Fjernelse af karsprængninger på benene hos Cosmo Laser
Hos Cosmo Laser tilbyder vi fjernelse af karsprængninger på benene med mikrosklerosering. Der er mange, som får karsprængninger på benene med alderen, men med mikrosklerosering kan man heldigvis slippe af med dem igen.
Læs alt hvad du skal vide om behandlingen her:
#1 Kort fortalt
Hos Cosmo Laser behandles karsprængninger på ben med mikrosklerosering. Med alderen udvikler de fleste personer karsprængninger på benene i forskellig sværhedsgrad.
Karsprængninger/karudvidelser på benene kan være genetisk betinget, de optræder også ofte under og efter graviditet. Karsprængningerne forsvinder ikke af sig selv og har en tendens til at blive mere udtalte over tid.
Mikrosklerosering er en hyppigt anvendt metode til at fjerne skæmmende blå og røde karsprængninger på benene. Behandlingen består af en tyndtflydende væske Aethoxyklerol), der injiceres ind i karret med en ganske tynd nål. Væsken er vævsirriterende og får dermed karrene til at trække sig sammen.
#2 Før behandlingen
Hvis du har mistanke om, at du har åreknuder, er det et krav, at du inden første behandling får undersøgt dette af en læge. I tilfælde af åreknuder, bør disse behandles først, idet der ellers er øget risiko for forekomst af nye karsprængninger trods optimal behandling.
Undgå at tage blodfortyndende præparater såsom fiskeolie, Treo, Ipren, Kodimagnyl og lignende medicin i en uge før behandlingen, da dette kan give et dårligere resultat. Pausering af stærke blodfortyndende midler som hjertemagnyl o.lign. bør ske i samråd med egen læge.
Ved din konsultation vil speciallægen i samarbejde med dig vurdere og kortlægge de kar, der ønskes behandlet
Behandlingsområdet skal være intakt, uden infektioner, sår eller irritation ligesom det anbefales at sørge for, at huden er velplejet, inden man starter på behandlingen. En velplejet hud responderer bedre på behandlingen, og er også i stand til at restituere på kortere tid.
Overholdes ovennævnte forholdsregler ikke, må behandlingen aflyses eller udskydes. Vi aflyser i de tilfælde, hvor vi vurderer, at der er øget risiko for bivirkninger.
Vi forbeholder os desuden ret til at udskrive et gebyr på dkk 500,-, såfremt man hjemsendes og tiden må aflyses senere end 24 timer før behandlingen. Dette gælder også ved udeblivelse og afbud senere end 24 timer før behandlingen.
Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes før en behandling kan påbegyndes.
#3 Under behandlingen
Huden desinficeres. Behandlingen udføres med en meget tynd nål, og du vil kunne mærke små prik i huden. Vi anbefaler, at du ikke er solbrun når behandlingen udføres. Det gør det nemmere at se karrene.
#4 Efter behandlingen
Det er meget almindeligt, at man oplever let svie, rødme og ømhed i og omkring karrene, der er blevet behandlet. Det er normalt, at karrene er mere tydelige i dagene efter behandlingen. Dette aftager efter et par uger.
For at opnå det bedste resultat anbefales det at bære støttestrømper de første 7 døgn efter behandlingen. Hos nogle anbefales det tillige, at man sover med støttestrømperne. Støttestrømperne bør som minimum komprimere med 16-21 mmHg.
#5 Antal behandlinger og forventning
Antallet af behandlinger vurderes individuelt. Typisk tilrådes 1-3 behandlinger med 4–6 ugers mellemrum for et godt resultat.
Vi oplever, at det i nogle tilfælde ikke er muligt at lukke blodkarrene med behandlingen. Såfremt man ikke responderer på behandlingerne, kan vi desværre ikke tilbyde refusion
#6 Bivirkninger og risici
Der kan i sjældne tilfælde opstå sårdannelse eller misfarvning af huden. Sker dette, er det vigtigt du ikke piller i sårene, da dette kan give infektion og skæmmende ar. Misfarvning af huden forsvinder af sig selv, dette kan dog tage op til 3-24 måneder.
Hvis der fremkommer tegn på infektion eller på anden måde uventede reaktioner, tilrådes du til umiddelbart at kontakte klinikken og få talt med en læge eller sygeplejerske.
#7 Kontraindikationer
Følgende er årsager til, at man ikke kan godkendes til behandlingen:
- Graviditet eller amning
- Har moderat til svært hævelse af benene
- Har åreknuder i området, der skal behandles.
- Er allergisk overfor lokalbedøvelse eller Arthoxysklerol (Polidocanol)
- Antikoagulationsbehandling (blodfortyndende medicin)
- Diabetes som ikke er velbehandlet
#8 Samtykke
Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling kan du give samtykke til behandling med det samme, når den mundtlige information er givet. En ledsager er altid meget velkommen til at være til stede under konsultation og behandling.
Vi er altid behjælpelige ved yderligere spørgsmål.
Slip af med karsprængninger på benene
Hvis du er plaget af de irriterende karsprængninger på benene, så lad os hjælpe dig med at komme af med dem ved hjælp af mikrosklerosering.