Aktinisk keratose

Aktinisk keratose er en forstadie-tilstand til hudkræft, hvor langvarig udsættelse for solens UV-stråler medfører ru, skællende pletter eller fortykkede områder på soludsatte hudpartier som ansigt, hovedbund, hænder og læber. Tilstanden udvikles langsomt over år og har 5-10 % risiko for at udvikle sig til pladecellekarcinom, hvis den ikke behandles. Aktinisk keratose føles ofte som sandpapir og er meget udbredt blandt personer over 40 år med et liv præget af solpåvirkning.

• Type: Præmalign hudtilstand, også kaldet solar keratose eller solvorter
• Typiske områder: Ansigt, hovedbund, ører, hænder, underarme, læber
• Risiko: 5-10 % risiko for udvikling til pladecellekarcinom uden behandling
• Priser i Danmark: 1.500-4.000 kr. pr. behandling; afhænger af læsionens antal og størrelse
• Varighed: Udvikles over flere år; behandling kræver ofte flere sessioner
• Hyppighed: Særligt almindelig hos personer >40 år med meget soludsættelse

Hvad er Aktinisk keratose?

Aktinisk keratose, også kendt som solar keratose eller solvorter, er en kronisk forandring i huden, der skyldes langvarig og kumulativ udsættelse for solens ultraviolette (UV) stråler. Tilstanden kategoriseres som præmalign, hvilket betyder, at den kan udvikle sig til hudkræft – nærmere bestemt pladecellekarcinom – hvis den ikke behandles. Aktinisk keratose viser sig som ru, skællende pletter eller fortykkede områder, primært på hud, der hyppigt udsættes for sol, såsom ansigt, hovedbund, ører, hænder og læber.

Typer og klassifikation

Aktinisk keratose kan klassificeres i forskellige grader, alt efter hvor udtalte forandringerne i huden er:

• Grad 1: Læsionen kan kun mærkes (sandpapiragtig ruhed), men ses næsten ikke.
• Grad 2: Læsionen er synlig og viser tydelig keratinisering (skæl og fortykkelse).
• Grad 3: Tyk, grov keratinisering, hvor læsionen kan rage op til 1 cm over hudniveau.

Der findes også en særlig variant, aktinisk cheilitis, som opstår på læberne og kan være ekstra aggressiv. Aktinisk keratose omtales ofte med forkortelsen AK. Tilstanden ses især hos personer over 40 år, men kan opstå tidligere ved intens soludsættelse eller brug af solarier.

Forstadie til hudkræft

Selvom aktinisk keratose i sig selv ikke er kræft, anses den som et forstadie til pladecellekarcinom. Uden behandling vil 5-10 % af tilfældene udvikle sig til invasiv hudkræft over tid. Dette gør det vigtigt at identificere og behandle aktinisk keratose tidligt, ikke blot af kosmetiske hensyn, men også for at forebygge alvorligere sygdom.

Udbredelse og betydning

Aktinisk keratose er meget almindelig i befolkninger, der bor i solrige områder, og dens tilstedeværelse betragtes som en markør for øget risiko for hudkræft generelt. I Danmark findes der ikke præcise tal for udbredelse, men tilstanden er hyppigt forekommende blandt ældre og personer med udendørs erhverv.

Symptomer og tegn

Aktinisk keratose manifesterer sig med karakteristiske symptomer, som kan variere både i udseende og følelse, afhængig af graden af hudforandring og hvor læsionen sidder.

Udseende

De typiske læsioner er små pletter eller områder, der ofte måler fra et par millimeter op til over en centimeter i diameter. De kan være hudfarvede, rødlige, brunlige eller grålige, og fremstår som ru, skællende eller fortykkede områder. Overfladen kan minde om sandpapir, og huden kan virke mere grov eller ujævn end den omkringliggende hud.

På læberne – især underlæben – ses aktinisk cheilitis som tørre, skællende, sprukne områder, som i sjældne tilfælde kan udvikle sig til sår eller fortykkede partier.

Følelse

De fleste med aktinisk keratose oplever, at læsionerne føles ru, tørre og let hævede. De kan klø, svie eller give en let brændende fornemmelse, men ofte er de asymptomatiske og bemærkes kun ved berøring.

Grader af aktinisk keratose

• Grad 1 (let): Føles som sandpapir, men er næsten ikke synlige. Opdages ofte ved tilfældig berøring.
• Grad 2 (moderat): Synlige, skællende og let fortykkede pletter. Kan være mere kosmetisk generende.
• Grad 3 (svær): Markant fortykkelse, ofte med grov keratinisering, hvor området kan stikke op over huden og være op til 1 cm i højden.

