Konserveringsmidler

Hvad et konserveringsmiddel er

Konserveringsmidler er en samlet betegnelse for ingredienser, der tilsættes kosmetiske produkter for at forhindre vækst af mikroorganismer som bakterier, gær og skimmelsvampe. Mikroorganismer findes naturligt overalt – både i luften, på huden og i vand – og kan nemt komme i kontakt med kosmetiske produkter, især hvis de indeholder vand. Hvis mikroorganismer får lov at vokse i et produkt, kan de både ødelægge dets konsistens, give dårlig lugt og i værste fald gøre produktet sundhedsskadeligt at bruge. Konserveringsmidler forlænger derfor produktets holdbarhed og beskytter forbrugeren mod infektioner og irritationer, der ellers kunne opstå ved brug af forurenede produkter.

Konserveringsmidler er ikke én bestemt type kemi, men en funktionsgruppe: forskellige stoffer med det fælles formål at sikre, at produktet holder sig brugbart og sikkert i hele sin holdbarhedsperiode. Det betyder, at stofferne i denne gruppe kan have meget forskellig kemisk opbygning, men de indgår alle i et produkt for at udføre samme opgave – nemlig at begrænse eller forhindre mikrobiel vækst.

Du finder konserveringsmidler i stort set alle produkter, der indeholder vand. Det gælder cremer, shampoo, lotion, vådservietter og mange andre hverdagsprodukter. Vand er nødvendigt for de fleste mikroorganismers vækst, så produkter uden konservering og med et højt vandindhold vil hurtigt blive ustabile og potentielt sundhedsskadelige. Hvis en creme, lotion eller shampoo ikke blev konserveret, kunne den allerede få mikrobiologiske problemer få dage eller uger efter åbning, især hvis du bruger fingrene til at tage produktet op. Vådservietter er særligt udsatte, fordi de ofte bruges på følsomme områder og nemt bliver udsat for bakterier fra hænder og omgivelser.

Uden konservering kan vandholdige produkter blive forurenet, miste deres konsistens eller i værste fald blive sundhedsskadelige på grund af mikrobiel vækst. Forbrugeren kan ikke altid se eller lugte, at et produkt er blevet forurenet, før det er for sent. Bakterier og svampe kan formere sig hurtigt – i visse tilfælde kan antallet af bakterier i et åbnet, ukonserveret produkt stige fra få til millioner pr. gram på under en uge. Det kan føre til alt fra let hudirritation til alvorlige infektioner, især hvis produktet bruges tæt på øjne eller på sår.

I kosmetik reguleres konserveringsmidler særskilt af EU’s kosmetikforordning. Det er et krav, at kun stoffer på en særlig positivliste må bruges, og kun i de koncentrationer og til de anvendelser, der er godkendt. Positivlisten er en liste, hvor hvert enkelt stof er vurderet af eksperter ud fra dokumentation for sikkerhed og effekt. Hvis et konserveringsmiddel ikke står på listen, må det ikke bruges i kosmetik i EU. Hvert stof har ofte en fastsat maksimal tilladt koncentration, og nogle stoffer må kun anvendes i bestemte typer produkter eller med bestemte forbehold.

Sådan virker den i produktet

Konserveringsmidler virker ved at skabe et miljø, hvor mikroorganismer ikke kan overleve eller formere sig. Det sker typisk ved at de påvirker mikroorganismernes celler på forskellige måder. Nogle konserveringsmidler ødelægger cellemembranen, så cellen mister sin struktur og funktion. Andre forstyrrer cellens proteinstruktur eller hæmmer enzymer, der er nødvendige for at mikroorganismen kan udnytte næringsstoffer og vokse. Nogle stoffer ændrer produktets pH eller gør det kemiske miljø så ugunstigt, at bakterier, skimmelsvampe og gær ikke kan trives.

De gør det enten ved at skade cellemembraner, forstyrre cellernes proteinstruktur eller hæmme mikroorganismers energiomsætning. For eksempel virker parabener og benzoater ved at trænge ind i mikroorganismens cellevæg og forstyrre dens indre processer, så cellen ikke længere kan opretholde sin energiomsætning eller dele sig. Isothiazolinoner binder sig til bestemte proteiner i mikroorganismen, hvilket kan føre til, at cellen dør. Formaldehydfrigivere virker ved at frigive små mængder formaldehyd, som beskadiger cellernes arvemateriale og proteiner.

