Natriumlaurylsulfat

Hvad Natriumlaurylsulfat er

Natriumlaurylsulfat er et syntetisk fremstillet stof, der tilhører gruppen af anioniske tensider. Et tensid er en type molekyle, der har både en vandelskende (hydrofil) og en fedtelskende (hydrofob) ende. På grund af denne opbygning kan tensider lægge sig i grænselaget mellem vand og fedt, hvilket gør dem i stand til at blande eller emulgere fedt og vand, som ellers ikke kan blandes. At stoffet er anionisk betyder, at det bærer en negativ elektrisk ladning, når det er opløst i vand. Det gør det særligt effektivt til at opløse fedt og snavs fra overflader, herunder hud og hår.

Den industrielle fremstilling starter typisk med fedtstoffer fra kokos- eller palmekerneolie. Disse fedtstoffer omdannes kemisk til laurylalkohol, som derefter behandles med svovlsyre eller et andet sulfoneringsmiddel. Resultatet er laurylsulfat, som neutraliseres med natriumhydroxid for at danne natriumsaltet – det færdige natriumlaurylsulfat. Det er denne proces, der gør det muligt at producere stoffet i meget store mængder til industrielt brug.

I sin rene form er natriumlaurylsulfat et hvidt til næsten hvidt, krystallinsk eller pulverformet stof. Det kan også optræde som små perler eller granulat, afhængigt af produktionsmetoden. Stoffet er lugtfrit eller næsten lugtfrit og letopløseligt i vand, hvilket betyder, at det hurtigt og fuldstændigt kan blandes ud i vand, uden at der dannes klumper eller bundfald. Den lette opløselighed er afgørende for dets anvendelse i flydende produkter som shampoo og rensemidler, hvor det skal kunne fordeles jævnt og virke effektivt på hud og hår.

Natriumlaurylsulfat har flere navne, som kan forvirre, når du læser ingredienslister eller faglitteratur. På dansk bruges både navnet natriumlaurylsulfat og det internationale INCI-navn Sodium Lauryl Sulfate, hvor INCI står for International Nomenclature of Cosmetic Ingredients – det system, der sikrer, at ingredienser navngives ensartet på tværs af lande. På engelsk omtales det ofte som sodium lauryl sulfate eller bare SLS. Andre navne, du kan støde på, er sodium dodecyl sulfate, dodecyl sodium sulfate, sodium dodecyl sulphate, natriumdodecylsulfat, lauryl sodium sulfate og sodium lauryl sulphate. Disse navne beskriver i praksis det samme stof, men kan bruges forskelligt i tekniske eller videnskabelige sammenhænge, især fordi "dodecyl" betyder en kæde på 12 kulstofatomer, som er karakteristisk for laurylgruppen.

Forkortelser som SLS, SDS og NLS bruges ofte i både forskning og på råvarelister. SLS står for Sodium Lauryl Sulfate, SDS for Sodium Dodecyl Sulfate, og NLS bruges mere sjældent, men betyder det samme. I kosmetikindustrien findes natriumlaurylsulfat under mange forskellige handelsnavne, afhængigt af producent og leverandør. Der er ikke ét enkelt dominerende varemærke, men snarere en lang række tekniske navne, som kan variere fra produkt til produkt og fra land til land. Derfor skal du altid kigge efter de kemiske navne eller INCI-navnet på ingredienslisten, hvis du vil vide, om et produkt indeholder natriumlaurylsulfat.

Stoffet har ikke et almindeligt anvendt E-nummer til kosmetisk brug. E-numre bruges primært til fødevaretilsætningsstoffer, og natriumlaurylsulfat anvendes ikke i fødevarer i EU. Det betyder, at du ikke vil finde et E-nummer for natriumlaurylsulfat i kosmetikdatabaser eller på emballagen af kosmetiske produkter.

