Dimethicone og andre silikoner

Hvad en silikone er

Silikoner er en stor familie af syntetiske stoffer, der er kendetegnet ved en rygrad bestående af skiftevis silicium- og oxygenatomer, ofte skrevet som -Si-O-Si-. Til denne rygrad er der koblet organiske sidegrupper, typisk metyl- eller andre alkylgrupper, hvilket gør dem forskelligartede i deres egenskaber. Denne opbygning gør, at silikoner kan fremstilles med alt fra meget flydende til faste, elastiske strukturer afhængigt af længden på kæden og typen af sidegrupper. I kosmetik bruges næsten udelukkende de former, der er flydende eller halvfaste polymerer, fordi de giver den ønskede fornemmelse og funktionalitet i produktet.

De mest kendte silikoner på ingredienslister er dimethicone, cyclopentasiloxane, dimethiconol og amodimethicone. Dimethicone er for eksempel en lineær polymer med mange gentagelser af -Si-O- enheder og metylgrupper, hvilket gør den meget stabil og inaktiv. Cyclopentasiloxane er derimod cyklisk, hvilket betyder, at molekylet danner en ringstruktur, og det gør det mere flygtigt og letfordampeligt. Dimethiconol ligner dimethicone, men har en hydroxylgruppe (-OH) i den ene ende, som kan bruges til at lave crosslinking, hvilket ændrer viskositet og tekstur. Amodimethicone har aminogrupper, som kan binde sig svagt til hårstrå, hvilket giver en konditionerende effekt, især i balsam.

Silikoner adskiller sig fra både rene olier og naturlige voks ved, at de ikke optages eller nedbrydes på samme måde af hud og hår. Olier og voks kan trænge ind i overfladen, ændre hudens fedtbalance eller blive nedbrudt af enzymer, mens de fleste silikoner forbliver på overfladen og ikke bliver biologisk omdannet. Dette skyldes, at silikoner er meget stabile og ikke let reagerer med biologiske systemer. Når du bruger et produkt med silikone, lægger det sig som en tynd, glat film, uden at trænge nævneværdigt ind i huden eller håret. Det gør dem velegnede til at styre, hvordan et produkt føles og opfører sig, fordi de ikke påvirker hudens eller hårets biologi direkte, men kun overfladen.

Gruppen spænder fra letfordampelige, flygtige siloxaner til tunge, elastiske polymerer. Flygtige siloxaner, som cyclopentasiloxane, fordamper hurtigt efter påføring og efterlader næsten ingen rest, hvilket gør dem gode til at give en let, ikke-fedtet fornemmelse. Tungere polymerer, som dimethicone med høj molekylvægt, bliver liggende på overfladen og giver langvarig glathed og beskyttelse. Ikke alle silikoner er ens, og deres funktion i et kosmetisk produkt afhænger derfor af, hvilken type der er valgt, deres molekylstørrelse, og hvordan de kombineres med andre ingredienser i formuleringen.

Sådan virker den i produktet

Silikoner bruges i kosmetik primært som teksturforbedrende og film-dannende ingredienser. Det betyder, at deres hovedfunktion er at ændre den måde, produktet føles på, både når du påfører det, og mens det sidder på hud eller hår. Silikoner har ikke en biologisk behandlende effekt, fordi de ikke trænger ind i cellerne eller påvirker biologiske processer. I stedet arbejder de næsten udelukkende ved at lægge sig på overfladen og ændre de fysiske egenskaber.

Når silikoner danner en meget tynd, glat film på hud eller hår, sker det, fordi molekylerne spreder sig let og har lav overfladespænding. Det resulterer i en glidende, silkeagtig fornemmelse, som gør produktet let at fordele og forhindrer, at det klumper eller føles ujævnt. Denne film er så tynd, at den typisk ikke kan ses, men du kan mærke den, fordi huden eller håret straks føles mere glat.

Filmen, som silikonerne danner, reducerer friktion. Når du kører fingrene hen over huden, føles den blødere, og håret bliver lettere at rede ud, fordi silikonefilmen mindsker modstanden mellem hårstråene. Dette er især tydeligt i balsam og stylingprodukter, hvor den glatte film gør, at håret ikke filtrer så let og får et mere velplejet udseende.

Silikoner kan også mindske fordampningen af vand fra hudens eller hårets overflade. Det gør de, fordi deres film er delvist okklusiv, hvilket betyder, at den begrænser, men ikke fuldstændig forhindrer, at vand fordamper. Huden kan stadig afgive vanddamp, men det sker langsommere, hvilket kan hjælpe med at holde huden mere fugtig i den tid, produktet sidder på. Dette er vigtigt, fordi en fuld okklusion – altså at huden slet ikke kan ånde – ville kunne give ubehag eller irritation, men silikoner tillader stadig en vis udveksling af luft og fugt.