Forløb og udvikling

Tilstanden udvikler sig gradvist over måneder til år. Mange læsioner kan forblive stabile eller forsvinde spontant, men risikoen for progression til pladecellekarcinom øges med tiden, især ved mange eller langvarige læsioner. Derfor betragtes aktinisk keratose som en kronisk og potentielt farlig tilstand, hvis den ikke behandles.

Andre symptomer

• Let blødning eller sårdannelse ved kradsning eller traume
• Øget følsomhed for sollys på de ramte områder
• Kosmetisk gene, især i ansigtet eller på synlige områder

Det er vigtigt at holde øje med forandringer i læsionerne, såsom hurtig vækst, sårdannelse, blødning eller ømme områder, da dette kan være tegn på begyndende kræftdannelse.

Årsager og risikofaktorer

Aktinisk keratose er primært forårsaget af langvarig, gentagen udsættelse for UV-stråling fra sol eller solarier. Mekanismen bag udviklingen omfatter DNA-skader i hudens overfladeceller (keratinocytter) og efterfølgende unormal cellevækst.

Ultraviolet stråling (UV)

Den vigtigste risikofaktor er kronisk UV-eksponering, både UVA- og UVB-stråling. UVB er særligt skadelig for DNA og fremkalder mutationer i hudcellerne. Skaderne ophobes over tid og kan ikke repareres spontant, hvilket resulterer i kroniske forandringer i huden.

Andre risikofaktorer

• Alder: Risikoen stiger med alderen; aktinisk keratose er sjælden før 40-årsalderen, men hyppig hos personer over 60.
• Hudtype: Lys hud (Fitzpatrick-type I-II), rødt eller blondt hår og blå/grønne øjne giver større risiko, da lys hud har mindre beskyttende melanin.
• Genetik: Familiær disposition for hudkræft eller kroniske hudsygdomme øger risikoen.
• Livsstil: Udendørs arbejde (landmænd, fiskere, bygningsarbejdere) eller fritidsaktiviteter med meget sol giver øget forekomst.
• Immunsuppression: Patienter med nedsat immunforsvar (fx efter organtransplantation, HIV eller langvarig steroidbehandling) har markant øget risiko for udvikling og progression af aktinisk keratose.
• Køn: Mænd rammes oftere, muligvis pga. mere udendørsarbejde og mindre brug af solbeskyttelse.
• Miljø: Bosætning i solrige områder eller brug af solarier øger risikoen markant.

Mekanisme

UV-stråling forårsager DNA-skader i hudens basalceller (keratinocytter) og fører til ophobning af defekte celler. Disse celler deler sig unormalt og danner ru, fortykkede områder med hyperkeratose (øget dannelse af hornlag). Huden udvikler samtidig aktinisk elastose (nedbrydning af kollagen og ophobning af elastin), som svækker hudens struktur og øger risikoen for kræftudvikling.

Særlige forhold

• Immunsupprimerede: Risikoen for progression til pladecellekarcinom er højere hos immunsupprimerede patienter.
• Hormoner: Der er ikke påvist en direkte sammenhæng mellem hormonelle faktorer og aktinisk keratose, men visse kroniske hudsygdomme og metaboliske forstyrrelser kan have en vis betydning.
• Andre faktorer: Arsen-eksponering og visse genetiske syndromer kan også øge risikoen, men dette er sjældent i Danmark.

Behandlingsmuligheder

Behandling af aktinisk keratose har to hovedformål: at fjerne synlige læsioner af kosmetiske årsager og at forebygge udviklingen af pladecellekarcinom. Valg af behandling afhænger af læsionernes antal, størrelse, lokalisation, patientens alder og generelle helbred samt kosmetiske ønsker. I Danmark behandles alvorlige eller mistænkelige læsioner ofte i det offentlige sundhedsvæsen, mens mere kosmetiske eller tidlige tilfælde kan behandles privat.

Medicinske behandlinger

• Kryoterapi: Frysning af læsionen med flydende kvælstof. Hurtig, effektiv metode til enkelte, små læsioner. Pris: ca. 1.500–2.000 kr. pr. behandling.
• Fotodynamisk terapi (PDT): Påsmøring af lysfølsomt stof (f.eks. methylaminolävulinsyre), efterfulgt af belysning med rødt eller blåt lys. Giver ofte god kosmetisk effekt, især på større områder. Pris: 2.500–4.000 kr. pr. session.
• Topikale midler: Receptpligtige cremer som imiquimod, 5-fluorouracil eller diclofenac bruges til hjemmebehandling af flere eller udbredte læsioner. Behandlingsvarighed: typisk 2-6 uger. Pris: ca. 300–800 kr. for en kur (kan variere).
• Curettage og excision: Mekanisk fjernelse med skarpt instrument, evt. kombineret med el-kaustik. Bruges ved enkelte, tykke eller mistænkelige læsioner.

