ansigtet og på større områder af kroppen.
#2 Før behandlingen
Ved konsultationen vil sygeplejersken foretage en faglig vurdering af de behandlingskrævende områder og vil i samarbejde med dig udarbejde en behandlingsplan.
Undgå at tage blodfortyndende præparater såsom fiskeolie, Treo, Ipren, Kodimagnyl og
lignende medicin i fire dage før behandlingen, da dette kan øge risikoen for forekomst af blå mærker og blødninger i behandlingsområdet.
Behandlingsområdet skal være intakt, uden infektioner, sår eller irritation ligesom det anbefales, at huden er velplejet, inden man starter på behandlingen. En velplejet hud responderer bedre på behandlingen, og er også i stand til at restituere på kortere tid. Overholdes ovennævnte forholdsregler ikke, må behandlingen aflyses eller udskydes. Vi aflyser i de tilfælde, hvor vi vurderer, at der er øget risiko for bivirkninger.
Vi forbeholder os desuden ret til at udskrive et gebyr på dkk 500,-, såfremt man hjemsendes og tiden må aflyses senere end 24 timer før behandlingen. Dette gælder også ved udeblivelse eller afbud senere end 24 timer før behandlingen.
Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes før en behandling kan påbegyndes.
#3 Under behandlingen
Behandlingsplanen gennemgås, hvorefter huden rengøres og desinficeres og behandlingsområdet identificeres. Behandlingen foretages ved, at Profhilo injiceres med en unik fempunktsteknik i de områder, som er aftalt. For de fleste er behandlingen ikke smertefuld, men der vil normalvis være let til moderat smerte forbundet med selve indstikket.
#4 Efter behandlingen
Umiddelbart efter behandlingen kan Profhilo identificeres som mindre hævelser i behandlingsområdet. Der kan forekomme let rødme og ømhed i behandlingsområdet. Der vil i nogle tilfælde kunne ses begyndende blåfarvning af huden, hvilket er helt normalt, og skyldes let blodudtrædning i vævet som begyndende blå mærker.
Efter behandlingen er der i behandlingsområdet risiko for infektion. Det er derfor vigtigt at undgå berøring af det behandlede område samt påføring af make-up og cremer i mindst 4 timer. Undlad ligeledes hårde fysiske anstrengelser i 2-3 dage og sauna og solarium i mindst 2 uger, da det hudopstrammende produkt kan forbrændes hurtigere under kraftig varme de første uger efter behandling.
Undgå at tage blodfortyndende præparater, såsom fiskeolie, Treo, Ipren, Kodimagnyl og lignende medicin i 2 dage efter behandlingen, da dette kan øge risikoen for forekomst af blå mærker og blødninger på injektionsstedet.
Det tager op til 2 uger før, at det hudopstrammende produkt er fuldt integreret i vævet, hvorefter der går op til 6 uger før den celleforbedrende proces giver en synlig opstramning i behandlingsområdet. Grundet cellernes processer og cyklus, vil det endelige resultat først kunne ses og mærkes efter 4-6 mdr.
#5 Antal behandlinger og forventning
Et behandlingsforløb med Profhilo kræver 2-3 behandlinger med 4 ugers intervaller.
Holdbarheden på Profhilo er meget individuel og afhængig af flere faktorer, som aktivitet, anvendt produkt samt udefrakommende påvirkninger.
Det anbefales at vedligeholde behandlingen med én behandling hver 8–12 måned.
#6 Bivirkninger og risici
Blå mærker forsvinder hos de fleste efter 4-6 dage. I sjældne tilfælde kan der forekomme
større hæmatomer, som er blodsamlinger i huden. Disse vil normalt forsvinde i løbet af 2-4 uger. I denne periode kan vævet være ømt, rødligt/blåligt og der vil være øget hævelse, samt kunne mærkes ujævnheder i vævet.
Har man tendens til hyppige herpesudbrud, kan en injektionsbehandling godt
fremprovokere et sådan udbrud. Derfor kan det anbefales med forebyggende behandling.
Ved behandling med Profhilo vil der være en lille risiko for infektion med enten bakterier eller virus. Infektion viser sig ved rødme, ømhed og hævelse af huden samt eventuel feber. Hvis der opstår infektion, vil det opleves som en pludselig forværring eller tilbagegang i processen. Risikoen for infektion er størst de første timer efter behandlingen og kan let behandles med antibiotika. Symptomer på infektion kan minde om almindelige bivirkninger fra behandling med Profhilo, men er du det mindste i tvivl, så bedes du kontakte klinikken. Er det uden for åbningstiden, skal du kontakte egen læge eller akutafdeling.
Der kan ligeledes ved behandling med Profhilo forekomme granulomer, nekrose og iskæmi med risiko for blindhed til følge. Det skal dog på det kraftigste understreges, at disse tilfælde er yderst sjældne, og at der kun er registreret få tilfælde på verdensplan.
Disse tilfælde skal behandles medicinsk. Hvis der fremkommer ujævnheder, symptomer på infektion eller på anden måde uventede reaktioner i huden, tilrådes du til
umiddelbart at kontakte klinikken og få talt med en læge eller sygeplejerske.
#7 Kontraindikationer
Følgende er årsager til, at man ikke kan godkendes til behandlingen:
- Graviditet eller amning
- Antikoagulationsbehandling (blodfortyndende behandling)
- Blødersygdom/hæmofili
- Aktivt herpesudbrud på behandlingsdagen i behandlingsområdet
- Silikoneimplantater og eller trådløft i behandlingsområdet
#8 Samtykke
Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling er der 48 timers betænkningstid, før du kan give samtykke til behandlingen, når den mundtlige information er givet. En ledsager er altid meget velkommen til at være til stede under konsultation og behandling.
Vi er altid behjælpelige ved yderligere spørgsmål.
Få et naturligt resultat med Profhilo
Profhilo er for dig, der oplever løs, kreppet og slap hud, og ønsker at få genskabt noget elasticitet og fylde i huden. Vi hjælper dig med den rette behandling for dig.