Natriumlaurylsulfat er meget udbredt i kosmetikbranchen og findes i et stort antal produkter, især dem der skal skumme og rense. Det skyldes stoffets evne til at danne rigeligt og stabilt skum, hvilket mange forbrugere forbinder med effektiv rengøring. Du finder det typisk i shampoo, ansigtsrens, bodyshampoo, håndsæbe og tandpasta, men også i visse barberprodukter og skumrens til ansigt eller krop. Den brede anvendelse skyldes både stoffets tekniske egenskaber og dets lave pris sammenlignet med mange andre tensider.

Sådan virker det i huden

Natriumlaurylsulfat fungerer som et tensid, hvilket vil sige, at molekylet har en hydrofil (vandelskende) ende og en hydrofob (fedtelskende) ende. Når du bruger et produkt med natriumlaurylsulfat på huden eller håret, vil stoffet lægge sig i grænsefladen mellem vand og fedt. Den hydrofobe ende binder sig til fedt og snavs på hudens overflade, mens den hydrofile ende vender ud mod vandet. Når du skyller med vand, indkapsler tensidet fedt og snavs i små dråber, så det kan fjernes fra huden eller håret. Det er denne mekanisme, der gør natriumlaurylsulfat til et effektivt rensemiddel.

Ud over at opløse fedt og snavs kan natriumlaurylsulfat også binde sig til hudens proteiner. Huden består af flere lag, hvor det yderste lag, hornlaget, danner en beskyttende barriere. Hornlaget består af døde hudceller og fedtstoffer (lipider), som holder på fugten og beskytter mod udefrakommende stoffer. Når natriumlaurylsulfat kommer i kontakt med huden, kan det forstyrre denne barriere ved at udvaske de naturlige fedtstoffer og binde sig til proteiner i hudens overflade. Dette svækker hudens beskyttende funktion og kan føre til udtørring, fordi huden mister sin evne til at holde på vand. Ved gentagen eller langvarig kontakt kan denne effekt forstærkes, og huden kan blive mere sårbar over for irritation og udtørring.

Stoffet virker primært på hudens overflade. Det trænger ikke dybt ned i huden ved almindelig kosmetisk brug, fordi molekylet er for stort og for polært til at passere de ydre hudlag i nævneværdigt omfang. Det betyder, at virkningen hovedsageligt er lokal, og at natriumlaurylsulfat ikke optages i blodbanen i nævneværdig grad under normal brug. Denne begrænsede penetration er en væsentlig grund til, at stoffet anses for sikkert i skylleprodukter, så længe det bruges korrekt og ikke i for høje koncentrationer.

Natriumlaurylsulfat omtales ofte som et relativt "hårdt" tensid. I denne sammenhæng betyder "hårdt", at stoffet er meget effektivt til at opløse og fjerne fedt, men at det samtidig har en større tendens til at irritere huden sammenlignet med mildere tensider. Det skyldes både stoffets evne til at udvaske hudens naturlige fedtstoffer og dets interaktion med hudens proteiner. Hvis du bruger produkter med natriumlaurylsulfat ofte eller i høje koncentrationer, øges risikoen for, at huden bliver tør, stram eller irriteret. Dette gælder især for personer med sart eller følsom hud, børn eller personer med hudsygdomme som eksem.

Effekten af natriumlaurylsulfat afhænger i høj grad af, hvor længe og hvor ofte det er i kontakt med huden, samt hvilken koncentration det anvendes i. Kortvarig kontakt i lave koncentrationer giver sjældent problemer hos de fleste voksne, men længerevarende eller gentagen eksponering, især i høje koncentrationer, kan føre til udtalte symptomer på irritation. Derfor formuleres kosmetiske produkter typisk, så koncentrationen holdes på et niveau, hvor stoffet kan rense effektivt uden at give uacceptabel irritation.

