Propylenglykol

Hvad Propylenglykol er

Propylenglykol er et syntetisk, organisk stof, der tilhører gruppen af dioler. Dioler er alkoholer med to hydroxylgrupper, hvilket betyder, at molekylet har to steder, hvor det kan danne hydrogenbindinger med vand eller andre molekyler. Den kemiske betegnelse for propylenglykol er propan-1,2-diol eller 1,2-propanediol, hvilket beskriver, at hydroxylgrupperne sidder på første og anden kulstofatom i den tre-leddede kulstofkæde. I kosmetiske ingredienslister vil du som regel se det opført under INCI-navnet Propylene Glycol, fordi dette er den internationale betegnelse, som alle producenter skal bruge, uanset sprogområde.

Stoffet findes som en farveløs, viskøs væske. Viskøs betyder, at væsken er lidt tyktflydende, og det skyldes de mange muligheder for at danne hydrogenbindinger. Propylenglykol har næsten ingen lugt, hvilket er en fordel i kosmetik, fordi det ikke påvirker duftindtrykket af det færdige produkt. Smagen er svagt sød. Det gør, at du i fødevareindustrien også kan støde på det som tilsætningsstof, men i kosmetik er det primært den tekniske funktion, der er vigtig.

Industrielt fremstilles propylenglykol ved en kemisk proces, der starter med propylenoxid, som omdannes til propylenglykol under kontrollerede betingelser. Det er et stof, der produceres i meget store mængder på verdensplan, fordi det har mange anvendelser. I kosmetik bruges det især som fugtighedsbevarende middel, opløsningsmiddel og som hjælpestof, der kan få andre ingredienser til at blande sig bedre og holde sig stabile i produktet.

I daglig tale kan du møde flere forskellige navne for propylenglykol. På dansk bruges både propylenglykol, propylenglycol og monopropylenglykol. Navnet monopropylenglykol bruges for at skelne det fra dipropylenglykol, som er et andet stof med lidt længere kæde. På engelsk vil du se navne som propylene glycol, propanediol og 1,2-propanediol. Synonymerne methyl glycol og methyl ethyl glycol refererer til samme kemiske struktur, men bruges oftere i tekniske sammenhænge. 1,2-dihydroxypropane er den systematiske kemiske betegnelse, der beskriver, at molekylet har to hydroxylgrupper på første og anden position. Stoffet har CAS-nummer 57-55-6, hvilket gør det let at identificere i databaser og sikkerhedsdatablade. I fødevarer kaldes det E1520 og bruges blandt andet som fugtbevarer og opløsningsmiddel, men i kosmetik bruger man altid INCI-navnet i deklarationen, fordi det er et lovkrav.

Propylenglykol er medlem af glykol-familien. Glykoler er dioler, altså alkoholer med to hydroxylgrupper, og det gør dem i stand til at binde meget vand. Propylenglykol er et lille molekyle, hvilket betyder, at det let kan opløses i vand og blandes med andre vandbaserede ingredienser. Det har stor betydning for, hvordan det opfører sig i hudpleje: det kan nemt indgå i cremer, sera, gels og lotions, hvor det hjælper med at fordele ingredienserne jævnt, så du får samme effekt, uanset hvor på huden du påfører produktet. Dets primære rolle i kosmetik er at binde vand – både i selve produktet og på hudens overflade – og at gøre det lettere for andre ingredienser at blive fordelt og eventuelt optaget i huden.

Sådan virker det i huden

Propylenglykol virker i huden ved at tiltrække og fastholde fugt i det yderste hudlag. Det skyldes, at det er hygroskopisk, hvilket betyder, at det kan optage vanddamp fra luften og holde på vandmolekyler. Når du påfører et kosmetisk produkt med propylenglykol, vil det trække fugt både fra omgivelserne og fra selve produktets vandfase, og dette vand bliver tilbageholdt i det øverste lag af huden, det såkaldte stratum corneum. Stratum corneum består af døde hudceller, der danner en barriere mod omgivelserne, og det er her, fugtindholdet har stor betydning for hudens udseende og følelse.

