Threonin

Hvad Threonin er

Threonin, også kaldet L-threonine eller 2-amino-3-hydroxybutansyre, er en essentiel aminosyre. Når et stof er essentielt, betyder det, at din krop ikke selv kan producere det, men i stedet er afhængig af at få det tilført udefra gennem kosten. Aminosyrer er små byggesten, som kroppen bruger til at danne proteiner, og threonin er en af de 20 aminosyrer, der indgår i kroppens proteinopbygning. I kosmetik omtales threonin som et hjælpestof, hvilket betyder, at det ikke er hovedingrediensen, men indgår som en del af produktets fugtkompleks, hvilket især har betydning for hudens evne til at holde på vand. Threonin anvendes både i hud- og hårpleje, hvor det typisk er listet under INCI-navnet THREONINE. INCI står for International Nomenclature of Cosmetic Ingredients og er den standardiserede måde at navngive ingredienser på i kosmetik.

Threonin fremstilles for det meste ved fermentering eller bioteknologiske processer, hvor mikroorganismer omdanner sukkerarter eller andre råmaterialer til threonin. Denne metode sikrer en høj renhed og gør det muligt at fremstille threonin i store mængder uden animalske kilder. Det leveres som et hvidt, krystallinsk pulver, der ikke har nogen udpræget lugt, hvilket gør det let at indarbejde i kosmetiske produkter uden at påvirke produktets duft eller farve. I kroppen fungerer threonin som en del af hudens naturlige fugtfaktor (NMF), som er en samling af små molekyler, der hjælper huden med at binde og holde på vand, især i hudens yderste lag, kaldet stratum corneum eller hornlaget. Når threonin findes i huden, bidrager det til at opretholde fugtbalancen og modvirke udtørring.

Kemisk set har threonin en polær sidekæde, hvilket betyder, at molekylet har en del, der tiltrækker vandmolekyler. Det gør, at threonin er letopløseligt i vand, og det kan derfor uden problemer blandes ind i vandbaserede cremer, serum og andre kosmetiske formuleringer. Det er især vigtigt i produkter, der skal tilføre fugt, fordi polære stoffer generelt binder vand effektivt. I kosmetik bruges næsten udelukkende L-formen af threonin, da det er denne form, som kroppen kan genkende og bruge biologisk. Den spejlvendte D-form findes ikke naturligt i kroppen og har ikke den samme biologiske aktivitet.

På ingredienslister vil du typisk se threonin angivet som THREONINE, og for at kunne identificere stoffet præcist bruges ofte det kemiske CAS-nummer, som for threonin er 72-19-5. Andre navne kan være L-threonine, (2S,3R)-2-amino-3-hydroxybutanoic acid, eller blot treonin på dansk. Når du støder på forkortelsen Thr, er det en biokemisk forkortelse, der bruges i forskningssammenhænge, men du vil sjældent se den brugt på kosmetiske produkter rettet mod forbrugere.

Sådan virker det i huden

I kosmetiske produkter fungerer threonin primært som en fugtbindende og konditionerende ingrediens. Når et stof er fugtbindende, betyder det, at det kan tiltrække og fastholde vandmolekyler i hudens øverste lag, især i hornlaget (stratum corneum). Dette lag består af døde hudceller omgivet af en blanding af fedtstoffer og små, vandbindende molekyler. Threonin bidrager især til at holde på den vandmængde, der allerede findes i huden, og det kan derfor gøre huden blødere og mere smidig at røre ved. Konditionerende betyder i denne sammenhæng, at threonin hjælper med at forbedre hudens overfladefølelse, så den opleves mindre tør eller ru.

Threonin virker ved at indgå i hudens NMF, som står for Natural Moisturizing Factor. NMF er en naturlig blanding af aminosyrer, mælkesyre, urea og andre små molekyler, der tilsammen binder vand i hudens yderste lag og forhindrer, at huden tørrer ud. Når threonin tilføres huden udefra via kosmetiske produkter, arbejder det overfladisk og understøtter den fugt, der allerede findes i hudens yderste lag. Det er ikke dokumenteret, at threonin kan trænge dybt ind i huden eller har en direkte biologisk effekt på celleniveau, såsom at påvirke cellevækst eller stimulere dannelsen af nye proteiner. Stoffet bliver primært liggende i det yderste hudlag, hvor det hjælper med at holde på fugten, men det ændrer ikke hudens grundlæggende biologi eller aktiverer receptorer inde i cellerne.

