Natriumlaurethsulfat

Hvad Natriumlaurethsulfat er

Natriumlaurethsulfat, også kaldet Sodium Laureth Sulfate eller SLES, er et anionisk tensid. Et tensid er et overfladeaktivt stof, som har evnen til at sænke vandets overfladespænding, så det bliver lettere at opløse og fjerne fedt og snavs. Når man siger, at det er anionisk, betyder det, at molekylet har en negativt ladet del, hvilket er vigtigt for dets vaskeegenskaber og for, hvordan det interagerer med både snavs og andre ingredienser i kosmetiske produkter.

SLES fremstilles industrielt gennem en kemisk proces, hvor man starter med naturlige fedtstoffer, typisk fra kokos- eller palmeolie. Disse fedtstoffer omdannes først til natriumlaurylsulfat (SLS) gennem sulfatering. Derefter tilsætter man ethoxylerede grupper – det vil sige små kæder af ethylenoxid – til SLS-molekylet, hvilket gør det til natriumlaurethsulfat. Denne ethoxylering gør stoffet mere letopløseligt i vand og ændrer dets egenskaber, så det ofte bliver mildere for huden end SLS, som ikke har disse grupper. Det betyder i praksis, at SLES kan bruges i større mængder uden at give lige så meget irritation som SLS, og det er lettere at indarbejde i forskellige kosmetiske formuleringer, især hvis man ønsker et produkt, der skal skumme meget.

SLES er en af de mest anvendte ingredienser i produkter som shampoo, rensegel, flydende sæber og tandpasta. Når du ser på indholdsfortegnelser, vil du ofte finde det nævnt som Sodium Laureth Sulfate eller SLES. I ren form er det et hvidt til let gulligt pulver eller en viskøs væske, afhængig af hvordan det er forarbejdet. Stoffet er meget letopløseligt i vand, hvilket gør det nemt at fordele i både flydende og gelbaserede produkter. SLES har ingen særlig duft eller farve, og det er ikke kendt som et parfumeallergen. Det betyder, at stoffet ikke bidrager med nogen form for parfumeeffekt og ikke kræver særlig mærkning som duftallergen. Som kosmetisk råvare bruges SLES næsten altid i blandinger med andre ingredienser for at opnå den ønskede konsistens, skum og rengøringsevne.

Du vil typisk finde natriumlaurethsulfat i produkter, der skal skumme og rense, fordi netop skumdannelse er en vigtig del af brugeroplevelsen i for eksempel shampoo og sæbe. SLES er ikke et aktivt stof, der er udviklet til at trænge ind i huden eller ændre hudens struktur eller udseende. Dets rolle er at hjælpe med at opløse fedt, snavs og olie, så det let kan skylles væk med vand. Stoffet bidrager samtidig til, at produktet føles luksuriøst og let at fordele, fordi skummet giver en blød og glat fornemmelse under brug. Derfor bruges det især i produkter, der skal skylles af igen, og ikke i produkter, der bliver siddende på huden.

Sådan virker det i huden

Natriumlaurethsulfat virker ved at sænke vandets overfladespænding, hvilket betyder, at vandet får lettere ved at sprede sig og trænge ind mellem fedt og snavs på hud, hår eller tænder. Når overfladespændingen sænkes, kan vandet bedre komme i kontakt med snavspartikler, og det bliver muligt at opløse og løfte dem væk fra overfladen. SLES-molekylet består af to dele: én, der tiltrækker fedt (den hydrofobe ende), og én, der tiltrækker vand (den hydrofile ende med sulfatgruppen). Når det blandes med vand, stiller molekylerne sig op omkring fedt og snavs, så de danner små kugler, der kaldes miceller. Disse miceller indkapsler fedtpartikler, så de kan suspenderes i vand og skylles væk, i stedet for at sætte sig fast på huden eller håret.