Det betyder ikke, at produktet bliver sterilt. Formålet er at holde væksten af mikroorganismer på et niveau, hvor produktet forbliver sikkert og stabilt, både mens det står på hylden, og når du tager det i brug derhjemme. Sterilisering kræver langt mere drastiske metoder, såsom varmebehandling, og det er ikke realistisk for de fleste kosmetiske produkter. I stedet sørger konserveringsmidler for, at eventuelle mikroorganismer, der kommer i produktet under brug, ikke kan vokse til et niveau, hvor de udgør en risiko for brugeren eller ødelægger produktet.

Effektiv konservering er særlig vigtig i produkter, der bruges tæt på øjne, slimhinder eller på beskadiget hud, hvor risikoen for infektion ellers er større. Det skyldes, at slimhinder og sår udgør en svagere barriere mod bakterier og svampe end sund, hel hud. Et utilstrækkeligt konserveret produkt kan derfor føre til alvorligere problemer, hvis det bruges på disse områder. For eksempel kan øjeninfektioner opstå, hvis mascara, øjenskygge eller renseprodukter ikke er korrekt konserveret. Produkter til børn og babyer kræver også særlig omtanke, da deres hud er tyndere og mere modtagelig for irritation og infektion.

Derfor står der så mange på etiketten

Mange kosmetiske produkter indeholder flere konserveringsmidler på én gang. Det skyldes, at forskellige mikroorganismer kræver forskellige former for beskyttelse. Nogle konserveringsmidler er især effektive mod bakterier, mens andre virker bedst mod skimmelsvampe eller gær. For eksempel kan sodium benzoate og potassium sorbate give god beskyttelse mod gær og skimmelsvampe, men de er mindre effektive mod visse bakterier. Omvendt kan parabener have bred effekt, men nogle varianter beskytter bedre mod bestemte mikroorganismer end andre.

Producenterne vælger ofte at kombinere flere konserveringsmidler for at opnå en bredere og mere robust beskyttelse. Når man kombinerer stoffer, kan man dække flere forskellige typer mikroorganismer og samtidig mindske risikoen for, at én type bakterie eller svamp overlever. Kombinationen betyder også, at hvert enkelt stof kan bruges i lavere koncentration, hvilket ofte mindsker risikoen for irritation eller allergi. For eksempel kan et produkt indeholde både phenoxyethanol og ethylhexylglycerin, hvor sidstnævnte både har en svag konserverende effekt og samtidig øger effekten af phenoxyethanol, så den samlede mængde af begge stoffer kan holdes nede.

Sammensætningen af konserveringsmidler afhænger også af produktets pH, emballage og hvordan det bruges. Nogle konserveringsmidler virker kun i bestemte pH-intervaller – for eksempel er benzoater mest effektive ved lav pH, mens andre stoffer kræver neutral eller let basisk pH. Emballagen spiller også en rolle: En creme, der opbevares i en krukke, bliver udsat for bakterier og svampe fra fingrene hver gang du tager produktet op, hvilket øger behovet for stærk konservering. Omvendt er risikoen mindre, hvis produktet er i en pumpeflaske, hvor indholdet ikke udsættes for bakterier ved hver brug. Produkter med meget lavt vandindhold, som visse olier eller faste sæber, har ofte ikke brug for konserveringsmidler, fordi mikroorganismer ikke kan vokse uden vand.

Sådan genkender du dem på ingredienslisten

Konserveringsmidler skal opgives med deres INCI-navn på ingredienslisten. INCI står for International Nomenclature of Cosmetic Ingredients og er et system, hvor ingredienser navngives ens i hele EU og mange andre lande. Det gør det muligt for dig at sammenligne produkter på tværs af mærker og lande. Der findes ikke én bestemt endelse, der altid afslører et konserveringsmiddel, men du kan ofte kende dem på bestemte navnemønstre.

