Siliciumdioxid

Hvad Siliciumdioxid er

Siliciumdioxid, der også kaldes silica eller silicon dioxide, er et uorganisk mineralstof med den kemiske formel SiO₂. Det betyder, at hvert molekyle består af ét siliciumatom og to oxygenatomer, som er bundet sammen i en stærk kemisk forbindelse. Siliciumdioxid findes naturligt i jorden og forekommer især i sand, kvarts og andre mineraler, der indeholder store mængder af silikater. I naturen udgør silica en af de mest udbredte mineraler – for eksempel består almindeligt strandsand næsten udelukkende af siliciumdioxid. Til kosmetisk brug udvindes silica enten direkte fra naturlige kilder, hvor det oprenses og behandles for at opnå den rette form, eller det fremstilles syntetisk via kemiske processer, som sikrer en ensartet kvalitet og struktur.

I kosmetik anvendes næsten udelukkende den amorfe form af silica. Amorf betyder, at stoffet ikke har en fast krystallinsk struktur, men i stedet består af uregelmæssigt placerede atomer, hvilket gør det til et fint, let pulver. Denne amorfe form er hvid og lugtfri, og den er meget forskellig fra den krystallinske form, der blandt andet findes i kvarts. Den krystallinske form af silica er forbundet med sundhedsrisici, hvis den indåndes over længere tid, især i industrielle miljøer, hvor der arbejdes med store mængder fint kvartsstøv. Derfor bruges den krystallinske form ikke i kosmetiske produkter, hvor risikoen for inhalation bør minimeres, og den amorfe form vælges, da den anses for mere sikker ved kontakt med huden.

Silica har ikke nogen biologisk aktivitet, men udfylder en praktisk rolle i kosmetik. Stoffet bruges som fyldstof, hvilket betyder, at det kan øge volumen og forbedre konsistensen af et produkt uden at tilføre farve eller lugt. Derudover virker det som teksturforbedrer, fordi de små partikler kan gøre et produkt blødere, glattere og lettere at fordele på huden. Det er ikke et aktivstof, så det påvirker ikke hudens biologi eller cellernes funktion. Silica omtales under forskellige navne afhængig af, hvordan det er fremstillet og hvilken type partikler, der er tale om. Ud over de almindelige betegnelser “silica” og “siliciumdioxid” kan du se navne som amorphous silica (amorf silica), hydrated silica (vandholdig silica), colloidal silica (kolloid silica), precipitated silica (udfældet silica) og fumed silica (røget silica). Disse navne dækker over forskellige produktionsmetoder og partikelstrukturer, men de har det til fælles, at de alle er varianter af siliciumdioxid, der bruges til at forbedre konsistens og stabilitet i kosmetik.

Silica har ingen lugt eller farve, og det fungerer ikke som et duftstof. Dets rolle er udelukkende fysisk – det ændrer produktets følelse og udseende, men ikke dets farve eller duft. Du finder silica i mange former for kosmetik, både i pulverprodukter som pudder og foundation, men også i cremeprodukter og tandpleje. I tandpasta hjælper silica blandt andet med at give en glat og ensartet tekstur, og det forhindrer, at andre ingredienser klumper sammen eller synker til bunds, hvilket sikrer, at produktet er let at bruge og føles behageligt i munden eller på huden.

Sådan virker det i huden

Silica virker ved at lægge sig som et lag på hudens overflade. Det trænger ikke ind i de levende hudlag og påvirker ikke cellernes funktion eller biologi. Stoffet er for stort til at passere hudbarrieren, og det er netop derfor, det ikke har nogen biologisk effekt. Silica har en særlig evne til at absorbere olie og fugt fra hudens overflade, fordi de små partikler har en stor samlet overflade, der kan binde fedtstoffer og fugt. Når silica tilsættes et kosmetisk produkt, betyder det, at produktet kan opsuge overskydende talg (hudfedt) og sved, hvilket giver huden en mat finish. Det er denne egenskab, der gør silica populært i produkter som pudder og foundation, hvor målet er at mindske synlig glans og gøre huden mindre skinnende.