En anden vigtig egenskab er, at silikoner udfylder små ujævnheder i hud og hår. Når du ser dig selv i spejlet efter at have brugt en primer eller foundation med silikone, kan fine linjer og porer se mindre tydelige ud, fordi silikonefilmen glatter overfladen ud. Det samme gælder for håret, hvor silikoner kan lægge sig omkring hårstrå og lukke skællaget, så håret ser mere jævnt og glansfuldt ud, mens produktet er på.

Silikoner stabiliserer også formuleringen ved at kontrollere konsistens, glans, skumdannelse og evnen til at holde pigmenter og UV-filtre jævnt fordelt. For eksempel kan silikoner forhindre, at pigmenter klumper sammen eller synker til bunds i en foundation, så farven forbliver ensartet, når du bruger produktet. I shampoo kan silikoner dæmpe skumdannelse, så produktet ikke skummer ukontrolleret. De kan også give en bestemt viskositet, så cremen hverken er for tynd eller for tyk, og de kan tilføre glans, så huden eller håret ser mere strålende ud.

Dimethicone og beslægtede silikoner bruges derfor typisk som emollients (blødgørere), filmformere, anti-skumningsmidler og viskositetsgivere. En emollient gør huden blødere og glattere ved at udfylde ujævnheder i det øverste hudlag. Som filmformer lægger de en beskyttende hinde, og som anti-skumningsmidler forhindrer de, at produkter skummer for meget. Viskositetsgivere bruges til at styre, hvor tyktflydende eller cremet et produkt føles.

Det er vigtigt at understrege, at silikoner primært arbejder på overfladen. De forbedrer ikke hudens eller hårets struktur på celleniveau, men giver en midlertidig, kosmetisk effekt. Når produktet vaskes af, forsvinder effekten, og der sker ikke nogen varig forandring i hud eller hår.

Derfor står der så mange på etiketten

Du vil ofte se flere forskellige silikoner på ingredienslisten i samme produkt. Det skyldes, at silikoner har forskellige fysiske og kemiske egenskaber, og de kan kombineres for at opnå præcis den ønskede effekt i produktet. For eksempel kan en type silikone give en let og hurtigt absorberende fornemmelse, mens en anden giver langvarig glathed eller ekstra beskyttelse.

En flygtig silikone, som cyclopentasiloxane, bruges ofte for at give en let fornemmelse og hurtig fordampning. Det betyder, at produktet føles let på huden, og at det ikke efterlader en fedtet eller tung rest. Denne type silikone gør det muligt at fordele produktet jævnt, hvorefter den hurtigt fordamper og efterlader plads til andre ingredienser.

En mere viskøs silikone, som dimethicone, har en tykkere konsistens og bliver liggende på hud eller hår i længere tid. Det giver fylde og langvarig glathed, hvilket er særligt ønsket i produkter som balsam og ansigtscremer, hvor du vil have en blødgørende effekt, der varer ved.

Silikonecopolymerer og crosspolymere bruges for at give emulgering, øget tykkelse og en “blurring”-effekt. Copolymerer er silikoner, der er kombineret med andre typer polymerer, hvilket gør, at de kan binde både olie og vand, så produktet ikke skiller. Crosspolymere er netværksstrukturer, der gør produktet mere elastisk og kan give en udglattende, næsten “photoshop”-agtig overflade. De bidrager også til, at produktet bliver mere stabilt og ikke ændrer sig under opbevaring.

Formulatøren kan derved justere, hvor hurtigt produktet tørrer, hvor meget glans og glathed det giver, hvor let det føles, og hvor godt det holder på pigmenter og andre aktive ingredienser. Hvis man kun brugte én type silikone, ville det være svært at ramme den ønskede balance mellem lethed, holdbarhed, glans og komfort. Ved at kombinere flere silikoner kan man skræddersy produktets egenskaber, så det lever op til brugerens forventninger.

Det er altså ikke “unødigt fyld”, men en målrettet måde at styre produktets egenskaber på. Kombinationen af flere silikoner gør det muligt at ramme den ønskede sensoriske oplevelse og holdbarhed. For eksempel kan en foundation føles let og tørre hurtigt ind, samtidig med at den bliver siddende i mange timer og ikke smitter af, fordi de forskellige silikoner arbejder sammen.