Stoffet virker kun på hudens overflade, fordi det er for stort og for vandopløseligt til at trænge ned gennem hudbarrieren. Det betyder, at SLES ikke kan nå ned til de dybere hudlag og derfor ikke har nogen mulighed for at påvirke hudens biologi eller struktur. Dets primære funktion er at rense og skabe skum. Skummet dannes, når luft fanges i de miceller, der dannes af SLES, hvilket får produktet til at føles blødt og let at fordele. Hvis du bruger et produkt med en høj koncentration af SLES, eller hvis du bruger det ofte, kan du opleve, at huden føles ekstra ren eller måske lidt stram. Det skyldes, at stoffet ikke kun fjerner snavs, men også kan opløse nogle af hudens naturlige fedtstoffer, hvilket kan efterlade huden midlertidigt mindre fedtet og mere “stram” i fornemmelsen.

Fordi det er et skyllevæk-stof, forsvinder det hurtigt fra huden igen, når du skyller med vand. Det efterlader ikke nogen aktiv rest på huden, sådan som nogle behandlende ingredienser gør. Derfor er renseeffekten umiddelbar og afhænger direkte af, hvor grundigt du masserer og skyller produktet. Hvis du kun lader produktet sidde kort tid, vil det stadig have sin renseeffekt, men hvis du ikke skyller grundigt, kan der blive lidt rest tilbage, som kan virke udtørrende for nogle. Der er ikke påvist nogen effekt af at lade produktet sidde længere, da det ikke trænger ind eller virker over tid.

Hvad dokumentationen siger

Vores gennemgang af den tilgængelige litteratur og de kilder, vi bruger, viser, at der ikke er dokumenteret effekt af natriumlaurethsulfat i forhold til hudforbedring, behandling af uren hud, acne eller lignende. Det betyder, at de undersøgelser, der er lavet, ikke har kunnet påvise, at SLES kan forbedre hudens tilstand, mindske bumser eller have nogen medicinsk effekt på hudproblemer. Stoffet er udelukkende dokumenteret som et vaskemiddel, hvilket vil sige, at dets funktion begrænser sig til at opløse og fjerne snavs og fedt fra hudens overflade.

Der findes mange undersøgelser, der beskriver natriumlaurethsulfats rolle som tensid og dets evne til at skabe skum og vaske overflader rene. Disse undersøgelser er enige om, at SLES er effektivt til at indkapsle fedtpartikler og gøre det muligt at skylle dem væk med vand. Men der er ikke fundet pålidelige studier, der viser, at stoffet har en aktiv effekt på hudens sundhed, udseende eller tilstand ud over den rene mekaniske rengøring. Der findes heller ingen videnskabelig dokumentation for, at SLES har en dybderensende effekt, der kan forbedre hudproblemer som acne, eksem eller lignende. Det er ikke et aktivt behandlingsstof, og der er ikke fastlagt en virksom koncentration, fordi der ikke findes dokumentation for, at en bestemt mængde skulle give en kosmetisk effekt ud over at vaske huden.

Når vi skriver, at evidensen er “ingen dokumenteret effekt”, betyder det, at der ikke er påvist nogen effekt ud over den mekaniske rengøring, som alle tensider har. Det vil sige, at SLES gør det samme som andre vaskestoffer: det fjerner snavs og fedt, men det har ikke nogen særlig virkning på hudproblemer. Vores vurdering bygger på en grundig gennemgang af både myndighedskilder og kosmetikfaglige databaser. Selv hvis der findes enkeltstående undersøgelser eller udokumenterede påstande om, at SLES kan forbedre hudtilstande, opgraderer vi ikke vurderingen, hvis det ikke kan bekræftes solidt i den samlede forskning.

Sammenfattende: Natriumlaurethsulfat er et effektivt vaskemiddel i kosmetik, men det har ikke dokumenteret effekt på huden ud over rengøring. Der er ikke fastlagt nogen virksom koncentration, fordi der ikke er dokumenteret nogen aktiv effekt. Det betyder, at SLES hverken forbedrer hudens udseende, struktur eller sundhed ud over at gøre den ren.