Ud over olieabsorption hjælper silica med at forbedre teksturen i et produkt. De små, fine partikler gør, at pudder og cremer føles blødere og mere behagelige at fordele. Silica forhindrer, at pulverprodukter klumper sammen, fordi partiklerne holder sig adskilt og let kan fordeles jævnt over huden. I make-up sikrer silica, at farven fordeler sig jævnt, så resultatet bliver ensartet og glat, uden pletter eller ujævnheder. I hudplejeprodukter med pulverformuleringer hjælper silica med at holde indholdsstofferne jævnt fordelt og sikre, at produktet føles let, luftigt og ikke for kompakt.

I tandpasta tilsættes silica for at udnytte dets milde slibende egenskaber. Når du børster tænder, hjælper silica med at fjerne belægninger og madrester fra tændernes overflade. Det er vigtigt, at silica i tandpasta er tilstrækkeligt blidt, så det ikke ridser tandens emalje. Derfor vælges en særlig type af hydrated silica, hvor partikelstørrelse og hårdhed er nøje kontrolleret, så der opnås en balanceret slibeeffekt, der renser effektivt uden at skade tænderne.

Silicas virkning er midlertidig og afhænger af, at produktet bliver på huden. Når du vasker produktet af, forsvinder effekten, fordi silica ikke trænger ind eller ændrer huden permanent. Silica har ikke dokumenteret evne til at mindske rynker, porer eller fedtet hud på længere sigt, da det udelukkende virker ved at forbedre det synlige udseende og følelsen af huden, mens produktet er påført. Når produktet fjernes, vender huden tilbage til sin oprindelige tilstand, og silica har ikke nogen eftervirkning.

Hvad dokumentationen siger

Der er ikke dokumenteret effekt af silica på hudproblemer som rynker, store porer eller fedtet hud. Tilgængelige kilder og studier viser, at silica udelukkende virker gennem fysiske mekanismer – det betyder, at stoffet ikke påvirker hudens celler, men kun ændrer det visuelle indtryk og følelsen på huden, så længe produktet er påført. Der er ikke fundet undersøgelser, der viser, at silica i kosmetiske koncentrationer kan ændre hudens struktur, stimulere produktionen af kollagen eller mindske talgproduktionen på længere sigt.

Silica bruges i kosmetik, fordi det kan absorbere olie, give mat finish og forbedre tekstur. Disse effekter skyldes partiklernes evne til at binde fedt og fugt på hudens overflade og gøre produktet lettere at fordele. Forskningen viser, at når silica fjernes fra huden, ophører effekten, og huden vender tilbage til udgangspunktet. Derfor har silica ingen varig eller behandlende effekt, og det kan ikke bruges som en løsning på hudproblemer, der kræver biologisk påvirkning.

Vurderingen af silica bygger på gennemgang af både primære og sekundære kilder, herunder rapporter fra internationale myndigheder og faglige organisationer, der vurderer ingrediensernes sikkerhed og effekt. Ingen af disse kilder peger på, at silica har en biologisk aktiv effekt i kosmetik. De understreger, at stoffet er sikkert ved udvortes brug, men at det ikke har nogen dokumenteret evne til at ændre hudens tilstand eller behandle hudproblemer.

Du kan derfor ikke forvente, at produkter med silica giver en varig forbedring af huden. Effekten er begrænset til den tid, produktet er på huden, og stoffet er tilsat for at give en bedre konsistens, udseende og følelse, ikke for at løse hudproblemer eller give langsigtede resultater.

Former og slægtninge

Siliciumdioxid findes i flere former, og det har betydning for, hvordan det anvendes i kosmetik og hvilken sikkerhedsprofil, det har. Den mest udbredte form i kosmetik er amorf silica. Amorf betyder, at stoffet ikke har en fast, ordnet krystalstruktur, men består af uregelmæssigt fordelte atomer. Det gør amorf silica til et meget fint, hvidt pulver, som let kan blandes i kosmetiske produkter uden at give mærkbar kornethed eller ruhed. Amorf silica anses for mere sikker ved hudkontakt, fordi den ikke har de samme sundhedsrisici ved inhalation som krystallinsk silica.

Krystallinsk silica er en form, hvor atomerne er arrangeret i et fast, gentaget mønster. Denne struktur gør stoffet meget hårdt og modstandsdygtigt, men den er også forbundet med sundhedsrisici, hvis små partikler indåndes over længere tid. Indånding af krystallinsk silica kan føre til lungesygdomme, såsom silikose, især hvis man arbejder med materialet i industrielle sammenhænge. Derfor bruges krystallinsk silica ikke i kosmetik, hvor der kan være risiko for, at brugeren indånder stoffet, for eksempel ved anvendelse af løse pudderprodukter.