Sådan genkender du dem på ingredienslisten

Silikoner har karakteristiske navne på ingredienslisten (INCI), som gør dem forholdsvis lette at spotte. INCI-navne (International Nomenclature of Cosmetic Ingredients) er den standard, alle kosmetikprodukter i EU skal bruge til at deklarere ingredienser. Silikoner kendes ofte på bestemte endelser og navne, som gør det lettere for dig at identificere dem, hvis du læser bag på emballagen.

Typiske endelser og navne på silikoner inkluderer -cone, som du ser i Dimethicone, Amodimethicone og Cyclopentasiloxane. Endelsen -conol ses i Dimethiconol, som er en variant af dimethicone med en alkoholgruppe. Endelsen -siloxane findes i Cyclopentasiloxane og Cyclohexasiloxane, hvor “cyclo” angiver, at det er en cyklisk struktur, og “siloxane” peger på Si-O-rygraden. Trimethylsiloxysilicate har endelsen -silicate eller -silicone, og er en mere kompleks silikone, der ofte bruges som filmformer i langtidsholdbare produkter. Copolyol, copolymer og crosspolymer signalerer, at der er tale om sammensatte silikoner, hvor silikonekæden er koblet til andre polymerer eller danner netværk.

Eksempler på silikoner, du ofte møder i kosmetik, er Dimethicone, der er meget udbredt i alt fra cremer til shampoo, og Dimethiconol, som bruges for sin blødgørende og udglattende effekt. Cyclopentasiloxane (ofte forkortet D5) og Cyclohexasiloxane (D6) er flygtige silikoner, der især findes i produkter, der skal føles lette og ikke-fedtede. Amodimethicone bruges ofte i balsam, fordi det kan binde sig til beskadiget hår og give ekstra pleje. Trimethylsiloxysilicate er kendt for at give langtidsholdbarhed i makeup. PEG/PPG-xx/xx Dimethicone og Dimethicone Crosspolymer er eksempler på copolymerer og crosspolymere, der forbedrer emulgering og tekstur.

Dimethicone er den mest almindelige og findes i alt fra ansigtscremer og solcreme til shampoo og foundation. Hvis du ser denne ingrediens nævnt tidligt på ingredienslisten, betyder det typisk, at der er brugt en betydelig mængde i produktet, og at du kan forvente en glat, blød og beskyttende fornemmelse.

Er de sikre, og hvem skal passe på

Sikkerhedsvurderinger fra både amerikanske og europæiske myndigheder peger på, at de fleste silikoner i kosmetik er sikre ved normal brug. Det betyder, at stoffer som dimethicone og beslægtede lineære silikoner, der bruges i tusindvis af produkter, ikke giver anledning til bekymring ved korrekt anvendelse. Myndighederne har gennemgået toksikologiske data, og der er ikke fundet tegn på, at de optages gennem huden i mængder, der kan udgøre en sundhedsrisiko.

CIR (Cosmetic Ingredient Review), som er et uafhængigt amerikansk ekspertpanel, vurderer dimethicone og beslægtede silikoner som lavtoksiske og velegnede til kosmetik. Når noget kaldes lavtoksisk, betyder det, at selv hvis du bruger produkterne dagligt i ansigt, på krop eller hår, er risikoen for akut forgiftning eller langtidsskade vurderet som meget lav. De er ikke systemisk giftige, hvilket vil sige, at de ikke optages i blodbanen i nævneværdig grad, og de udskilles primært uforandret, hvis de skulle trænge ind. Risikoen for irritation eller allergi er vurderet som lav, fordi de ikke reagerer med hudens proteiner eller immunforsvar på samme måde som nogle konserveringsmidler eller parfumer kan gøre.

Cykliske siloxaner og særlige begrænsninger

Nogle silikoner, især de cykliske siloxaner som cyclotetrasiloxane (D4), cyclopentasiloxane (D5) og cyclohexasiloxane (D6), har fået særlig opmærksomhed i EU. Disse stoffer har en ringformet struktur, som gør dem mere flygtige og lettere at optage i miljøet. De er underlagt begrænsninger i visse produkter, især på grund af miljøhensyn og mistanke om bioakkumulering, det vil sige ophobning i levende organismer over tid.

Disse stoffer må kun bruges i bestemte koncentrationer og produktkategorier. For eksempel har EU sat grænser for, hvor meget D4 og D5 må indgå i produkter, der skylles af, fordi de ellers kan ende i miljøet. Forbrugeren møder dem især i hårprodukter, hvor de gør det lettere at fordele balsam og stylingprodukter, men de bruges også i nogle primere og deodoranter, hvor den flygtige karakter giver en hurtig, tør fornemmelse.