Parabener, som er en af de mest kendte grupper, kan du genkende på, at deres navne slutter på -paraben, for eksempel methylparaben, ethylparaben, propylparaben og butylparaben. Benzoater og sorbater optræder ofte som sodium benzoate, potassium sorbate eller benzoic acid. Phenoxyethanol er et af de mest udbredte konserveringsmidler og står som regel alene på ingredienslisten. Isothiazolinoner, som methylisothiazolinone (MI) og methylchloroisothiazolinone (MCI), bruges især i produkter, hvor der er behov for stærk konservering, men de er stærkt reguleret på grund af allergirisiko. Formaldehydfrigivere har navne som DMDM hydantoin, diazolidinyl urea, imidazolidinyl urea og quaternium-15. Organiske syrer og deres salte, såsom dehydroacetic acid, sodium dehydroacetate og sorbic acid, bruges ofte i produkter med lav pH. Alkoholer og beslægtede stoffer, som benzyl alcohol, chlorphenesin, caprylyl glycol og ethylhexylglycerin, har både konserverende og andre funktioner i produktet.

De mest almindelige konserveringsmidler, som du vil se på danske kosmetikprodukter, er phenoxyethanol, sodium benzoate, caprylyl glycol, ethylhexylglycerin, potassium sorbate og forskellige parabener. Phenoxyethanol anvendes i op mod halvdelen af alle konserverede kosmetikprodukter i Danmark. Sodium benzoate og potassium sorbate ses især i produkter med lav pH, f.eks. ansigtsrens eller produkter til børn. Caprylyl glycol og ethylhexylglycerin bruges ofte i kombination med andre stoffer for at øge effekten.

Hvis du står med en ingrediensliste, kan du især kigge efter disse navne, hvis du vil vide, hvilke konserveringsmidler der er brugt. Det kan være en hjælp, hvis du vil undgå bestemte stoffer, eller hvis du har haft allergiske reaktioner over for et specifikt konserveringsmiddel tidligere. Husk, at konserveringsmidler ikke altid står sidst på listen; de kan stå midt i, afhængigt af deres koncentration i produktet.

Er de sikre, og hvem skal passe på

Regulering og sikkerhedsvurdering

Konserveringsmidler i kosmetik er kun tilladt, hvis de er godkendt på EU’s positivliste, og hvis de bruges inden for de fastsatte grænser. Hvert stof er vurderet af ekspertpaneler som SCCS (Scientific Committee on Consumer Safety i EU) eller CIR (Cosmetic Ingredient Review i USA), som gennemgår al tilgængelig dokumentation om stoffets effekt, mulige bivirkninger og sikkerhed for forbrugeren. Vurderingen omfatter både kortvarig og langvarig brug, optagelse gennem huden, risiko for allergi og eventuelle hormonforstyrrende effekter. For hvert stof fastsættes en maksimal koncentration, der må bruges i kosmetik, og der kan også være særlige krav til mærkning eller brug i bestemte produkttyper.

Det betyder, at et produkt med godkendte konserveringsmidler, brugt efter anvisningen, er vurderet som sikkert for den brede befolkning. Sikkerhedsvurderingen tager højde for daglig brug gennem hele livet, og grænserne sættes ofte med en stor sikkerhedsmargin. For eksempel, hvis et stof i dyreforsøg først giver bivirkninger ved 100 gange den mængde, der bruges i kosmetik, vil man ofte sætte grænsen endnu lavere for at være på den sikre side. Produkter, der sælges lovligt i Danmark og resten af EU, skal overholde disse grænser.

Kendte risici og undtagelser

Nogle konserveringsmidler er mere kendt for problemer end andre. Parabener har været omdiskuterede, men methyl- og ethylparaben vurderes som sikre ved de tilladte koncentrationer. De kan bruges i op til 0,8 % hver for sig og 1,0 % samlet i et produkt. Propyl- og butylparaben må kun bruges i lavere koncentrationer – samlet maksimalt 0,14 % – og må ikke anvendes i produkter, der bruges på bleområdet hos børn under tre år. Det skyldes, at der har været bekymringer om mulig hormonforstyrrende effekt, men de vurderes som sikre i de tilladte doser, bortset fra denne særlige undtagelse for små børn.