Former og slægtninge

Natriumlaurethsulfat tilhører gruppen af anioniske tensider, som alle bruges til at rense og skabe skum. Et anionisk tensid er kendetegnet ved, at det har en negativt ladet ende, hvilket er afgørende for, hvordan det binder til snavs og fedt, og hvordan det kan blandes med vand. Den nærmeste slægtning til SLES er natriumlaurylsulfat (SLS). SLS er den ikke-ethoxylerede version, hvilket betyder, at det ikke har de ekstra ethoxylerede grupper, som SLES har. Ethoxyleringen gør SLES mere opløseligt i vand og ofte mildere for huden, fordi det ændrer molekylets evne til at trænge ind i og påvirke hudens overflade.

Andre anioniske tensider, som du kan støde på i kosmetik, omfatter forskellige typer sulfater og sulfonater. Disse stoffer bruges også som rense- og skummidler, men har forskellige kemiske strukturer og derfor lidt forskellige egenskaber. SLES og SLS bruges ofte i de samme typer produkter, men der er forskel på, hvor meget de irriterer huden, og hvor let de kan indgå i forskellige formuleringer. SLES er for eksempel lettere at opløse i kolde vandbaserede formuleringer end SLS, og det kan give et blødere, mere stabilt skum, hvilket gør det populært i produkter til både hår og hud.

Handelsnavne og mærkenavne varierer fra producent til producent, men i ingredienslister står det næsten altid som Sodium Laureth Sulfate eller SLES. Der findes ikke et universelt handelsnavn, fordi stoffet er en grundlæggende råvare, der bruges bredt i industrien. Der er heller ikke tilknyttet E-numre til SLES, fordi det ikke bruges som fødevareingrediens, og E-numre kun gælder tilsætningsstoffer til fødevarer.

I praksis betyder det, at hvis du reagerer på et produkt med SLES, kan du også reagere på andre lignende tensider, især SLS, fordi de har beslægtede virkninger på huden. Mange oplever dog, at SLES er mindre irriterende end SLS, især i produkter, der er formuleret til følsom hud eller til daglig brug. Det skyldes, at ethoxyleringen gør molekylet mindre tilbøjeligt til at forstyrre hudens naturlige barriere.

Koncentrationer, og hvad de betyder

Der er ikke fastsat en generel maksimal koncentration for natriumlaurethsulfat i kosmetik i EU’s kosmetikforordning. Det betyder, at der ikke findes én grænse, som alle producenter skal overholde, når de tilsætter SLES til et produkt. Kilderne angiver ikke en standardprocent for brugen, fordi koncentrationen varierer alt efter produkttype og ønsket effekt. For eksempel kan shampoo, sæber og tandpasta indeholde alt fra lave til høje koncentrationer, afhængigt af hvor meget skum og hvor kraftig rengøring, der ønskes. Typisk ligger koncentrationerne i shampoo og flydende sæber mellem 5 og 15 procent, mens tandpasta ofte indeholder lavere mængder, fordi der er større fokus på at undgå irritation i mundslimhinden.

Du vil sjældent finde oplysninger om præcis hvor meget SLES, der er i et givet produkt, fordi det ofte indgår som en del af en samlet formulering med flere overfladeaktive stoffer. Producenter angiver normalt ikke præcise koncentrationer på etiketten, da det anses for at være en del af deres opskrift. Der er ikke en receptpligtig grænse eller en særlig klinikstyrke for SLES. Det betyder, at SLES bruges frit i kosmetik, så længe produktet overholder de generelle sikkerhedskrav, og at det ikke overskrider grænser for irritation eller toksicitet.

I praksis betyder det, at du som forbruger ikke kan vælge SLES-produkter efter “styrke” på samme måde som for eksempel aktive syrer eller medicinske ingredienser, hvor koncentrationen er afgørende for effekten. For SLES handler det mere om, hvordan hele produktet er sammensat, og hvordan din hud reagerer på det. Hvis du oplever udtørring eller irritation, kan det skyldes en høj koncentration af SLES eller kombinationen med andre stærke vaskestoffer. Omvendt kan produkter med lavere indhold af SLES eller med tilsatte fugtgivende ingredienser være mere skånsomme mod huden.