Når threonin indgår i en creme, et serum eller et andet kosmetisk produkt, hjælper det altså med at fastholde fugt, men det kan ikke reparere skader på huden eller ændre på hudens struktur. Der er heller ikke dokumenteret, at threonin har en særlig evne til at påvirke hudens aldring, pigmentering eller andre hudfunktioner ud over fugtbalancen. Det betyder, at threonin i praksis fungerer som et hjælpestof, der kan bidrage til en mere behagelig hudfornemmelse, men ikke som en aktiv ingrediens, der kan give synlige eller målbare forandringer i huden.

Hvad dokumentationen siger

Vores gennemgang af tilgængelig litteratur og myndighedskilder viser, at der ikke findes dokumenteret effekt af threonin smurt på huden i kosmetiske produkter. Det vil sige, at der ikke er publiceret kliniske studier, hvor man har undersøgt, om threonin i cremer eller serum har en særlig virkning på hudens udseende, fugtniveau eller andre målbare parametre. Der findes heller ikke offentliggjorte forsøg, hvor man har sammenlignet threonin med andre fugtbindende ingredienser eller med placebo.

Threonin er en naturlig bestanddel af hudens fugtkompleks, men det er ikke dokumenteret, at tilført threonin i kosmetik kan genopbygge huden eller give en målbar forbedring. Kroppen bruger selv aminosyrer til at danne proteiner, men denne proces kræver, at aminosyrerne optages gennem fordøjelsen og transporteres via blodet ud til kroppens celler. Der er ikke evidens for, at threonin kan trænge igennem huden i tilstrækkelige mængder til at indgå i proteinopbygning eller cellereparation, når det påføres udefra. Derfor er det ikke underbygget, at threonin kan gøre en forskel for huden, når det bruges i kosmetik.

De koncentrationer, der bruges i kosmetik, er ikke fastlagt ud fra evidens for effekt, men snarere ud fra formuleringstradition og tekniske hensyn. Det betyder, at producenter vælger en koncentration, der giver den ønskede konsistens, opløselighed og hudfølelse, ikke fordi der er dokumentation for, at netop denne mængde har en klinisk effekt. Vores vurdering bygger på en kildebelagt tabel, der viser, at der ikke er dokumenteret effekt for threonin i kosmetik, hverken på kort eller lang sigt. Det er heller ikke dokumenteret, at stoffet har bivirkninger ud over, hvad der generelt gælder for kosmetiske ingredienser, som typisk kan give irritation hos personer med meget følsom hud.

Sammenfattende vurderes threonin som et hjælpestof uden dokumenteret, virksom effekt i kosmetiske produkter, ud over dets rolle i fugtbalancen. Det vil sige, at det ikke kan genopbygge huden eller reparere skader, og der er ikke belæg for at fremhæve andre virkninger end den fugtbindende effekt, som også kan opnås med andre lignende ingredienser.

Former og slægtninge

I kosmetik bruges næsten udelukkende L-threonin, som er den biologisk aktive form. L-formen betyder, at molekylet er drejet på en bestemt måde, som kroppen kan genkende og bruge. Der findes også en DL-threonin, som er en blanding af de to spejlbilleder, altså både L- og D-formen, men denne racemiske blanding bruges sjældent i kosmetiske produkter, fordi kun L-formen har den ønskede biologiske aktivitet og opløselighed i vand.

Threonin tilhører gruppen af små, polære aminosyrer. Ud over threonin tæller denne gruppe blandt andet serin, glycin, alanin, prolin og arginin. Disse aminosyrer har det til fælles, at de alle kan binde vand og ofte bruges sammen i fugtighedskomplekser i hudpleje. Når de indgår i samme produkt, bidrager de samlet til at øge hudens evne til at fastholde fugt i overfladen. Forskellen mellem de enkelte aminosyrer har især betydning for, hvor let de opløses, hvordan de føles på huden, og hvor stabile de er i formuleringen. For eksempel er serin og glycin meget letopløselige og føles lette på huden, mens prolin kan give en lidt mere fyldig hudfornemmelse. Ingen af dem har dokumenteret medicinsk effekt, når de bruges i kosmetik, men de understøtter alle hudens fugtbalance.

Threonin kan findes i både rene former og som del af blandinger i produkter, der markedsføres som “aminosyrekomplekser” eller “NMF-boostere”. Det betyder, at threonin ofte ikke står alene, men indgår sammen med andre aminosyrer og fugtbindende ingredienser for at skabe en mere komplet fugtprofil. Det er ikke en aktiv ingrediens på linje med for eksempel retinol, som har dokumenteret effekt på hudens cellefornyelse, eller salicylsyre, der kan eksfoliere huden. Threonin fungerer i stedet som et støtteelement i fugtformuleringer og bidrager til at holde på vandet i hudens yderste lag.