Hvad dokumentationen siger

Der er ingen dokumenteret kosmetisk effekt af natriumlaurylsulfat i forhold til behandling af acne, uren hud eller fedtet hud. Det betyder, at der ikke findes videnskabelige studier, der har vist, at natriumlaurylsulfat kan reducere antallet af bumser, mindske talgproduktionen eller forbedre hudens udseende på længere sigt. Stoffet bruges i kosmetik udelukkende for dets evne til at rense og skabe skum, ikke for at give en aktiv hudplejeeffekt. Når hudplejeprodukter skal testes for, hvor irriterende de er, bruges natriumlaurylsulfat ofte som et standardstof til at fremkalde irritation. Det betyder, at forskere påfører SLS på huden for at måle, hvor meget rødme, svie eller tørhed der opstår, og sammenligner det med andre produkter. Natriumlaurylsulfat tjener altså som reference for irritation, ikke som behandling.

Den vurdering, der gives her, bygger på gennemgang af videnskabelige kilder og kosmetiske databaser. Ingen af de gennemgåede kilder angiver en dokumenteret hudplejeeffekt, og der er ikke publiceret studier af natriumlaurylsulfat som aktivt middel mod hudproblemer. Det vil sige, at der ikke er nogen undersøgelser, hvor SLS er blevet testet som en behandling for eksempelvis acne, tør hud, pigmentforandringer eller andre hudsygdomme. Der findes heller ikke kliniske anbefalinger fra hudlæger eller myndigheder om at bruge stoffet til behandling af hudsygdomme. De koncentrationer, der anvendes i kosmetiske produkter, er valgt ud fra ønsket om at opnå den nødvendige skumevne og renseeffekt, samtidig med at risikoen for irritation minimeres. Det betyder, at producenterne balancerer mellem at få et produkt, der skummer godt og renser effektivt, og at undgå, at det bliver for hårdt for huden.

Hvis du ser natriumlaurylsulfat i et produkt, skal du regne med, at det er et teknisk hjælpestof, ikke et aktivstof. Et teknisk hjælpestof er en ingrediens, der tilsættes for at give produktet bestemte fysiske egenskaber – som skum, opløsning eller stabilitet – og ikke for at behandle eller forbedre huden direkte. Der er ingen belæg for, at natriumlaurylsulfat skulle forbedre hudens tilstand over tid eller afhjælpe specifikke hudproblemer. Stoffet har ikke nogen dokumenteret langtidsvirkning, der gør huden pænere eller sundere, udover den midlertidige rensende effekt ved selve brugen.

Former og slægtninge

Natriumlaurylsulfat er del af en større gruppe af tensider, hvoraf flere bruges i kosmetik. Tensider er en bred gruppe af stoffer, der alle kan opløse fedt og skabe skum, men varierer i deres kemiske struktur, opløselighed og hvor irriterende de er for huden. De vigtigste slægtninge til natriumlaurylsulfat er:

Sodium Laureth Sulfate (SLES) er en variant, hvor laurylkæden er blevet ethoxyleret, hvilket betyder, at der er tilføjet ethoxygrupper (små kæder af ilt og kulstof) til molekylet. Denne ændring gør SLES mere vandopløseligt og ofte mildere mod huden end SLS. SLES bruges derfor ofte i shampoo og renseprodukter, hvor man ønsker en skummende, men mere hudvenlig oplevelse. Forskellen på SLS og SLES ligger især i, hvor irriterende de opleves – SLES er generelt mindre irriterende, selvom begge stoffer er sulfatbaserede tensider og har samme grundlæggende funktion.

Sodium dodecyl sulfate (SDS) bruges ofte som synonym for SLS, især i laboratorie- og råvarekontekst. Dodecyl betyder, at molekylet har en kæde på 12 kulstofatomer, hvilket svarer til laurylgruppen. Begge navne dækker derfor over det samme kemiske stof, men SDS bruges hyppigt i teknisk og videnskabelig litteratur, for eksempel i laboratorieforsøg, hvor man arbejder med proteiner eller analyserer overfladeaktive stoffer.