Når propylenglykol binder vand i hudens overflade, mindsker det fordampningen af vand fra huden. Det betyder, at huden føles mere fugtig og mindre tør, så længe produktet er på huden. Effekten er dog midlertidig, fordi propylenglykol ikke ændrer hudens struktur eller evne til at danne fugt på længere sigt. Mekanismen er rent fysisk-kemisk: molekylet holder på vandet ved hjælp af hydrogenbindinger, og det gør det nemmere for huden at bevare sin fugtighed, især i tørre omgivelser eller om vinteren, hvor luftfugtigheden er lav.

Ud over at være fugtighedsbevarende fungerer propylenglykol som opløsningsmiddel for mange andre kosmetiske ingredienser. Det betyder, at det kan opløse både vandopløselige og visse fedtopløselige stoffer, så de blandes jævnt i cremer og sera. Når du bruger et produkt med propylenglykol, øger det derfor sandsynligheden for, at de aktive ingredienser bliver fordelt jævnt over hele huden, når du smører produktet på. Det kan også forbedre optagelsen af nogle aktive stoffer, fordi propylenglykol kan ændre hudens overfladestruktur en smule og gøre det lettere for små molekyler at komme igennem det øverste lag, dog uden selv at trænge særlig dybt ind i vævet.

Det er vigtigt at understrege, at propylenglykol ikke har nogen specifik biologisk receptorvirkning i hudceller. Det betyder, at det ikke udløser nogen særlig biokemisk reaktion i cellerne, men virker ved at ændre de fysiske forhold i hudens yderste lag. Det har derfor ikke egenskaber som et egentligt aktivt stof, men fungerer som et hjælpestof, der forbedrer fugtbalancen og fordelingen af andre ingredienser i produktet. Denne fysiske virkning gør det til en meget brugt ingrediens i kosmetik, især i produkter til tør hud.

Hvad dokumentationen siger

Dokumentationen for propylenglykols effekt som fugtgiver i kosmetik vurderes som svag evidens i forhold til tørhed. Det betyder, at de studier, der findes, kun i begrænset omfang viser en positiv effekt, og at resultaterne er usikre eller svære at overføre til almindelig brug. Der findes enkelte kliniske forsøg, hvor propylenglykol er en del af en creme med op til 20 % koncentration, og hvor man har set en forbedring af hudens fugtighed hos personer med lamellær iktyose. Lamellær iktyose er en sjælden, arvelig hudsygdom, hvor huden er ekstremt tør og skællende, så resultaterne fra disse forsøg siger ikke nødvendigvis noget om effekten på almindelig tør hud.

I de nævnte forsøg blev hele cremen testet, og ikke propylenglykol isoleret. Det betyder, at man ikke kan sige, om det netop var propylenglykol, der gav effekten, eller om det var kombinationen af flere fugtgivende ingredienser. Når man undersøger et produkt, hvor propylenglykol er en del af formuleringen, må man derfor være forsigtig med at tilskrive hele effekten til dette ene stof. Det er almindeligt i kosmetisk forskning, at resultaterne gælder for hele produktet, ikke for de enkelte ingredienser hver for sig.

Der er ingen dokumentation for, at propylenglykol har effekt på andre hudproblemer som rynker, pigmentforandringer eller acne. Det vil sige, at der ikke er publiceret kliniske studier, hvor propylenglykol alene har vist en målbar forbedring af disse tilstande. Når propylenglykol indgår i et produkt, er det primært som fugtighedsbevarende middel, der trækker vand til hudens yderste lag og gør det lettere for andre stoffer at trænge ind. Hvis et produkt lover virkning på rynker eller pigment, skyldes det derfor andre ingredienser eller hele formuleringen, ikke propylenglykol alene.

Vurderingen af effekten bygger på en samlet gennemgang af tilgængelige kilder og studier. Vi har vurderet både styrken af dokumentationen, altså hvor godt studierne er lavet, og hvor relevant de er for almindelig brug. Vi har ikke fundet overbevisende, uafhængig dokumentation for, at propylenglykol på egen hånd giver en markant forbedring af tør hud i kosmetisk brug. Derfor er konklusionen, at evidensen er svag, og det kan ikke tilskrives effekter på andre hudproblemer end tørhed, og selv på tørhed er effekten ikke sikkert dokumenteret.