Hydrated silica er en variant, hvor der er bundet vandmolekyler til silica-strukturen. Denne form anvendes især i tandplejeprodukter, hvor den fungerer som et mildt slibemiddel. Hydrated silica har den fordel, at partiklernes størrelse og hårdhed kan justeres i fremstillingsprocessen, så man opnår den ønskede balance mellem rensende effekt og skånsomhed mod emaljen på tænderne.

Begreber som colloidal silica, precipitated silica og fumed silica dækker over forskellige fremstillingsmetoder og behandlinger, som giver silica-partiklerne forskellige egenskaber. Colloidal silica består af meget små partikler, der er suspenderet i en væske, hvilket gør det let at blande i flydende kosmetik. Precipitated silica fremstilles ved at udfælde silica fra en opløsning, hvilket giver en porøs struktur og høj overflade, der er god til at absorbere olie. Fumed silica dannes ved at forstøve silica i en varm gas, hvilket giver ekstremt små og lette partikler, der især bruges til at forbedre viskositet og stabilitet i cremer og geler.

Der findes også beslægtede stoffer, som bruges til lignende formål i kosmetik. Det gælder for eksempel alumina magnesium metasilicate, aluminum calcium sodium silicate, aluminum iron silicates og sodium potassium aluminum silicate. Disse stoffer er alle silikater, hvilket betyder, at de indeholder silicium, oxygen og et eller flere metaller. De bruges som fyldstof, anti-klumpemiddel og teksturforbedrende ingrediens, men de er ikke kemisk identiske med silica. Forskellen ligger i, hvilke metaller der indgår, og hvordan strukturen er opbygget. I praksis har disse beslægtede stoffer samme rolle som silica: at forbedre konsistens, stabilitet og udseende af kosmetiske produkter.

Fælles for silica og de beslægtede silikater er, at de ikke er aktive ingredienser – de ændrer ikke hudens biologi, men bidrager til produktets fysiske egenskaber. Forskelle i struktur og partikelstørrelse kan betyde, at de enkelte stoffer har lidt forskellige evner til at absorbere olie, give mat finish eller påvirke teksturen, men ingen af dem har dokumenteret biologisk effekt på huden.

Koncentrationer, og hvad de betyder

I EU er der ikke fastsat en specifik øvre grænse for, hvor meget silica der må være i kosmetiske produkter. Det betyder, at producenterne kan tilsætte den mængde, der er nødvendig for at opnå den ønskede konsistens og effekt, så længe produktet fortsat er sikkert at bruge. Typisk bruges amorf silica i koncentrationer op til 15 procent, afhængigt af hvilken type produkt der er tale om. For eksempel kan løse og pressede pudderprodukter indeholde silica i den høje ende af skalaen, fordi det er nødvendigt for at opnå den ønskede matte og olieabsorberende effekt. I cremer og lotioner ligger koncentrationen ofte lavere, fordi silica her primært tilsættes for at forbedre teksturen og stabiliteten, ikke for at give en kraftig olieabsorberende virkning.

Silica doseres efter, hvilken fornemmelse og finish, man ønsker i det færdige produkt. Der er ikke en biologisk virkning eller en terapeutisk grænse, der skal tages hensyn til, fordi silica ikke virker aktivt på huden. Det betyder, at du kan finde silica i både almindelige detailprodukter og professionelle kosmetikprodukter, uden at der kræves recept eller særlige tilladelser for brugen. Silica er en standardingrediens, som anvendes bredt i branchen.

Koncentrationen af silica har direkte betydning for, hvor mat og olieabsorberende et produkt føles på huden. Hvis der tilsættes meget silica, kan produktet føles mere udtørrende, fordi silica opsuger mere olie og fugt fra hudoverfladen. Det kan være en fordel, hvis du har fedtet hud og ønsker en mat effekt, men hvis din hud er tør eller sart, kan et højt indhold af silica forstærke følelsen af tørhed eller ubehag. Derfor anvendes der ofte lavere koncentrationer af silica i produkter, der er udviklet til tør eller sensitiv hud, for at undgå, at huden bliver for udtørret eller irriteret.

