Sådan foregår en online konsultation

Booking af online konsultation

Når du har været inde hos en sygeplejerske til en generel konsultation og Botox er en del af din behandlingsplan, vil en af vores receptionister hjælpe dig med at booke tid til en online konsultation hos en af vores læger.

Herefter vil du modtage en bekræftelse af din booking på e-mail med et mødelink.

Deltag i konsultationen

Dagen før din online konsultation vil du modtage en SMS, som indeholder et mødelink til din online konsultation.

Klik på linket og du kommer ind i mødets venterum, hvor du skal vente på at lægen lukker dig ind.

Vær gerne klar et par minutter inden din aftale starter.

Hvis lægen mod forventning er forsinket, så hav gerne tålmodighed og vent til han lukker dig ind i mødet.

Hvis kameraet er blokeret

Hvis kameraet ikke starter og du er logget ind via Chrome, kan du med fordel prøve at skifte din browser til Safari.

Det kan også være, at dine indstillinger er sat til, at kameraet er blokeret. Du fjerner blokeringen således:

  • Åbn browseren

  • Øverst til højre på de tre prikker, skal du klikke på indstillinger

  • Klik på Website indstillinger og vælg herefter kamera 

  • Giv tilladelse til at websitet må bruge dit kamera.

Konsultationen er i gang

Du er nu inde i mødet og din online konsultation kan gå i gang.

Der er afsat 10 minutter til konsultationen, hvor du vil blive rådgivet om din kommende Botox behandling og kan stille spørgsmål til lægen.