Former og slægtninge

Propylenglykol tilhører gruppen af glykoler eller dioler, som alle har to hydroxylgrupper bundet til kulstofkæden. Denne kemiske struktur gør, at de kan optage og holde på vand, hvilket er grunden til, at mange glykoler bruges som fugtighedsbevarende midler i kosmetik. Den nærmeste slægtning, du ofte vil møde i kosmetik, er butylenglykol. Butylenglykol har en lidt længere kulstofkæde end propylenglykol og derfor lidt andre fysiske egenskaber, for eksempel lavere viskositet og lidt lavere fordampning. Det betyder, at butylenglykol kan føles mindre klæbrig eller tung på huden, og at det kan påvirke, hvor hurtigt produktet tørrer ind.

En anden nært beslægtet ingrediens er propanediol. Her kan navngivningen være forvirrende, fordi propylenglykol også kemisk set er en propanediol. I kosmetiske ingredienslister skelnes dog mellem Propylene Glycol og Propanediol, fordi de har hvert sit INCI-navn og kommer fra forskellige fremstillingsmetoder. Propanediol kan fremstilles både syntetisk og fra plantebaserede kilder, mens propylenglykol næsten altid er syntetisk. Forskellen i praktisk brug handler især om opløselighed, hvordan produktet føles på huden, og hvor stabilt det er over tid, ikke om fundamentalt forskellige virkninger på huden. Begge stoffer fungerer som fugtighedsbevarende midler og opløsningsmidler, men producenter vælger ofte ud fra tekniske hensyn, såsom ønsket om en vis konsistens, fordampningstid eller fornemmelse ved påføring.

I praksis betyder det, at du kan finde både propylenglykol, butylenglykol og propanediol i mange typer kosmetik, ofte i kombination med hinanden eller med andre fugtgivere som glycerin. Producenterne vælger mellem disse stoffer ud fra, hvordan de ønsker, at produktet skal føles, hvor stabilt det skal være, og hvor let de øvrige ingredienser skal kunne fordeles i formuleringen. Der er ikke dokumentation for, at propylenglykol har særlige biologiske egenskaber, der adskiller det markant fra andre glykoler i huden, og valget handler derfor mest om tekniske og sensoriske forhold.

Koncentrationer, og hvad de betyder

Propylenglykol anvendes i mange forskellige koncentrationer i kosmetik, alt afhængigt af produktets type og formål. Der findes ikke et samlet, officielt maksimum for almindelig hudpleje i de myndighedskilder, vi har gennemgået. I tekniske og industrielle kilder nævnes det, at opløsninger over 25 % vol/vol i vand kan have en biostatisk effekt, hvilket betyder, at de kan hæmme væksten af visse mikroorganismer. Denne egenskab bruges dog primært i tekniske eller industrielle sammenhænge, for eksempel i kølevæsker eller rengøringsmidler, og er ikke et maksimum for kosmetisk brug.

I kosmetiske produkter bruges propylenglykol oftest som en del af en blanding, hvor det fungerer som fugtighedsbevarer og opløsningsmiddel. Koncentrationerne varierer fra under 1 %, hvor det kun er tilsat for at stabilisere produktet eller opløse små mængder aktive stoffer, og op til omkring 20 % eller mere i særlige tilfælde, som for eksempel medicinske cremer til behandling af meget tør eller skællende hud. I forsøget med lamellær iktyose blev der brugt en koncentration på 20 %, hvilket svarer til, at en femtedel af cremen bestod af propylenglykol. Det er dog ikke standard i almindelige hudplejeprodukter, hvor koncentrationen ofte ligger langt lavere, typisk mellem 2 og 10 %, afhængig af formål og ønsket konsistens.