Sådan bruger du det

Du støder på silica i mange typer kosmetiske produkter. Det er især almindeligt i løse og pressede pudder, hvor det hjælper med at give et mat udseende og forhindre, at produktet klumper sammen. I foundations anvendes silica for at lette fordelingen på huden og give en glat, jævn overflade. Deodoranter kan indeholde silica for at absorbere sved og olie, så huden føles tør og mindre klæbrig. Silica findes også i solcremer, hvor det kan bidrage til at give en blødere og mindre fedtet følelse, og i visse cremer, hvor det hjælper med at stabilisere produktet og give en let tekstur.

I make-up bruges silica for at skabe en jævn, glat overflade og dæmpe glans, så huden fremstår mindre skinnende. Det gør det lettere at opnå et naturligt udseende, hvor produkterne ikke samler sig i linjer eller porer. I tandpasta fungerer silica som et mildt slibemiddel, der hjælper med at fjerne belægninger og madrester fra tændernes overflade, uden at ridse emaljen. Den type silica, der bruges i tandpasta, er nøje udvalgt for at balancere rensende effekt og skånsomhed, så tænderne ikke slides unødigt.

I deodoranter og visse cremer tilsættes silica for at absorbere fugt og olie, så huden føles tør og mindre fedtet. Det betyder, at du kan opleve, at huden forbliver mat og behagelig i længere tid, uden at produktet føles tungt eller klæbrigt. Der er ikke et bestemt tidspunkt på dagen, hvor silica skal bruges – det afhænger helt af, hvilket produkt du anvender. I leave-on produkter som pudder og make-up virker silica, så længe produktet er på huden og ikke er vasket af. I rinse-off produkter som tandpasta og renseprodukter fjernes silica igen, når du skyller produktet af. Effekten af silica indtræder med det samme og varer kun, så længe produktet er på huden eller tænderne.

Hvad det kan kombineres med

Silica kan kombineres med langt de fleste andre kosmetiske ingredienser. Det bruges især sammen med stoffer, der også påvirker tekstur, stabilitet og olieabsorption, fordi de tilsammen kan give et mere ensartet og behageligt produkt. Eksempler på sådanne ingredienser er pigmenter, der giver farve, talkum, der også virker som fyldstof og teksturforbedrer, stivelse, der kan binde fugt, og forskellige typer ler, der hjælper med at absorbere olie og forbedre konsistensen. Når disse ingredienser bruges sammen med silica, kan produktet opnå en balanceret finish, hvor det hverken føles for tørt eller for tungt.

Du kan uden bekymring bruge produkter med silica sammen med almindelige hudplejeingredienser som fugtighedsgivere (for eksempel glycerin eller hyaluronsyre), antioxidanter (såsom E-vitamin eller C-vitamin), solfiltre og aktive stoffer som retinol eller syrer. Der er ikke rapporteret om kemiske konflikter mellem silica og andre hyppigt anvendte kosmetiske ingredienser, fordi silica primært virker fysisk og ikke går i kemisk reaktion med de fleste andre stoffer i formuleringen. De problemer, der er beskrevet i litteraturen, handler næsten udelukkende om partikelstørrelse og risikoen for inhalation ved brug af meget fint pulver, ikke om interaktioner med huden eller andre ingredienser.

Hvis du anvender flere produkter med silica, for eksempel både pudder og foundation med højt indhold, kan du opleve, at huden får en mere mat og tør finish. Det kan være en fordel, hvis du har fedtet eller kombineret hud, hvor overskydende olie er et problem. Har du derimod meget tør eller sensitiv hud, kan kombinationen af flere silica-holdige produkter forstærke følelsen af tørhed. I sådanne tilfælde kan du vælge produkter med lavere indhold af silica eller kombinere dem med ekstra fugtgivende ingredienser, så huden ikke bliver for udtørret eller irriteret.

Bivirkninger og hvem skal passe på

Silica anses generelt for at være sikkert ved almindelig kosmetisk brug på huden. Internationale vurderinger og sikkerhedsrapporter peger ikke på nogen særlig risiko ved udvortes brug i produkter, der ikke støver. Den væsentligste bekymring er inhalation af fint silica-pulver, især hvis du bruger løse pudderprodukter, der kan danne støvsky, når de påføres. Indånding af store mængder fine partikler kan over tid skade lungerne, fordi de mindste partikler kan trænge dybt ned i luftvejene og give irritation eller i værste fald bidrage til udvikling af lungesygdomme. Risikoen er dog meget lavere for amorf silica end for krystallinsk silica, men det anbefales alligevel at minimere indånding af støv, især ved daglig brug.