Hud, allergi og irritation

De fleste silikoner giver ikke stærk irritation eller allergi, når de bruges som tiltænkt. Dette skyldes, at deres kemiske struktur gør dem meget inaktive i forhold til hudens immunforsvar. “Silikoneallergi” er sjældent dokumenteret i litteraturen, og hvor der opstår reaktioner, skyldes det ofte andre ingredienser i produktet, såsom parfume, konserveringsmidler eller farvestoffer, snarere end selve silikonen.

Nogle oplever, at silikoner kan føles tunge eller give en “tilstoppet” fornemmelse, men det er ikke det samme som, at de er direkte komedogene eller skadelige for huden hos alle. Komedogen betyder, at noget tilstopper porerne og kan give bumser, men silikoner har i test vist sig at være mindre tilbøjelige til dette end mange naturlige olier. Sensoriske forskelle og individuel tolerance spiller en stor rolle, og hvis du oplever ubehag, kan det skyldes hele formuleringen og ikke kun silikonen.

Hår og ophobning

Silikoner skader ikke håret, men nogle typer kan opbygge sig på hårstråene, især hvis de ikke vaskes væk med en grundig shampoo. Dette sker især med ikke-vandopløselige silikoner, der bliver siddende og kan give en oplevelse af, at håret bliver tungt, livløst eller mister glans. Dette er dog ikke kemisk skade på hårstråene, men en fysisk ophobning, der kan fjernes med en såkaldt “clarifying” shampoo, som er designet til at fjerne rester af stylingprodukter.

Inhalation og sprayprodukter

For produkter i spray- eller aerosolform gælder særlige regler for inhalation og partikelstørrelse. Hvis silikoner bruges i aerosoler, kan der opstå risiko for, at små partikler indåndes, især ved hyppig eller professionel brug. Risikoen afhænger både af typen af silikone og af, hvor let den forstøver. Dette er mest relevant for professionelle eller ved hyppig brug af sprays, hvor eksponeringen kan blive højere end ved almindelig brug af cremer eller balsam.

Myter og fakta

• Silikoner danner en film på huden, men lukker ikke helt af. Huden kan stadig ånde og afgive vanddamp, fordi silikonefilmen er semi-okklusiv og ikke fuldstændig tæt som en plastfilm.
• De er ikke “plastik” eller farlige i de koncentrationer, de bruges i kosmetik. Silikoner er syntetiske, men deres kemiske stabilitet og lave reaktivitet gør dem sikre ved korrekt brug.
• Naturlige alternativer er ikke nødvendigvis mere sikre. Sikkerhed afhænger af stof og formulering, ikke af om det er naturligt. Nogle naturlige olier kan give mere irritation eller allergi end silikoner.

Silikoner i fødevarer og i kosmetik

Silikoner har ikke samme funktion i fødevarer som i kosmetik. I fødevarer bruges de primært som skumdæmpere og proceshjælpemidler, hvilket betyder, at de tilsættes for at forhindre, at f.eks. olie eller juice skummer for meget under produktionen. I EU er de reguleret som tilsætningsstoffet E900, og der er fastsat grænser for, hvor meget der må bruges.

I kosmetik er deres opgave at forbedre følelse, glathed, film, friktion, vandafvisning og stabilitet. Det betyder, at det samme stof kan have helt forskellige roller og sikkerhedsvurderinger afhængigt af, om det bruges i en fødevare eller en creme. I fødevarer vurderes sikkerheden ud fra, om du spiser stoffet, mens kosmetik vurderes ud fra, om det kommer i kontakt med hud eller hår.

Reglerne for brug, mærkning og sikkerhed er tilpasset det konkrete anvendelsesområde. Det, der gælder for kosmetik, gælder ikke nødvendigvis for fødevarer, og omvendt. For eksempel kan et silikoneprodukt være godkendt til fødevarer i små mængder, men forbudt i kosmetik, hvis det ikke lever op til kravene om sikkerhed for huden eller miljøet.

Kilder

• https://cosmeticsinfo.org/ingredient/dimethicone/
• https://www.cir-safety.org/ingredients
• https://ec.europa.eu/health/scientific_committees/consumer_safety/docs/sccs_o_190.pdf
• https://ec.europa.eu/growth/sectors/cosmetics/cosing_en
• https://echa.europa.eu/da/substance-information/-/substanceinfo/100.003.246
• https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32009R1223
• https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32008R1333