Isothiazolinoner (fx MI og MCI) er hyppigere årsag til allergi og kontakteksem og er derfor stramt reguleret eller helt forbudt i visse produktkategorier. For eksempel må methylisothiazolinone ikke længere bruges i leave-on produkter som cremer og lotion, men kun i rinse-off produkter som shampoo og sæbe, og kun op til 0,0015 %. Det skyldes, at der dokumenteret er flere, der udvikler allergi mod disse stoffer end mod de fleste andre konserveringsmidler. Formaldehydfrigivere kan også give allergi og irritation, især hos personer med følsom hud eller allerede eksisterende allergi. I Danmark og resten af EU er brugen af formaldehyd som konserveringsmiddel forbudt, men visse formaldehydfrigivere er stadig tilladt i lave koncentrationer, hvis det kan garanteres, at den frigivne mængde ikke overstiger 0,05 %.

Phenoxyethanol bruges meget bredt, men kan give irritation hos nogle, især ved brug på sart hud eller i produkter til små børn. Der er sat en maksimal grænse på 1,0 % i kosmetiske produkter. Phenoxyethanol er vurderet som sikkert for voksne, men der er mindre data om langtidseffekt hos små børn, og derfor er der også her ekstra forsigtighed i produkter til denne gruppe. Hvis du har oplevet irritation eller allergisk reaktion ved brug af phenoxyethanolholdige produkter, bør du undgå disse fremover.

Offentlige bekymringer og hvad dokumentationen siger

Meget af debatten om konserveringsmidler handler om risiko for allergi, mulige hormonforstyrrende effekter og ønsket om at undgå “unødvendig kemi”. Det er dog vigtigt at skelne mellem de forskellige stoffer. Parabener er fx sjældne årsager til allergi, mens visse isothiazolinoner er veldokumenterede allergener. For eksempel viser undersøgelser, at mindre end 1 % af personer med mistanke om kosmetikallergi faktisk reagerer på parabener, mens op mod 10 % kan reagere på isothiazolinoner. Debatten om hormonforstyrrende effekt ved parabener har ført til strammere regler, men de mest anvendte parabener vurderes fortsat som sikre i de doser, de bruges i.

Myten om, at alle konserveringsmidler er farlige, har ikke støtte i de officielle vurderinger. Sikkerheden afhænger af det enkelte stof, den anvendte dosis og produktets type. Naturlige alternativer er ikke automatisk mere sikre end syntetiske; alle konserveringsmidler vurderes ud fra deres reelle risiko og effekt. For eksempel kan visse naturlige planteekstrakter også give allergi eller irritation, og deres konserverende effekt er ofte mindre veldokumenteret end for de godkendte syntetiske stoffer. Det er derfor ikke nok at vælge “naturligt” eller “økologisk”, hvis du vil undgå allergi eller irritation.

Hvornår skal du være ekstra opmærksom

Har du tidligere reageret på et bestemt konserveringsmiddel, bør du undgå det fremover. Allergi over for konserveringsmidler viser sig typisk som rødme, kløe, små blærer eller eksem på de områder, hvor produktet er brugt. Hvis du har haft kontaktallergi over for fx isothiazolinoner eller formaldehydfrigivere, er det vigtigt at læse ingredienslisten nøje og undgå produkter, hvor disse stoffer indgår.

Personer med kendt allergi over for fx isothiazolinoner eller formaldehydfrigivere skal være særlig opmærksomme. Hvis du har fået konstateret allergi ved en lappetest hos hudlægen, vil du ofte få udleveret en liste med stoffer, du skal undgå, samt deres INCI-navne. Små børn har mere følsom hud, og produkter til børn har derfor ofte ekstra stramme krav til konserveringsmidler. For eksempel er brugen af propyl- og butylparaben forbudt i produkter til bleområdet hos børn under tre år, fordi deres hud kan optage stofferne lettere, og de er mere følsomme over for eventuelle bivirkninger.

Hvis du er i tvivl om et stof i et produkt, kan du altid tjekke ingredienslisten og sammenligne med de navne, der er nævnt ovenfor. Det er også muligt at søge oplysninger på Miljøstyrelsens eller Videncenter for Allergis hjemmesider, hvor du kan finde opdaterede lister over de mest allergifremkaldende konserveringsmidler og deres synonymer.