For nano-silica, som er silica med ekstremt små partikler (under 100 nanometer), har EU's videnskabelige komité SCCS vurderet, at der ikke er påvist hudpenetration ved de undersøgte former. Det betyder, at nano-silica ikke trænger gennem huden i de testede produkter. Alligevel efterlyser SCCS mere data for at kunne vurdere sikkerheden fuldt ud, især ved langvarig eller gentagen brug, fordi data om eventuel ophobning i kroppen eller uforudsete effekter stadig er begrænset. Indtil videre er der ikke fundet dokumentation for, at silica giver allergiske reaktioner, hudirritation eller kontaktallergi ved normal brug. Stoffet er ikke et duftallergen og er ikke kendt for at give kontaktallergi, hvilket betyder, at risikoen for overfølsomhed er meget lav sammenlignet med mange andre kosmetiske ingredienser.

Gravide, ammende og børn vurderes ikke at være i særlig risiko ved almindelig kosmetisk brug af silica på huden. Der er ikke rapporteret om særlige bivirkninger eller problemer i denne gruppe, men det anbefales generelt at undgå inhalation af støvende produkter, uanset alder, fordi lungerne hos børn og gravide kan være mere følsomme over for partikler. Hvis du har meget følsom hud eller oplever udtørring eller irritation ved brug af produkter med højt indhold af silica, kan du vælge alternativer med lavere indhold, skifte til produkter med større partikler eller undgå løse pudderprodukter, der let kan støve.

Sådan er det reguleret

Silica er ikke opført med en specifik koncentrationsgrænse i EU’s kosmetikforordning. Det betyder, at producenterne må tilsætte silica i de mængder, der anses for sikre, så længe produktet ikke er farligt at bruge efter brugsanvisningen. Produktet skal selvfølgelig overholde de generelle krav til sikkerhed, som gælder for alle kosmetiske ingredienser i EU. Hvis der opstår mistanke om, at et produkt udgør en risiko, kan myndighederne kræve yderligere dokumentation eller begrænse brugen. For silica gælder det særligt, at kun de former, der er vurderet som sikre, må anvendes, og at inhalationsrisiko skal minimeres ved udvikling og emballering af pudderprodukter.

Nano-silica har været under særlig vurdering af SCCS, fordi partikler under 100 nanometer kan have andre egenskaber end større partikler og potentielt lettere trænge ind i kroppen. Den seneste vurdering fra SCCS konkluderede, at der ikke var påvist hudpenetration for de undersøgte former af nano-silica, men at datagrundlaget ikke var tilstrækkeligt til at udelukke alle risici. Derfor overvåges brugen af nano-silica fortsat, og der kan komme ændringer i reguleringen, hvis ny forskning viser nye risici eller effekter. Indtil videre er nano-silica tilladt i kosmetik, men producenterne skal kunne dokumentere sikkerheden, især hvis produktet kan give anledning til inhalation.

Silica er ikke mærkningspligtigt som duftallergen, fordi det ikke har nogen duft eller er kendt for at give allergiske reaktioner. Der er heller ikke fundet oplysninger om særlige forbud mod brugen af almindelig kosmetisk silica i EU. Den væsentligste sikkerhedsanbefaling er at undgå indånding af fint pulver, især ved brug af løse pudderprodukter, der kan støve. Forbrugere og producenter skal være opmærksomme på, hvordan produktet anvendes og emballeres, så risikoen for inhalation bliver så lav som mulig. Det kan for eksempel ske ved at vælge pressede frem for løse pudder, bruge dispensere, der minimerer støv, eller formulere produkterne, så de ikke frigiver store mængder partikler ved brug.

Kilder

• https://www.specialchem.com/cosmetics/inci-ingredients/silica
• https://www.cosmeticsinfo.org/ingredient/silica/
• https://cosmileeurope.eu/inci/detail/14425/silica/
• https://www.cir-safety.org/sites/default/files/Silica%20&%20Silicates.pdf
• https://ec.europa.eu/health/scientific_committees/docs/citizens_nanosilica_en.pdf
• https://www.typology.com/library/how-to-use-silica-
• https://www.inci-beauty.com/en/ingredients/10355-silica
• https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/

Du kan tjekke din egen creme og få at vide hvor siliciumdioxid ligger i forhold til 1 %-linjen på netop din liste.