Ammonium lauryl sulfate (ALS) er en anden variant, hvor natriumionen i SLS er udskiftet med ammonium. ALS har lignende egenskaber som SLS, men kan have en lidt anden opløselighed og skumprofil. ALS bruges også som rense- og skummiddel i kosmetik, men kan i nogle tilfælde opleves som mindre irriterende, afhængigt af formuleringen og koncentrationen.

Sodium coco sulfate er ikke et enkeltstof, men en blanding af forskellige alkylsulfater udvundet fra kokosolie. Fordi det er en blanding, kan sammensætningen variere fra parti til parti, og det indeholder ofte en høj andel af laurylsulfat sammen med andre beslægtede stoffer. Sodium coco sulfate markedsføres nogle gange som et "naturligt" eller "mildt" alternativ til SLS, men det kemiske indhold overlapper i høj grad, og det kan stadig have en vis irriterende effekt på huden.

De nært beslægtede stoffer har overordnet samme funktion: at rense og skabe skum. Forskellene ligger i detaljerne – for eksempel hvor let de opløses i vand, hvor meget og hvilken type skum de danner, og hvor irriterende de opleves i færdige produkter. SLES regnes for eksempel ofte som mildere mod huden end SLS, fordi de ekstra ethoxygrupper gør molekylet mindre tilbøjeligt til at forstyrre hudbarrieren. Valget mellem de forskellige tensider afhænger af produktets formål, ønsket skumeffekt og hensynet til hudtolerance. Producenter kan justere blandingsforholdet af forskellige tensider for at opnå den ønskede balance mellem effektivitet og mildhed.

Koncentrationer, og hvad de betyder

Natriumlaurylsulfat bruges ikke som et aktivstof med en målrettet, virksom koncentration i hudpleje. Det betyder, at der ikke er fastsat en bestemt procent, hvor stoffet forventes at give en specifik hudplejeeffekt, som man kender det fra for eksempel syrer eller retinoider. I stedet tilsættes natriumlaurylsulfat i mængder, der sikrer den ønskede skumevne og renseeffekt, uden at irritationen bliver for udtalt. Producenterne tester ofte forskellige koncentrationer for at finde det niveau, hvor produktet føles effektivt og behageligt for brugeren, uden at det giver uønskede bivirkninger.

I praksis ligger koncentrationen af natriumlaurylsulfat i skylleprodukter som shampoo og ansigtsrens typisk mellem 0,5 og 15 procent. I de fleste kommercielle produkter ligger koncentrationen i den lave ende af dette interval, ofte mellem 1 og 5 procent, fordi højere koncentrationer øger risikoen for irritation og tørhed. For eksempel vil en shampoo med 1 procent natriumlaurylsulfat være tilstrækkelig til at skabe skum og rense håret, uden at de fleste oplever ubehag. Produkter til følsom hud eller til børn indeholder ofte endnu lavere koncentrationer, ned til 0,5 procent eller mindre. I tandpasta bruges natriumlaurylsulfat typisk i koncentrationer på 0,5 til 2 procent, da kontaktfladen i munden er stor, og slimhinderne er mere følsomme end huden.

I laboratorieforsøg, hvor man ønsker at fremkalde irritation for at teste hudens reaktion, bruges koncentrationer på 1 til 5 procent natriumlaurylsulfat, som påføres huden under kontrollerede forhold. Disse forsøg viser, at selv relativt lave koncentrationer kan give rødme, tørhed og svie, hvis stoffet ikke skylles hurtigt af, eller hvis huden udsættes gentagne gange. Sådanne koncentrationer bruges ikke i kosmetiske produkter, der skal blive på huden, men illustrerer, hvor følsom huden kan være over for SLS.