Sådan bruger du det

Produkter med natriumlaurethsulfat bruges typisk som skyllevæk-produkter. Det betyder, at du masserer dem ind i våd hud eller hår og skyller grundigt af med vand. SLES findes især i shampoo, rensegel, flydende sæber og tandpasta, hvor dets primære funktion er at opløse og fjerne snavs, fedt og olie fra overfladen. Du vil ikke finde SLES i produkter, der skal blive siddende på huden, som cremer eller serum, fordi dets virkning er knyttet til rengøring og skumdannelse, ikke til langvarig hudpleje.

Du behøver ikke følge et fast morgen- eller aftenprogram for at bruge SLES. Brug det, når du har behov for at vaske hår, hænder, krop eller ansigt. Effekten er øjeblikkelig, fordi stoffet fjerner snavs og fedt, mens du vasker. Der er ikke nogen dokumenteret langtidseffekt, og det er ikke nødvendigt at lade produktet sidde for at opnå en virkning. Selve renseeffekten sker under brug, og resultatet afhænger af, hvor grundigt du masserer produktet ind og hvor godt du skyller efter.

Hvis du har meget tør eller sart hud, kan det være en fordel at vælge produkter med lavere indhold af SLES eller produkter, hvor SLES er kombineret med mere milde vaskestoffer. Nogle producenter tilsætter også fugtgivende eller beroligende ingredienser for at mindske risikoen for udtørring. Husk altid at skylle grundigt af, så der ikke sidder rester tilbage på huden, da selv små mængder kan give irritation hos personer med følsom hud.

Hvad det kan kombineres med

Natriumlaurethsulfat fungerer sammen med vand og andre overfladeaktive stoffer. I kosmetiske formuleringer bruges det ofte sammen med andre tensider, der kan give mere skum, en blødere konsistens eller en mildere renseoplevelse. For eksempel kombineres SLES ofte med ikke-ioniske eller amfotere tensider, som kan dæmpe den udtørrende effekt og gøre produktet mere skånsomt for huden. Det er ikke et stof, der kræver særlige forholdsregler i kombination med andre ingredienser, fordi det ikke er et aktivt behandlingsstof og ikke reagerer kemisk med almindelige kosmetiske råvarer.

Du behøver ikke holde SLES adskilt fra andre hudplejeingredienser. Det vigtigste er, at produktet passer til din hudtype, og at du ikke oplever irritation. Hvis du bruger andre produkter, der kan udtørre eller irritere huden, som for eksempel produkter med alkohol, stærke syrer eller retinoider, kan du opleve, at effekten forstærkes, hvis du også bruger stærke rensemidler som SLES. Det skyldes, at flere udtørrende ingredienser kan svække hudens naturlige barriere og gøre den mere følsom over for irritation.

Hvis du har meget tør eller irriteret hud, kan det være en fordel at vælge produkter uden SLES eller med lavere indhold, især hvis du bruger andre potentielt udtørrende ingredienser. For eksempel kan personer med eksem eller meget sensitiv hud opleve, at selv små mængder SLES er nok til at give ubehag. For de fleste er SLES dog ikke problematisk, når det bruges som anbefalet og skylles af efter brug. Du kan i praksis kombinere produkter med SLES med alle andre hudplejeingredienser, så længe din hud tolererer det.

Bivirkninger og hvem skal passe på

Den hyppigste bivirkning ved brug af natriumlaurethsulfat er udtørring af huden. SLES kan fjerne både snavs og hudens naturlige fedtstoffer, fordi det ikke skelner mellem “godt” og “dårligt” fedt. Når hudens fedtlag fjernes, bliver huden mindre beskyttet og kan føles stram, tør eller ru. Ved gentagen eller hyppig brug kan denne effekt forstærkes, og huden kan begynde at skalle eller blive irriteret. Det er især et problem for personer, der i forvejen har tør eller sart hud, fordi deres hudbarriere er mere følsom over for tab af fedtstoffer.