Kosmetiske procedurer

• Laserbehandling: Anvendes i visse tilfælde, især CO2-laser til udbredte eller kosmetisk generende læsioner. Pris: ofte over 3.000 kr. pr. behandling.
• Kemisk peeling: Brug af trichloreddikesyre eller lignende syrer til at fjerne overfladiske forandringer. Mindre udbredt, men kan være effektivt ved overfladiske læsioner.

Offentligt vs. privat behandling

Ved mistanke om udvikling til hudkræft eller ved omfattende forandringer dækkes behandlingen som udgangspunkt i det offentlige sundhedsvæsen. For kosmetiske eller tidlige læsioner kan behandlingen foregå privat og er ikke altid dækket af sygesikringen.

Behandlingsforløb og resultater

• Enkelte læsioner kan fjernes ved én session, mens større eller udbredte forandringer kræver gentagne behandlinger over uger til måneder.
• Efter behandling ses ofte rødme, skældannelse og eventuel let hævelse i 1–4 uger.
• Recidiv (tilbagefald) forekommer i 10–20 % af tilfældene, især hvis solbeskyttelse forsømmes.

Bivirkninger og risici

• Almindelige bivirkninger: Rødme, hævelse, sårdannelse, svie, forbigående pigmentforandringer.
• Sjældne risici: Ardannelse, infektion eller allergisk reaktion på medicinske midler.
• Progression til pladecellekarcinom ved ubehandlet aktinisk keratose: 5–10 %.

Priser i Danmark

• Kryoterapi: 1.500–2.000 kr. pr. behandling
• Fotodynamisk terapi: 2.500–4.000 kr. pr. session
• Topikal medicin: 300–800 kr. pr. kur (hjemmebehandling)
• Laser eller kemisk peeling: 3.000–5.000 kr. pr. behandling

Prisen afhænger af antal og størrelse af læsioner, valgt behandlingsmetode og om det foregår offentligt eller privat.

Forebyggelse og daglig pleje

Forebyggelse af aktinisk keratose handler primært om at minimere UV-eksponering og at beskytte huden systematisk gennem hele livet. Da tilstanden udvikler sig over mange år, er tidlig og konsekvent solbeskyttelse afgørende.

Solbeskyttelse

• Daglig solcreme: Brug bredspektret solcreme (SPF 30 eller højere) på alle soludsatte områder, året rundt.
• Tøj og hatte: Dæk hud med tøj, bredskygget hat og solbriller ved udendørs ophold, især midt på dagen.
• Skygge: Søg skygge, undgå solen mellem kl. 12 og 15, hvor UV-strålingen er stærkest.
• Undgå solarier: Kunstig UV-stråling er lige så skadelig som naturlig sol og bør undgås.

Hudpleje og egenkontrol

• Regelmæssig selvundersøgelse: Tjek huden for nye eller ændrede pletter, især på soludsatte steder. Brug evt. spejl eller få hjælp.
• Fugtighedscreme: Hold huden velplejet med fugtgivende cremer for at mindske tørhed og irritation.
• Undgå traume: Undgå at kradse eller skrabe i ru pletter, da det kan fremkalde irritation eller infektion.

Livsstilsændringer

• Rygning: Stop med at ryge, da rygning forværrer hudens evne til at reparere sig selv og øger risikoen for hudkræft.
• Sund kost: Spis varieret og grønt; antioxidanter kan muligvis styrke hudens modstandskraft, selvom effekten er begrænset sammenlignet med solbeskyttelse.
• Opholdssted: Overvej ekstra forholdsregler ved rejser til eller ophold i solrige lande.

Opfølgning og kontrol

• Ved tidligere aktinisk keratose bør huden kontrolleres af en læge mindst én gang årligt.
• Vær særlig opmærksom på immunsupprimerede patienter, som har højere risiko for progression og nye forandringer.

Produkter og rutiner

• Solcreme med fysisk eller kemisk filter, mindst SPF 30+
• Fugtighedscremer uden irriterende parfume
• Blødgørende salver til læberne (helst med solfilter)
• Hudvenlige renseprodukter, der ikke udtørrer eller irriterer

Ved at følge disse råd kan risikoen for udvikling af aktinisk keratose og progression til hudkræft reduceres betydeligt. Tidlig behandling og konsekvent solbeskyttelse er de vigtigste værktøjer i både forebyggelse og daglig pleje.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Aktinisk keratose?