Der er ikke nogen officiel grænse for, hvor meget natriumlaurylsulfat der må tilsættes kosmetik i EU, så længe produktet er sikkert ved normal brug. Det betyder, at producenterne har ansvar for at sikre, at deres produkter ikke giver uacceptabel irritation eller skade, og at de tilpasser mængden af natriumlaurylsulfat efter produktets formål, målgruppe og brugsmåde. Det er derfor, du kan opleve stor variation i koncentrationen fra produkt til produkt. For eksempel kan en dybderensende shampoo til fedtet hår have en højere koncentration end en mild babyshampoo.

For dig som forbruger betyder det, at du ikke kan regne med, at alle produkter med natriumlaurylsulfat har samme styrke. Hvis du har sart hud eller oplever irritation, kan det være en fordel at vælge produkter, hvor natriumlaurylsulfat står langt nede på ingredienslisten, da ingredienser nævnes i rækkefølge efter mængde, og lavere placering typisk betyder lavere koncentration.

Sådan bruger du det

Natriumlaurylsulfat findes primært i produkter, der skal skylles af huden eller håret igen. Det gælder for eksempel ansigtsrens, bodyshampoo, håndsæbe, shampoo og tandpasta. Disse produkter er formuleret, så stoffet kun er i kontakt med huden eller håret i kort tid, typisk under et minut, før det skylles væk. Det er ikke et leave-on stof, som du lader blive på huden, fordi det hurtigt kan føre til irritation og udtørring, hvis det ikke fjernes igen.

Du bruger produkter med natriumlaurylsulfat som første trin i en rengøringsrutine. Det betyder, at du starter med at påføre produktet på våd hud eller vådt hår, masserer det let ind, så det fordeler sig og skummer op, og skyller derefter grundigt af med rigeligt vand. Det er vigtigt at skylle grundigt, da rester af natriumlaurylsulfat på huden kan give tørhed eller irritation. Efter rens kan du bruge andre produkter, såsom fugtighedscreme eller serum, for at genoprette hudens fugtbalance og beskytte hudbarrieren. Det giver ikke mening at lægge flere lag af produkter med natriumlaurylsulfat oven på hinanden, da stoffet ikke har en opsamlende eller kumulativ effekt – det virker kun, mens det er i kontakt med huden, og skal vaskes af bagefter.

Hvis du oplever tørhed, stramhed, svie eller rødme efter brug af et produkt med natriumlaurylsulfat, kan du vælge at bruge et mildere renseprodukt eller begrænse, hvor ofte du bruger det. Særligt hvis du har sart eller tør hud, bør du undgå produkter, hvor natriumlaurylsulfat står blandt de første ingredienser på ingredienslisten, da det indikerer en højere koncentration. Det kan også være en fordel at vælge produkter specifikt formuleret til følsom hud eller børn, hvor mængden af natriumlaurylsulfat er lavere eller helt udeladt.

For børn og spædbørn, der har mere sart og tynd hud end voksne, anbefales det at bruge produkter uden natriumlaurylsulfat eller med meget lave koncentrationer. Babyshampoo og babyvask er ofte formuleret uden SLS af netop denne grund. Hvis du oplever vedvarende irritation eller forværring af hudproblemer ved brug af produkter med natriumlaurylsulfat, bør du vælge et mildere rensemiddel og eventuelt kontakte en hudlæge for rådgivning.

Hvad det kan kombineres med

Natriumlaurylsulfat indgår ofte i kombination med andre tensider og rensemidler i kosmetiske produkter. Formålet med at kombinere flere tensider er at opnå en mere balanceret skumprofil, bedre opløselighed af snavs og olie, og at gøre produktet mere stabilt over tid. For eksempel kan man tilsætte mildere co-tensider, som kokosamidopropyl betaine eller decylglucosid, for at gøre renseeffekten mindre hård og mindske risikoen for irritation. Disse kombinationer udnytter, at forskellige tensider har forskellige styrker og svagheder, og at de tilsammen kan give et mere behageligt produkt for huden.