Der er ikke krav om recept eller særlige begrænsninger for brugen af propylenglykol i kosmetik i de kilder, vi har fundet. Det betyder, at du kan købe og bruge produkter med propylenglykol uden at skulle gå til læge eller apotek. Koncentrationen i det enkelte produkt vil afhænge af, hvad det skal kunne, og hvordan det indgår i formuleringen sammen med andre ingredienser. Nogle producenter vælger at bruge mindre propylenglykol for at mindske risikoen for irritation, mens andre bruger højere koncentrationer for at opnå en mere udtalt fugtgivende eller opløsende effekt.

Sådan bruger du det

Du bruger propylenglykol, når du påfører et produkt, hvor det allerede er en del af formuleringen. Det findes i mange typer kosmetik, for eksempel sera, cremer, lotions og renseprodukter. Der er ikke en særlig påføringsmetode for propylenglykol alene, da det ikke anvendes som enkeltstof direkte på huden. Det betyder, at du ikke kan købe propylenglykol som ren væske til kosmetisk brug og bruge det alene, men kun som en del af færdige produkter.

Produkterne påføres typisk dagligt eller efter behov, afhængigt af din hudtype, hudens tilstand og din rutine. Hvis du har meget tør hud, kan du bruge produkter med propylenglykol flere gange dagligt, mens andre kun behøver det én gang om dagen. Effekten af propylenglykol som fugtgiver er knyttet til den løbende brug: det binder og holder på vand i hudens yderste lag, men det ændrer ikke hudens struktur eller evne til at danne fugt på længere sigt. Det betyder, at du skal fortsætte med at bruge produktet, hvis du vil bevare den fugtende effekt.

Der er ikke dokumenteret nogen specifik tidsramme for, hvornår du kan forvente at opleve fugteffekt, da det afhænger af produktets øvrige ingredienser og din huds tilstand. For nogle vil effekten kunne mærkes nærmest med det samme, fordi huden føles blødere og mindre stram, mens andre måske først mærker forskel efter et par dages brug. Hvis huden er meget tør eller skadet, kan det tage længere tid, før effekten bliver tydelig, og i nogle tilfælde vil det kræve, at du kombinerer med andre fugtgivende eller barriereopbyggende ingredienser.

Hvad det kan kombineres med

Propylenglykol fungerer godt sammen med andre vandopløselige fugtbindere og ingredienser. Det bruges ofte i kombination med stoffer som glycerin, hyaluronsyre, urea og forskellige planteekstrakter, fordi det kan hjælpe med at holde formuleringen stabil og let at fordele. Når propylenglykol er til stede, kan det gøre produktet mere ensartet, så du undgår, at nogle ingredienser klumper sammen eller udfælder, hvilket kan ske i produkter med mange forskellige aktive stoffer.

Som opløsningsmiddel hjælper propylenglykol med at fordele aktive stoffer jævnt i hele formuleringen. Det er især nyttigt sammen med ingredienser, der er svære at opløse i vand, for eksempel visse vitaminer, planteekstrakter eller konserveringsmidler, fordi propylenglykol kan forbedre deres opløselighed og dermed deres fordeling på huden. Det betyder, at du får en mere ensartet virkning af produktet, uanset hvor på huden du påfører det.

Der er ingen veldokumenterede interaktioner, hvor propylenglykol ikke må kombineres med andre kosmetiske ingredienser. Kilderne nævner ikke nogen generelle regler om adskillelse eller uforenelighed i kosmetiske produkter. Det gør, at propylenglykol er en fleksibel ingrediens, der kan bruges i stort set alle typer formuleringer, uden at du behøver at tage særlige forholdsregler. Hvis du har meget følsom hud, kan det dog være en fordel at vælge produkter, hvor propylenglykol ikke er kombineret med andre potentielt irriterende stoffer, men der er ikke dokumentation for, at det i sig selv danner skadelige forbindelser med andre almindelige kosmetiske ingredienser.