Aktinisk keratose er en præmalign hudforandring, der viser sig som ru, skællende pletter eller fortykkede områder på hud, som ofte har været udsat for solens UV-stråler. Tilstanden udvikler sig typisk over flere år og ses især hos personer over 40 år, der har haft meget solpåvirkning. Ubehandlet har aktinisk keratose en risiko på 5-10 % for at udvikle sig til pladecellekarcinom, en form for hudkræft.

Hvordan opstår Aktinisk keratose?

Aktinisk keratose opstår som følge af langvarig og gentagen udsættelse for solens ultraviolette (UV) stråler, som beskadiger hudens celler (keratinocytter) i overhuden. Skaderne fører til celleforandringer og øget dannelse af keratin, hvilket resulterer i de karakteristiske ru og skællende pletter. Processen er kumulativ og udvikler sig typisk over år, særligt i områder med meget sollys.

Hvad koster behandling af Aktinisk keratose?

Behandling af aktinisk keratose i Danmark koster typisk mellem 1.500 og 4.000 kr. pr. session, afhængigt af behandlingsmetode, antal og størrelse af læsioner samt klinikkens prissætning. Kryoterapi og fotodynamisk terapi (PDT) er blandt de mest anvendte metoder. Prisen kan være højere ved behandling af større områder eller flere læsioner, og i nogle tilfælde kan behandlingen være dækket af det offentlige sundhedsvæsen, især hvis der er mistanke om udvikling til hudkræft.

Er Aktinisk keratose farligt?

Aktinisk keratose er i sig selv ikke farlig, men tilstanden betragtes som et forstadie til hudkræft, specifikt pladecellekarcinom. Ubehandlet har aktinisk keratose en risiko på 5-10 % for at udvikle sig til invasiv hudkræft. Det er derfor vigtigt at få vurderet og eventuelt behandlet aktiniske keratoser for at mindske risikoen for kræftudvikling.

Hvilke bivirkninger kan man få ved behandling af Aktinisk keratose?

De mest almindelige bivirkninger efter behandling af aktinisk keratose er rødme, sviende eller brændende fornemmelse, skældannelse og midlertidig irritation i det behandlede område. Disse gener varer typisk fra få dage op til et par uger, afhængigt af behandlingsmetode. Sjældent kan der opstå ardannelse, infektion eller pigmentforandringer, og uden behandling er der risiko for progression til hudkræft.

Hvor længe varer Aktinisk keratose, og hvor hurtigt ser man resultat af behandling?

Aktinisk keratose udvikler sig gradvist over flere år og forsvinder ikke af sig selv uden behandling. Efter behandling, for eksempel med kryoterapi eller fotodynamisk terapi, kan de synlige læsioner forsvinde i løbet af 1-4 uger, men der kan være behov for flere behandlinger. Der er desuden risiko for, at nye læsioner opstår, hvis huden fortsat udsættes for sol.

Hvad er forskellen på Aktinisk keratose og pladecellekarcinom?

Aktinisk keratose er en forstadie-tilstand til hudkræft, hvor hudens celler viser forandringer men endnu ikke er blevet til kræft. Pladecellekarcinom er derimod en egentlig hudkræft, hvor cellerne er blevet invasive og kan vokse ned i de dybere hudlag og i sjældne tilfælde sprede sig. Risikoen for, at aktinisk keratose udvikler sig til pladecellekarcinom, er cirka 5-10 %, hvis tilstanden ikke behandles.

Hvem får typisk Aktinisk keratose?

Aktinisk keratose ses hyppigst hos personer over 40 år, der gennem mange år har været udsat for meget sol, for eksempel på grund af udendørs arbejde eller ophold i solrige områder. Tilstanden rammer især personer med lys hudtype, da de er mere følsomme over for UV-stråling. Aktinisk keratose er en indikator for øget risiko for udvikling af hudkræft.

Hvad skal man være opmærksom på, hvis man har Aktinisk keratose?

Hvis man har aktinisk keratose, bør man undgå yderligere solskader ved at bruge solcreme med høj faktor, beskytte huden med tøj og undgå solbadning i middagstimerne. Det er vigtigt at få nye eller forandrede pletter vurderet af en læge, da tilstanden kan udvikle sig til hudkræft. Efter behandling bør man være opmærksom på hudens heling og eventuelle tegn på tilbagefald eller nye læsioner.

Relaterede begreber

• Pladecellekarcinom
• Basalcellekarcinom
• Aktinisk elastose
• Hyperkeratose
• Fotodynamisk terapi
• Kryoterapi
• Solar elastose
• UV-skader
• Solcheilitis
• Hudkræft

Kilder

• sundhed.dk
• Ugeskrift for Læger