Du bør dog være opmærksom på, at natriumlaurylsulfat kan øge hudens gennemtrængelighed og svække hudbarrieren. Når hudbarrieren er svækket, bliver huden mere modtagelig over for andre stoffer, herunder potentielt irriterende eller allergifremkaldende ingredienser. Derfor kan kombination med andre irriterende stoffer, som stærke syrer (f.eks. salicylsyre eller glykolsyre), alkohol eller andre hårde rensemidler, øge risikoen for tørhed, ubehag og irritation. Hvis du bruger flere produkter i din rutine, bør du undgå at bruge flere stærkt affedtende eller irriterende produkter lige efter hinanden, da den samlede belastning på huden kan blive for høj.

Hvis du har tør, sart eller eksempræget hud, kan det være en fordel at vælge produkter uden natriumlaurylsulfat eller med lav koncentration, især hvis du også bruger andre aktive eller potentielt irriterende ingredienser. For eksempel kan det være uhensigtsmæssigt at kombinere et stærkt skummende renseprodukt med SLS med en eksfolierende syre eller et alkoholbaseret ansigtsvand, da dette kan føre til øget tørhed, rødme og ubehag. I stedet kan du vælge milde renseprodukter og undgå produkter med flere kendt irriterende ingredienser på én gang.

I professionelle formuleringer udnytter producenterne ofte kombinationen af flere tensider for at balancere renseevne, skum og mildhed. Ved at justere blandingsforholdet mellem SLS og mildere co-tensider kan man opnå et produkt, der stadig renser effektivt, men er mindre belastende for huden. Dette er især relevant i produkter til børn, personer med sart hud eller produkter til daglig brug, hvor risikoen for irritation skal minimeres.

Bivirkninger og hvem skal passe på

De mest almindelige bivirkninger ved natriumlaurylsulfat er tørhed, svie, irritation og rødme. Disse reaktioner opstår især ved hyppig eller langvarig kontakt, eller hvis produktet ikke skylles grundigt af. Når huden udsættes for natriumlaurylsulfat gentagne gange, udvaskes de naturlige fedtstoffer i hudens overflade, hvilket svækker hudbarrieren. Dette gør huden mere sårbar over for udtørring og irritation, og kan føre til, at huden føles stram, ru eller skællende. Særligt personer med følsom hud, tendens til eksem eller hudsygdomme som atopisk dermatitis, psoriasis eller rosacea kan være mere udsatte for irritation ved brug af produkter med natriumlaurylsulfat.

I forsøgssammenhænge bruges natriumlaurylsulfat ofte netop til at fremkalde irritation, fordi stoffet relativt let bryder hudbarrieren. Forskere påfører ofte SLS på huden i en bestemt koncentration og måler, hvor hurtigt og hvor kraftigt huden reagerer med rødme, svie eller tørhed. Denne egenskab gør SLS velegnet som reference for irritationspotentiale, men understreger også, at stoffet ikke er egnet til leave-on produkter eller til personer med meget sart hud.

Der er ikke fundet sikker dokumentation for særlige forbud mod brug af natriumlaurylsulfat under graviditet eller amning i kosmetiske produkter. Stoffet optages ikke systemisk i nævneværdigt omfang ved normal brug, fordi det ikke trænger igennem hudens barriere i nævneværdig grad. Det betyder, at risikoen for påvirkning af foster eller spædbarn er meget lav ved normal brug i skylleprodukter. For personer med følsom hud kan det dog give mening at vælge produkter uden natriumlaurylsulfat eller at bruge dem sjældnere, for at undgå unødig irritation.

Børn og spædbørn har generelt mere sart og tynd hud end voksne. Deres hudbarriere er ikke fuldt udviklet, og de naturlige fedtstoffer i huden kan lettere udvaskes. Produkter til små børn indeholder derfor sjældent natriumlaurylsulfat, eller også bruges det i meget lave koncentrationer. Babyshampoo og babyvask er ofte formuleret uden SLS, netop for at mindske risikoen for tørhed og irritation. Hvis du oplever vedvarende irritation ved brug af produkter med natriumlaurylsulfat, bør du vælge et mildere rensemiddel og eventuelt kontakte en hudlæge for vurdering og rådgivning.