Koncentrationer, og hvad de betyder

Threonin anvendes typisk i lave til moderate koncentrationer i kosmetiske produkter. Kilder angiver, at det ofte bruges i niveauet 0,1–1 % i serum og fugtcremer. Det betyder for eksempel, at hvis du har en creme på 50 ml, vil der være mellem 0,05 og 0,5 gram threonin i produktet, afhængig af koncentrationen. I produkter med aminosyrekomplekser kan koncentrationen ligge lidt højere, typisk mellem 0,5 og 2 %. Disse tal er vejledende og bygger på formuleringstraditioner, ikke på klinisk dokumentation eller myndighedsfastsatte grænser.

Der er ikke fastsat nogen myndighedsbestemt grænse for, hvor meget threonin der må være i et kosmetisk produkt i EU. Det betyder, at producenter frit kan vælge koncentrationen, så længe produktet er sikkert at bruge og ikke forårsager irritation eller andre problemer. Stoffet kræver ikke recept eller særlig håndtering i kosmetik, fordi det ikke er klassificeret som et farligt eller potentielt sundhedsskadeligt stof ved de koncentrationer, der anvendes. Der er heller ikke dokumenteret nogen sammenhæng mellem koncentration og bivirkninger ved almindelig brug, hvilket betyder, at selv højere koncentrationer i praksis ikke er forbundet med øget risiko, så længe produktet anvendes som foreskrevet.

Koncentrationerne vælges typisk ud fra, hvad der fungerer teknisk i produktet, og hvad der giver den ønskede hudfornemmelse. For eksempel kan for høj koncentration gøre produktet klistret eller påvirke konsistensen negativt. Der er ikke dokumentation for, at højere koncentrationer giver bedre effekt, da virkningen ikke er klinisk underbygget. Derfor er det primært formuleringstekniske hensyn, der afgør den endelige mængde threonin i et kosmetisk produkt.

Sådan bruger du det

Threonin indgår som en del af formuleringen i cremer, serum og hårplejeprodukter. Det betyder, at du ikke kan købe threonin som et rent stof til at smøre på huden, men i stedet får det tilført gennem færdige produkter, hvor det er blandet med andre ingredienser. Du påfører produktet som anvist – typisk på ren hud, som en del af din daglige hudplejerutine. Det kan for eksempel være efter rens, før eller efter serum og inden dag- eller natcreme, afhængig af produktets type og anvisninger.

Der er ingen dokumenterede regler for, hvornår på dagen du bør bruge produkter med threonin. Om du bruger produktet om morgenen eller aftenen, afhænger af, om det er tiltænkt dag- eller natbrug, og hvilke andre ingredienser det kombineres med. For eksempel kan nogle produkter være formuleret til natbrug, fordi de har en tungere konsistens, mens andre egner sig bedst til brug om dagen under makeup. Produkter med threonin kan bruges sammen med andre leave-on produkter, så længe du følger anvisningerne på emballagen. Det er vigtigt at overholde producentens anbefalinger for brug, da kombinationen med andre ingredienser kan påvirke hudens tolerance.

Kilderne angiver ikke, hvor hurtigt du kan mærke en effekt, da virkningen af threonin ikke er dokumenteret. For fugtgivende ingredienser generelt gælder dog, at hudens fornemmelse kan ændre sig hurtigt, ofte inden for få minutter til timer efter påføring, fordi fugt bindes i overfladen. Stabil forbedring af hudens barriere og fugtniveau afhænger dog af regelmæssig brug over dage til uger. Threonin har ikke dokumenteret specifik effekt, hverken på kort eller langt sigt, så du kan ikke forvente synlige forandringer ud over den midlertidige blødhed og smidighed, som generelt følger med fugtgivende hudpleje.

Hvad det kan kombineres med

Threonin fungerer godt sammen med andre fugtbindende ingredienser, som for eksempel glycerin, andre aminosyrer og stoffer, der indgår i hudens naturlige fugtfaktor. Når du kombinerer flere fugtbindende ingredienser, kan du opnå en mere komplet fugtprofil i hudens overflade, da de forskellige stoffer binder vand på lidt forskellige måder og i forskelligt omfang. Det kan give en blødere og mere smidig hudfornemmelse, fordi hudens fugtbevarende evne understøttes fra flere vinkler.

Der er ikke dokumenteret, at threonin skal holdes adskilt fra andre aktive stoffer i kosmetiske formuleringer. Ingen af kilderne nævner kemiske konflikter eller problemer med stabilitet, når threonin bruges sammen med andre almindelige hudplejeingredienser. Det betyder, at du normalt kan bruge produkter med threonin sammen med langt de fleste andre produkter i din rutine, både fugtgivende, beskyttende og aktive produkter uden at bekymre dig om negative interaktioner.