Konserveringsmidler i fødevarer og i kosmetik

Konserveringsmidler bruges også i fødevarer, men formålet og reguleringen er ikke helt den samme som i kosmetik. I fødevarer handler det om at forhindre fordærv og forlænge holdbarheden, og stofferne reguleres ofte via E-numre og fødevarelovgivning. E-numre er en europæisk mærkning, hvor hvert tilsætningsstof har et unikt nummer og er vurderet ud fra sikkerhed ved indtagelse. Konserveringsmidler i fødevarer skal sikre, at maden ikke bliver sundhedsskadelig eller mister kvalitet, før den bliver spist. For eksempel bruges natriumbenzoat (E211) og kaliumsorbat (E202) i sodavand, syltetøj og andre produkter for at hindre vækst af skadelige bakterier og svampe.

I kosmetik er formålet at forhindre mikrobiel vækst i produkter, der kommer i kontakt med hud, hår eller slimhinder. Her gælder kosmetikforordningens regler, som er tilpasset den måde, produkterne bruges på. Kosmetiske produkter skal være sikre for huden, og man vurderer derfor ikke kun risikoen for forgiftning, men også risikoen for allergi, irritation og optagelse gennem huden. Sikkerhedsvurderingen tager højde for, at et kosmetisk produkt ofte bruges dagligt og i direkte kontakt med kroppen, men ikke indtages.

Nogle konserveringsmidler, som fx sodium benzoate og potassium sorbate, bruges både i fødevarer og kosmetik, men ofte i forskellige koncentrationer og under forskellige regler. I fødevarer er der sat grænser for, hvor meget du må indtage dagligt (den såkaldte ADI – Acceptable Daily Intake), mens der i kosmetik er fokus på, hvor meget der kan optages gennem huden, og hvor stor risikoen er for allergi eller irritation. Det samme stof kan derfor have forskellig status alt efter, om det er i en creme eller i en sodavand. For eksempel kan sodium benzoate bruges i op til 0,5 % i fødevarer, mens grænsen i kosmetik ofte ligger lidt højere, fordi optagelsen gennem huden er mindre end ved indtagelse.

I kosmetik er der større fokus på risiko for allergi og irritation, fordi produkterne bruges udvortes og ofte dagligt. Derfor er kravene til sikkerhed og mærkning tilpasset netop disse forhold. Kosmetiske produkter skal mærkes med en fuld ingrediensliste, så du kan se præcis, hvilke konserveringsmidler der er brugt. I fødevarer er det ofte nok at angive E-nummeret, men i kosmetik skal hele det kemiske navn opgives. Det gør det lettere at undgå stoffer, du ikke tåler, men kræver også, at du kender INCI-navnene på de relevante konserveringsmidler.

Kilder

• https://www.mst.dk/erhverv/kemikalier/kemikalielovgivning/kosmetik/indholdsstoffer/konserveringsmidler/
• https://www.sikkerhedsstyrelsen.dk/forbruger/produkter/kosmetik/konserveringsmidler-i-kosmetik
• https://www.ema.europa.eu/en/human-regulatory/herbal-products/herbal-constituents-identified-concerns/preservatives
• https://www.cir-safety.org/ingredients
• https://ec.europa.eu/health/system/files/2021-11/cosmetic_ingredients_preservatives_en_0.pdf
• https://www.ewg.org/skindeep/ingredients/
• https://www.kemilex.dk/konserveringsmidler-i-kosmetik/
• https://www.leverandorservice.dk/konserveringsmidler/
• https://www.sccs.org/
• https://www.bag.admin.ch/bag/en/home/gesund-leben/umwelt-und-gesundheit/chemikalien/chemikalien-in-kosmetika/konservierungsstoffe.html
• https://www.fda.gov/cosmetics/cosmetic-ingredients/overview-cosmetic-ingredients
• https://www.videncenterforallergi.dk/konserveringsmidler/
• https://www.cosmeticseurope.eu/cosmetic-ingredients/preservatives/
• https://www.chemical-safety-facts.org/preservatives/
• https://www.kosmetik-ratgeber.de/konservierungsstoffe/
• https://www.allergyinsider.com/allergy-blog/ingredients-in-cosmetics-should-you-be-concerned-about-preservatives
• https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32009R1223
• https://www.ema.europa.eu/en/documents/other/questions-answers-preservatives-used-medicinal-products_en.pdf
• https://www.cancer.dk/forebyg-kraeft/kend-din-krop/kosmetik-og-kemi/konserveringsmidler-i-kosmetik/
• https://www.videncenterforallergi.dk/produktinformation/konserveringsmidler-i-kosmetik/