Hvis du har en hudsygdom, som gør din hud ekstra sårbar, eller hvis du i forvejen bruger medicinske produkter, der påvirker hudbarrieren, bør du være særlig opmærksom på, hvordan din hud reagerer på natriumlaurylsulfat. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt helt at undgå produkter med SLS for at undgå forværring af hudproblemer. Hvis du er i tvivl, kan du altid rådføre dig med en hudlæge eller apotekspersonale om valg af hudplejeprodukter.

Sådan er det reguleret

Natriumlaurylsulfat er ikke omfattet af en specifik maksimalgrænse for koncentration i kosmetik i EU's kosmetikforordning. Det betyder, at der ikke findes en fastsat øvre grænse i lovgivningen for, hvor meget natriumlaurylsulfat, der må være i et kosmetisk produkt. Stoffet er heller ikke på listen over deklarationspligtige duftallergener, da det ikke er et parfumestof, men et tensid. Det betyder, at producenter ikke er forpligtet til at angive stoffet som allergen, men skal stadig nævne det på ingredienslisten med det korrekte INCI-navn.

Der er ikke fundet dokumentation for aktuelle EU-forbud eller en særskilt vurdering fra SCCS (Scientific Committee on Consumer Safety) specifikt for natriumlaurylsulfat. SCCS er det videnskabelige udvalg i EU, der vurderer sikkerheden af kosmetiske ingredienser, men har ikke udstedt en særskilt rapport om SLS. Stoffet er dog vurderet indirekte via sikkerhedsrapporter for kosmetiske produkter, hvor det indgår som almindelig ingrediens, og myndighederne vurderer, at det er sikkert i de koncentrationer, der typisk bruges i skylleprodukter.

I praksis betyder det, at producenterne selv har ansvar for at formulere produkter, der er sikre ved normal brug. De skal tage højde for, at SLS kan give irritation, og justere koncentrationen, så produktet ikke skader forbrugernes sundhed. Der er generelle krav i EU's kosmetikregler om, at produkter ikke må skade forbrugernes sundhed, og at de skal mærkes korrekt, så forbrugeren kan se, hvilke ingredienser der indgår. Hvis et produkt med natriumlaurylsulfat medfører irritation eller skade, vil det kunne blive trukket tilbage fra markedet efter gældende regler, og producenten kan blive pålagt at ændre formuleringen eller mærkningen.

Der er ikke særlige nationale danske regler for natriumlaurylsulfat ud over EU-lovgivningen. Stoffet bruges også i andre brancher, for eksempel i rengøringsmidler, industriprodukter og laboratoriebrug, hvor koncentrationerne ofte er betydeligt højere end i kosmetik. Denne vurdering handler kun om kosmetisk brug, hvor stoffet bruges i lavere koncentrationer og under forhold, hvor det skylles væk efter kort tid. Hvis du har spørgsmål om sikkerheden ved natriumlaurylsulfat i andre sammenhænge, skal du se på de specifikke regler for den branche eller produkttype.

Kilder

• PubMed Central – Human and Environmental Toxicity of Sodium Lauryl Sulfate (SLS)
• DrugBank – Sodium lauryl sulfate: Uses, Interactions, Mechanism of Action
• DocCheck Flexikon – Natriumlaurylsulfat
• Haut.de – SODIUM LAURYL SULFATE – Inhaltsstoffe/INCI
• PCC Group – Sodium Lauryl Sulfate
• Wikipedia (kun enkelte basisoplysninger)

Du kan tjekke din egen creme og få at vide hvor natriumlaurylsulfat ligger i forhold til 1 %-linjen på netop din liste.