Nogle oplever svie, rødme eller kløe, især hvis huden i forvejen er tør, irriteret eller har en svækket barriere. Hvis du har eksem, meget følsom hud eller er disponeret for hudirritation, kan du være mere tilbøjelig til at reagere på produkter med SLES. Reaktionen skyldes, at huden mister sin beskyttende overflade og bliver mere sårbar over for ydre påvirkninger. I de fleste tilfælde er reaktionerne milde og går væk, når du holder op med at bruge produktet. Der er ikke rapporteret om alvorlige allergiske reaktioner eller systemisk toksicitet ved normal brug i kosmetik.

SLES er ikke kendt for at give systemiske bivirkninger ved normal brug i kosmetik. Det betyder, at stoffet ikke optages i kroppen i nævneværdige mængder, og at der ikke er fundet dokumentation for, at det udgør en særlig risiko for gravide, ammende eller børn ud over den almindelige risiko for hudirritation. For disse grupper anbefales det, som for alle andre, at vælge milde produkter og undgå unødig hudbelastning. Hvis du er i tvivl, kan det være en god idé at vælge produkter uden SLES eller med særligt milde formuleringer, især til små børn eller meget sart hud.

Hvis du oplever vedvarende irritation, bør du stoppe brugen af produktet og vælge alternativer uden SLES eller med mildere tensider. Langvarig brug af produkter, der irriterer huden, kan forværre hudproblemer og gøre huden endnu mere følsom over for ydre påvirkninger.

Sådan er det reguleret

Natriumlaurethsulfat er tilladt som ingrediens i kosmetik i EU. Det betyder, at producenter gerne må tilsætte stoffet til deres produkter, så længe de overholder de generelle sikkerhedskrav i EU’s kosmetikforordning. Der er ingen særlige begrænsninger eller forbud mod brugen af stoffet i kosmetik, og det er ikke på listen over stoffer, der kræver særlig godkendelse. Producenterne er dog ansvarlige for, at produktet ikke fremkalder unødvendig irritation eller skade hos brugeren.

Stoffet er ikke på listen over duftallergener, der kræver særlig mærkning, og det er ikke et parfumeallergen. Det betyder, at du ikke vil se SLES nævnt som et stof, der skal advares imod på grund af allergirisiko. Der er heller ikke en fastsat maksimal koncentration for SLES i kosmetik på EU-niveau, hvilket adskiller det fra visse andre kosmetiske ingredienser, der har specifikke grænser. Kosmetikproducenter skal altid sikre, at produktet er sikkert for brugeren, og at det ikke fremkalder unødvendig irritation.

SLES er ikke under særlig SCCS-vurdering for tiden, og det fremgår som en almindelig ingrediens i de fleste internationale kosmetikdatabaser. SCCS (Scientific Committee on Consumer Safety) er den komité, der vurderer sikkerheden af kosmetiske ingredienser i EU. At SLES ikke er under særlig vurdering eller forbud betyder, at stoffet kan bruges frit, så længe det indgår i sikre og velafprøvede formuleringer. Hvis der i fremtiden skulle opstå mistanke om nye risici, kan myndighederne vælge at undersøge stoffet nærmere, men på nuværende tidspunkt er det klassificeret som sikkert ved normal brug.

Kilder

• https://www.cir-safety.org/sites/default/files/sles.pdf
• https://pubchem.ncbi.nlm.nih.gov/
• https://ec.europa.eu/growth/tools-databases/cosing/
• https://echa.europa.eu/
• https://dermnetnz.org/
• https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/
• https://health.ec.europa.eu/scientific-committees/scientific-committee-consumer-safety-sccs_en
• https://www.fda.gov/cosmetics/cosmetic-ingredients

Du kan tjekke din egen creme og få at vide hvor natriumlaurethsulfat ligger i forhold til 1 %-linjen på netop din liste.