Hvis du bruger produkter med stærke aktive stoffer, som for eksempel syrer (AHA, BHA) eller retinoider, bør du dog altid være opmærksom på hudens tolerance generelt. Disse ingredienser kan gøre huden mere følsom, og selvom threonin ikke øger risikoen for irritation i sig selv, kan den samlede belastning på huden blive for høj, hvis du bruger mange produkter med stærke aktive ingredienser på én gang. Det gælder dog ikke specifikt for threonin, men er en generel anbefaling ved brug af flere aktive stoffer.

Bivirkninger og hvem skal passe på

Threonin beskrives i de gennemgåede kilder som generelt sikkert at bruge i kosmetiske produkter. Der er ikke fundet rapporter om alvorlig toksicitet, hvilket betyder, at stoffet ikke er forbundet med alvorlige forgiftninger eller sundhedsskader, selv ved længere tids brug. Der er heller ikke dokumenteret sensibilisering, som vil sige, at stoffet ikke typisk udløser allergiske reaktioner eller øger risikoen for, at huden bliver overfølsom. Ligeledes er der ikke rapporteret fototoksicitet, hvilket betyder, at threonin ikke gør huden mere følsom over for sollys.

De mest almindelige bivirkninger er de samme, som kan opstå ved brug af kosmetik generelt: irritation, rødme eller uønsket reaktion på selve produktet. Det kan for eksempel ske, hvis du har meget følsom hud, eller hvis produktet indeholder andre ingredienser, som irriterer din hud. Det er ikke dokumenteret, at threonin i sig selv giver øget risiko for bivirkninger sammenlignet med andre fugtbindende ingredienser som glycerin eller serin. Hvis du oplever ubehag, bør du stoppe brugen og eventuelt søge vejledning hos en hudlæge.

Der er ikke fundet specifikke advarsler for gravide, ammende eller børn i de angivne kilder. Det betyder, at threonin ikke er klassificeret som et særligt risikabelt stof for disse grupper. Hvis du har meget sensitiv hud eller en kompromitteret hudbarriere, for eksempel på grund af eksem, sår eller anden hudsygdom, bør du dog altid være opmærksom på, at enhver kosmetisk formulering kan give irritation. Ved vedvarende gener bør du stoppe brugen og søge vejledning, især hvis du oplever forværring af hudproblemer.

Sådan er det reguleret

Threonin er reguleret som en almindelig kosmetisk ingrediens i EU. Det betyder, at stoffet er omfattet af de generelle regler for kosmetik, som skal sikre, at produkter er sikre at bruge og korrekt mærket. Der findes ikke en særlig koncentrationsbegrænsning for threonin i de gældende kosmetikregler, og det optræder ikke som et mærkningspligtigt duftallergen i de kilder, der er gennemgået. Duftallergener er stoffer, der oftest tilsættes for at give duft, og som kan give allergi hos nogle personer, men threonin bruges ikke som duftstof.

Stoffet er ikke under særlig overvågning eller forbud i EU. Det betyder, at myndighederne ikke har vurderet, at der er særlige risici forbundet med brugen af threonin i kosmetik, og der er ikke fundet igangværende SCCS-vurdering (Scientific Committee on Consumer Safety) for threonin. SCCS er det videnskabelige udvalg, der vurderer sikkerheden af kosmetiske ingredienser i EU. Threonin kan derfor bruges frit i kosmetiske produkter, så længe det indgår i en sikker og lovlig formulering, og produktet overholder alle generelle krav til sikkerhed og mærkning.

Der er ikke dokumenteret krav om særlig mærkning, advarsler eller begrænsninger for threonin ud over de almindelige regler, der gælder for kosmetik generelt. Hvis der på et tidspunkt opstår ny viden om risiko eller bivirkninger, kan myndighederne tage stilling til eventuelle begrænsninger, men på nuværende tidspunkt er threonin anerkendt som et sikkert hjælpestof i kosmetik.

Kilder

• https://ec.europa.eu/growth/tools-databases/cosing/
• https://www.cosmeticsinfo.org/ingredient/threonine/
• https://www.cir-safety.org/ingredients
• https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/
• https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/
• https://dermnetnz.org/topics/cosmetic-ingredients
• https://www.fda.gov/cosmetics
• https://sst.dk/da/viden/kosmetik

Du kan tjekke din egen creme og få at vide hvor threonin ligger i forhold til 1 %-linjen på netop din liste.