Bivirkninger og hvem skal passe på

Propylenglykol kan give hudirritation, især hvis du har følsom eller allerede irriteret hud. Irritationen kan vise sig som rødme, kløe, svie eller tørhed, og i sjældne tilfælde kan der opstå kontaktallergi eller eksem-lignende reaktioner. Kontaktallergi betyder, at dit immunsystem reagerer mod stoffet, så du får kløende udslæt, hver gang du udsættes for det. Risikoen for allergi er lav, men den er dokumenteret i dermatologiske undersøgelser, især hos personer, der i forvejen har tendens til allergisk eksem eller har haft kontaktdermatitis mod andre stoffer.

I toksikologiske oversigter betragtes propylenglykol som et stof med lav akut toksicitet. Det betyder, at der skal meget store mængder til, før det giver alvorlige forgiftninger, og at det i praksis ikke er farligt at bruge i kosmetiske mængder. De lokale bivirkninger ved hudkontakt er dog velkendte og kan opstå selv ved lave koncentrationer, især hvis hudbarrieren er svækket, som det ses ved eksem, psoriasis eller efter kraftig udtørring. Hvis du har meget sensitiv hud, barriereskadet hud, eksem eller ofte har haft kontaktdermatitis, bør du være ekstra opmærksom på, hvordan din hud reagerer på produkter med propylenglykol.

Børn, gravide og ammende kan i udgangspunktet bruge produkter med propylenglykol, da der ikke er dokumentation for, at stoffet giver systemiske bivirkninger ved normal brug. Der er dog heller ikke dokumentation for, at stoffet er helt uden risiko for irritation hos disse grupper, så det anbefales at holde øje med tegn på rødme, kløe eller ubehag og stoppe brugen, hvis du oplever reaktioner. Hos spædbørn og småbørn er hudbarrieren mere sårbar, og risikoen for irritation er derfor lidt højere end hos voksne. Hvis du oplever vedvarende gener, bør du kontakte læge eller hudspecialist for at få vurderet, om det er propylenglykol eller en anden ingrediens, du reagerer på.

Sådan er det reguleret

Propylenglykol er ikke forbudt i kosmetik i EU ifølge de kilder, vi har gennemgået. Stoffet er optaget på lister over tilladte ingredienser og har været anvendt i mange år uden, at der er indført et generelt forbud eller en særlig advarselsmærkning for kosmetik. Der er heller ikke fundet en specifik koncentrationsgrænse for almindelig brug i kosmetikforordningen, hvilket betyder, at producenterne har mulighed for at justere koncentrationen ud fra produktets formål og risiko for irritation.

Stoffet er ikke mærkningspligtigt som duftallergen i sig selv. Det betyder, at der ikke kræves særskilt advarsel på etiketten, hvis propylenglykol er en del af produktet, medmindre det kombineres med andre ingredienser, der kræver mærkning. Samlet set er propylenglykol et velkendt og udbredt stof i kosmetik, og det vurderes som en etableret ingrediens. Der kan dog gælde særlige regler for enkelte produktkategorier eller anvendelser, som ikke er dækket af de tilgængelige kilder, for eksempel i produkter til børn under tre år eller til brug på slimhinder.

Hvis du har særlige allergier eller hudsygdomme, kan det være en god idé at tale med en hudlæge, før du vælger produkter med propylenglykol. Det gælder især, hvis du tidligere har haft kontaktallergi over for kosmetiske ingredienser, eller hvis du har kroniske hudsygdomme, hvor hudbarrieren er svækket. Selvom stoffet generelt anses for sikkert i kosmetisk brug, er der individuelle forskelle på, hvor meget huden kan tåle, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på din egen reaktion.

Kilder

• https://pubchem.ncbi.nlm.nih.gov/compound/Propylene-Glycol
• https://wwwn.cdc.gov/tsp/PHS/PHS.aspx?phsid=1120&toxid=240
• https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK598030/
• https://www.britannica.com/science/propylene-glycol
• https://www.hydratechfluids.com/dk/technical-blog/propylenglykol/59
• https://assets.dlg.dk/products/master-59905/pdfs/239235_propylenglycol_MSDS_DA_DK_DK01_SB.pdf
• https://www.brenntag.com/da-dk/produkter/propylenglycol.html

Du kan tjekke din egen creme og få at vide hvor propylenglykol ligger i forhold til 1 %-linjen på netop din liste.